“stor hund bark kontrol krave hvordan man holder op med at stoppe en hund fra at gø i natten”

Vi med Hund er magasinet til alle, der elsker livet med hund. I hvert nummer af magasinet har vi interviews med hundeejere, også de kendte, der deler ud af deres erfaringer, og vi guider dig til træning, kost, sundhed og velvære for din hund. Du får også inspiration til aktiviteter, shopping mm., og har mulighed for at få svar på spørgsmål fra Vi med Hunds eksperter.

Stå tæt ved hvalpen og begynd at gå ganske almindelig. Medens du gør det, betragt omhyggelig hvalpens reaktion. Hvor villig fulgte den dig? Vrikkede halen og viste opad, eller hængte den nedad uden reaktion? Angreb den dig, nappede i din sko eller bukser? Fulgte den dig tøvende med halen nedad? Eller nægtede den at følge dig?

Alle hvalpe kan trænes til renlighed. Det er tidskrævende og sætter din tålmodighed på prøve, men det er nødvendigt at træne det. Husk, at hvalpen vil gøre hvad der skal til, for at du bliver glad, så øs en masse ros over den og kom hurtigere i mål med hunde renlighed.

Alt for mange hunde må hvert år betale prisen for menneskets impulshandlinger og dårlige beslutninger. De heldige hunde bliver omplaceret eller havner på internater. De uheldige forbliver ulykkelige i hjemmet eller må lade livet hos dyrlægen. Spørg derfor altid dig selv, om du kan give en hund et godt liv, og om det at have hund er noget for dig? Hvis svaret er JA, så skal du bl.a. også gøre dig overvejelser om størrelse, køn og race. Vi vil gerne hjælpe dig til at træffe det rette valg. Overvejer du at købe hund – eller kender du nogen der gør – så læs disse gode råd om køb af hund, Før du køber hund!

Replacement batteries for PetSafe bark collars in-ground and Replacement batteries for PetSafe bark collars in-ground and wireless electronic fence collars. Replaces PetSafe model RFA-67. These modules contain the highest quality genuine Panasonic lithium cell inside. They are manufactured by High Tech Pet the most trusted name in high quality electronic pet products. These batteries are guaranteed to meet …  More + Product Details Close

154 Rugbrød og Hvedebrød paa Bordet, saa folk kunde tage sig en Bid, mens de biede paa, at Suppen skulde komme. I Brudestuen satte»de unge folk«sig først»til Disk«midt for Bordet, under et Spejl, der var omvundet med Blomster. Og Bruden passede altid at vende Ryggen til det, for ikke at faa Ulykke i Livet. lierinde var alt mest præget af Rang og Stand og om hyggelig Overholdelse af Skik og Brug, og her ledede Skafferen selv Opvartningen. Ethvert fad med Suppe rak tes ham af Oppassersvende og Piger, for at han personlig kunde sætte det paa liædersbordet, og naar han selv var færdig med at sætte alt til rette, indbød han med en lille Tale Gæsterne til at forsyne sig godt. Det var et smukt Syn at se ned ad de pyntede Rækker af Mennesker; ved det ene Sidebord sad Kvinderne og ved det andet Mændene. Mange af Kvinderne mødte med Sølvæg (Hovedvandsæg), hvori der var en Svamp med liovedvand; dem skikkede de rundt med ved Bordet, for at de andre Gæster kunde lugte til dem. Mange bar store Sølvspænder ved Livbaandene, ligesom de havde Sølvspænder paa Skoene. E Otmassepize (Tøipigerne) mødte hver med en Dækkekurv, der var lavet af Træ; somme Tider var den fint udskaaret med Blommer (Blomster). De tilsaa bl. a., at enhver fik sin Ske; derimod maatte i gammel Tid enhver selv have Kniv og Gaffel med; hvem der ingen Bordkniv havde med, brugte sin Lommekniv. første Ret var Suppe med de to Slags Klumper og safranfarvet Ris til ; det var en god Suppe, men temmelig fed; den havde en smuk Kulør, da man strøede Safran paa den. Straks efter fik de kogt Kød med Kage (d. e. Hvedebrød, franskbrød) og Mærærek (Peberrod) til, og dertil begyndte de at smage paa Vinen. I rigtig gammel Tid langede alle til Suppefadet; det var først i lidt senere Tid, at hver fik sin hvide Tallerken eller sin Pottemagers-Tallerken, der da næsten alle var laante hos Naboerne af f adkonen; paa mange af dem stod Ejernes Navne. I ældre Tid, før der blev opvartet med Vin, blev der drukket Brændevin og Øl – det søde Bryllupsøl -; der var ikke altid Glas nok; men saa drak man af flasken. I hvert

Det er svært at sige hvordan en hund ville være i naturen – for en hund er ikke et vildt dyr længere. Den stammer sandsynligvis fra ulven, så for at finde ud af hundens ’naturlige’ væremåde, så kigger man på ulven; Familiemæssigt ligner en ulveflok en menneskefamilie, den er et flokdyr og en flok består af mor, far og børn. Mor og far bestemmer fordi de er de ældste og dem med flest erfaringer. De har sjældent konflikter fordi deres overlevelsesevne afhænger af hvor gode de er til at samarbejde. Alle deltager i opdragelsen af hvalpene. De har sågar babysittere når de går på jagt, så hvalpene er aldrig ladt alene de første mange måneder – akkurat som vi ikke efterlader vores små børn til sig selv. Hvalpene må alt indtil de er 4-6 måneder gamle og er der knapt med føde, så fodres hvalpene altid først, da det er vigtigt at bevare de unge, som skal føre gener og generationer videre.

29/4: Våkne lesere har gjort meg oppmerksom på at det ikke kommer godt nok fram at buret IKKE skal fungere som en oppbevaringsplass for hunden. Altså skal døra som regel stå åpen! Selv etter burtrening. Den eneste årsaken til at vi trener på å ha døra igjen er fordi vi ved noen tilfeller må ha det. Som ved bilkjøring, i kennel o.l. Da er det viktig at hunden er vant til det, fra den er valp, så opplevelsen ikke blir traumatisk.  

60 har ligget indknebent bag en anden gam mel Oaard: m in mødrene Slægts Gaard blev altsaa udflyttet og kaldes nu flagelbiergmose (Hålbierremues), fordi den Jigger tæt ved en Mose af det Navn; denne Beliggenhed blev vist valgt for nemt at faa Vand. Det var i de Tider ikke al tid, man havde det bekvemt med Vand; saaledes har min Mor fortalt, at da hun kom til Almsted, havde de de tre første Aar slet ingen Kæel (Brønd), men hentede alt deres Vand temmelig langt fra Bolet ( e Buet) i et Hølk, en Kilde under en stor Æsk, hvor de kunde tage Vandet med flaanden. Naar vi skulde til min»oldeiars«boel drejede vi af til højre fra Vejen til Asserballeskov og kom ned imod Gaardens Bygninger. Til venstre laa da en gammel Iiiælm (et Bindingsværkshus beklædt med Brædder), der laa med deri ene Ende i Sønder. Saadan en Hiælm ses endnu enkelte Steder. I den østligste Gaard i Stevning er der saaledes en Hjælrn, en høj Kornlade med Vægge af Træ. Det har høje f’gestolper, og derimellem er der sat Planker med Enderne op og ned. ~ Op til Hjælmen i min»oldefars«gaard stødte Loen ( e Lue), dernæst kom Hestestalden ( e Heststold) og fodergulvet ( e Fuagoi): i Kostalden ( e Kostald) stod Køerne ved den ene Side med Luger for Hovederne ud til fodergulvet, hvor baade Hestene og Køerne blev fodret fra. Og saa stod der Ungkræ ved den anden Side; men den Rad var ikke saa lang, for der gik en Dør ind til en Gang, der førte hen til framgulvet (e Frangol), d. e. forstuen, og Nord for Gangen var Karlekammeret ( e Kalkamme). Ind i forstuen, der var temmelig stor, kom man ude fra Gaardspladsen nordfra; for Enden var der to Døre, hvoraf den venstre førte ind til e Lildensk, hvor der ved den inderste Væg var to»indelukte Sengesteder«(Alkover), og ud til Sønders to Vinduer, hvor de kunde se over til et stort»bierg«, de kaldte Hålbjerre. Den anden Dør fra forstuen førte ind til Dagligstuen (e Dawledønsk). Ved Siden af Døren var der ved Indervæggen et Skab, hvor de havde de Kopper og Kummer staaende, som de brugte til daglig; saa kom Døren ud ad Køkkenet,

267 lig sikres Bogens fremtidige Tilværelse ved, at den indlemmes i Musæet i Sønderborg elle_r i folkemindesamlingen i København. I sin nuværende Tilstand indeholder ttaandskriftet 63 Viser. Den mindre Halvdel af disse er gengivet efter Anders Sørensen Vedels Visebog eller efter trykte flyveblade (Markedsviser o. lign.), som i forvejen kendes; men den større Halvdel af Viserne er ikke kendt i den foreliggende form. Deraf kan nogle godt være afskrevne eller gengivne efter flyveblade; men de er nu tabte eller er ikke fremdragne. Mindst otte af Viserne er optegnede fra folkemunde, og af disse er der nogle, der giver en Sagnform, som hidtil ikke er kendt. ttaandskriftet indeholder altsaa godt 30 helt eller delvis ukendte Viser, og adskillige af dem har aldrig været trykt før. De Viser, som er opskrevne fra folkemunde, røber sig først og fremmest derved, at de mange Steder viser gamle Alsiske Udtryk og gammel Alsinger- Udtale. Som Helhed giver Bogen et Billede af den Rigdom af Viser, som blev sunget paa Als i Aarene omkr Viserne stamme.r fra meget forskellig Tid og bærer Vidne om en højst vekslende Smag til de forskellige Tider. I det følgende gives der Prøver af Bogens brogede Indhold. Der er gamle folkeviser fra Middelalderen som den om»hr. Bjørn Stoldener og Liden Kirsten«, der er en Omdigtning af Oldtidssagnet om Hagbard og Signe; i Visen er det stedfæstet til Sønderborg og Als. Og der er andre gamle f olkeviser med mere eller mindre selvstændigt Indhold, om»oluf Strangesøn og flavburd«,»terningspillet«og»søstre hævner Broder«. folkeviser af et yngre, mere spottende eller klagende Præg har vi i»hr. Iver og liden Kirsten«,»Sorgen, du maat tilbage staa!«og»ungrnø underviser Ungersvend«. Der er en Nyaarsvise til at synge ved Karlenes Nyaarsoptog (»Velkommen Nytaar«) og en Vise, som Peblingene sang ved Godtfolks Døre. Der er en Prøve paa det 17 de Aarhundredes Viser i Hyrdestil (»fiolen blaa«), og der er moraliserende og satiriserende Viser om»modens Daarskab«og giftesyge Piger (»Pigernes Aftensang«), og endelig er der

131 Als ligesom i Sundeved, paa Fyen og Ærø. Saaledes taltes i Aaret 1853 fra Hagenbjærg Møllebakke 10 Blus: 1 for Hagenbjærg paa Vejen til Skoven, 1 i Lunden, 1 i Stevning, 2 i Brandsbøl, 1 i Mjels, 1 i Pøl, 2 paa f yen og 1 paa Ærø. Man har sikker Efterretning om Blus paa denne Egn fra Undertiden har man fra Hagenbjærg Møllebakke set endnu flere Blus, da der ogsaa har været nogle at se paa Sundeved og flere paa Fyen. I Elstrup, Egen Sogn, findes Blusset altid paa Firhøj eller Piridshei, en Kæmpehøj paa Marken lidt uden for Byen; for Slellerup ligeledes paa et højt Punkt, ikke langt fra Byen. I Sønderherred brugtes Blus ikke tidligere, men Skikken er ogsaa her kommen i Gang siden Saaledes skal man fra Augustenborg en Gang have set omtrent 20 Skt. Hans Blus. Kirsten Eriksen fortæller om Skt. Hans Blus fra Tiden efter 1864: Ved Mesme (Midsommer) skulde vi ud at blusse (bios); det var gerne paa Lvshei, paa Silhøj eller et andet højt Sted. Der blev da talt om Heksene, der red til Bloksbiærg paa Kosteskaftet. Det var en Tjæretønde paa en Stang eller nogle gamle Torn og noget Halm, man tændte Ild i, og det gjordes for, at Heksene ikke skulde komme og slaa sig ned der. Undertiden løber man frem og tilbage med Tiæretønden løftet paa Stangen. Baalet tændes, naar Solen er gaaet ned. Naar det var smukt Vejr, saa det kønt ud med de mange Blus; de kunde staa og tælle dem næsten i Snesevis; vi kunde altid se to-tre ovre paa fyn. Da var der mange af os, der blev vemodig stemt, naar vi saa over til vort gamle Hjem og fædreland. Sommetider kunde de finde paa at synge en af de gamle Viser, saa kom Stemningen først rigtig op. Saadan en Mesmesovden (Midsommersaften) kunde være saa skøn. Samme Aften efter Solnedgang plejede de unge Karle og Piger at stikke Hønsurter (St. Hans-Urter) eller Gyldenstikker, som man her kalder dem, op under Loftet i Bjælken og mærke den ene med et Karlenavn og den anden med Pigenavn; gror Urterne da sammen, vil vedkommende faa hinanden; men gaar en af dem ud, faar de ikke hinanden. Af Bogstaverne kan man da se, hvem af dem der vil lade det 9

87 Lærredet var dejlig hvidt og fint, var Moder en Smule stolt og glad; nu havde hun noget at klippe i Stykker af til alle Slags. Naar faarene skulde klippes, blev de taget et for et, lagt op paa et Bord og bundet; naar saa blot Uldsaksen var god og skarp, gik Klipningen ofte med lidt Løjer. Konen maatte selv være med ved saa vigtig en Lejlighed. Ulden blev straks sorteret, saa den fine Uld kunde blive vasket og tørret for sig og den grove for sig. Naar Ulden skulde kartes, blev Byens Piger sammenbedt om Aftenen, og saa hjalp de hinanden med Arbejdet; det ka Id tes et Kartegilde. Ka rtningen foregik saaledes: Ulden blev først mænget i store Mængetøjler, og siden blev det bearbejdet med Kartene og formet i srnaa runde Spindetøjler (som korte Pølser), og disse lagdes i et Trug eller i e Uldkaarre (Uldkurven), det var en Tremmekurv, som kun var til det Brug. Pigerne blev da opvartet med Torregre (Boghvedegrød) med Most til, og under Arbejdet sang de Viser:»Jeg elsket har en fattig Pige«:»l:n Jæger gik at iage«;»en Pige vandrede udi en Have«og mange andre Viser. EJier ogsaa fortalte de Spøgelseshistorier; en havde mødt en Ligskare, og en havde ved Nattetid set et hovedløst føl; tit køs de hverandre med deres Historier, saa de knap turde gaa hjem. blev ogsaa gættet Oaader (Gættelser) eller drevet andre Lege. En ejendommelig forlystelse ved Skagegilder og Kartegilder har fremkaldt. en hel Del Smaavers, som er blevet husket ned i Tiden. Man tilsang hverandre et lille Vers, der kaldtes Skaglam (ved Skagegilder) og Karlam (ved Kartegilder). Disse»Larn«indeholdt Drilleri mod den Person, til hvem de var rettet, og Hentydninger til en Karl eller Pige, med hvem Bysnakken havde knyttet vedkommende sammen. Kom en Karl eller en anden uvedkommende Person hen til den Lo, hvor Pigerne var i færd med at skage, skulde han ogsaa have sit Skagelam. Mangen»hernmelig«forlovelse er pludselig blevet bragt frem for Dagens Lys i et saadant Rim Af saadanne Rim opstod i Tidens Løb utallige. Deres Indhold hentydede i Regelen til Brudesengen.

157 Sidste Ret var i meget gammel Tid Risengrød; senere afløstes den af forskellige Kager. Til Slut blev der i e Pissel, hvor familien og de ældre og fornemmere sad, budt Kridtpiber og bedre Tobak (»Blaamand«,»Portoriko«o. lign.). Drenge, hvis fader, Bedstefader eller Onkel havde siddet i e Pissel, tiggede om Aftenen Kridtplberne, der sædvanligvis var knækkede, og hos fadkonen fik de en Skaal stærkt Sæbevand, og saa morede de sig selv og Smaapigerne med at puste Sæbebobler. Naar man havde siddet en 4-5 Timer til Bords og var færdig med Spisningen, fremkom Skafferen med den Opfordring at takke Gud for Mad og synge en Bordsalme. Derefter holdt han en lille Tale til Brudeparret, ønskede Gæsterne, at det maatte have bekommet dem; fandtes der Mangel paa et eller andet var det ikke deres Skyld, som gjorde Gildet, men hans Skyld, hvorfor han bad om Overbærelse og Undskyldning, bad dem om at more sig om Aftenen ved en Dans og anden Morskab, og han vilde da se om Natten at rette sine fejl. Hvorefter han bød:»velbekornrne Allesamrnen!«folk gik nu fra Bordet og spadserede i godt Vejr lidt ud i Byen eller i Marken. Naar Bryllupsrnaaltidet var endt, blev loen ryddet for Borde og Bænke, og i den inderste.ende satte Musikken sig paa et Stillads; og saa stemmede fiol og Klarinet, Bas og fløjte op. Saafige de begyndte, var Gulvet fuldt. Det var ikke altid, Brudefolkene fik den første Dans; men naar de kom, skulde der straks danses en Sekstur, dernæst en Kontra eller Vals og til sidst en liamborger, Det kaldtes Brudedensen, og ved den dansede kun Brudefolkene, Skafferen, Brudgomsførerne, Brudesrnykkerne, forældre og de nærmeste Slægtninge med. før Brudedansen dansedes, havde Bruden faaet en anden Rok (Kjole) paa; i Stedet for den blaa Tvistes havde hun nu en kulørt Kjole, og i Stedet for Smykket bar hun nu en Natkappe eller den Ilue med Korsklæde som Konerne plejede at bære. Det hørte til Skafferens Pligter at træde den første Dans med Bruden; ved næste Opdans overgav han hende til Brudgommen, der saa fortsatte med Dansen. Naar man var blevet

Vi behøver ikke være Alfa, dominant eller flokleder. Det eneste vi behøver er at være den der tager ansvar ved at vejlede og påvirke dens adfærd gennem socialisering og træning så den kan leve fredsommeligt sammen med os. Vi bør også lære så meget som muligt om hundeadfærd så vi har mulighed for at forstå vores hund bedre. Og ved at følge disse regler burde vi ikke have grund til at frygte at hunden vil overtage lederskabet i familien og slet ikke at de vil overtage verden!

Noget i munden. Hunden kan ikke bide og have bold i munden på samme tid. Mange hvalpe er glade for at bære på genstande og legetøj. Denne adfærd kan “udnyttes” positivt. Når hunden viser interesse for at bide i dig eller noget andet uønsket, henleder du i stedet hundens opmærksomhed på noget, den gerne må bære på og tygge i. Med en stor bold i munden er det jo svært for hunden også at få plads til et bukseben eller en underarm!

Finn ut av hvorfor og når hunden begynne å gjø. Bjeffer den på forbipasserende utenfor vinduet, kan du enten trekke for gardinene eller ta hunden med inn i et annet rom. Hvis hunden bjeffer på fremmede når den er ute i hagen eller på gårdsplassen, kan du med fordel ta den med inn i huset umiddelbart når bjeffingen oppstår. 

Selvom du eller dine naboer ikke er generet af, at din hund hyler, gør eller ødelægger ting, når den er alene hjemme, bør du tænke på, at hundens utryghed eller angst, er til gene for den selv. For hundens skyld bør du derfor få løst dens problemer med at være alene. Nedenfor vil vi fortælle dig, hvordan du skal forholde dig over for hunden.

Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

197 havde om Natten set, at der blev baaret en Kiste ud af Huset. Tre Uger efter døde Møllerkonen. – I Nærheden af Broballe var nogle store Søer blevet inddæmmede og tørlagte. En Nat i :Efteraaret 1872 saa gamle Daniel, at den store Dæmning ved Mjelsgaard blev gennembrudt af Havet. Han varede da Lodsejerne af de tørlagte Søer om at faa Dæmningen udbedret, da der ellers vilde ske en stor Ulykke. Man lo ad ham; men den 13de November kom den store Stormflod; Havet brød gennem Diget og satte Søerne under Vand. Smed Jørgen Hansen, Asserballe, fortæller, at han har været i Stand til at forudsige mange Begivenheder, Dødsfald, Brand og andre Ulykker. Hans Søster døde i Amerika, og samme Dag hun døde, vidste han det herhjemme. – Hans Søn blev lste November 1917 fanget paa Balkanhalvøen; samme Dag sagde han til sin Hustru:» I Dag er Hans blevet taget til Fange«. Et halvt Aar senere kom der Bud, at han var fanget af Serberne netop den Dag. -»Mine Svigerforældre«, fortæller Jørgen Hansen,»havde et lille Sted paa Pandsbjærg ved Tandslet, mens Svigerfaders fader boede i Asserballe. En tidlig Morgen, som min Svigerfader kom ud af Huset, hørte han Sang i Retning af et Sted, som kaldes Pæleværk. Han lyttede og kunde da tydeligt høre, at det var en Ligsalrne, der blev sunget, og blandt Stemmerne skelnede han klart gamle Per Degns i Asserballe, som overdøvede dem alle. Han gik da ind og fortalte det til sin Kone, og hun forstod straks, at det var Dødsvarsel for den gamle i Asserballe. Svigerfader syntes ikke, at det kunde stemme, da Retningen efter Pæleværk er næsten modsat den efter Asserballe. – Et Par Dage efter kom der Bud, at den gamle var død; men Dagen før Begravelsen blev det en heftig Snestorm, og det viste sig, at det var umuligt at komme den korteste Vej til Asserballe; de maatte køre Vejen om gennem Pæleværk; – ved Begravelsen blev just samme Salme sunget, som min Svigerfader havde hørt hin Morgen.«I Slutningen af 17de Aarhundrede gik en Aften silde en Mand fra Egen Mølle igennem Pumchrsgaards Kobbel nær forbi Galgebakken. Med eet ser han en Vogn komme kørende forbi sig og tage Retning ned ad imod Galgebakken. I Vognen

Et ryk i halsbåndet hvis hunden er ivrig for at komme hen til en anden hund, kan starte aggression fordi hunden begynder at associere andre hunde med ubehag… En sådan handling kan have store konsekvenser for hunden

adfærd alene hjemme allergi altså apport Beløn hunden belønning bevæge bider bilen blive i positionen blive siddende buret bør børn cortisol DAGLIGDAGSØVELSE dutte døren dårlige efterhånden ejer eksempelvis familien finde fordel forskellige fysisk følgende første fået genstanden Gentag øvelsen gerne Giv hunden godt gøre halsbånd helt hjælp holde hovedet hundeejer hunden bliver hunden lærer hunden sidde hundens næse hunderacer hurtigt Husk hvalpen HYGGEØVELSE hånd imens indlært kamphund kastrering kigge kontakt kosttilskud kropssprog kræver køresyge labrador Labrador retriever Lad hunden lave legetøj lige så snart lægge længere og længere lære hunden lært løbe masser mennesker måde nemmere Nogle gange nogle godbidder ofte opdrætteren opmærksom person nummer PRAKTISK ØVELSE problemer prøve psykisk race reagerer Respiration Ros hunden schæfer schæferhund selen selvfølgelig selvom SELVTILLIDS signalet små snor stedet stimulere stopper stresset stresshormoner stresshormonniveau stå sætte søge sørge tage Testosteron tilfælde TILLIDSØVELSE tryg trække træning tæppet tæve udgangsstilling undgå vaccination væk vælger åbne

This tastefully designed tabletop device can help safely control your dog’s barking from up to 25 feet away. Whenever your pal barks, a 2-second ultrasonic tone correction can be delivered either automatically or manually – your choice. No receiver collar is necessary, but your furry friend will learn to associate his barking behaviour with the unpleasant sound (that only he can hear) in no time.

Du ser det samme mønster hos små børn; små børn som løber rundt hele tiden og slet ikke kan sidde stille – de er hyperaktive, stressede eller overtrætte. Den opførsel er helt uskadelig hvis det kun sker en gang imellem. Sker det hele tiden og mange gange om dagen, så er det ikke tegn på at hunden er glad (eller barnet for den sags skyld), så er det tværtimod et tegn på at hunden er meget meget stresset.

I denne periode får hvalpen sine første tænder og den vil begynde at undersøge ting med munden. Hvalpene vil nu selv kunne komme af med afføringen og har ofte en tendens til at gøre dette det samme sted som moderen.

Det er en grime, som du sætter rundt om hundens snude. Snoren fæstnes så nedenunder. Når hunden trækker, drejes hundens hoved, og den forhindres i at trække. Når du bruger en halti, må du ALDRIG trække i din hund, fordi du kan lave skader på den. Du skal heller ikke gå med sin hund i flexline, når den har haltien på, fordi det kan give samme ryk, når hunden bliver ivrig og løber fremad. Haltien er til at gå tur med på gader og veje.

Hvis du har besluttet at anskaffe en hund, skal du også gøre dig overvejelser om hvilken hund du skal vælge. Nedenfor er listet nogle overvejelser, der forhåbentlig kan hjælpe dig til at vælge den rigtige hund.

Der er flere måder at lære sin hund et stop-ord på, og det er bestemt meget afgørende, at man er bevidst om, hvorvidt man har en blid/blød hund mellem hænderne, som hurtigt vil give efter for et stopord, eller om man sidder i den modsatte situation, med en meget vilje- og karakterstærk hund.

113 menkornster, der havde Tilknytning til Byfællesskabet, f. Eks. Kvndeimisseel, Fittesgilde og Mortensel. Men desuden var der Aarets store It eitider med deres Gilder. Og endelig var der de største Gilder, dem der var knyttede til Livets vigtigste Begivenheder: fødsel, Bryllup og Død. Naar Juletiden nærmede sig, var der en og anden, der gik omkring med en Stierne af Lærred eller Papir, som var sat paa en Stang, og hvori der var anbragt et tændt Talg lys, Naar da Stiernemanden ved Aftenstid traadte ind i Stuen med Stjernestangen i den ene Ilaand, medens han drejede Stjernen rundt med den anden, kunde lian nok skaffe sig Ørenlyd, især blandt Børnene, naar han sang: Godaften, Godaften! baade Mand og Kvinde, flusbonde med alt sit Husgesinde! Nu vil jeg Eder en Vise kvæde, som kommer al Verden til Trøst og Glæde. Kristus blev født i Bethlehems Stad. De Helligtrekonger baade lystig og glad fra Susan, den Stad i Persiens Land, de rejste og droge med Heste og Mand. En Stjerne dem viste til Jødeland og til al Verdens frelsermand. De fandt den Herre, baade dejlig og bold, for Okse og Asen udi en Stold (Stald). De faldt da ned paa deres Knæ, da de fik dette Barn at se. Røgelse, Myrra og røden Guld de ofred den Herre saa frydefuld. Naar Stjernemanden nu havde faaet sin Gave, takkede han derfor saaledes: Nu har jeg faaet Eders Skænk og Gave; Stor Ære og Tak skal I nu have. Ret nu jeg gaar ad Døren ud; det Hus bevar, o Herre Gud! Kan jeg ikke takke, som det sig bør, saa maa Gud lønne, som han det gør. 8

Det gør en verden til forskel, hvis man tænker empowerment og valgfrihed ind i hundens dagligdag, og i kommunikationen med hunden. Ved at give hunden en aktiv hverdag, hvor den får lov til at bruge sin hjerne, krop og sine sanser, træffer valg og “arbejder for føden”, fx via spil med godbidder, søgelege, balancelege – fx hoppe op på ting – store sten, bænke, væltede træstammer, hvad I nu lige kommer forbi på turene – oplever hunden; jeg kan bare det der! Det gør både hunden mere robust i forhold til at klare pressede situationer, og styrker jeres samarbejde og kommunikation i alle situationer.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *