“hund ultralyd bark kontrol hvordan man stopper en maltesisk hund fra løbende gøen når støj eller nogen ved døren”

Det er ikke sjovt at gå tur med hunden når den er ved at rive armen af en. Måske kommer man hurtigere til bageren, men det er ikke lige det der er meningen med at gå til bageren en søndag morgen. Tit ser man folk der trækker hårt tilbage i snoren og skælder ud på hunden, det er faktiskt helt normalt i gadebilledet. Faktisk kan det give skader i halsen, ryggen og nakken på hunden når man rykker sådan i den.

Uanset om du er på udkig efter sit præcist foran dig efter et indkald, eller du arbejder med knurren eller udfald på dine gåture, træn din hund fra det punkt, hvor din hund kan gøre det korrekt, og arbejd dig frem herfra, men kun så hurtigt, så hunden kan holde den standard for øvelsen, som du ønsker.

49 e fostermors (Jordemoderens) Dør, og lav de hørte hende henne ved Vinduet, saa slog de en Kaggel (Latter) og løb. Var der andre Steder, de havde Høstgrød og ikke endnu var i Senge; tog de Sengeklæderne og bar dem bort, somme Tider op paa Rygningen af et Iius, – eller de krittede e Magbar (trillede Hjulbøren) bort, saa Ejerne ikke kunde finde den om Morgenen. Og mange andre dumme Kunster drev de, – hvad de nu kunde finde paa, Særlig gik det ud over Byens Politi, den saakaldte Prakkerfoue (Prakkerfoged). Efter liøstgildet begyndte Iiarrestarbeidet (Efteraarsarbejdet) med Stubpløiningen ; det var et Arbejde, Bonden for det meste selv udførte; thi Karlene kom nu ind i Laden at tærske. – Det var behageligt at staa i Loen om Vinteren og svinge Plejlen, naar det var daarligt Vejr. Karlene vidste, hvor meget de skulde tærske om Dagen. Dagværket var for hver Mand 2 Traver Vaarkorn (Byg eller tiavre) eller Trave Vintersæd. Naar det var tærsket, var Dagværket endt; vilde en Karl tærske mere, kunde han faa Betaling derfor; de fleste Bønder var villige til at give 8 Skilling for Tærskningen af hver Trave. Rensningen af Kornet skete med Kasteskovl og Sold. Naar der var en Kastning paa 8-10 Tdr. aftærsket, begyndte han sædvanlig selv tidlig om Morgenen ved Lys at kaste for at blive færdig den Dag. Ogsaa Tjenestepigerne maatte ofte være i Loen og hjælpe til ved Rensningen; navnlig hang de i med Kornsoldet. Naar den 2lde September var naaet, gav det en forandring i Pigernes Arbejde, saa fik de, som det kaldtes,»e Kniie o«(de fik Klaptræerne paa) ; d. v. s. de kom ind at spinde, saa snart de daglige Sysler var endte. Naar Malkepigen blev færdig med Malkningen, før det blev Dag, kom hun ind at spinde, til det blev lyst. Og om Aftenen maatte Pigerne karte Uld og spinde og vinde Garn, til Klokken var ti, med Undtagelse, af Lørdag og Søndag Af ten; men paa disse Aftener arbejdede Pigerne for sig selv, idet de spandt deres egen Uld og Hør fra deres egne faar og deres Iiørstykke. En ordentlig Pige sørgede jo for at faa Linden og Dækketøj og Sengeklæder lavet saa vel som Gangklæder, saa hun havde noget at sætte Bo med. 4

286 -:- 286 ~ at leve tilsammen i Kærlighed og siden aldeles maa nyde Fred hos Gud at leve allen Tid, – han være os naadig, mild og blid. Amen! Fiolen blaa. Under sin egen Melodi. [Senere Tilføjelse: Nu Solen flux l. 1. Med Fryd jeg sagtelig en Morgenstund frem. gik til Moserne at skue Roserne saa mangelund. 2. Den Bonde frydelig saa jeg fremgaa, sit Korn han mejede; hans Søn bortfejede de Roser smaa. 3. Ret dejlig skinnede den Morgen rød Solen, som strimede den Frost, som rimede, alt med sin Glød. 4. Der jeg spadserede i lunden fri; der jeg omvankede, de Blomster sankede paa vilden Sti. 5. Nu mærk, min Kæreste, hvad jeg der saa: der stod en frydelig, ja meget

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *