“sportsdog nobark sbc 10r genopladeligt vandtæt bark kontrol krave hvordan man stopper en hund fra at gøle på grund af separationsangst”

Til sidst kan du læse “selvkontrol”. Det er en artikel, der beskriver, hvordan vi lærer hunden at “falde lidt ned”. Du har hyrder – dvs. du har kvikke hunde! Lav nogle aktive lege med dem, der er masser af muligheder. Gå spor, lav søgelege og lege, hvor de skal bruge hovedet. De vil elske dig for det! Jeg håber, du kan bruge min hjælp til noget. Jeg ved, at det virker lidt “nemt” at bede dig læse nogle artikler, men det er faktisk ret fint beskrevet, og jeg tror, du bliver glad for det i længden.

Stambogen er ikke noget garantibevis, men siger noget om hundens baggrund. Selvom de fleste opdrættere er seriøse og bestræber sig på at levere sunde og velfungerende hvalpe, er der forskel på kvaliteten hos opdrætterne. At man anskaffer sig en hvalp fra en kennel, er således ikke nogen garanti for, at man får en sund og velfungerende hvalp. Du bør derfor besøge flere forskellige opdrættere, når du skal ud at købe en hvalp. Du skal dog være opmærksom på ikke at føre smitten videre for eksempel med dine hænder og fodtøj, hvis du kommer ud til en opdrætter, hvor der er syge hunde.

Det hjælper ikke at trække tilbage eller hugge i linen. På den måde arbejder du med straf. Og straf virker kun, når det hele tiden opretholdes. I det øjeblik du ikke straffer din hund, tror den, at den gør det rigtige.

Socialiseringsperioden er den vigtigste periode i hvalpens liv. Det er her hvalpen lærer at være et socialt individ der kan omgås andre mennesker og dyr med respekt. Hvalpen skal lære at omgås voksne mennesker, børn, hvalpe, hunde, katte og andre dyr, ligesom den skal opleve ting som cykler, biler, støvsugere, motionsløbere osv. På hundeleksikon.dk kan du finde en socialiseringsliste over situationer din hund bør møde i socialiseringsperioden.

Hvad hjælper det at vi holder op med at spise oksekød NU, jeg er da mere bekymret over det jeg har spist de sidste 30 år, jeg er sikker på at der også var ko-galskab tidligere – blot blev der ikke snakket om det, dengang.

Der er også hunde som gør af absolut ingenting, set med vores øjne. Vi kan ikke være helt sikre på om den virkelig hører en lyd, eller har set noget. Nogle hunde kan gø af flyvemaskiner eller fugle som flyver over matriklen. De er jo ikke sådan at holde væk, så også her skal man i gang med en afledning inden hunden er gået i gang.

En film om hunde og gøen. Hundegøen kan være et stort problem både for ejeren og for andre f.eks. naboer. Denne film giver indsigt i, hvorfor hunde gør, og hvad du kan gøre for at afhjælpe din hunds gøen.

I alle møder med andre hunde, skal du vurdere om der er plads nok til at passere, uden at din hund stresser op. Er du usikker på det, så hold mere end rigelig afstand. Undgå så vidt det overhovedet er muligt, at din hund bliver anspændt/stresset.

101 rundt hos Bønderne og flikkede det gamle Seletøj; det var mest op imod foraaret; han kom saa med sin Syklernme og et Stykke Læder, Traad og Beg; han fik en Plads anvist af Konen, og det skulle gerne være, hvor der var lidt Varme, for ellers vilde Beget ikke holde sig paa Traaden; han fik derfor Plads i Køkkenet eller maaske i e Dønsk. Skomagere var der flere af; dog var der mange Byer, hvor der ingen Skomager var; de fleste af Skomagerne havde kun flikkearbejde, f orsaaling og lignende. Nyt fod tøj blev der kun lavet lidt af paa Landet; men de fleste Skomagere havde ogsaa lidt Land (Jord). Det var sjælden, at en Skomager paa Landet holdt Svend, og var da i de Byer, som laa langt fra Købstaden. Der blev købt en hel Del Skotøj paa Markederne; der kom der en Del fremmede Skomagere med deres Varer; der blev købt en Del ved de Aabenraa Skomagere, som havde RY for at levere baade gode og billige Ting. Een Aabenraa Skomager var navnlig i RY for at kunne prise sit Tøj:»Det er et Par Stauel skaaren ud af en Kiern af e Lær; de kan staa for Regn og Rau (Støvregn) heel ind til Mikkelsdau.«Skrædderne havde ogsaa Consens. En Skrædder, der ellers havde noget at bestille, og som ofte ogsaa havde et lille Landsted, havde tit en Svend, som ikke var zunftig, men kun hjemmelært, og en Lærling. Baade Svend og Lærling havde sig betinget, at de maatte tage Høsttjeneste, og det var Mesteren altid villig til; thi i Sommertiden og navnlig i Høsten var der ingen Skrædder-Arbejde. Ellers gik Skrædderne rundt i Byerne og syede i Huset hos deres Kunder. Naar saa Skrædderne mødte, Mester og Lærling, om Vinteren allerede ved Lys, kom den Person, hvortil der skulle syes, ind, og der blev taget Maal. Saa kom et Stykke Lærred til foer og Lommer frem, og det første, der blev tilskaaren, var Lommerne, saa at Drengen fik noget at sy paa. Senere hen kom Svenden. Og det varede da kun lidt, saa var der fuld Gang paa med alle tre Skræddere. Det var noget af en festdag. naar der var Skræddere i Huset, og der skulde være en god Mid-

Frugt er jo heller ikke altid lige smart at spise. I Spanien må de bruge sprøjtemidler som er direkte forbudte i DK kan vi være sikker på at frugten er ufarlig alligevel? Hvis vi begynder at spekulere over det er der jo også puttet en masse skidt i vores pålæg hvis ikke vi køber det hos slagteren er det ufarlig? Jeg tror det ikke. Vi ser jo at der er mange flere børn der er allergikere i dag end der var for nogle år siden og jeg tror der er en del af vores forarbejdning af fødevarerne der er under al kritik.

Oplever hunden gentagne gange, at den er nødt til at gø/lave udfald, for at komme væk fra en ubehagelig situation, så vil den hurtigere reagere på den måde i en lignende situation. Måske reagerer den endda også “forebyggende”, med at råbe på afstand, så snart den ser en hund (“Du skal ikke komme herover! Hold dig væk!”) Altså har hunden erfaret, at den må springe de høflige signaler over og gå direkte til råberiet for at blive hørt.

Almost 10 years ago I bought a hand held “Pet Zoom” ultrasonic trainer and at the time the neighbor dogs were unaffected. And, up until recently I had no use for it. But, in my new neighborhood, my dog really has an indoor barking problem. Sure, let me know someone’s there, but stop when I tell you to stop! I’d use the Pet Zoom on her, and she’d stop, but that’s only when I could find it, meanwhile someone’s waiting at my door while I look through all my drawers and shelves.

234 over Enge og Moser. Lygtemanden har ført mangen Vandringsmand paa Vildspor. Min Oldefader fik en Aften sent Besked, at han næste Morgen skulde gøre Hoveri paa Herregaarden og bringe Heste og Plov med. Ploven laa imidlertid ude paa Marken, og Oldefader maatte da ved Nattetid ud for at hente Ploven og tog en af sine Sønner med derud. Det var meget mørkt, og det var vanskeligt at finde Vej. Da saa de pludselig et Lys forude. Det var Lygtemanden. Oldefader raabte:»kom her og lys for os!«lyset kom da nærmere. Sønnen blev tilsidst helt blændet og vilde gaa i modsat Retning. Det kostede ikke faderen saa lidt Besvær at bringe baade Søn og Plov hjem. I en af Gamrnelgaards Marker er der en stor Mose, som til Dels er tilgroet med Krat. Mosen kaldes Lvsmose, thi her hoppede der Lygtemænd omkring mellem Tuerne, og her er mangen Ungersvend faren vild ved at følge Lysene. Naar de saa kom hen til Krattet, blev de grebne af Ellepiger, som tog dem i favn og drog dem med ned i Dybet. Nu er Mosen næsten tørlagt, og en farbar Vej fører der forbi, saa Lygtemænd og Ellepiger ikke kan drive deres Kogleri der mere. – Ogsaa mange andre Steder lod folk sig hyppigt forskrække af Lygtemanden; særlig ofte viste han sig ved Nvled, Ved liolm By i Nørborg Sogn var der for mange Aar siden en flok Piger, der en Aften sent gik hjem fra Kartegilde. Da de skulde til at vade over Bækken i Stiensholm Mose, fik en af Pigerne Øje paa en lille liest uden lioved. Hun satte sig op paa Hesten for at komme tørskoet over Vandet, en anden gjorde det samme og en tredje ligesaa; Hesten blev længere, jo flere der satte sig derop, saa der stadig var Plads til en mere, og til sidst havde hele flokken, en Stykker, taget Sæde paa den, med Undtagelse af en enkelt Pige; hun stod forundret og saa til, og idet hun foldede Hænderne, raabte hun:»jesu Kristi Kors! Aldrig saa jeg et længere flors«. det samme forsvandt Hesten, og alle Pigerne stod pludselig paa Jorden igen.

Overhører man signalerne, eller bliver situationen sådan, at man ikke kan komme væk, vil hunden ofte optrappe den uhensigtsmæssige adfærd, simpelthen for at blive hørt. Hvis den pænt og høfligt på hundesprog har vist på alle mulige måder; “nej tak, gå lige lidt væk – lad lige vær – hold nu afstand” og det overses, vil den søge enten at flygte (eller i sidste ende gå i frys – stift apatisk), eller, som oftest, vil den begynde at tale med store bogstaver : GÅ SÅ VÆK!!! – det er effektivt!

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

11 HERSKABET. Als Nørreherred var kongeligt Len, og Sønderherred var Hertugen af Augustenborgs Len. I Nørreherred, hvor Bønderne stod under Kongen, var de fri for Hoveri og havde ingen Kornleverance; men de betalte nok lidt mere Grundskat. Hertugens Bønder og Kaadnere (Husmænd) var alle hoveripligtige, og det var just ikke Srnaating, der forlangtes af dem. Et Boel (en Gaard) havde Pligtarbejde paa Herregaarden, naar der blev foretaget Istandsættelser, naar der blev tækket, lagt Logulv o. s. v.; 3-4 Dage maatte Gaarden stille to Mand som Klappere ved Klapjagt. Man skulde fra hver Gaard pløje 5 Hovbyt, d. e. omkr. 6 Skæpper Land, høste med Karl og Pige i 3 Dage, køre Korn ind med Karl og Pige 3 Dage. Og saa var der endda en hel Del med at køre Brænde til Slottet, flytte for Hertugen til Graasten og meget andet. før Udskiftningen eller Separationen var det næsten umuligt for en Søn at overtage faderens Ejendom, da de ikke kunde leve paa samme Gaard, langt mindre betale Skatterne. Ejerne gik stundom fra det hele og lod alt ligge, og Øvrigheden maatte saa overtage den forfaldne Ejendom og se at faa den afhændet til en Mand, som kunde yde Skatterne. En Gaard i Helleved paa 50 Tdr. Land var i saa daarlig forfatning, at Ladebygningerne var afstivede med store Egepæle for ikke at falde helt sammen. Manden løb fra hele Redeligheden. Nu fik Øvrigheden opsnuset, at der i Stevning boede en halvgammel Gaardmandssøn, som havde lært at lave Træsko og havde puget og sparet i mange Aar, saa han ejede en lille Kapital. Han blev stævnet for Retten og fik Paabud om at overtage Ejendommen. Da hans fader med

Man skal altid passe på med ikke at tillægge hunden(og alle andre dyr) menneskelige egenskaber. Din hund gør det ikke for at provokere selvom det kan virke sådan.. Du må også se på årsagen på hvorfor han gør. Der er milevidt til forskel fra om den gør fordi den er skræmt, eller om det er af ren og skær kedsomhed eller noget helt tredje…

I artiklen “gå pænt i snor” er der beskrevet med billeder og tekst, hvordan du løser problemet. Den er supernem at gå til. Husk på, at du skal træne en hund ad gangen i at gå pænt. Du kan ikke træne det med to samtidig. Så du må lade luftetur være luftetur – ud skal de jo. Men den reelle træning må foregå enkeltvis.

Den begynder måske at kede sig, og vi bliver måske fornærmede. I virkeligheden skulle det faktisk være hunden, som blev fornærmet, fordi du er et fjols, som ikke har anerkendt, at din hund faktisk har gjort sit bedste de sidste 50 gange, du bad den om noget. Og nu har den virkelig brug for et hvil.

Som sagt kræver hunde individuelle løsninger og man skal gøre hvad der virker for ens hund, men det er klart at foretrække træningen med leg i stedet for træningen med fare og forsvar. Forsøg dig derfor med træning med leg, inden du begynder på træning med fx en græsslåmaskine.

det er farligt at leve. men vi skal leve så godt som muligt, og jeg tror kun man får et dårligere liv af at bekymre sig og tage en masse forholdsregler. selvfølgelig skal man da leve sundt osv, men det er farligere for dig at gå over gaden end det er at spise oksekød – langt farligere. set i det perspektiv, synes jeg det er lidt hysterisk, din søn ikke må få oksekød.

253 I Svenskekrigens Tid fandt der rundt om paa Als Plyndringer Sted, som blev udøvet baade af Svenskere og Brandenborgere og Polakker; folk gemte deres Værdigenstande, hvor de bedst kunde, og sig selv skjulte de i Stenkister, under Broer, i Skov og Krat eller i Kornhjælme for at bjærge Livet; i langt senere Tid vistes der i Døre og Bjælker Spor af Sabelhug og Geværkugler, som stammede fra denne grufulde Krigstid. for at narre de plyndrende Soldater spredte man mange Steder Halm og fjer paa Gaden og Gaardspladsen, for at det skulde se ud, som Stedet allerede var plyndret. I Elsttup var der en Kone, der bragte sine Ting i Sikkerhed, og saa splittede hun en Dyne op og strøede fjerene rundt paa Gulvet, saa det saa ud, som der ikke var det mindste at redde. I flere Dage plyndrede fjenden Elstrup By, og mange folk flygtede bort. Kun naar Klokkerne ringede, og naar der var blæst Alarm, var man fri for Plyndring. Det ene svingende Læs blev kørt bort efter det andet. – Til sidst maatte fjenden jo trække sig tilbage, og det maatte gaa i en fart. Der var en Mand, der hed Kristen Jørgensen; uden for hans Gaard stod der en fuldlæsset Vogn, som fjenden vilde tage med sig paa deres skyndsomme Tilbagetog; men Kristen listede sig ud og skar Hammelrebene over. fjenden havde ikke Tid til at bringe det i Orden og maatte lade det tunge Læs staa. Da tog Kristen Jørgensen Læsset ind til sig, og saa mange værdifulde Sager var der i Læsset, at han blev en meget rig Mand. – Paa samme Maade gik det paa et Boel i Dvndved, Disse to Boelsmænd holdtes siden for de rigeste Mænd i Egen Sogn. Under Svenskekrigen bragte Beboerne i lf agenblærg for en stor Del deres Gods op i Kirken, hvor det var i Sikkerhed. Der var den Gang Jærnstænger for Vinduerne, og Døren som fandtes paa den sydlige Side, murede man til; man kan endnu se tydelige Spor af den tilmurede Dør; efter Krigen byggede man Vaabenhuset mod Nord, hvorigennem der nu er Indgang til Kirken. – Da Polakkerne skulde rykke tilbage fra Øen, tvang de en Bonde til at køre et Læs med ranet Gods for dem. To Soldater fulgte med for at passe

depression skønhed opsparing pris penge kunst og kultur lidelser dyr bil have skat opskrifter fodbold historie børn musik og film livsstil religion kommunikation fordele sygdomme kæledyr menneske og samfund spil kost ferie uddannelse andre sportsgrene diverse tips

217 op imod Hagenbjærg Kirke staar der en Tornebusk. De Kirkeældste i Lavensbv vilde have den ryddet; det blev dog ikke til noget; men Kirkeværgen lod Kirketjeneren hugge den ned til Jorden. Det blev Præsten meget ked af, for naar den gik ud, skulde Præstegaarden brænde. Hans Clausen i Hagenbjærg mente imidlertid, at det var noget Vrøvl, for han kunde selv huske, at den Torn begyndte at gro der, og for Resten gror Tornen godt nok igen, saa Præsten kunde trøste sig. – I en Torn paa Brandsbei Mark skal der ligeledes være væksat lid. I Hørup Sogn er der en Mængde Træer, som der er sat»brand«i; flere Gange er det sket, at Gaarden virkelig er brændt, naar et Brandtræ er hugget om, eller det er faldet af Ælde. Ved en Boelsmands Hus i Hørup staar der saaledes et Birketræ, som der er»sat Brand i«; naar Træet hugges om, skal Huset brænde. Huset skal for Resten ogsaa brænde, naar Brødet slipper op. Indtil Begyndelsen af I870’erne stod en stor og meget gammel Tjørn paa en lille Høj ved Degnegaarden i Hørup. For at støtte Rødderne var der sat store Sten i en Kreds om Højen. Der var nemlig»sat Brand«i Tjørnen;»Skolens Ild var hensat ved den«. Men Træet kunde ikke holdes længer; det faldt i en Storm, og kort derefter brændte Degnegaarden. – I Bro var der et lignende Træ; da det blev fældet, brændte tre Gaarde, og Konen i den ene indebrændte. Paa en Høj i Nærheden af Ærtebjærg staar der en stor, ældgammel Hvidtjørn. Den ses langt ude paa Havet, og Skipperne benytter den som Sømærke. – Omkring Stammen Jigger der store Stenblokke. Efter gammel fortælling skal der her være blevet begravet Pestlig i den store Pesttid. – Det fortælles ogsaa, at der er»sat Brand’«i Træet, og Ejerens Gaard skal brænde, hvis Træet en Gang skulde blive hugget. Paa Herregaarden Yertemine staar to gamle, knudrede, halvt udgaaede Egetræer; der var før tre Træer, og i dem var der hensat Brand for Gaardens tre Længer. En Vinternat for en Del Aar siden blæste det en vældig Orkan, og det største af Træerne faldt for Stormen. Gamle folk sagde da:»nu er det østlige Træ falden, nu brænder snart Gaardens

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Hund Ved at observere din hunds kropsprog kan du blive klogere på, om din hund forsøger at fortælle dig noget. Vi har samlet en oversigt over nogle af de signaler, din hund giver med sit kropssprog. 

Ultrasonic is a technology – and this technology has been put into different types of products which lets you pick and choose the right one for addressing the problem you’re having with a barking dog; and where it’s happening.

En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

226 Bøgebjærgs A-n (Arne d. v. s. Blus) og Baunhøis Ba-n (Barn) Ravnsdams Kai og Birkemoses Føl. Paa Gammelgaard er der en gammel Bindingsværks Bygning, hvor Stadsvognene staar. Her kommer hver Midnat en stor, sort, langhaaret Hund med gloende Øjne ud af Vognporten og gnider sig om Benene paa dem, som opholder sig der. Mangen Herskabskusk, der er kommet sent hjem fra en Køretur, er blevet saa ræd, at han er løbet fra Vogn og Heste. – Endnu skal Kuskene nok, hvis det er muligt, sørge for at komme hjem før Midnat for at undgaa Spøgelset. Paa Sabiærg paa Keinæs skal der være en hovedløs Præst,begravet. – I Galtmose ved Miang rider der en hovedløs Præst om Natten. Stien fra Hørupkirke til Tornhave fører over Galtmose. Om Natten har vejfarende folk her set en Præst uden Hoved ride paa en hovedløs Golt (Galt). Hvor Vejen til Byen Lunden bøjer af fra Nørborg Landevej, er der et Sted, som kaldes e Tang; her kommer i mørke Nætter en hovedløs Mand ridende paa et hovedløst føl hen imod en Bæk, hvor de lader, som de drikker. Mange er blevet kyst af dette rædsomme Spøgelse, og hvem der kan undgaa det, færdes ikke der ved Nattetide. I Asserballe boede der engang en Ridder, en rigtig raa Krabat. Han forelskede sig i en ærbar Jomfru, som ikke gengældte hans Kærlighed. Herover blev Ridderen saa rasende, at han svor at ville dræbe hende. En Aften, da han kom ridende fra Asserballe efter Gamrnelgaard, traf han hende og hendes Terne, som var ude at spadsere. Han erklærede hende da igen sin Kærlighed; men Jomfruen og hendes Terne flygtede ned imod Thorsmose. Han forfulgte og indhentede dem, og i sit Raseri drog han Sværdet og kløvede Hovedet paa dem begge. Da han igen var kommet lidt til Besindelse, sprang han af Hesten bar dem hen og kastede dem ud i Mosen, hvor de sank til Bunds. Derpaa sprang han igen til Hest og gallopperede bort; men i Mørket kom han for nær den anden Ende af Mosen, og baade Hest og Ridder

Lav en ”hundeliste”, fra favorit- til hadehund, der giver et godt overblik over, hvilke typer hunde din hund reagerer på og behovet for afstand til dem. Hvilke hunde kan din hund ikke kan lide? Og hvilke hunde er din hund altid glad for at møde?

30 maalt i Ydermarker og Overdrev. Af de 8 Gaardmænd fik enhver omtrent lige meget efter Boniteringen, med Undtagelse af ham, der hjalp Landmaaleren; han var en snu Ræv og snød sig til S Skæpper Land mere end de andre. Et enkelt Sted paa Als findes endnu Rester af det gamle fællesskab. Skovby Grandelavs Bomærker. Paa Sydkysten af Als ved Skovby og Fielb» er der en stor Sump- og Engstrækning, hvor Bønderne i de to Byer hver for sig fra gammel Tid har haft Ret til at lade et bestemt Antal Kvæg græsse; det Skovby Grandelag ejer og styrer denne Strækning, Birket, Pøl og Uføret som det kaldes. Paa Grund af Strækningens særegne Karakter egnede den sig ikke til Udskiftning, da den almindelige Udskiftning i Slutningen af 18de Aarhundrede fandt Sted. Fællesskabet omfattede Pøl med Græsning for et Par Hundrede Kreaturer, Skovmose, der er henved en Tredjedel saa stor, og Birket, der nu for en stor Del er udskiftet som Agerland, men om Efteraaret bruges til fælles Græsgang.

80 -80- blev givet til hver af de fattige i Byen. Slagteren fik en 3-4 Skilling lybsk og de fleste Steder et lille Stykke flæsk med sig hjem. En Del af Hovederne saltede vi for at have det til Langgrønkaal (Langkaal) baade til Jule- og til Nyaarsnadver. flæskesiderne laa i Salte 3 Uger. Pølserne kom op af Saltet efter 3-4 Dages forløb og i Røg. Siderne kom hele i Skorstenen, hvor store de end var. Af Skinkerne, som ligeledes saltedes og røgedes, gik der hvert Aar et Par med til Skik (Send) til Bryllupper. Resten blev gerne solgt, saa det rigtig fine af Svinene fik vi selv ikke saa meget af. Skuldrene (Bovene) er jo næsten lige saa gode; men Skinkerne er der mere V ægt i, og de var de dyreste; derfor maatte de sælges, da Pengene tit var sløje. Det fede flæsk steg tes der meget fedt af, og baade det stegte flæsk og fedtet spistes gerne sammen med Brød. Somme Tider var der mere som 20 Pd. fedt i hvert Svin. Saa vankede der Blodpølse; de blev ristede over Ilden, til de var skøre paa Skindet, og naar vi spiste dem, dyppede vi dem i fedt og Sirup. Hvor mange vi end lavede af dem, fik vi aldrig for mange af dem. – Saa lavede de Svinost (Sylte) af Hovedet; det blev hensat med Eddike paa, og den kunde vi have lang Tid. Ja, det var en Tid vi levede højt: en Dag fik vi Suppe med Kjedklump (Kødboller) og en Dag lstebon (Isterbaand) og Rlsbe (Ribbenssteg), og det allerbedste skulde endda gemmes til Jul. Al Slagtning fandt Sted før Jul. Og efter Jul vankede der i lange Tider ikke noget friskt Kied (ferskt Kød), uden en nyfødt Kalv i Ny og Næ. Alle Smaakalve slagtedes med Undtagelse af dem, der skulde otidreies (opdrættes) til Køer. fersk Suppe med Kød fik vi saa til Slorovsup i Høsten, og til Posk (Paaske) og Pintsdav fik vi altid Hønsesuppe, ligesom vi selv spiste alle de Høns, der skulde ovlegges (slagtes paa Grund af Alderdom); men hele Hønseflokken var kun en Stykker.

261 blev staaende lidt i Afstand; men det var dog ikke mørkere, end at han kunde se, at det var en af hans værste fjender, der sad i Saksen. Jægeren raabte da til ham:» Kom og hjælp mig, din lange Rad! det er jo dig selv, der har stillet Saksen«. Men Lars lod, som om han ikke hørte det, og sagde:»jeg har i mine Dage set mange Slags Vildt; men at Hertugen havde Abekatte i sine Skove, har jeg aldrig vidst; – dem tør jeg ikke binde an med«, Derpaa gik han og lod Jægeren skøtte sig selv. En Aften sad fem af Hertugens Skytter paa Lur for at tage Lars paa fersk Gerning. Han kom ozsaa ganske rigtig gaaende med Bøssen under Armen tværs over en Mark ned mod det Hegn, hvor Skytterne sad paa Lur. Da Lars imidlertid hørte det pusle i Uegnet et Stykke bort, anede han straks, at der var Ugler. i Mosen. Han gemte da hastigt Bøssen i Hegnet, brød en Gærdestavr af og løb, alt hvad han kunde, ned mod en Mose. Da Skytterne i Mørket ansaa Gærdestavren for en Bøsse, satte de straks efter ham. Lars løb lige hen til Mosekanten og stak Stavren ned i Mudderet, mens Jægerne omringede Mosen. En af dem gik saa hen til ham og sagde:»den Gang tog vi dig, Lars!Det gjorde I«, svarede han.»flvor har du1 Bøssen, Lars?«spurgte Jægeren.»Ja, hvis du kalder det en Bøsse«, svarede han,»saa sidder den dernede i Mudderet«.»Hal den op!«kommanderede Jægeren.»Gør det selv!«svarede Lars. Jægeren bøjede sig da ned og greb om Gærdestavren. Men Lars gav ham i det samme et Spark i Enden, saa han gik paa Hovedet ud i Mosegraven. Lars, der altid kunde stole paa sine lange Ben, løb saa tilbage og samlede sin Bøsse op. Da de fire andre Jægere var paa den anden Side af Mosen, havde han et godt forspring, og han gav sig derfor Tid til at undersøge deres Jagttasker, som de havde ladet ligge. I den ene Taske fandt han en Hare, som han tog med sig, og gik saa ad Hjemmet til. Jægerne gik slukørede tilbage; men da de ikke kunde bevise, at Lars havde haft Bøsse med, og heller ikke, at han havde taget Haren, kunde de ikke gøre ham noget. Naar Krybskytter paa Hertugens Jagtornraade blev fanget, blev Bøssen altid taget fra dem og Sagen meldt til

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *