“bark krave med kontrol hvordan man stopper en døv hund fra at gøe”

30 maalt i Ydermarker og Overdrev. Af de 8 Gaardmænd fik enhver omtrent lige meget efter Boniteringen, med Undtagelse af ham, der hjalp Landmaaleren; han var en snu Ræv og snød sig til S Skæpper Land mere end de andre. Et enkelt Sted paa Als findes endnu Rester af det gamle fællesskab. Skovby Grandelavs Bomærker. Paa Sydkysten af Als ved Skovby og Fielb» er der en stor Sump- og Engstrækning, hvor Bønderne i de to Byer hver for sig fra gammel Tid har haft Ret til at lade et bestemt Antal Kvæg græsse; det Skovby Grandelag ejer og styrer denne Strækning, Birket, Pøl og Uføret som det kaldes. Paa Grund af Strækningens særegne Karakter egnede den sig ikke til Udskiftning, da den almindelige Udskiftning i Slutningen af 18de Aarhundrede fandt Sted. Fællesskabet omfattede Pøl med Græsning for et Par Hundrede Kreaturer, Skovmose, der er henved en Tredjedel saa stor, og Birket, der nu for en stor Del er udskiftet som Agerland, men om Efteraaret bruges til fælles Græsgang.

238 Mellem Ketting og Gammelgaard ligger der et Højdedrag, der kaldes Skakkenborg, Hele Egnen der omkring var før som oversaaet med Kæmpehøje. Alle disse Høje var beboede af Nisser. Men efterhaanden som man har sløjfet dem, har Nisserne maattet flygte i Huj og Hast og har efterladt deres Vaaben af Sten og Bronze, ja endog Guldsmykker har de ladet ligge. Nogle af de gamle har set Nisserne drage Syd paa, maaske til Bloksbjerg. – Nu er der kun een Høj tilbage, Knoldhei. Her bor endnu den gamle Nissekonge Knold. Til Held for ham er Højen fredet. Hver Midsommernat, naar Blussene tændes, skjuler han sig dybt inde i Højen. Men hver fuldmaanenat sidder han paa Høiens Top og ser ud over sit ødelagte Kongerige; mange Gamle har set ham deroppe: han ryster paa Hovedet, saa hans ildrøde Hue luer i Maanelyset. HISTORISKE SAGN. En Mængde Sagn fortæller om Kulturgenstandes Ophav, f. Eks. hvorledes et Stednavn er blevet til, hvorledes en Kirke eller et Slot er blevet bygget og smykket med Kostbarheder; andre Sagn beretter om Junkere, Herremænd og Præster, og endelig er der ogsaa en hel Del fortællinger om Almuesfolk, som har udmærket sig ved en særlig Styrke eller Snildhed, f. Eks. Krybskytter og lignende folk. Sagn om, hvorledes et Sted har faaet sit Navn: Mjang Sø (eller Mjang Dam) har tidligere været en fortsættelse af Augustenborg fjord, og man skal have kunnet sejle derind. kom en svensk Konge sejlende derind med sit Skib; men han strandede; hans Skib brændte, han selv blev dræbt, og han blev. jordet i en Høj ved Mjang Sø, der siden den Tid kaldes Kongehel. Om den samme Høj fortæller Smed Jørgen Hansen, Asserballe, følgende: Nede i de store Enge ved Miang Sø ligger der en stor Høj, bevokset med gamle, knudrede Egetræer. En gammel

266 Den følgende Samling er skrevet med en anden Slags Blæk paa en anden Slags Papir. Paa denne Samlings første Side staar der langs op ad Randen skrevet Jørgen Matzen; dette Navn er dog skrevet med andet Blæk end Teksten paa samme Side. Paa Side 213 staar der, ligeledes langs op ad Randen, Jørgen Matzen in Seldrop. Denne Jørgen Madsen har da vist ejet begge de to Visebøger og ladet dem sy sammen; han er vist ogsaa den, der har ned tegnet de fleste af Viserne; dog har han som alt nævnt haft et Par Medhjælpere. Under nogle af Viserne i den første Samling staar der nogle Skrifttræk, der maaske kan tydes som V. Rasmussen. – Efter Optegnelser i Egen Sogns Kirkebog kan man følge Hovedtrækkene i Jørgen Madsens Liv. Hans fader hed Mads Jørgensen og havde fra 1674 til 1736 en Gaard i Sieilerup (Seldrup); her fødtes Jørgen Madsen i Syvogtyve Aa r gammel giftede han sig i 1714 og- fik samme Aar en Søn, der nævntes Mads Jørgensen som sin Bedstefader. Den gamle Mads Jørgensen beholdt Gaarden til sin Død i 1736, og derefter overtog Jørgen Madsen den (saaledes som jeg har faaet oplyst af Agent Jørgen Nielsen, Gunderup), og han havde den saa i 10 Aar, til 1746; da overtoges Gaarden af den yngre Mads Jørgensen, som nu van et Par og tredive Aar, mens Jørgen Madsen var blevet 59 Aar. Mads Jørgensen døde imidlertid, kun 42 Aar gammel, i Aaret 1756, og den 69-aarige Jørgen Madsen overtog da vist Gaarden igen. To Aar efter begravedes hans lille Sønnedatter. Selv levede han til 1769, da han døde i en Alder af 82 Aar og i sit Ægteskabs 55de Aar. Hans Kone overlevede ham altsaa. Ved sin Død kaldes han Bohlsmand, hvad der vel tyder paa, at han selv havde Gaarden ved sin Død. Denne Mand var det altsaa, som i sine unge Dage, da han var omkring en Snes Aar og lidt mere, nedtegnede og samlede Viserne i den gamle Visebog, mens han opholdt sig hjemme i sin Fødeby. Der kan vel næppe være Tvivl om, at han selv beholdt Bogen, saa længe han levede. Fra Gaarden i Siellerup kom Bogen i det følgende 100 Aar til det nærliggende Ledhus i Nabosognet for saa foreløbig at ende hos Smeden i Stevning. f orhaabent-

80 -80- blev givet til hver af de fattige i Byen. Slagteren fik en 3-4 Skilling lybsk og de fleste Steder et lille Stykke flæsk med sig hjem. En Del af Hovederne saltede vi for at have det til Langgrønkaal (Langkaal) baade til Jule- og til Nyaarsnadver. flæskesiderne laa i Salte 3 Uger. Pølserne kom op af Saltet efter 3-4 Dages forløb og i Røg. Siderne kom hele i Skorstenen, hvor store de end var. Af Skinkerne, som ligeledes saltedes og røgedes, gik der hvert Aar et Par med til Skik (Send) til Bryllupper. Resten blev gerne solgt, saa det rigtig fine af Svinene fik vi selv ikke saa meget af. Skuldrene (Bovene) er jo næsten lige saa gode; men Skinkerne er der mere V ægt i, og de var de dyreste; derfor maatte de sælges, da Pengene tit var sløje. Det fede flæsk steg tes der meget fedt af, og baade det stegte flæsk og fedtet spistes gerne sammen med Brød. Somme Tider var der mere som 20 Pd. fedt i hvert Svin. Saa vankede der Blodpølse; de blev ristede over Ilden, til de var skøre paa Skindet, og naar vi spiste dem, dyppede vi dem i fedt og Sirup. Hvor mange vi end lavede af dem, fik vi aldrig for mange af dem. – Saa lavede de Svinost (Sylte) af Hovedet; det blev hensat med Eddike paa, og den kunde vi have lang Tid. Ja, det var en Tid vi levede højt: en Dag fik vi Suppe med Kjedklump (Kødboller) og en Dag lstebon (Isterbaand) og Rlsbe (Ribbenssteg), og det allerbedste skulde endda gemmes til Jul. Al Slagtning fandt Sted før Jul. Og efter Jul vankede der i lange Tider ikke noget friskt Kied (ferskt Kød), uden en nyfødt Kalv i Ny og Næ. Alle Smaakalve slagtedes med Undtagelse af dem, der skulde otidreies (opdrættes) til Køer. fersk Suppe med Kød fik vi saa til Slorovsup i Høsten, og til Posk (Paaske) og Pintsdav fik vi altid Hønsesuppe, ligesom vi selv spiste alle de Høns, der skulde ovlegges (slagtes paa Grund af Alderdom); men hele Hønseflokken var kun en Stykker.

Hvis du bor i lejlighed, skal du tænke på, at hunden skal luftes flere gange hver dag uanset vejret – dels fordi den skal ud at besørge, dels fordi den har behov for motion og mental stimulering. Selvom du bor i hus og derfor kan lukke hunden ud i haven, når den skal besørge, er det nødvendigt at gå tur med hunden mindst 1-2 timer hver dag. Det er begrænset hvor megen motion, hunden kan få ved at gå alene rundt ude i haven. Desuden lærer den hurtigt alle lugtene i haven at kende. Hunde har behov for nye oplevelser. Det vil den kun få, hvis den kommer ud at gå steder, hvor der er fremmede lugte.

218 østre Længe«. De yngre folk paa Gaarden lo blot derad; men allerede den første Sommer derefter kom der en Søndag et heftigt Tordenvejr. Lynet slog ned i den østre Længe, og den nedbrændte til Grunden. Ved en Bondegaard i Egen, staar der et stort gammelt Pæretræ, hvori der er hensat allehaande Sygdomme: Tandpine, Kolden o. s. v., som ellers vilde have plaget Beboerne. I samme Træ er ogsaa Brand hensat, saa hvis det en Gang Brandtræ ved Bygaden i Dyndved. Naar det store Træ bliver fældet, brænder Gadens Gaarde og Huse. falder, skal Gaarden brænde. Underligt nok er tre Gaarde i umiddelbar Nærhed brændt til tre forskellige Tider; men denne Gaard er ikke blevet antændt, saa mange endnu tror, at den er bevaret af det gamle Pæretræ. Paa en Mark i Lunden By staar den største rlvidtiørnsbusk paa hele Als; den er flere li undrede Aar gammel. Boelets Ild er en Gang af en klog Mand blevet hensat ved den. Tjørnen skal vokse og blive staaende, saa længe den kan, og dette Boel vil da gaa fra Mand til Mand. Bliver den fældet, vil Boelet brænde. Paa Nygaard Mark paa Keinæs staar der nogle enlige Træer; om dem siges det ogsaa, at der er»sat Ild i dern«.

Safe and effective for all size and breeds of dogs(some dogs may not be responsive to ultrasonic correction,because of differences in the hearing ability of dogs, and other factors such as age and temperment, not all dogs will react the same to ultrasonic bark control devices.)

En hund kan udtrykke utrolig mange ting med sin krop. Den udtrykker sig både med ansigt, ører, hale og den generelle kropsholdning. Hvis en hunds hale for eksempel er trukket ned mellem benene, og den har en krybende kropsholdning med næsen trukket sammen, ørerne tilbage og læberne let buede, er det et sikkert tegn på, at den er bekymret. Er halen derimod nede og afslappet, ørerne oprejst, hovedet højt oppe, munden åben (med lidt af tungen stikkende ud) og holdningen afspændt, er hunden meget afslappet og i legehumør. Din hunds humør kan variere og resultere i mange forskellige kropsholdninger, og de er alle sammen vigtige beskeder.

85 I Tidens Løb var der Mænd, der anskaffede sig en Maskine til at braade, skage og hegle Hør paa, og med den drog de omkring til Folk, som bestilte dem (Se Billedet Side 51). Da der senere kom Hørfabriker baade i Sønderborg og Nørborz, sendte man tit Hør derind og fik den tilberedt. En Maskine som den ovennævnte kaldtes en Skagmøl eller en Svinger. Tit var det et Par Daglønnere, der havde ty den samme! (købt den i Fællesskab). Disse Shagmænd drog saa rundt fra det ene Boel til det andet og standede Hør; men saa ren for Skiav (Skæver), som den skulde være, blev den sjælden, saa vi skulde gerne renskage den, og ogsaa renhegle den. – Naar Hørren hegledes, blev den trukket gennem en stor Kam (se Billedet Side 84; de to gamle Koner tilvenstre hegler). Men naar Hørren efter de overstandne Besværligheder laa der lang, hvid og blød, strøg Husmoderen Haanden kælent hent over den og sagde:»den æ Jisaa blø som Silk«- og for hende var den i den Tid meget mere værd. Blaa rene ( e Blo) er jo det, der bliver heglet fra Hørren. De kunde ogsaa spindes; men det blev ikke saa fint og stærkt Garn som af Hørren. Saa kom jo de mange lange Vinteraftener med at spinde Hørren. Lav jeg var Barn, fortæller Kirsten Eriksen, skulde vi hver Aften, naar vi havde lært vore Lektier, spinde til Klokken var 9, og saa spillede vi Brierøg (Bredryg), til vi skulde i Seng. Det kunde Fader nok hjælpe os ved imellem, og saa var vi glade, naar han blev Brierøg! Et foraar havde Moder en net lille Bunke Garn, min Søster og jeg havde spundet om Vinteren, og en Dag, Fader og Moder var til Sønderborg, kom de med Spinde løn; det var en lille ulden Øvdug (et lille Sjal), vi skulde have at gaa i Kirke med paa e Fastvonstare (fasteonsdagene; da holdtes der Overhøring i Kirken om Lidelseshistorien), og hver af os fik en lille hvid Hat med grønt Slør om Panden og en lille Blomst. Og vi var saa glade, der var ingen Ende paa det. Den Tid var baade Store og Smaa mere nøjsomme end folk er nu, og der skulde ikke meget til for at fornøje os; vi gik

Herudover anbefaler vi den Bide-Stop-spray, som ses til højre. Sprayen anvendes på de områder af væggen, som hunden har en tendens til at bide i. Dette får de fleste hunde til at stoppe med at bide i væggen forholdvist hurtigt.

Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Når du ved, at der er nogle, som ved hvad de laver, er sikre på det, de kan, og de har mulighed for at udføre deres job som gode og kompetente ledere/mentor, giver det dig ro og tryghed. Sådan er det også for hunde.

Hvis man køber en hund, der er stambogsført i Dansk Kennel Klub, følger der en stambog med hunden. En stambog er hundens anetavle, der angiver navne og stambogsnumre på hundens forfædre i tre generationer. På stamtavlen kan der stå oplysninger om bl.a. forældre og bedsteforældres prøve- og udstillingsmeritter. Der kan også stå oplysninger om hundenes sundhedstilstand – at de har været undersøgt for bestemte arvelige lidelser.

Måske kunne det være godt bare at sidde et sted hvor der sker meget i længere tid. Ligesom vi gjorde, da hunden var helt lille. Bare sidde stille, evt. med et frossent leverpostejben eller lign. og nusse og se folk/hunde gå forbi uden kontakt til dem.

Bark Control

One Reply to ““bark krave med kontrol hvordan man stopper en døv hund fra at gøe””

  1. Når hvalpen som voksen hund sættes overfor nye ting og situationer, vil den prøve at matche de nye oplevelser med de oplevelser den kan huske fra socialiseringsperioden. En dårlig oplevelse kan således præge resten af hvalpens liv, mens en god oplevelse vil give hvalpen en positiv tilgang til den nye situation. Hvis hvalpen kender til sine omgivelser og lærer at ting og individer ikke er farlige, vil den som voksen blive en mere rolig og afbalanceret hund.
    Ønsker man ikke at have hunden i soveværelset, bør man afskærme med et børnegitter. Således kan hunden stadig høre og se sin familie, hvilket vil give den tryghed, da den er et flokdyr og ikke må være meget alene.
    1) Er bideriet selvforskyldt, dvs. at du har opsøgt hvalpen og ikke omvendt, så bliv passiv i det øjeblik, din hvalp begynder at bide dig. Forsøger du igen at kæle hvalpen efter den er holdt op med at bide i dig, og det samme sker, skal du helt holde op med at forsøge at kæle hvalpen for denne gang. Rejs dig evt. og gå fra den.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *