“den bedste hund bark kontrol når man skal stoppe en hund fra at gøe på mennesker”

172 172 –»Op aa sniif!«barnet:»sønden Riif (Ribe)!Hvad gjorde du dær?sorte Æg og hvide!rlvad for nogle skal æ ha?de sorte Skide!«Naar den voksne saa klemte haardt til, skyndte Barnet sig at sige:»nei, de hvide!«-og saa slap det ud af Kniben. Somme Tider bestod Morskaben blot i at sige gamle Remser som denne: E Præst og e Dien di slavtet et f aar; e Ronvær stod aa brægt; e Dien han var saa snært for e Aas (Bagdelen); e Ronvær ga ham et Put (Spark, Stød); e Præst bløw bangg, han Iøf aa smid e Trææsk (Træskoene). Nu kommer der en Remse, min fader har lært mig, fortæller Kirsten Eriksen; men det er lidt svært at fatte Sammenhængen: Æ kaa sei dei lisaa godt som et Rim: Niels Tyske fro Meilfart hæ stol vo Svin; han tov dem oll baade stua aa smo, Han tænt, han vil te Fyn aa go; han kom saa hinklen, han rend saa skrinklen udi en Hast.»Min kiære Brua, løn. mæ en Hest, Niels Tyske fro Meilfart hæ stol vot Flæsk.«Bue! (Bodil) sva da, hon va ind:»i By J samle Kvind, I samle Kvind, I laue Mad.«Da bløv Rasmus Pæsen glad. Rasmus Pæsen tov sin Hamme aa Tang, slov Bue! o e Bien, te ho begyndt aa lam.»guds Fred, god Dav, e sis! æ va hæ, da bai æ, aa no beie æ egen: Gud ske Lov, min Søn Jakob æ kommen hjem med sit Gjøretøl: han kan gjøre Grikker til Grisehaler, Støvler til Storke, Vindkiyve (Vindskeder) til Kiærnelaage. lian kan prer ke (prædike) ligegodt som den store Mand, der var her tilforn, med sin, Ront, med sin Snont, med sin Snørrebasselont, hans egen Haand æ vnnerskrøven«.

Vi kender alle situationen, hvor hunden hopper op og placerer sine måske beskidte forpoter på os. Den naturlige grund til, at hunden springer op, er at den vil op i øjenhøjde med os mennesker. Evt. for at slikke i vores mundvige, da det er en adfærd, som hundene bruger mellem artsfæller for at vise deres underdanighed . og at de ikke er farlige.

#35   1. dec 2011 Ignorer, ignorer og endnu engang ignorer. Hvis du lærer hunden at der ikke gives opmærksomhed ved den uønskede adfærd så stopper den. Hilsen Vivi som pt har et dejligt hysterisk gø uhyre

114 Saaledes gik det til f. Eks. i lielleved. Efterhaanden var det mest Drenge fra Sønderborg, der ved Juletid strejfede ud paa Landet for at tigge, og ligeledes fra Nerborg: De kom gerne en 3 Stykker sammen og var iførte hvide Skjorter. Siernen var overklistret med en Del bibelske Billeder, der forestillede Kristi fødsel. Endnu efter Krigen 1864 gik dog en gammel Mand fra Guderup, ved Navn lians Detlev, omkring med Stjernen, iført en saadan Dragt. – Det var i det hele en Skik, der holdt sig temmelig længe, at Børn gik omkring og sang lige ind til Jul, hvad enten det nu var Landsbybørn eller Købstadbørn; naar de var klædt som bibelske Personer og pyntede med Kranse og Baand, kaldtes de Hellekrister. Naar de havde sunget deres Salmevers, fik de en lille Gave, mest Kager og deslige, undertiden ogsaa Penge. De var en Slags Budbringere om den tilstundende Højtid. Men i Hus og Gaard var der Slid og Jag for at faa alt beredt til at modtage Højtiden. Overalt i Gaarden, hvor det tiltrængtes, blev der kalket og pudset. Bonden selv lappede Dagligstuens Gulv med Ler, som han drev i Hullerne med en Klapper og en»jornfru«. En Pige maatte en af de sidste Dage med en blød Teglsten glatte og hvidte det ujævne Lergulv i forstuen. En anden Pige vuggede et stort Træfad mellem Knæene. hvorved hun fik en stor Jærnkugle til at løbe rundt deri og male Sennopen, der skulde bruges til Højtidens flæsk. – Julemjød blev sammenkogt af Honningen fra Sommeren. Sødt Juleøl blev brygget, og af Efteraarets Æbler pressedes der Æblemost i store Mængder. Tøjet blev vadsket, tørret og manglet og lagt hen for at være i Orden. Det var uheldigt, hvis der var mange Regnvejrsdage før Jul, og det vaskede Tøj ikke kunde tørres; for Julen over maatte intet Tøj – end ikke en Gulvklud – s hænge ude, — saa vilde man snart komme til at klæde Lig, – i hvert fald inden næste Aar var omme. – Der blev bagt, saa der var rigeligt f orraad. lios de bedre stillede blev der til Julen hovedsagelig bagt Hvedebrød, d. e. Brød af livede, og i Helligdagene blev der udelukkende spist Hvedebrød. I hvert Hus blev der bagt en Mængde Æbleskiver (Etelkager). Juleaftendags Formiddag gik Husmød-

Free Shipping Exclusions: Cat litter, dog litter, ice melter, wild bird food, live fish & rock, aquatic gravel and accents; crickets, live food and frozen food; out-of-stock items, Donations, Petco or Unleashed by Petco Gift Cards and eGift Cards; items shipped through white glove delivery or LTL delivery; orders exceeding the maximum weight limit of 300 lbs.; and applicable taxes. Additional exclusions may apply and will be noted on the Product Detail page and/or Shopping Cart.

Du vide, at hvis din hund ER begyndt at gø vagt i gevær, og du så begynder at skælde ud, på hunden, så tror hunden at du hjælper den med at gø vagt i gevær. Det er derfor det ikke hjælper at skælde ud, når den er startet.

for at jeg ikke er den eneste der synes det er helt hen af vejret. Da jeg kom op til min mor, rystede jeg helt af vrede. Jeg synes simpelthen det var sådan en underlig opførsel. Jeg havde virkelig også lyst til at slå ham tilbage med stokken, som en anden siger, han havde jo tydeligvis ikke brug for den

En hund trives bedst med en nogenlunde regelmæssig tilværelse. Lange arbejdsdage, mange flytninger, skiftende arbejdstider, rejseaktiviteter, pasningsordninger m.v. kan godt gøre hunden urolig og stresset.

Ellers er min timing lidt svag, altså hvornår jeg skal stoppe? også når det er svagt træk? for hvad nu hvis han ikke forstår det? ved svage træk mere end ½ meter cirka siger jeg gerne lige hans navn så han lige stopper op og kigger og roser så.

197 havde om Natten set, at der blev baaret en Kiste ud af Huset. Tre Uger efter døde Møllerkonen. – I Nærheden af Broballe var nogle store Søer blevet inddæmmede og tørlagte. En Nat i :Efteraaret 1872 saa gamle Daniel, at den store Dæmning ved Mjelsgaard blev gennembrudt af Havet. Han varede da Lodsejerne af de tørlagte Søer om at faa Dæmningen udbedret, da der ellers vilde ske en stor Ulykke. Man lo ad ham; men den 13de November kom den store Stormflod; Havet brød gennem Diget og satte Søerne under Vand. Smed Jørgen Hansen, Asserballe, fortæller, at han har været i Stand til at forudsige mange Begivenheder, Dødsfald, Brand og andre Ulykker. Hans Søster døde i Amerika, og samme Dag hun døde, vidste han det herhjemme. – Hans Søn blev lste November 1917 fanget paa Balkanhalvøen; samme Dag sagde han til sin Hustru:» I Dag er Hans blevet taget til Fange«. Et halvt Aar senere kom der Bud, at han var fanget af Serberne netop den Dag. -»Mine Svigerforældre«, fortæller Jørgen Hansen,»havde et lille Sted paa Pandsbjærg ved Tandslet, mens Svigerfaders fader boede i Asserballe. En tidlig Morgen, som min Svigerfader kom ud af Huset, hørte han Sang i Retning af et Sted, som kaldes Pæleværk. Han lyttede og kunde da tydeligt høre, at det var en Ligsalrne, der blev sunget, og blandt Stemmerne skelnede han klart gamle Per Degns i Asserballe, som overdøvede dem alle. Han gik da ind og fortalte det til sin Kone, og hun forstod straks, at det var Dødsvarsel for den gamle i Asserballe. Svigerfader syntes ikke, at det kunde stemme, da Retningen efter Pæleværk er næsten modsat den efter Asserballe. – Et Par Dage efter kom der Bud, at den gamle var død; men Dagen før Begravelsen blev det en heftig Snestorm, og det viste sig, at det var umuligt at komme den korteste Vej til Asserballe; de maatte køre Vejen om gennem Pæleværk; – ved Begravelsen blev just samme Salme sunget, som min Svigerfader havde hørt hin Morgen.«I Slutningen af 17de Aarhundrede gik en Aften silde en Mand fra Egen Mølle igennem Pumchrsgaards Kobbel nær forbi Galgebakken. Med eet ser han en Vogn komme kørende forbi sig og tage Retning ned ad imod Galgebakken. I Vognen

Din hunds handlinger kan fortælle dig meget om, hvordan den har det. Selvom du ikke taler hundesprog, er en forståelse af din hunds adfærd afgørende for at være en god hundeejer. Hvad gør du for eksempel, hvis I har afsluttet renlighedstræningen, og hunden pludselig ikke længere er stueren? Dette kan være tegn på helbredsproblemer, som bør undersøges af dyrlægen. Hvalpe vil ofte tygge i ting, mens de lærer at kommunikere. Men sommetider er tyggeriet udtryk for angst, frygt eller aggression. Disse negative adfærdsmønstre håndteres bedst, så snart de opstår. Du bør altid søge råd og vejledning hos dyrlægen, hvis du er bekymret over din hunds adfærd. Der er kort sagt mange helbredsproblemer, som forårsager underlig eller uønsket adfærd, men hvis du er opmærksom på din hunds handlinger, kan du holde den sund og glad.

154 Rugbrød og Hvedebrød paa Bordet, saa folk kunde tage sig en Bid, mens de biede paa, at Suppen skulde komme. I Brudestuen satte»de unge folk«sig først»til Disk«midt for Bordet, under et Spejl, der var omvundet med Blomster. Og Bruden passede altid at vende Ryggen til det, for ikke at faa Ulykke i Livet. lierinde var alt mest præget af Rang og Stand og om hyggelig Overholdelse af Skik og Brug, og her ledede Skafferen selv Opvartningen. Ethvert fad med Suppe rak tes ham af Oppassersvende og Piger, for at han personlig kunde sætte det paa liædersbordet, og naar han selv var færdig med at sætte alt til rette, indbød han med en lille Tale Gæsterne til at forsyne sig godt. Det var et smukt Syn at se ned ad de pyntede Rækker af Mennesker; ved det ene Sidebord sad Kvinderne og ved det andet Mændene. Mange af Kvinderne mødte med Sølvæg (Hovedvandsæg), hvori der var en Svamp med liovedvand; dem skikkede de rundt med ved Bordet, for at de andre Gæster kunde lugte til dem. Mange bar store Sølvspænder ved Livbaandene, ligesom de havde Sølvspænder paa Skoene. E Otmassepize (Tøipigerne) mødte hver med en Dækkekurv, der var lavet af Træ; somme Tider var den fint udskaaret med Blommer (Blomster). De tilsaa bl. a., at enhver fik sin Ske; derimod maatte i gammel Tid enhver selv have Kniv og Gaffel med; hvem der ingen Bordkniv havde med, brugte sin Lommekniv. første Ret var Suppe med de to Slags Klumper og safranfarvet Ris til ; det var en god Suppe, men temmelig fed; den havde en smuk Kulør, da man strøede Safran paa den. Straks efter fik de kogt Kød med Kage (d. e. Hvedebrød, franskbrød) og Mærærek (Peberrod) til, og dertil begyndte de at smage paa Vinen. I rigtig gammel Tid langede alle til Suppefadet; det var først i lidt senere Tid, at hver fik sin hvide Tallerken eller sin Pottemagers-Tallerken, der da næsten alle var laante hos Naboerne af f adkonen; paa mange af dem stod Ejernes Navne. I ældre Tid, før der blev opvartet med Vin, blev der drukket Brændevin og Øl – det søde Bryllupsøl -; der var ikke altid Glas nok; men saa drak man af flasken. I hvert

Vi skal bestemt ikke gøre vores hjem til en ”krigszone” mellem os og vores hund/ hvalp! Vi skal udvise stor forståelse for vores hvalpe og deres uskyldige, men ofte smertefulde bidelyst. Men det må også være tilladt at sætte en stopper for hundens adfærd i enkelte tilfælde, såfremt den i dén grad går over vores grænser for, hvad vi kan og vil tolerere, og jeg vil mene, at når en hvalp bider så hårdt i ens hånd, at man ikke kan forholde sig i ro, men at det gør så ondt, at man ikke kan lade være med at reagere, – ja så er grænsen vist nået.

Det gode ved alle disse teknikker er, at de ikke er afhængige af, at du er til stede. Men selvfølgelig skal du være til stede, når du træner din hunds opførsel Når du er hjemme ved din hund, så læg mærke til de tidspunkter, hvor din hund IKKE reagerer på ting, eller når han blot reagerer hensigtsmæssigt. For eksempel kan han vågne kortvarigt for derefter at lægge sig igen. Uanset hvad, skal du rose hunden stille og roligt, for at markere den gode adfærd. Når din hunds gøren ikke altid er vanvittigt ude af kontrol, vil det være nemmere for ham at lære nye adfærdsmønstre. På det tidspunkt kan du lære ham “vær stille” kommandoen.

226 Bøgebjærgs A-n (Arne d. v. s. Blus) og Baunhøis Ba-n (Barn) Ravnsdams Kai og Birkemoses Føl. Paa Gammelgaard er der en gammel Bindingsværks Bygning, hvor Stadsvognene staar. Her kommer hver Midnat en stor, sort, langhaaret Hund med gloende Øjne ud af Vognporten og gnider sig om Benene paa dem, som opholder sig der. Mangen Herskabskusk, der er kommet sent hjem fra en Køretur, er blevet saa ræd, at han er løbet fra Vogn og Heste. – Endnu skal Kuskene nok, hvis det er muligt, sørge for at komme hjem før Midnat for at undgaa Spøgelset. Paa Sabiærg paa Keinæs skal der være en hovedløs Præst,begravet. – I Galtmose ved Miang rider der en hovedløs Præst om Natten. Stien fra Hørupkirke til Tornhave fører over Galtmose. Om Natten har vejfarende folk her set en Præst uden Hoved ride paa en hovedløs Golt (Galt). Hvor Vejen til Byen Lunden bøjer af fra Nørborg Landevej, er der et Sted, som kaldes e Tang; her kommer i mørke Nætter en hovedløs Mand ridende paa et hovedløst føl hen imod en Bæk, hvor de lader, som de drikker. Mange er blevet kyst af dette rædsomme Spøgelse, og hvem der kan undgaa det, færdes ikke der ved Nattetide. I Asserballe boede der engang en Ridder, en rigtig raa Krabat. Han forelskede sig i en ærbar Jomfru, som ikke gengældte hans Kærlighed. Herover blev Ridderen saa rasende, at han svor at ville dræbe hende. En Aften, da han kom ridende fra Asserballe efter Gamrnelgaard, traf han hende og hendes Terne, som var ude at spadsere. Han erklærede hende da igen sin Kærlighed; men Jomfruen og hendes Terne flygtede ned imod Thorsmose. Han forfulgte og indhentede dem, og i sit Raseri drog han Sværdet og kløvede Hovedet paa dem begge. Da han igen var kommet lidt til Besindelse, sprang han af Hesten bar dem hen og kastede dem ud i Mosen, hvor de sank til Bunds. Derpaa sprang han igen til Hest og gallopperede bort; men i Mørket kom han for nær den anden Ende af Mosen, og baade Hest og Ridder

118 »Rnde Anders«,»Sorte Per«,»Rakher«eller»Hanrei«o. s. v.; men den Aften spillede man ikke om Penge. En yndet Juledrik, som der af og til vankede et Glas af, var Kapelster : det var Mjød blandet med lidt Brændevin. Pigerne søgte Juleaften at finde Navnet paa deres tilkommende Kæreste; de skrællede et stort Æble i en sammenhængende Skræl. Den kastede de over tiovedet og mærkede sig, hvilket Bogstav den kom til at danne; dermed begyndte hans Navn. – Man kunde ogsaa sætte to Gaaseurter (Tusindfryd) med Roden mod hinanden Juleaften og tænke paa to Navne; voksede Planterne sammen, skulde vedkommende have hinanden, – ellers skulde de skilles. Juleaften maatte ingen gaa ud, da færdedes der onde Aander. Det skete et Sted, at Skrædderen, som havde arbejdet i Oaarden lige ind til Jul, var budt med til Julenadveren, ligesom jo flusmandsfolk ogsaa gerne var det. Efter Maden sad Skrædderen og talte med Karlene om Spøgelseshistorier; men Djævelens Navn skulde han nok den Aften vogte sig for at nævne; thi saa vidste han, at denne straks vilde vise sig. En af Karlene paastod, at han ikke var saa bange for at gaa ud den Aften. flan troede slet ikke, det passede, som Skrædderen sad og malede det af. Skrædderen væddede da med Karlen, at denne ikke turde gaa ned til Kirkegaardsporten den Aften. Karlen gik; men han var ikke kommen langt, før han hørte en Hund staa og tude, og det varslede jo Ulykke. tf an gik da hen og lagde sig ned for at se mellem IIundens Ører; saa var han i Stand til at se, hvad der var paa færde. flan saa da en stor Ligskare drage forbi og derimellem mange, som han kendte. Ængstelig gik han videre; da løb først en stor, sort tf und ham forbi med skinnende Øine ; men da han saa lidt længere henne paa Vejen saa en hvid Skikkelse komme ham i Møde, svandt den sidste Rest af hans Mod; han vendte om og løb saa hurtigt, som Benene kunde bære ham. Skrædderen havde vundet Væddemaalet. – Nej, Juleaften skal man helst holde sig inden Døre. Det er heller ikke godt at kigge ud ad Vinduet, naar Lyset i Stuen er slukket; saa kan man nemt komme til at se en, der snart vil dø.

Literally since the day we installed it she has not run past the lines at all. We live on acreage and now our dogs enjoy a huge amount of space to run around without us freaking out they have vanished. It’s worth every dollar and I can’t thank you guys enough! See More

Hvis du har besluttet at anskaffe en hund, skal du også gøre dig overvejelser om hvilken hund du skal vælge. Nedenfor er listet nogle overvejelser, der forhåbentlig kan hjælpe dig til at vælge den rigtige hund.

Når en hund på nogen måde er stresset, vil den typisk gå tilbage til en tidligere instinktiv og stærk adfærd. Så det er ikke nogen god idé kun at træne sin hund i rolige omgivelser, og undgå de situationer, som ”trikker” hunden. Vi er nødt til at arbejde med de situationer, som hunden for det meste reagerer stærkt på. Vi er nødt til at arbejde os igennem de situationer. Den eneste måde at lære din hund at mestre disse situationer, er at få dem til at mestre dem.

Tag det roligt. Før du begynder, skal du indstille dit sind og holdning. Du er ved at skabe en positiv afbrydelse. Det betyder råbe, hårde ord, høj skrå stemme toner, Spanking og vand sprayflasker er fuldstændig forbudt i løbet af denne træning. Det er meget vigtigt, at du er tålmodig på alle tidspunkter.

167 ligt, at der ved Barselgilder blev danset. – I ældre Tid blev der givet Gaver. fostermoderen (Jordemoderen) og hendes Mand var med ved Barselgilderne. Det var en Ret for hende, at hun»gik rundt med sin Tallerken«hos Gæsterne. livis hun ikke selv vilde, var Barnets fader pligtig til at gøre det. – Blev der Lig i et Iius sendtes der Bud omkring i Byen og til Slægt og Venner i Sognet og uden Sogns; og straks kom Nabokonerne hen at hjælpe at klæde Liget, det var at vaske det og give det Jordetøjet paa. Naar de var færdige, fik de Kaffe. Der var gerne en Kone i Byen, der kunde pynte Liget, og Dagen efter at hun havde gjort det, var der Kistelæz : en 7-8 Nabokoner kom for at se Liget i Kisten; de fik Kaffe, naa r de kom, og en god Meldonnen (Mellemmad), før de gik. Den følgende Dag blev Liget begravet hen Kl. 11. Ved Ligfølgets Ankomst til Sørgehuset blev der budt hver Mandsperson en Kornsnaps. Alle, der kom for at følge, fik Bespisning af Bøste (Skinke) med Kage og Rugbrød til, Vin og Brændevin, Øl, Kaffe og Tobak. Saa kom Degnen og talte ud: der blev bedt, og sunget et Par Salmer, og imellem de Salmer holdt Degnen en Tale. Iios mindre bemidlede folk og i lidt fjernt liggende Byer, f. Eks. Heruphav, var Degnen tit ikke til Stede; men saa blev Liget talt ud af en af Nabolavets Mænd, som havde Ordet i sin Magt. før Liget blev baaret ud, bekendtgjorde denne i gammel Tid, at samme Dags Eftermiddag Kl. 2»sarnles vi her igen til Æreøl efter den Afdøde«, Æreøl (Arveøl) gaves dog kun for bosiddende Naboer af den døde og bestod i Øl og nogen Brændevin. Denne Skik er dog for længe siden afskaffet. Naar Degnen eller en anden Mand havde talt Liget ud, blev det baaret ud paa en Vogn og kørt op til Kirken. fra Vognen førtes Liget omkring Kirken hen til Graven; det kaldtes at bære om Kirke. Præst og Degn gik ifor, og Degnen sang. – (Selvmordere blev derimod sat over Kirkegaardsmuren og ikke baaret om Kirke). – Var den døde en Gaardrnand, blev der holdt Ligprædiken i Kirken eller Grav-

Smerte kan få selv den venligste hund til at bide. Hvis din hund har hoftedysplasi, mellemørebetændelse eller andre smertefremkaldende helbredsproblemer, kan dette føre til bid. Hvis du har børn, bør du forklare dem, at de ikke må berøre hunden på de områder, der udløser smerte.

105 Om Vinteren kom der en Del Vestboer, som havde arbejdet i Marsken, og søgte Tærske-Arbejde; de kom helt ude fra Læk, Løgumkloster, kort sagt hele Vesteregnen; de blev kun Vinteren over; saa skulde de igen til Marsken og -husse-. det var at slaa Græs. En Tid blev der fisket en stor Mængde Fisk (Torsk); de var meget billige. Fiskerne trak de fangede Torsk paa Vidjer, paa hver, alt efter Størrelsen; saadan et Knippe fisk kostede da i Reglen 1 Skilling lybsk, omkring 6 Øre. Der boede i Ulkebøl en gammel Mand der hed Jørgen Krog; han havde et lille Landsted paa et Par Tønder Land, og derpaa holdt han 1 Ko og et Par faar, og saa fodrede han og hans Kone sig et Svin; men der skulde jo ogsaa Penge til, og saa havde han en Baad og fiskede lidt i Augustenborg fjord; han havde til Mundheld at sige»gid den Jø«; det var ikke at bande, men dog en Bekræftelse af, at det var sandt, hvad han sagde. Naar han saa kom med fisk, og alle Slættinget (Rødspætter) var, solgt, og han kun havde Flyndere tilbage, vilde folk jo ikke saa gerne købe dem. Men saa sagde gamle Jørgen Krog:»Ifvem der kender en flynder i Grunden, saa er det gid den Jø en raar Fisk«. Og saa slap han ogsaa af med sine flyndere. Hvert f oraar skulde gamle Jørgen Krog jo have sig en lille Gris, og da han hørte, at Grisene i Nørreherred var en 4-5 Lybskskilling billigere end hjemme, tog han og Mor tilsøs over til Nørreherred at hente dem en Gris; Turen over gik godt, Grisen blev købt, puttet i en Sæk, og Krog tog den paa Ryggen ned til Baaden. Grisen blev lagt paa Bunden ai Baaden, og Hjemrejsen begyndte nu at gaa for sig. Da det var ret køligt, blev Grisen mere rolig, og gamle Krog var bange for, at der var noget i Vejen med den. Det vilde han dog se efter, og- saa løste han for Sækken; men Grisen, som var spillevende, sprang over Bord. Da gamle Krog var vendt hjem til Byen, fortalte han:» Mor ruied, aa re grif; men e Gris det stak lig ad e Dyfning :

Nu er det desværre ikke noget, jeg har sat mig forfærdeligt meget ind i, og kan derfor ikke komme med nogle super guldkorn. Tænker måske om du kan hente hende ind hver gang hun begynder? Og lade hende komme ud med det samme hun er rolig igen osv? Eller måske aflede hende når der kommer ting, hun ville gø af? Men det kræver at du er enormt skarp og er derude med hende hele tiden i starten og indtil det sidder. Håber der er nogle, som kan hjælpe mere end jeg… Jeg brainstormer bare :hmm:

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *