“walmart indendørs bark kontrol når man ikke er hjemme”

Denne cyklus skal brydes. Hvis det er muligt, skal man introducere hunden med folk der kommer til huset / lejligheden en sådan presentasion kan måske løse problemet. En anden løsning er et bestemt “NEJ” eller “STILLE” når hunden begynder at gø. Hvis hunden så tier stille skal den roses. Du bliver nød til at fortsætte med at gøre dette om og om igen hvis hunden fortsætter med at gø.

263 to Vognstiærte. Steg var godt tilfreds med dem og betalte Lars hans Mark. Steg vilde nu have at vide, i hvis Skov Lars havde taget dem. Han frittede saa længe, til Lars omsider sagde:»jeg huggede dem saamænd i Stegs Skov; – men du maa endelig tie med det.«lange Lars gjorde en Gang Havearbejde i Præstegaarden i Hagenbjærg. Præsten havde en stor Kalkunhane, som Larses Tænder løb i Vand efter. En Morgen kom Hanen spankende ind i Haven, hvor Lars arbejdede. Han kastede da en stor Sten og ramte den paa Hovedet, saa den var død med det samme. Lars bar den da hen til Havestakittet og pressede dens Hoved ind mellem Tremmerne, saa det saa ud, som om den havde hængt sig. Lars gav sig noget at sysle med der i Nærheden, indtil Præsten gjorde sin sædvanlige Rundgang gennem Haven. Præsten standsede og talte med Lars, og denne nærmede, sig ligesom tilfældigt mere og mere den døde Hane. Nu blev Præsten omsider Hanen var og spurgte, hvad det mon var, der laa derinde mellem Buskene. Lars gik hen og saa efter og sagde saa:»ja, Hr. Pastor, det er den store kalkunske Hane, som har hængt sig mellem Tremmerne; den maa have ligget der i flere Dage, for den stinker Iælt«. Præsten bad da Lars begrave den i Møddingen, og saa gik han. Lars tog da Hanen og svøbte den ind i sin Trøje, og om Aftenen tog han den med sig hjem. Lange Lars var engang med til at grave en Brønd udenfor Køkkenvinduet i Hagenbjærg Præstegaard. Vinduet sad højt oppe, og da Præstefruen, som var meget lille, en Dag vilde give de ni Mand, som arbejdede ved Brønden, hver en Snaps, kaldte hun paa Lars, som var den længste, at han skulde lange op efter Snapsene, efterhaanden som Fruen skænkede dem i Glasset. Lars havde nok Lyst til at spille Fruen, der var meget gerrig, et Puds. Da hun nu ikke kunde se Folkene, der stod ved V æggen lige under Vinduet, tog Lars selv og stak Snapsene ud en for en, efterhaanden som de raktes ham. Da hun saa havde skænket ni Snapse og vilde gaa med Flasken, raabte Lars:»Nei, stop lidt, Frue, nu er jeg færdig, nu kommer den næste paa Tur«.

109 at de spiste bed re i Nørreherred; men de brugte mere til Stads og Klæder i Sønderherred. Der var ogsaa en Del Forskel i Sproget, ja næsten byviis var der forskellige Udtryk. Ellers var hele Befolkningen lig med den øvrige danske. Naar der fra Nørreherred skulde køres til Sønderborg, var det en hel Dagsrejse, og da Vejene var daarlige, blev det til en hel Begivenhed. – En ældre Mand der hed Hans og hans Kone, Maren Han ses, vilde engang til Sønderborg; de var meget tidlig paa Færde; alt var Dagen i Forvejen gjort i Stand, Brød til dem selv og- til Hestene var skaaren, og de kørte da hjemme fra, endnu før det var lyst; men da de saa havde kørt en god Tur, og det blev rigtig Dag, opdagede Konen, at Manden havde sin»rede ff el«paa, og gjorde Manden opmærksom derpaa ; han havde heller ikke faaet sig toet, men det havde mindre at betyde, for han spyttede i Haanden og gned sig lidt, saa var det godt. De kørte ikke ind i nogen Kro, men holdt ved et højt Hegn, gav Hestene Brød, spiste selv et Stykke Brød, og’ saa gik Turen med Faders røde Høl videre til Sønderborg, hvor Manden saa maatte købe sig en Kasket. Da Forbindelsen var saa daarlig, var der i Nørreherred gamle Koner, som ikke havde været i Sønderborg, og mange Mænd, som aldrig havde været fra Als, og det havde til Følge, at vi blev mere Øboere, end godt var, og naar vi kom imellem Sundeveds Beboere, var vi lidt til Bedste for vort Sprog og andre Maader at være paa. Als havde i ældre Tider kun en daarlig forbindelse med fastlandet. Der var i Sønderborg en Færgeforbindelse med Sundeved, og det var det eneste Sted, hvor der kunde komme Køretøjer over, som det ogsaa er endnu; men nu er der jo en Pontonbro, og: derpaa kan da alt let komme over. Da tilmed Vejene var i en daarlig Stand, er det let at forstaa, at Samkvemmet med Fastlandet kun blev sparsomt. færgen var en Trækfærge som det tog mindst en Timestid for at hale over. Der var i Nørreherred en Færgebaadsforbindelse fra ff adershei, men det var kun Personforbindelse. Det er da let at forstaa, at vi levede vort meste Liv for os selv. Siden Krigen er der i den Retning foregaaet en stor forandring;

Læg mærke til din hunds kropssprog, registrér alle de små nuancer i din hunds kommunikation. Hvordan ser den ud, når den bliver en anelse usikker, når den bliver stresset, når den er vred, glad eller er rolig og afslappet?

Vi er efterhånden kommet dertil, at Tyson sagtens kan gå rundt om os (så tæt på at han næsten rører Samson) uden at Samson kigger på ham – han ligger nemlig og gnasker frossent leverpostejben. Vi øver også med kontakt/godbidder, og det er han også blevet forholdsvis god til selvom Tyson er lige ved siden af.

Så er det op til dig selv at afgøre om du mener det er en væsentlig ulempe at påføre din hund et halsbånd i stedet for aktivt selv at træne med jeres hund men har man ikke tid eller lyst til at træne, er et automatisk halsbånd det folk tyer til.

257 førte til Kirken, løb en anden af Svirebrødrene tværs over Marken, op i Klokketaarnet og skjulte sig i Benhuset. Manden, som skulde hente Hovedet, kom omsider ravende ind i det mørke Rum; men da han fik fat i den første Hovedskal og vilde gaa, raabte en hul Røst:»Det er mit!naa«, sagde Manden,»saa maa jeg tage et andet«. Han fandt ozsaa et; men Manden, der havde skjult sig derinde, forandrede Røsten og brølede igen:»det er mit!det var Satans«, sagde saa Manden,»Ia, saa maa jeg have fat i et tredie«. Da han fandt det tredje og vilde gaa, raabte igen en ny Røst:»Holdt, det er mit«. Men nu tabte Manden Taalmodigheden, tog Dødningehovedet under Armen og løb alt, hvad han kunde, – med den anden i Hælene paa sig. Da han kom til Krostuen, hug han Hovedskallen ned paa Krodisken og raabte:»her er Hovedet; men den, som det tilhører, kommer bagefter.«i Helleved boede der i det 17de Aarhundrede en»smaarnand«, der hed Hans Nielsen; men da han havde nogle vældige Kræfter, kaldtes han stadig»stærke flans«eller»stærke Hans Nielsen«. Han skal ikke have været nogen Kæmpe, hvad Højden angik; men han var bredskuldret og svær af Lemmer. Til sædvanligt Bondearbejde havde han ingen Lyst. Men han og Broderen var Fiskere. I Lillebælt fangede de Rø’dspætter, Torsk og Hvilling; men med deres Storbaad sejlede de ogsaa til Kysten under Skaane og fangede Sild i svære Mængder. Et frit og ubundent Liv passede ham bedst, og han kunde ikke udstaa Tvang og Pegelmæssighed. En Dag kom hans Nabo hen til ham for at bede ham om at hjælpe ham med Tærskningen. Naboen lænede sig ind igennem den aabentstaaende Overdør og hvilede sine Arme paa Nederdøren, mens han fremførte sit Ærinde.» Tag dine Arme bort, hvis du vil beholde dem«, sagde Stærke Hans,»jeg vil ikke høre et Ord mere om at tærske«. Var stærke Hans ude at fiske, og der kom Regn, trak han gerne sine Klæder af og gemte dem paa et Sted, hvor Regnen ikke kunde naa dem. Naar Regnen var forbi, trak han saa sine tørre Klæder paa. 17

Herudover anbefaler vi den Bide-Stop-spray, som ses til højre. Sprayen anvendes på de områder af væggen, som hunden har en tendens til at bide i. Dette får de fleste hunde til at stoppe med at bide i væggen forholdvist hurtigt.

2) Hvis du sætter dig ned til hvalpen og invitere den til at være sammen og den begynder at bide i dig, afled da hvalpens bidetrang i dig på et objekt f.eks. en bold, bidereb eller anden. Leg en blid trækkekamp, hvor du med den ene hånd hiver lidt i genstanden og hvor du med din anden hånd kæler for hvalpen samtidigt. Lad hvalpen vinde rebet af og til og animér den ind til dig igen. Stop altid legen med at lægge genstanden væk eller rejs dig, og gå væk, når du vil afslutte.

– Hvis belønningen er tilstrækkelig interessant, kan man fremkalde de fleste former for adfærd. Det spiller ingen rolle for mig, om hunden tror, det er den, der bestemmer, så længe jeg får en lydig hund med i købet.

Jeg læser dog videre og kommer til den 3. – 4. og 5. side, som omhandler et ungt par og deres cocker spaniel samt deres problemer med denne spaniels hvalpebiderier. Det beskrives, hvordan denne hvalp fra start af havde været meget bideivrig. Kvinden i parret havde så at sige fulgt de anvisninger, man netop på de to foregående sider havde fået foreskrevet. Hun havde nemlig ”flere gange om dagen måtte have svejsehandsker og gummistøvler på for ikke at blive bidt til blods! Og om natten sov hun med svejsehandsker på”. Men intet af dette hjalp! Først da det unge par fik hjælp til, hvordan man sætter grænser for sin hund, blev problemet løst på ikke mindre end to dage!!!

198 198 – sad en Mand baglæns paa Sædet med et Bind for Øjnene, og lige overfor ham sad to Præster i fuldt Ornat syngende en gammel bekendt Salme, man plejede at bruge ved Henrettelser. Dette usædvanlige Optog paa denne Tid af Døgnet forfærdede ham meget, og hurtigt ilede han derfor ind til Byen og kom ad en Gensti bag ind til det gamle Hus, der Jigger nede under Kirken, og hvis Ejer var lidt i Slægt med ham. Da han var meget bleg i Ansigtet og saa meget forvirret ud, spurgte man ham om Grunden, og han fortalte dem nu, hvad han havde set undervejs. Konen i Huset mente, at dette maatte være en Ligskare, og at det betød, at der om kort Tid vilde foregaa en Henrettelse der. Dette gik ogsaa kort Tid efter i Opfyldelse; nogen Tid derefter blev der stiaalen V æv paa Augustenborg fra Hertuginde Augustas Blege, og da man havde to Mænd mistænkte for dette Tyveri, blev de straks uden Naade og Barmhjertighed ført af Sted, som Manden havde set, og hængt paa Galgehøien ved Ketting. En Mand i Hørup laa en Gang syg. Hans Datter og hendes Mand vilde da en Aften hjem at besøge ham. Paa Vejen derhen greb Konen pludselig Manden i Armen og trak ham til Side. Hun saa en Rytter komme jagende forbi paa en Skimmel i Retning af hendes faders Hus, Manden derimod saa ikke noget. – Da de naaede Huset var faderen død. Den samme Kone saa en Aften i Pisselen et smukt pyntet Kvindelig. Da hun ventede sig, troede hun, at hun havde set sit eget Lig. Tjenestepigen sad imens i Stalden og malkede og sang lystige Viser. Men fjorten Dage senere stod Pigens smykkede Lig i Pisselen. I Højgaard i Stevtung var der en Mand, der kunde se Ligskarer og Brvllupsskarer ; en Dag, som de sad ved e Onnen (Middagsmaden), saa han en Bryllupsskare, der kom kørende ind i Gaarden; ingen anden saa den. – Andre er kommet ind i Ligskaret paa Vejen fra Stevning til Svenstrup. En Karl i Ærtebjærg saa en Nat for mange Aar siden en Ligskåre drage ud af Gaarden, hvor han tjente. Ligvoznen var forspændt med en sort og en hvid Hest, hvad der forekom ham underligt. Nogle Dage senere døde Aftægtsmanden paa Gaarden; Karlen skulde køre Ligvognen med de to sorte

186 n u Ir r r r Ul u.u tr Itu, 1 J J J J ffil I II.,~ rrrr u I uu ul a!j I J J J il= fj- -i ],~Pf JJJJ J1 I til ir I re& I E!# tfjj J JP], 1,1 ~ L. JL_ 1 1 tv t1 ~ fr r I Ur:I ~ts =li Da Co.po at Fine Menuet. g;~ ~ J J n Er Er J I J J J I J n J I j J r ~ E1.Er J I fafu I J J y :li J J’ Ir~: rrr &Dl J J 1 11 fr_eh1 cit’j r I Er ftrt

http://gitteasmann.dk/wp-content/uploads/2018/01/Blogindlaeg-350×240.jpg 240 350 Gitte Asmann http://gitteasmann.dk/wp-content/uploads/2017/02/gittenylogo-1030×627.gif Gitte Asmann2018-01-23 09:18:492018-01-26 08:07:593 tips til bedre hundeleg

203 Hud fast ved fingeren; han var ved Konen, og hun bandt Saaret godt sammen og lagde et Talgplaster paa, og Stykket groede fast i ganske kort Tid. Af Dyrlæger var der kun faa. Hjemmeboende Mænd, som havde en Dvrlægebog, blev søgt af Befolkningen næsten i alle Tilfælde. – Der kom hvert Aar en Hesteskærer, og til ham søgte alle med deres Hingstplage og fik dem kastreret; han udbødede ogsaa Svin; Moderen blev udtaget,. og saa blev Svinene ikke mere vrai, de fik ikke mere Parrelyst. for Krop og Kværk brugtes meget at dampe Hesten; der blev kogt noget Byg, som kom i en lille Pose; den blev trukket op over Hestens Mule, og den stod da med det varme Omslag en Tid lang; saa blev der ogsaa bundet et vaadt Omslag om Halsen, og det hjalp i Regelen godt. – Naar der var Vanskelighed ved Kælvning, blev der ogsaa sendt Bud efter en af de hjemmelærte Dyrlæger eller efter en Nabo, som havde været med ved sligt før. Jeg selv, har ofte været med ved disse Tilfælde. Naar Koen skød»moderen«ud, blev der ogsaa sjælden hentet Dyrlæge. Det var et slemt Stykke Arbejde at bringe det i Orden igen; men i Regelen gik det godt. for at forebygge, at den igen kunde skyde ud, brugtes saa en Art Sele; men var det slemt, blev der syet; med en Naal syede man nogle Sting ved Siden af Moderskeden, hvor der blev dannet nogle Løkker, og saa blev der med Hvsing (Sejlgarn) trukket et Net for; naar det blev gjort godt, var der ikke mere fare for, at Koen kunde skyde»moderen«ud. Naar faarene om Sommeren blev skidne ved Bagen, var det første Raad at skære et lille Stykke af Øret; det blev jo en Art Aareladning : hjalp det ikke, fik de et Stykke flæsk: for»pest«fik Svinene trukket en Pestrod i Øret; Pestrod var en lille tynd Rod af en Plante, som dengang fandtes næsten i hver Have, og saa blev der skaaren et Stykke af Halen, saa Blodet kom til at løbe. Ogsaa ved Køer blev det brugt»at trække Pestrod i«. Det blev gjort i det tynde Stykke Hud, som hænger ned fra Brystet mellem forbenene. Det kunde hovne op som et stort Brød, og naar saa Pestroden

Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

83 være saa mør, at vi kunde mase Skallen, som sidder uden om Taven. Der laa den stundom en lang Tid, indtil den var skør nok til, at e Skiav (Skæven) vilde lade sig nie ov (gnide af) Toppen; der sad den fastere end de andre Steder. En Dag, naar det var godt Vejr, blev den vendt om paa den anden Side, og naar den var gennemtør, sammenbunden i saa store Knipper, som et lfalmbaand kunde naa om; saa blev den kørt i Hus., Hørren skulde nu braades (braares), d. e. brydes. Der blev gravet en Grav, og paa en Opstilling ved Siderne blev der lagt Stænger. I Graven gjordes der Ild; men der maatte kun fyres med store Stykker Træ, som ikke luede for stærkt; derover blev Hørren Jagt, og saa gik e Braadning for sig; den besørgedes gerne af et Par Husmænd, og ofte blev Naboens Karl ogsaa indbudt til Braaden, – hvorfor der jo saa maatte gøres Gengæld. Pigen hjalp gerne til ved at»tippe«, d. e. rykke Hørren ud i Enderne og jævne den op i Lokker. – Man kunde dog ogsaa undvære en Brydegrav, og saa bar man sig saaledes ad: Naar der var blevet bagt Brød, proppedes Ovnen saa fuld af Hør, som de kunde, idet Knipperne blev stillet paa Enden ved Siden af hinanden. Den følgende Dag var den godt tør, og saa den braares; saa stod de inde i Bagehuset og huggede løs med Braarer ())Brag’er«,»Brøder«). Det var mest Karlenes og Daglejernes Arbejde; men naar den saa skulde skages (skættes), maatte Kvinderne tage fat. Man sagde, at de Gaarde, som sendte Braadekarle til hinanden, havde Braadelav, og ligeledes kunde de have Skagelav og Kartelav ; det var ikke ualmindeligt, at alle Piger i Byen blev indbudt til Skagegilde. Enhver mødte da med sin Skagefod og sit Skagetræ og sommetider en Spand nymalket Mælk; hver fik sit Knippe Hør at gøre færdigt. Det gik løs med Liv og Lyst; man arbejdede jo om Kap. Man greb med venstre Haand et Tot Hør af Knippet og lagde det i Hakket paa Skagefoden, og saa arbejdede man paa det med Skagetræet. Det var dog ikke noget let Arbejde at sidde og hugge med dette her Skagtre hele Dage. Naar bare Hør- 6

180 tog en Stok og kastede til den anden; han greb den, og saa satte den ene ttaanden skiftevis over den andens ttaand op til Enden. Den, der beholdt Stokken, valgte først, saa den anden og saa fremdeles, til de to Partier var dannet. Den ene Part var lndparten, og en af Modpartiet blev ved Indparten og kastede Bolden lidt i Vejret hen imod den første af Indparten, som da med et Slaatræ slog den til Vejrs. Kunde nu en af Modparten gribe den, fik dette Parti tndpladsen. Traf den, der havde Slaatræet, ikke i tre Slag, maatte han løbe til Maalet, og det gjaldt for Modparten om at ramme ham med Bolden. Blev han ikke truffen, kom den næste af Indparten frem for at bruge Boldtræet. Og saaledes blev de ved, til Modparten havde vundet Indpladsen. – Det var et morsomt og godt Spil; thi det satte Lemmerne i Bevægelse. Pigerne vilde nok være med i Spillet. Der var den Ulempe for dem, at de var for lette at træffe med Bolden; men til Gengæld havde de lettere ved at gribe Bolden, da de kunde tage den i deres Forklæde. Fristedet hedder Fulle:»No er æ i e Fulle«, – saa maa ingen ramme en. Naar man spillede Ruadne Æg, stillede de to spillende sig op et godt Stykke fra hinanden og kastede Bolden frem og tilbage. ttver Gang den ikke blev greben, var et Æg, og Modstanderen havde for hvert Æg Lov til at kaste med sin Bold efter ham, mens han stod op mod Muren. I ældre Tider var det almindelig Skik, naar Mandfolkene kom fra Bordet, f. Eks. ved etbassel, at de saa havde en eller anden Leg for. De kunde saaledes spille Skorsten: der blev kradset en lille Grav i Jorden, og saa blev der sat en Afstand, og derfra skulde de kaste en Søsling, en Kobbermønt af Størrelse som en 5-Øre, i Graven. Den, der fik Mønten i Graven, var»ierst«og saa den, der var nærmest, o. s. v. Alle de kastede Søslinger blev. derpaa samlet sammen, og»den iørste«tog, Mønterne mellem Hænderne og kastede dem lidt op i Vejret, og saa blev det optalt, hvor mange»kroner«han havde faaet, og for hver»krone«fik han en af de Mønter, som man spillede om, og som hver af de spillende havde sat ind ved Spillets Begyndelse. Derefter kastede Nr. 2, og saaledes blev man ved, til alle Mønter var vundet.

Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Det er klinisk dokumenteret, at Hill’s™ Prescription Diet™ Canine j/d™ forbedrer bevægeligheden på kun 3 uger med den rette balance af sunde næringsstoffer, EPA (en speciel omega-3 olie) og total omega-3 fedtsyrer.

Hvis din hun ikke kan sidde stille, når du giver den snor på, vil den ikke sidde pænt og vente ved døren. Hvis den ikke kan sidde pænt og vente ved døren, vil den ikke gå pænt ved starten af gåturen. Hvis den ikke kan gå pænt på det første stykke af turen, bliver det ikke bedre på resten af turen.

157 Sidste Ret var i meget gammel Tid Risengrød; senere afløstes den af forskellige Kager. Til Slut blev der i e Pissel, hvor familien og de ældre og fornemmere sad, budt Kridtpiber og bedre Tobak (»Blaamand«,»Portoriko«o. lign.). Drenge, hvis fader, Bedstefader eller Onkel havde siddet i e Pissel, tiggede om Aftenen Kridtplberne, der sædvanligvis var knækkede, og hos fadkonen fik de en Skaal stærkt Sæbevand, og saa morede de sig selv og Smaapigerne med at puste Sæbebobler. Naar man havde siddet en 4-5 Timer til Bords og var færdig med Spisningen, fremkom Skafferen med den Opfordring at takke Gud for Mad og synge en Bordsalme. Derefter holdt han en lille Tale til Brudeparret, ønskede Gæsterne, at det maatte have bekommet dem; fandtes der Mangel paa et eller andet var det ikke deres Skyld, som gjorde Gildet, men hans Skyld, hvorfor han bad om Overbærelse og Undskyldning, bad dem om at more sig om Aftenen ved en Dans og anden Morskab, og han vilde da se om Natten at rette sine fejl. Hvorefter han bød:»velbekornrne Allesamrnen!«folk gik nu fra Bordet og spadserede i godt Vejr lidt ud i Byen eller i Marken. Naar Bryllupsrnaaltidet var endt, blev loen ryddet for Borde og Bænke, og i den inderste.ende satte Musikken sig paa et Stillads; og saa stemmede fiol og Klarinet, Bas og fløjte op. Saafige de begyndte, var Gulvet fuldt. Det var ikke altid, Brudefolkene fik den første Dans; men naar de kom, skulde der straks danses en Sekstur, dernæst en Kontra eller Vals og til sidst en liamborger, Det kaldtes Brudedensen, og ved den dansede kun Brudefolkene, Skafferen, Brudgomsførerne, Brudesrnykkerne, forældre og de nærmeste Slægtninge med. før Brudedansen dansedes, havde Bruden faaet en anden Rok (Kjole) paa; i Stedet for den blaa Tvistes havde hun nu en kulørt Kjole, og i Stedet for Smykket bar hun nu en Natkappe eller den Ilue med Korsklæde som Konerne plejede at bære. Det hørte til Skafferens Pligter at træde den første Dans med Bruden; ved næste Opdans overgav han hende til Brudgommen, der saa fortsatte med Dansen. Naar man var blevet

Nogle hunde stresser utroligt højt op, når gæster ringer eller banker på døren. Nogle hunde gør, bare du taber en hat og andre, når et blad daler ned fra træet 50 meter væk. Gøen er karakteristisk for hunde på samme måde, som de logrer med halen eller graver et ben ned i haven. Det ville være intetsigende og inhumant at forsøge at stoppe din hund i at gø overhovedet. En del gøen er trods alt ekstremt anvendeligt. Min hund er yderst effektiv, når det banker på døren og er derfor meget mere troværdig end det bedste alarmsystem. Målet er derfor at lære hunden normalt at forholde sig roligt og stille, men at lyde som den værste alarm, når fremmede invaderer din ejendom. Gøen kan løses til vores fordel ved management og træning: først, straks at reducere frekvensen af dens gøen, før vi alle bliver sindssyge; og dernæst lære hunden ”Vuf” og ”Schhh” på kommando.

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *