“k9konnection fjernstyret hund træning krave ingen bark kontrol fakespot hvordan man stopper en lille hund fra at bjeffe ukontrollabelt”

De fleste hunde forstår hurtigere betydningen af visuelle signaler fra mennesker end auditive – dvs. ofte vil et tegn såsom en løftet pegefinger eller en bestemt håndbevægelse hurtigere opfanges af hunden end dine ord. I metoden nævnt ovenfor kan du erstatte ord med visuelle signaler – eller endnu bedre; du kan kombinere de to, så du f.eks. siger “stop” på samme tid med, at du løfter en finger op til munden for at signalere, at hunden skal stoppe med at gø.

109 at de spiste bed re i Nørreherred; men de brugte mere til Stads og Klæder i Sønderherred. Der var ogsaa en Del Forskel i Sproget, ja næsten byviis var der forskellige Udtryk. Ellers var hele Befolkningen lig med den øvrige danske. Naar der fra Nørreherred skulde køres til Sønderborg, var det en hel Dagsrejse, og da Vejene var daarlige, blev det til en hel Begivenhed. – En ældre Mand der hed Hans og hans Kone, Maren Han ses, vilde engang til Sønderborg; de var meget tidlig paa Færde; alt var Dagen i Forvejen gjort i Stand, Brød til dem selv og- til Hestene var skaaren, og de kørte da hjemme fra, endnu før det var lyst; men da de saa havde kørt en god Tur, og det blev rigtig Dag, opdagede Konen, at Manden havde sin»rede ff el«paa, og gjorde Manden opmærksom derpaa ; han havde heller ikke faaet sig toet, men det havde mindre at betyde, for han spyttede i Haanden og gned sig lidt, saa var det godt. De kørte ikke ind i nogen Kro, men holdt ved et højt Hegn, gav Hestene Brød, spiste selv et Stykke Brød, og’ saa gik Turen med Faders røde Høl videre til Sønderborg, hvor Manden saa maatte købe sig en Kasket. Da Forbindelsen var saa daarlig, var der i Nørreherred gamle Koner, som ikke havde været i Sønderborg, og mange Mænd, som aldrig havde været fra Als, og det havde til Følge, at vi blev mere Øboere, end godt var, og naar vi kom imellem Sundeveds Beboere, var vi lidt til Bedste for vort Sprog og andre Maader at være paa. Als havde i ældre Tider kun en daarlig forbindelse med fastlandet. Der var i Sønderborg en Færgeforbindelse med Sundeved, og det var det eneste Sted, hvor der kunde komme Køretøjer over, som det ogsaa er endnu; men nu er der jo en Pontonbro, og: derpaa kan da alt let komme over. Da tilmed Vejene var i en daarlig Stand, er det let at forstaa, at Samkvemmet med Fastlandet kun blev sparsomt. færgen var en Trækfærge som det tog mindst en Timestid for at hale over. Der var i Nørreherred en Færgebaadsforbindelse fra ff adershei, men det var kun Personforbindelse. Det er da let at forstaa, at vi levede vort meste Liv for os selv. Siden Krigen er der i den Retning foregaaet en stor forandring;

30 maalt i Ydermarker og Overdrev. Af de 8 Gaardmænd fik enhver omtrent lige meget efter Boniteringen, med Undtagelse af ham, der hjalp Landmaaleren; han var en snu Ræv og snød sig til S Skæpper Land mere end de andre. Et enkelt Sted paa Als findes endnu Rester af det gamle fællesskab. Skovby Grandelavs Bomærker. Paa Sydkysten af Als ved Skovby og Fielb» er der en stor Sump- og Engstrækning, hvor Bønderne i de to Byer hver for sig fra gammel Tid har haft Ret til at lade et bestemt Antal Kvæg græsse; det Skovby Grandelag ejer og styrer denne Strækning, Birket, Pøl og Uføret som det kaldes. Paa Grund af Strækningens særegne Karakter egnede den sig ikke til Udskiftning, da den almindelige Udskiftning i Slutningen af 18de Aarhundrede fandt Sted. Fællesskabet omfattede Pøl med Græsning for et Par Hundrede Kreaturer, Skovmose, der er henved en Tredjedel saa stor, og Birket, der nu for en stor Del er udskiftet som Agerland, men om Efteraaret bruges til fælles Græsgang.

I praksis kan det være vanskeligt, at ignorere hundens opmærksomhedssøgende adfærd fuldstændigt. Derfor kan det være nødvendigt at lære hunden, at den opnår det modsatte af, hvad den ønsker, hvis den meget ihærdigt tigger om opmærksomhed. Det kan du lære hunden på følgende måde:

En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt. Hunden skal udover daglig motion, aktiveres og trænes for at blive mentalt træt og tilfreds. Endelig skal du påregne tid til at børste og soignere hunden (varierer fra race til race). Alt i alt skal du kunne afsætte minimum 1 1/2 time dagligt til beskæftigelse af hunden – udover den tid, hvor du på anden måde er sammen med hunden.

Derfor vil vi fokusere på at blive i plads, siddende går det ok indtil folk kommer tæt på og blive i plads når vi går forbi nogen, samt at han skal hilse når vi hilse og/eller peger, så han ikke “går i flæsket” på dem uden de ved det eller har indbudt til at ville snakke.

106 det var gid den Jø en slem Skai for vos.«(moder roede, og jeg greb, men Grisen stak lige ned i Dybningen o. s. v.) Ved Ulkebøl Kirke boede i Aarene omkring 1840 og for Resten længe før nogle ældre fiskere, der alle fiskede i Augustenborg fjord. Den ene hed Jacob Nielsen, men blev ellers kaldt Jacob Skolemester; hans fader havde været Skolemester i Nørreherred. Jacob var en temmelig stor, svær Mand; han havde i sine unge Dage været til Søs, og nu var han som sagt fisker. Han gik altid med høj Hareuldshat, Sømands-Stortrøje og Vadmels Bukser; hjemme til Dagligbrug havde han store Langoverlærs-Træsko, som var bundet med en Jærngiord, og som havde lave Klamper for ikke at beskadige Baaden. Naar han gik til Sønderborg med sine fisk, havde han grove fedtlæders Støvler, fiskene havde han i en Kurv, som han bar paa Ryggen paa en krum Stok; det var mest Aal og Makrel, han gik til Staden med. Vi Drenge, fortæller Hans Thomsen, havde stor Respekt for gamle Jacob, og naar vi mødte ham, blev han altid hilst med Høflighed. Hans Baad, som laa ved Lændingen (Landingspladsen), hvor vi havde vort Badested, turde vi aldrig røre; thi der fortaltes en Historie om, at der engang for mange Aar siden havde været 3 eller 4 Drenge, som havde taget gamle Jacobs Baad og var roet lidt ud med. Om han havde faaet Nys derom eller var kommen tilfældig derned, vidste vel ingen. Men da Drengene var lidt ude, kom Jacob og raabte efter dem; de kom hurtigt i Land, vistnok alle med den Tanke, at nu vilde der vanke Klø. Men Jacob tog imod dem med et Smil og sagde:»nu Drenge, I vil nok gerne sejle, saa bliv kun i Baaden, saa vil jeg sejle lidt med Jer; det var jo ellers ikke smukt af jer at tage min Baad uden Forlov«, Drengene blev glade for, at det var gaaet saa heldigt, Jacob tog Aarerne, og det gik rask til Søs. Da de nu var et godt Stykke ude, tog Jacob Aarerne ind, greb den ene af Drengene i Kraven, hævede ham ud af Baaden og gav ham nogle ordentlige Dukkerter, og saadan en Omgang fik de alle. Saa vendte han Baaden og satte i Land. Da det ikke var dybere end, at Drengene kunde vade i Land, jog han dem af Baaden og sagde, nu kunde de gaa

142 forglemme at ønske dette Brudepar lierrens Naade, Lykke og Velsignelse. Christus give, at det maa ske i en glædelig Velstand.«Eller Byderemsen kunde være en Blanding af højtidelige Talemaader og jævne Alsiske Udtryk: Doddaw! Goddaw! Er alle gode Venner her til Stede? Æ hær et lijelsen te Dem fra Ungkarl N. N. og hans Trolovede N. N., at eftersom Gud havde plantet Kiærligheds Tanker i deres lijærter, saa agter de nu at begynde deres Ægteskab førstkommende fredag, som falder paa den 20de Maj, viede dertil af lir. Pastor N. N., Sognepræst for N. N. Menighed. Og er det nu deres venlige Bud og Begjæring til Eder, at I vil pryde deres Bord med Eders behagelige Nærværelse, kye med dem i Kirk aa hjem egen aa fo et Maaltid Mad aa forlyst Jer hos dem et Par Timers Tid, aa kom egen den armen Daw aa fo et Kop Kaffe og hvad der eisen fælder paa – for hvilken store Glæde og Æresbevisning de vil søge at gjengjælde Eder ved førstkommende Lejlighed, helst udi gældelige Tilfælde. Saa hufe æ, I komme, som æ hær beiet, farve I, farvel! lier er endnu en Bryllupsrnandstale fra 1850 paa alsisk f olkesprog : E Kaastmands Tool. Godav, Godav. Æ hær et Hjelsind te Jer fro den velagtede Ungkarl Hons Minkos o hans dyrælskede Brui, Allisbet, i Dynne, om I vil haa væt saa gui o gyer dem den Eæ o kom te Kaast edav oot Dav, aa go med dem i Klerk aa hyer den kristele Bruiveiels, aa sen ebagette føl med dem hjem i e Kostgaa aa tei Die! i de Gild, der bestier i aa fo et got Molti Mad aa en Gang aa drik, aa va de ko vear, aa sen ebagette et Svængom aa en Pons aa var e Tragtemang kaan gi. Saa skul æ bei jer om aa kom o e Dav før aa tei Die! i e Bruisengsgild aa lisaadaant o e Dav etter aa Diet i e Knavdav. Iligemaade skul æ tilsei jer fro di ung Bruifolk, te di saa gjen vil gyer jer den Eær aa gør Gengæld om saant maat kom for i Jer famili, tillige sku Æ bei jer om aa skik Ovboi, om I sku fo f aafold.

203 Hud fast ved fingeren; han var ved Konen, og hun bandt Saaret godt sammen og lagde et Talgplaster paa, og Stykket groede fast i ganske kort Tid. Af Dyrlæger var der kun faa. Hjemmeboende Mænd, som havde en Dvrlægebog, blev søgt af Befolkningen næsten i alle Tilfælde. – Der kom hvert Aar en Hesteskærer, og til ham søgte alle med deres Hingstplage og fik dem kastreret; han udbødede ogsaa Svin; Moderen blev udtaget,. og saa blev Svinene ikke mere vrai, de fik ikke mere Parrelyst. for Krop og Kværk brugtes meget at dampe Hesten; der blev kogt noget Byg, som kom i en lille Pose; den blev trukket op over Hestens Mule, og den stod da med det varme Omslag en Tid lang; saa blev der ogsaa bundet et vaadt Omslag om Halsen, og det hjalp i Regelen godt. – Naar der var Vanskelighed ved Kælvning, blev der ogsaa sendt Bud efter en af de hjemmelærte Dyrlæger eller efter en Nabo, som havde været med ved sligt før. Jeg selv, har ofte været med ved disse Tilfælde. Naar Koen skød»moderen«ud, blev der ogsaa sjælden hentet Dyrlæge. Det var et slemt Stykke Arbejde at bringe det i Orden igen; men i Regelen gik det godt. for at forebygge, at den igen kunde skyde ud, brugtes saa en Art Sele; men var det slemt, blev der syet; med en Naal syede man nogle Sting ved Siden af Moderskeden, hvor der blev dannet nogle Løkker, og saa blev der med Hvsing (Sejlgarn) trukket et Net for; naar det blev gjort godt, var der ikke mere fare for, at Koen kunde skyde»moderen«ud. Naar faarene om Sommeren blev skidne ved Bagen, var det første Raad at skære et lille Stykke af Øret; det blev jo en Art Aareladning : hjalp det ikke, fik de et Stykke flæsk: for»pest«fik Svinene trukket en Pestrod i Øret; Pestrod var en lille tynd Rod af en Plante, som dengang fandtes næsten i hver Have, og saa blev der skaaren et Stykke af Halen, saa Blodet kom til at løbe. Ogsaa ved Køer blev det brugt»at trække Pestrod i«. Det blev gjort i det tynde Stykke Hud, som hænger ned fra Brystet mellem forbenene. Det kunde hovne op som et stort Brød, og naar saa Pestroden

”Man skal heller ikke skælde ud, hvis hunden begynder at gø, når den lille græder. Så kommer den til at opfatte barnets gråd som en fjendtlig handling. Lær den i stedet at komme hen til dig og ”give besked”, når barnet græder – og ros den så. Hundens instinkt gør, at den passer på sine mennesker, og den vil være glad og stolt over at hjælpe med at passe på babyen.”

72 tappe Øllet i Kruset; – alle de Dele blev skrubbede og godt rengjorte i det kogende Vand; Tønderne blev henlagt paa et rent Bøtrek (en Bænk med Spoler til at lægge afvaskede Bøtter paa) og alle de andre Dele sides ved for at tørres, og det gik i en Fart, naar de var saa varme. Tønderne blev ogsaa godt rengjorte uden om, og ligeledes rensedes det store Mæskekar og en mindre Balje (Tapkarret eller Rosekarret) med et Gaf (Hul) i lige over Bunden til at sætte en Hannike i. Malten blev fyldt i det store Kar; var der en»ilink«pige, hentede hun ogsaa lidt af det gruttede Korn, der stod til at fodre Svinene med; men det maatte Manden ikke vide; vi tog da med e Bruerø en temmelig stor Glød under Kedlen og lagde den i Malten. Nu fyldtes der kogende Vand paa, til det alt var godt vaadt. Vi lagde et Laag over, der var lavet af Straa (ffalmsimer) med et Trækors paa den øverste Side og med et Haandfang til at tage fat i. Kedlen fyldtes stadig paany med Vand, der skulde koges. Vi satte nu den lille Balje (Posekarret) og paa Skraven (en trebenet Buk), satte Hanniken i Baljen og lagde derover de to rene Splinde, og oven paa dem den lille Kurv med Bunden opad, for at Løbet ikke skulde stoppes; over Kurven lagdes en lille Klat rent Hø eller et Havreneg; det var den saakaldte Rose, som holdtes fast med e Iiiesteen, saa den kunde virke som en Si. Nu hældtes den mæskede Malt fra det store Mæskekar over i Posekarret, og derpaa tog vi Tappen af dette og lod Urten ( e Ut) løbe ned i Ølkarret fra Rosekarret. Imidlertid blev der inde i Køkkenet i en Messingkedel kogt omtrent 1 /2 Pund Humle, hvori der blev lagt en lille Stilk Malurt, og saa hældtes det i Mæskekarret. Naar vi igen havde en Kedelfuld kogende Vand. satte vi Hanniken og Tappen i Tønden; der puttedes en god Stilk Malurt i hver Tønde, og en Spand kogende Vand hældtes paa; vi skvulpede dem paa ny godt nogle Gange, og Tønderne laa derpaa med det i et Par Stunde. Vi hældte da Vandet ud og lagde dem med Hullet nedad, saa de kunde være godt tørre til næste Dag, Øllet skulde tylles.

185 Den lille Engelsk med K. f ori. :,~ ; r I J J : J I ~ r I Er r ” I r r r:~ & I J J ~ J I 4,” ca r I f e r r I J : mj I Er u I c r u J J J J I n ~ ~) I fru &n pr I Er: d I UP I I Olmos (Oldemoders Dans), Olmos o e Teæ. spilles *9 an:,e,, 9 l~ J I J J J J I J j :JI: c:r r r I LJJ r I D n l-o)g; ltj!l I tør I J J JJ I J 1,n, FF~ ~ $ ~ W r I!J:13 I /J1i I f f r r I W r I JJ JJ I J tll

En anden tilgang, der kan arbejdes med, er, at lære din hund at gø på kommando, eller “tale” og derefter befale ham at være stille. Hvis du bruger godbidder eller endda ros – må du vente et par sekunder efter hunden er færdig med at gø, før du belønner den. Hvad du ikke vil have den til at tro, er, at den bliver belønnet for gøen, når det i virkeligheden er for at være stille. For at få den til at gø i første omgang, kan du ringe din dørklokke, eller du kan opmuntre den til at gø med at “gø” selv.

The high frequency whistle on this bark collar harmlessly deters your dog from barking. The bark collar is easily adjustable to comfortably fit your dog and is water resistant. An ideal way to keep your dog quiet when turning in for the night or while you’re away.

6. Lær børn at omgås hunden. Mange børn leger vildt nede på gulvet med hvalpen eller hunden – de ruller rundt og jo mere hvalpen gør og knurrer, jo sjovere er det, og på den måde lærer hunden at det er i orden at være lidt voldsom, herunder f.eks. bide i tøj, osv. Derudover kaster mange med bolde, pinde, pibedyr og klude i et så sort omfang, at hvalpen bliver utrolig årvågen overfor al bevægelse, og så en dag løfter et uskyldigt barn en arm og så sidder hunden i armen, fordi den tror bare det er sådan vi gør. Hav altid meget rolige bevægelser, når du er sammen med en hund. Lad børnene gemme hundens foder styk for styk og bagefter synes børn ofte det er sjovt at tjekke efter om hvalpen har fundet dem alle. Gem jer selv og hvalpen skal finde jer. Gem et stykke af hvalpens legetøj og se om hvalpen kan finde det. Leg dyrlæge og undersøg hvalpen overalt, mens du giver guffer.

Herudover anbefaler vi den Bide-Stop-spray, som ses til højre. Sprayen anvendes på de områder af væggen, som hunden har en tendens til at bide i. Dette får de fleste hunde til at stoppe med at bide i væggen forholdvist hurtigt.

86 og trak e Sko flot (Skuffen) ud og kiggede til vore Sager; det var tætved, vi kunde ikke sove i Glæde over det. Rokken kaldtes et Spindehjul (Spinnlot). Tenen kaldtes Roll: Kvinderne spandt altsaa paa e Spinniol den ene Roll Garn efter den anden..en Roll blev derpaa anbragt paa en Rollblok, og ved Hjælp af et ff æspetræ vandt saa Karlene eller Pigerne en Ten Garn af hver Roll: fire-fem Tene afhæspet Garn udgjorde et Stykke. I februar eller Marts begyndte vi at blege Garnet. Nedenunder i den store Vaskekedel blev der lagt nogle ff almbotul (Halmbaand) og saa Garn og Aske i Lag om hverandre og nogle Sten ovenpaa. Kedlen blev saa fyldt med Vand, og det blev kogt hele Dagen; saa stod det gerne en Dag i den Lud, og derefter blev Garnet skyllet. Derpaa fik det en lignende»flaling «et Par Gange til, før det blev udhængt paa Stængerne. To Stænger, som var 6-7 Alen lange, blev stukket gennem 7-8»Stykker«, og saa hængtes Garnet med den ene Stang for oven og den anden for neden ud paa Garnstøtterne. Mens det hang der, kantede vi det om en Gang eller to om Ugen. Naar der siden var Tid, fik det saadan en Omgang igen med Kogning i Aske og Soda. Naar Garnet snart var hvidt, lagde vi det underst i Karret et Par Gange, naar vi vaskede; saa var det for det meste smukt hvidt. Det blev nu vundet i Nøgler og vævet den følgende Vinter. Der var mange lndpiger, der kunde væve. Naar der igen var Græs paa Blegen om foraaret. kom Væven med ved Vaskningen et Par Gange, og hver Morgen blev den udtrukket paa Græs set; det var det første, Moder gjorde om Morgenen; det blegede bedre paa den, naar den blev vaad af Duggen, og om Aftenen skulde Børnene gerne trække den ind; de lagde sig da ned paa Knæ ved Enden af Lærredet og halede ved begge Sider, idet de lagde den i Læg, og tilsidst vandt de nogle Alen Væv uden om det for at holde det sammen. Naar Væven saa var godt hvid, blev den udkogt i Sæbevand og godt skyllet og efterset for Pletter og Snavs. Den blev ophængt paa Linen og tørret. Naar vi saa havde en 5-6 Stykker at mangle (med Manglestok og Manglefjæl), og

Bark Control

One Reply to ““k9konnection fjernstyret hund træning krave ingen bark kontrol fakespot hvordan man stopper en lille hund fra at bjeffe ukontrollabelt””

  1. Berøring. Det er meget vigtigt at hvalpen lærer, at have tillid til at man kan berøre den over hele kroppen uden at den spræller eller bider. Træn berøring når hvalpen er træt og rolig. Lad evt. hvalpen holde et stykke legetøj eller en tyggepind i munden, mens du taler rosende og berører den. Læs mere om tilvænning til røgt og pleje: Træning – Negleklipning, Træning – Tandbørstning.
    Giv aldrig efter, når hunden tigger om opmærksomhed, men afvis den venligt og bestemt – og få den til at lægge sig et stykke væk. Du skal dog ikke give hunden mindre opmærksomhed end du plejer, men kontakten skal ske på dit eller andre  familiemedlemmers initiativ. Afbryd dog aldrig hunden, hvis den beskæftiger sig selv – med mindre, at den gør noget, som den ikke må.
    1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
    186 n u Ir r r r Ul u.u tr Itu, 1 J J J J ffil I II.,~ rrrr u I uu ul a!j I J J J il= fj- -i ],~Pf JJJJ J1 I til ir I re& I E!# tfjj J JP], 1,1 ~ L. JL_ 1 1 tv t1 ~ fr r I Ur:I ~ts =li Da Co.po at Fine Menuet. g;~ ~ J J n Er Er J I J J J I J n J I j J r ~ E1.Er J I fafu I J J y :li J J’ Ir~: rrr &Dl J J 1 11 fr_eh1 cit’j r I Er ftrt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *