“petsafe bark kontrol udendørs når du har en hvalpebark på alting”

173 – 173 En Remse Jyder saaledes: Rasmus Lamskind æ dø aa begraue ynne t1inderup-minderup Kierrek. Han fua (for) egernrnel en t1esselvæg aa gyæ (gjorde) try fogylt Æg; deæ ov bløv tø! (12) brun-blese Kiellinge. Af saadanne Smaavers var der mange, som Børn morede sig med at remse op: a) Jørgen Tækmand, ve do gywtes, Ann Jolmand (Hjulmand) ka do fo; ve do ha hin, kan do tæi hin; ve do it, ka do la hin go. b) Met og Maleen di sad i e Green aa bad te Vorhæ, te e Sol vild sken. – E Sol den skend, aa e Maan den lyst; – kvirrevit, kvirrevit! de fløi saa vidt aa bygt dem et Hus aw fovvclskidt. c) Manda aa Tisda sat e Kælling sel aa spand, Vonsda aa Tosda da hæspe hun aa vand, Freda aa Løwda sat hun e Spind(h)jul hen, Synda ynne Mess trak hun op sin Løn. li vordan man skal stave: Bysens Mænd: Et Straa i e Glas det sejer Ras, Hund i lius det sejer Mus, Stavver i Kølle det sejer Møller, t1und i Lænke det sejer Enke, Vand i Spand det sejer Mand: Rasmus Møller Enkemand. Stua Pær, li! Pær, Pær og Pær Jejjer (Jæger), Pær Østebo, Pær Vestebo, Pær Thamsen og Pær Skræjjer.

Når en hund løber – og er i jagthumør – bør man være påpasselig med at løbe eller cykle forbi den, fordi man derved let kan komme til at blive en del af dens jagt. På samme måde bør man heller ikke krydse veje med en hund i ”jagtløb”.

Hvis du ikke har lært den hvad nej betyder, kan du ligge en godbid foran hunden, og sige nej til den. Lader den være med at tage guffen, så siger du dygtig og lader den få sin belønning. Men husk. Giv først belønning når en uønskede adfærd stopper.

Select items that are not included in ShippingPass will ship for free but with value shipping. Look for items sold by Walmart.com and marked with FREE shipping. You will also see this noted in checkout.

71 blev runde, og der ingen Sprækker var paa dem; saa trømle (trimlede) vi dem i Mel og lagde dem hen paa Disken: denne var lavet af Kar, vi vendte med Bunden i Vejret, og derpaa lagde vi en gammel Dør, vi altid brugte til det; den blev efter Bagningen gjort.ren og hensat ved Siden af Ovnen til en anden Gang. far lavede Brødene helt færdige og gav dem den rette Fatsong (form); saa blev de glattede med en Vælling af Rugmel og Vand, og allersidst blev de overglatfede med Kernemælk (Kienmielk), Naar Ovnen var rengjort, sattes Brød og Kager ind, og en Ovniiæl af Træ sattes for. Brødet ( e Brø) stod i to Stunder i den varme Ovn, men e Kage (af Hvedemel) kun i een Stund. Ved Bagningen havde de mange Steder Itiælp af en Smaamandskone, som da bagte med og tillige fik et Brød til Dagløn. Bønderne havde tit Brødlav: en tre-fire Bøndergaarde havde fælles Bagerovn i et særligt Hus, saa skiftedes de til at bage og laante Brød af hverandre for stadig at have friskt Brød. vi skulde hie (hede, d. e. brygge), blev Øltønderne Dagen før udlagt til Pumpen og fyldt med Vand. og saa blev der 40 Pd. Malt malet (mol) paa e Kveen (ttaandkværnen), der stod omme bag Ovnen i Bagehuset; Brygge kedlen eller»brændevinskedelen«blev fyldt med Vand, og Brændsel lagt under, og straks om Morgenen blev der gjort Ild under den. Naar den kogte, fyldte vi to Spandfulde i hver Tønde, efter at vi først havde skyllet dem, saa godt vi kunde, med det kolde Vand, der stod i dem. Naar nu det kogende Vand kom i, blev Proppen isat, og saa stod vi og svulpe (skvulpede) dem en lang Tid; vi tog Proppen af og følte ind i Tønden, om Skimmelen var løs; var den ikke det, fik de end en Omgang med Svuloen, og saa kyt (kastede) vi Vandet væk; der kom friskt kogende Vand i igen, og saa skrubbede vi dem godt indeni. Kogende Vand hældtes ligeledes i en Balje, der stod med tre Kampestene ( e ffiesteen), et Par Stilen (Brændestykker), den lille Kurv til at lægge over ttanniken, e Bruerø (en Stang som en Aare), Propperne til Tønderne og ttannikerne til at

288 Nu har vi faat side Rokke [frakker]; det er Under, vi faar ikke Toppe, det er Under, vi faar ikke Hatte, som Dronningen i Riget mon drage. 4. Nu lader vi rulle og persse [presse med Strygejærn], tar Klæder som ædle Prinsesse med Kiule [Kjole] paa polske Manere [Maner], – Gud bedre os nu desværre! 5. Vores Uld vi kradser tilsammen med Farver adskillig og mangen i sprentet [spraglede] og stribede Trøjer og os saaledes ophøjer. 6. Skulde Fædrene nu opstande i vores Riger og Lande, de skulde vel ad os spytte, – dog vi der intet om skøtte! 7. Vores fædernes Klæder og Dragter vores unge Fruer foragter, lader sig af Saten regere og bliver jo længer jo værre. 8. Gud dennem velsigne og ære, som tarvelig Klæder nu bære og sig for Gud lader nøje med en velskikkede Trøje! 9. Er det af en Bondepige vil være Adel og Fruer nu lige? Er det af en Bondemands Kone, som har faat den forbandede Vaane? 10. Den Tid der var Herrer i Lande, da monne det hedere stande; da havde vi Forer [Udstyr] og Klæder, som Bondestanden udkræver. 11. Da havde Kvinder ej Kjule, som nu snart Jorden kan skjule, vi havde ej Slever [Ærmer] og Muffer, hvormed vi hinanden nu skuffer. 12. Vi havde ej store Sølvknappe i Kiulen fra Taa og til Toppe; Sølvspænder i Sko monne ære; Gud bedre os nu desværre!

Tja… jeg vil nok også gøre som der beskrives ovenfor, hviske eller sige lavt “nej”. Og hvis hunde holder op med at gø, så ros den meget. Sådan har vores lært at lytte til os og ikke gø, når vi er f.eks. på et hotelværelse, hvor folk går forbi ude på gangen. Så siger vi stille til ham “Nej. Vi er på hotel”. Og så ved han godt at han ikke må gø.

Urenlighed er et stedbestemt problem. Din hundehvalp har haft mulighed for at tømme sig på de forkerte steder. Urenlighed bliver hurtigt en dårlig vane, fordi hunden udvikler en stærk præference for sted, underlag og duft for dens improviserede indendørs toiletområde. For at gøre din hund stueren, har du brug for 2 ting: Først og fremmest forebyggelse af uheld og dernæst lære din hund, hvor du ønsker at den skal gøre sig ren, så den selv søger det.

Vidste du, at når hvalpe bliver kønsmodne, når de er seks-syv måneder gamle, begynder de automatisk at holde vagt? Det gør de, og ejere, som ikke ved det og som opmuntrer deres hunde til at gø, ender med at have en hund, som gør ved hver given lejlighed, og det vil være så godt som umuligt at kontrollere det senere.

41 -41- Knippe lialm paa Ryggen; han havde brugt det til at dække Tørvene til med, og nu vilde han have det med hjem til at strø Grisen i. Saa var der en Gavstrik, der stak Ild i Halmknippet. lian mærkede ikke noget, før han var ved at blive kvalt af Ild og Røg. Rigtig»god i flovedet«blev han jo ikke. Men saa fik han hos Skælmene et Par Snapse til sit Brød og et Par Skilling til at købe Skraa for, og saa gik Vreden over igen. Tørvene var et billigt Brændsel, og den Gang kunde folk faa Tid til Tørvearbeidet, da havde de ikke de store Rerremarke (Pcemarker), som de nu har at slide i om Sommeren. Ved Midten af det 19de Aarhundrede blev der næsten paa hver Gaard paa Als avlet Raps. En god Rapsmark var Ejerens Stolthed og Glæde, og det var en stor forlystelse for Ungdommen at blive bedt med til at tærske Raps; foruden Sliddet gav det et godt Gilde. Rapsen holdt sig i de gode Aar i en Pris omkring Rigsdaler Tønden, og naar saa Bonden kunde sælge en 50 Tdr., gav det en god Skilling til at afbetale Gæld med, og det skyldtes ikke mindst Rapsen, at mange Landmænd i ‘erne blev ret velhavende. Rapsen saaedes i August Maaned, og den skulde saaes saa tyndt som muligt,»saa tyndt, at faarene uhindret kunde løbe mellem Pækkerne«. Inden Saaningen maatte Jorden – ligesom til Vintersæd – brakkes og gødes godt, og da Raps ikke tærer meget paa Jorden, og da den sædvanlig var høstefærdig i Juli Maaned, kunde der efter den saaes Vintersæd uden Gødning. Naar Rapsen var moden, blev den skaaren med store krumme Segl og lagt i flaandfulde, og derefter blev den opstillet i Stvger til Eftermodning. En egnet Plads i selve Rapsmarken blev pløjet og finharvet; derover blev der ved lijælp af»papspæle«udstrammet et stort Lærredssejl, der var anskaffet af en Del Landmænd i fællesskab, og rundt om Sejlet blev der rejst en Kant paa omtrent en Alens Iføide, saaledes at Rapskornene ikke kunde flyve over paa den bare Jord. Fra hver Bondegaard sendtes der nu en dygtig Karl med Plejl, Rive og Trægaffel til at vende Rapsen med, hen

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *