“dogtech ultralyd hund bark kontrol hvordan man stopper en hund fra at gø i”

Det sidste emne, Eva tager op, er noget, der lyder selvfølgeligt, når hun fortæller om det, men som alligevel bliver overset af de fleste hundeejere, nemlig passivitetstræning. For hånden på hjertet, hvem prioriterer bare at være sammen med sin hund på gåturen, når man kan træne indkald, søge efter godbidder eller kaste legetøj?

I magasinet ”Vi med hund” kunne man i udgave nr. 8/2007 læse om emnet ”Når hvalpen bider”. Fem hele sider i bladet omhandlede dette emner. På de to første sider kunne man læse, hvordan adfærdsbehandler Irene Jarnved anbefaler, at man skal gøre for at stoppe hvalpens bideri. Det først råd kan jeg kun være enig i, for det går på at forholde sig ro, når hvalpen bider i os.

150 skulde. Det var ikke sært, der maatte»srnøres med Vin og Kaffepunse, saa det kunde glide«. lien paa Eftermiddagen redtes Brudesengen. Brudens Moder tog den nærmeste kvindelige Slægt og Nabokonerne med sig ind til den Alkoveseng, hvor Brudesengen skulde redes. Sengetøjet blev fremtaget af Kisterne. Den friske Sengehalm lagdes til rette, saa at Sengeklæderne, naar de lagdes derovenpaa næsten naaede Loftet. Bruden maatte ikke være til Stede, hun holdt sig skjult eller sad ude i Abildgaarden. Iivad Sengetøj der hørte til Udstyret, men som ikke kunde finde Plads i Brudesengen, blev redt op paa de tomme Kister i Stuen, og ligeledes fremlagdes alt det, som Brudgommen efter gammel Skik fik af Svigermoderen: Brudgomsskjorten, ny, hvide Strømper, brogede Strørnpebaand, Kravetøj og sort Silke-Halstørklæde, tillige med Lommeklæde og andre Smaating, som Bruden selv havde syet og strikket. Brudgommen kaldtes nu ind, og hans Svigermoder rakte ham nu hver Del, idet hun for hvert Stykke spurgte, om han nu var tilfreds og fornøjet; men han maatte vare sig for at sige ja, saa blev han til Latter for Konerne. Til sidst spurgte Brudens Moder:»Ilvorfor er du da ikke tilfreds?«. Brudgommen svarede da:»alt er godt, og alt er smukt, men det vigtigste mangler, min Brud«. Saa blev der en Leden og Spørgen efter Bruden, indtil hun endelig fandtes. Men imidlertid var Brudgommen Skive for megen Skæmt og mange Løjer fra de lystige Køkkenkoner, der var stimlet til. Var Brudgommen bly af sig, var det en drøj Tørn at gaa igennem. Naar Moderen saa endelig kom med Bruden og spurgte paany, svarede Brudgommen:»Nu er jeg tilireds«. Og til Stadfæstelse skænkede han Vin til hele Selskabet. Konerne sang de forlovedes Skaal. Saa var Brudesengen opredt, og alle besaa og lovpriste Herligheden. Det var et helt stort Selskab, der var samlet Brudesengsdagens Aften: Køkkenkoner og Tøipiger, Skaffer og Skaffersvende, Piger med Send og Mælk, Karle, der havde draget Loen o. s. v. Naar nu Travlheden var til Ende, og man havde vederkvæget sig med god Mad og Drikke – til Brudesengsgildet hørte Risvælling og finker (Plukkefinker) samt Blod-

255 I e Bondegaard var der en Storslup, saadan en ung Karl under en Snes Aar, som laa og passede Byens Klaader (Plage) ude i noget Krat paa Marken. Men Polakkerne fik dem opdaget og tvang Storsluppen til selv at sætte sig op paa Ryggen af en; af Klaaderne for at ride dem alle til Sønderborg færge. Det gik ham nær, og lav han red gennem Stevning By, blev han ved at stakke af (sakke agter ud), saa han var bag Klyngen, da de kom ud til Landevejen. Og inden Polakkerne ser dem til, giver han Hesten Træskoene i Siderne, og i susende firspring kom han med Klaaderne ind til Byen igen. Polakkerne satte efter ham og skød, saa Kuglerne peb om Ørerne paa ham. Lav han red gennem Byen, stod Kvinderne i Porte og Døre og jamrede og skreg, at han var Døden viss. Polakkerne forfulgte ham dog ikke ret vidt, for de maatte jo tilbage for at være ved Sønderborg færge inden Solnedgang. Storsluppert red ud ad Skoven til og skjulte sig der med Klaaderne. Næste Dag gik falk ud i Skoven og fandt ham og Dyrene i god Behold. Han var glad og Bønderne ogsaa. Samme Dag hentede de deres Kostbarheder hos Smeden. I vor By fik Polakkerne ikke stort. – Christen Pedersen fra Brandsbøl var fribytter i den store nordiske Krig ; han blev – som følge af sine Overgreb – fanget den 20de Maj 1718, ført til København og henrettet den 18de April Om ham fortæller Sagnet følgende: I Nørreherred boede en Sørøver ved Navn Christen Peersen. I farvandene omkring Als laa han ofte paa Lur med sit fribytterskib, og der forløb sjælden et Aar, uden at han plyndrede forbisejlende Skibe og Baade. Christen Tagsen i Asserballe ejede en Oaliot, der var et bedre Skib end det, Christen Peersen havde. Derfor ranede Sørøveren Skibet; men Christen Tagsen var harmfuld hver Gang han saa Sørøverne sejle forbi med hans Oaliot. Da Christen Tagsen en Dag stod paa Strandbredden udenfor sit Hus, lagde han Mærke til, at Christen Peersen sejlede nærmere ved Land, end han plejede. Christen Tagsen fulgte inde paa Land Skibet og tabte det ikke af Syne, og til sidst saa han, at Christen Peersen kastede Anker ud for Brandsbøl Strand.

44 -44- Kød flere Gange i Iiøstens Tid. Det var i Iiøsttiden nemt at faa ferskt Kød, da en Slagter i Byen i den Tid plejede at køre rundt med sin Vare. Risengrød og Klipfisk vankede ozsaa som en Herreret, I mine Forældres Tid, fortæller Kirsten Eriksen, var der et Par gamle Folk, der skulde ))gøre to Dage«med Høstning og Optagning, som de ingen Dagløn fik for. De kom gerne i Rughøsten, og den første Dag, de var der, fik vi Slorovsoo. Da havde Moder travlt, der blev saa meget kogt, at vi maatte ud i Bagehuset at koge det, for det var gammel Skik, at hvem af Byens Folk de tyktes, der trængte, de fik et fad Suppe med Ris til. Før de om Morgenen i Iiøsttiden gik ud i Marken, fik de Tarregrød (Boghvedegrød) med Smør i og Tykmælk til. Og til Melonnen om Eftermiddagen fik de fersk Kød paa Brødet. Om Aftenen vankede der»sedgred«(grød kogt i Mælk) eller Boghvedegrød i Stedet for den sædvanlige Vandgrød. Det var dengang anderledes travlt i Høsten end det nu er; indtil der var ophøstet, var det særlig stramt for Kvinderne; de skulde med hver Dag fra Morgen til Aften for at binde op, og naar det var hos en dygtig Landmand, og Kornet var godt, havde Pigerne ikke Tid til at se sig meget om, hvis de skulde eine med en Karl, der var dygtig til at høste, og det var jo en Skam, naar Pigen ikke kunde følge. Naar Indkørselen gik for sig, blev det ofte helt mørk Aften, inden man holdt op. Paa mindre Steder maatte flusmoderen tit selv tage et Tag med i Marken i Høsttiden. Men saadan en Bondekone kunde ogsaa vende sig. Hun kunde være med at binde Neg op til Kl. 10 om Formiddagen; saa tog hun et Bygneg paa Nakken, gik hjem og tærskede Kærnerne af, rensede dem med et Sold, malede dem til Gryn paa en Ilaandkværn, kom Grynene i et Drøvttrug, Driiwttrow, som hun rystede, til Skaller og Avner kom ovenpaa, hvorpaa hun skummede dem af med en flad Ske. Med en Tems, Timse, sigtede hun Melet fra, kom Grynene i Gryden, og naar Høstfolkene kom hjem til Middag Kl. 12, stod den friske Byggrød dampende og duftende paa Bordet.

Tæver med hvalpe lærer denne kunst fra sig, fra hvalpene er små. De ligger et stk. legetøj foran sig, og når hvalpen kommer og vil tage det, siger tæven fra. Vi er desværre ikke gode nok i vores timing og hundesprog til at efterligne tævehunden.

Hvis din hund ikke ser dig som en kompetent og sikker leder, vil den påtage sig rollen og lede sig selv. Fordi en skal jo gøre det. Men hunde træffer valg baseret på deres verden og ikke vores. I naturen giver det mening at spare på dine ressourcer for at overleve. I naturen giver det mening at tisse og skide, når du har behov for det, så længe det ikke er der, hvor du spiser og sover. Det ville give mening at løbe væk fra skræmmende ting, og kæmpe når du føler dig truet. En sådan adfærd er ikke passende i vores samfund eller familie. Hvis du ønsker, at din hund skal passe ind, må du heller være klar til at vise den vejen.

Hvis uheldet er ude og der klippes for dybt, kan blødningen standses ved at duppe lidt ”Klip-stop” eller “Blod-stopp” på neglen. Det standser omgående blødningen. Hold eventuelt en stykke vat på den blødende negl i helt op til 5-6 minutter. Pas på med ikke at tørre det størknede blod af neglen efterfølgende, så den bløder igen.

Tak for din mail. Denne har en lang rem som kan stilles ud og ind, så jeg vil tro den kan passe på en Grand Danois også. Du er velkommen til at forsøge, så skal jeg sørge for vi får den afhentet hos dig, hvis den ikke skulle være lang nok.

Jeg skal besøge min mor i Herning i et par dage. Hun bor i et lejlighedskompleks i centrum af Herning. Der bor rigtig mange ældre mennesker der hvor min mor bor. Lejlighederne er fordelt i to afdelinger, den ene side er ejerlejligheder og den anden side er lejeligheder. Man må gerne have hun i ejerlejlighederne, men man må ikke have det i lejelejlighederne. Vi har så fået lov, til at min hund gerne må komme med på besøg i de få fage jeg er nu her (Jeg besøger hende ikke så tit)

Mange hunde bliver anskaffet af hensyn til børnene i familien. Børnene ønsker brændende en hund og lover, at de nok skal passe den og gå tur med den. Men når nyhedens interesse fortager sig, overgår forpligtelserne ofte til forældrene. Ansvar for dyr er noget, børn skal lære, og det skal ske under de voksnes opsyn. Forvent aldrig, at et barn skal holdes ansvarligt for et dyr – ej heller en hund. Valg af hund, pasning og pleje er derfor altid en voksens ansvar.

It’s not specifically made for bark control, but rather as the name suggests – as a deterrent to dogs. So people use it for warding off potentially aggressive dogs when out and about when walking or cycling.

Gå hen til din dør, når der kommer gæste, og hav din hund i snor. Hold snoren kort, så der er nok slæk på den, så den ikke bliver stram, før hunden hopper op. Når du så åbner døren, vil din hund vil blive afskåret fra at hoppe op. Vent til den stopper med at forsøge med at hoppe op, og bed den så om at sætte sig. Tillad din gæst at kæle med den en enkelt gang, og kun så længe den bliver siddende. Start forfra og gentag øvelsen.

Dette gøres bedst ved at købe tyggelegetøj, tyggeben, bolde osv. Herudover skal man aktivere hunden og lære den at aktivere sig selv, så den forbrænder sin energi her fremfor ved at gennemtygge hele hjemmet.

Når en hund vil fortælle, at den er overlegen, gør den øjnene store og stirrende og fastholder blikket på modparten. En underlegen hund har derimod smalle øjne og undgår direkte øjenkontakt med modparten. Den kan også finde på at blinke i denne situation.

229 Stabler. Manden var helt lamslaaet af Skræk, og i sin Rædsel raabte han:»gud naade baade jer og mig!«- Straks derpaa blev Kammeret oplyst af et klart Skin, Skikkelserne forsvandt, og Manden hørte tre Røster, der raabte»tal:«, Manden korsede sig, bad en Bøn og listede bort; men efter den Tid hørte ingen Spøgeriet mere. Tæt ved Blæsborg Mølle er der en Stenkiste under Vejen; her troede man forhen, at det spøgte. Naar der ved Midnat kom Vogne kørende, blev Bagdelen af Vognen løftet i Vejret og drejet ned i Grøften, just naar Vognen var lige over Stenkisten. – En Nat kom en meget from Bonde kørende ad Vejen. Da han kom til Stedet, begyndte Vognen at løfte sig; men Manden, som nok vidste Besked, rejste sig op, gjorde Korsets Tegn og sagde:»far hen i Fred!«Saa kørte han roligt videre, og det har ikke spøget der senere. for en Del Aar siden brændte paa Herregaarden Gammelgaard et gammelt Hus som kaldtes e Bøddelli (Bøddelledet). Her boede i gamle Dage Egnens Bøddel, og her stod ogsaa alle hans Marterredskaber. I Nærheden er der en lille Plads, som endnu kaldes»ved e Træhest»: – Ingen Mennesker vovede sig ind; i e Bøddel li ved Nattetide; for Spøgelser rumsterede der fra Midnat til første Hanegal. Da en Mand, som ikke vidste Besked dermed, en Nat gik forbi Huset, hørte han en sælsom Stønnen og Jamren, blandet med dæmpet Sang og Latter. Manden blev nysgerrig og aabnede Døren; da saa han til sin store forskrækkelse en stor Skikkelse med Ridestøvler paa Benene ligge udstrakt paa Pinebænken, mens fire Mand strakte hans Krop, saa Knoglerne knagede. En hel flok langhaarede, pjaltede og magre Mænd dansede og sprang rundt om Pinebænken, mens de sang og grinede. Da man endelig holdt op med at strække ham, vendte han det hvide ud af Øjnene og brølede: Æ næe (nærede) jer nok, I Bynnepak! Men Bønderne grinede og sang: Nej, fowwe (foged)! det er tumbe Snak; do gav vos nok a den Tobak. – no kam e Tur te dei.

For at kunne orientere sig i sit miljø, benytter hvalpen lugte og følesansen. Hvalpen påvirkes derfor utroligt meget af omgivelsernes temperatur. Hvalpen vil til enhver tid forsøge at kravle mod et varmere område, hvilket ofte er moderens varme krop. Hvalpens bevægelser er dog stadigvæk ukontrollerede, hvorfor den vælter lidt rundt på må og få. Når hvalpen møder et varmt og blødt objekt, har den en refleks der gør at den automatisk begynder at patte.

288 Nu har vi faat side Rokke [frakker]; det er Under, vi faar ikke Toppe, det er Under, vi faar ikke Hatte, som Dronningen i Riget mon drage. 4. Nu lader vi rulle og persse [presse med Strygejærn], tar Klæder som ædle Prinsesse med Kiule [Kjole] paa polske Manere [Maner], – Gud bedre os nu desværre! 5. Vores Uld vi kradser tilsammen med Farver adskillig og mangen i sprentet [spraglede] og stribede Trøjer og os saaledes ophøjer. 6. Skulde Fædrene nu opstande i vores Riger og Lande, de skulde vel ad os spytte, – dog vi der intet om skøtte! 7. Vores fædernes Klæder og Dragter vores unge Fruer foragter, lader sig af Saten regere og bliver jo længer jo værre. 8. Gud dennem velsigne og ære, som tarvelig Klæder nu bære og sig for Gud lader nøje med en velskikkede Trøje! 9. Er det af en Bondepige vil være Adel og Fruer nu lige? Er det af en Bondemands Kone, som har faat den forbandede Vaane? 10. Den Tid der var Herrer i Lande, da monne det hedere stande; da havde vi Forer [Udstyr] og Klæder, som Bondestanden udkræver. 11. Da havde Kvinder ej Kjule, som nu snart Jorden kan skjule, vi havde ej Slever [Ærmer] og Muffer, hvormed vi hinanden nu skuffer. 12. Vi havde ej store Sølvknappe i Kiulen fra Taa og til Toppe; Sølvspænder i Sko monne ære; Gud bedre os nu desværre!

60 har ligget indknebent bag en anden gam mel Oaard: m in mødrene Slægts Gaard blev altsaa udflyttet og kaldes nu flagelbiergmose (Hålbierremues), fordi den Jigger tæt ved en Mose af det Navn; denne Beliggenhed blev vist valgt for nemt at faa Vand. Det var i de Tider ikke al tid, man havde det bekvemt med Vand; saaledes har min Mor fortalt, at da hun kom til Almsted, havde de de tre første Aar slet ingen Kæel (Brønd), men hentede alt deres Vand temmelig langt fra Bolet ( e Buet) i et Hølk, en Kilde under en stor Æsk, hvor de kunde tage Vandet med flaanden. Naar vi skulde til min»oldeiars«boel drejede vi af til højre fra Vejen til Asserballeskov og kom ned imod Gaardens Bygninger. Til venstre laa da en gammel Iiiælm (et Bindingsværkshus beklædt med Brædder), der laa med deri ene Ende i Sønder. Saadan en Hiælm ses endnu enkelte Steder. I den østligste Gaard i Stevning er der saaledes en Hjælrn, en høj Kornlade med Vægge af Træ. Det har høje f’gestolper, og derimellem er der sat Planker med Enderne op og ned. ~ Op til Hjælmen i min»oldefars«gaard stødte Loen ( e Lue), dernæst kom Hestestalden ( e Heststold) og fodergulvet ( e Fuagoi): i Kostalden ( e Kostald) stod Køerne ved den ene Side med Luger for Hovederne ud til fodergulvet, hvor baade Hestene og Køerne blev fodret fra. Og saa stod der Ungkræ ved den anden Side; men den Rad var ikke saa lang, for der gik en Dør ind til en Gang, der førte hen til framgulvet (e Frangol), d. e. forstuen, og Nord for Gangen var Karlekammeret ( e Kalkamme). Ind i forstuen, der var temmelig stor, kom man ude fra Gaardspladsen nordfra; for Enden var der to Døre, hvoraf den venstre førte ind til e Lildensk, hvor der ved den inderste Væg var to»indelukte Sengesteder«(Alkover), og ud til Sønders to Vinduer, hvor de kunde se over til et stort»bierg«, de kaldte Hålbjerre. Den anden Dør fra forstuen førte ind til Dagligstuen (e Dawledønsk). Ved Siden af Døren var der ved Indervæggen et Skab, hvor de havde de Kopper og Kummer staaende, som de brugte til daglig; saa kom Døren ud ad Køkkenet,

Hvis hunden vil søge, eller måske endda er vænnet til det tidligere, plejer det at være en rigtig god beskæftigelse. I starten kan der smides godbidder på et lille område, og brug de absolut lækre ting. Tørfisk, tørret kød, kogt kylling eller andet – det må godt være noget helt andet end hunden ellers plejer at få, så lysten til at snuse efter det er størst mulig.

Et problem kan være når hunden er i haven alene. Til en start har den måske gøet når nogen bevægede sig langs hækken eller hegnet. Det kan være pga. utryghed den starter. Den oplever så at folk forsvinder, så der skal ikke mange gange til før her er skabt succes, og en hund som ser det som sin fornemste opgave at holde matriklen fri for uvedkommende. Gøen intensiveres, og succesen vil ingen ende tage.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *