“bark kontrol for naboer hund hvordan man holder op med at stoppe en hund fra at gøe unødigt”

Formålet er at finde den mest aggressive, den mest passive, og den midt imellem. Når du er midt i området, uden andre forstyrrende elementer, sætter du hvalpen forsigtig ned og går hurtig 3 – 4 meter fra den. Knæl ned og forsøg at fange hvalpens opmærksomhed ved at klappe i hænderne, eller bruge stemmen. Du vil nu observere hvor villig, eller uvillig hvalpen kommer til dig, og på hvilken måde. Er den livlig eller tøvende. Reagerer den overhovedet på opfordringerne, eller går modsat vej.

16 mester Wernig og Norske-Hansen vilde vise Dannebrog. Tiden blev Fregatkaptajnen lidt lang, og saa lagde han Bredsiden af Korvetten til og aabnede Kanonportene. Da gav Borgmesteren efter, Dannebrog blev hejst, og fregattens Kaptajn kom i Land. Alt dette gik for sig om formiddagen. Da Bønderne om Eftermiddagen kom til Byen til Marked, blev der stort Røre, og det blev da besluttet, at Andendagen vilde de have det danske Flag hejst paa Augustenborg Slot. At Hertugen og hele Familien var rejst, var en kendt Sag. Næste Dag kom Bønderne til Augustenborg og forlangte hos en af de Hofraader, som endnu var der, at faa det danske Flag hejst paa Slottet, og- der faldt stærke Ord om Liv og Død. Men der var i hele Augustenborg ikke et dansk flag. Folket blev uroligt, og der lød Trusler om Død. Da traadte Præsten i Ulkebel. Krog-Meyer, frem og sagde:»berollzer jer, Folkens, om en Time skal mit danske flag være her«, Hans Kusk steg til Hest med Ordre til at være tilbage med flaget om en Time. Da han kom til Ulkebøl Præstezaard, blev Fruen noget forskrækket og kunde ikke straks finde Flaget, og derved blev Kusken lidt forsinket, saa at han ikke naaede Augustenborg til den bestemte Tid. Den store forsamling begyndte igen at blive urolig. Men saa raabte en gammel Sømand ned fra Taarnet, at nu kunde han se den hvide Hest ovre paa Dæmningen. Der var stor Begejstring, da flaget hejsedes, og derpaa gik Bønderne roligt enhver til sit.»selv kan jeg huske noget om disse Tildragelser; men her er det fortalt, som jeg har det fra min fader,«siger Hans Thomsen. Krog-Meyer fik jo sit flag igen, og det vajede ofte i Præstegaardshaven, ogsaa den Dag da Prøjserne tog Als i Præstegaarden i Ulkebøl var det danske Hovedkvarter. Da Prøjserne kom til Præstegaarden, befalede de, at Præsten skulde stryge flaget. Men han nægtede at Jyde Befalingen, da flaget vajede over en dansk Præstegaard. Der blev da givet Befaling til at skyde det ned; men det vilde ikke lykkes. Saa blev det revet ned, traadt under fod og slæbt i Støvet. Da Prøjserne var borte, samlede Præsten sit flag op og gemte det og tog det siden med til Snoldelev Præstegaa rd paa Sjælland. Her laa det, da Genforeningen fandt

3. Aktivering. Kedsom er roden til alt ondt, og hvalpen finder hurtigt ud af, at et par velanrettede bid i anklerne, får skabt noget aktivitet. Forebyg med aktivering. En træt hvalp er mindre tilbøjelig til at ”tyrannisere” familien. Aktivering hvor hvalpen skal bruge næsen trætter på en naturlig og behagelig måde. Søg efter godbidder, mad legetøj bør derfor blive en del af hvalpens daglige rutine.

Når hunden har nervøsitet spørgsmål, kan gø være en advarsel tegn på noget meget større. De ønsker at komme igennem til dig, og vil løbende bark, indtil du vender tilbage. Oftere end ikke, det er fordi du har belønnet dem for denne adfærd i fortiden. Når du kommer hjem, og de er glade, du øjeblikkeligt forsyner dem med opmærksomhed. I modsætning til at rose dem i dette tilfælde, er det bedst at ignorere din hund, så længe som 10 minutter, så de holder op med at knytte dine tilbagevendende med opmærksomhed.

Sikkerhed bevidst mennesker bruger en gøende hunde for at informere dem om en potentiel ubuden gæst. Disse økonomiske kraver anti-hund gør er perfekt, når det anvendes i overensstemmelse med ejerne ønsker, og giver mulighed for fred og ro og sikkerhed.

75 sat ind til op paa Dagen. Naar der saa blev Tid, kogtes der noget haard Vandgrød af Byggryn; der rørtes Blodet i; nogle hakkede Løg og nogle Kryderier blev rørt i Grøden sammen med Salt. Imidlertid havde Slagteren Iaaet Skindet trukket af de slagtede f aar, og de hængtes saa op paa Kroge ved Hjælp af en Svingel, der var stukket gennem Bagbenene. Indvoldene toges ud paa flade Trug, og saa maatte vi skynde os at faa dem skilt ad, før de blev kolde. Alle de tynde Tarme kunde hales, og det kunde gaa rask, naar man var forsigtig. Tarmene blev saa omhyggeligt rensede og lagt i Vand, hvori man kom en Visk af Suppeurter, Laurbærblade og Salt. Der var en tyk Tarm, der var lukket i den ene Ende; den blev omhyggeligt skrabet med en Kniv, og den blev stoppet med noget af Kødet, mest Hjørner og Trevler, der blev skaaret fra ved de Stykker, der skulde røges. – Al Kødpølsemaden. blev, før man fik Kødhakkemaskine, hakket med en Økse og sakset med en Sakser, en Krumkniv, hvorefter der kom Kryderier, især Peber, Salt og lidt Salpeter, i, og derefter blev det dygtig æltet. Det blev saa stoppet i de Tarme, der havde staaet i Vand. Naar de blev godt fast stoppet og saltet nogle Dage og derefter røget, var det rare Pølser at have til Brødet om Sommeren. Lungerne af faarene brugtes ikke; men Hjærter, Nyrer, Lever og hvad Kød der sad ved Indvoldene blev kogt, hakket, æltet med Krydderi og Salt, lidt af Greverne og dygtig med Løg, og saa blev det stoppet til en Slags Pølse, der spistes frisk (fersk) og smagte ganske godt paa Brød. – Somme Tider blev Indvoldsmaden skaaret i Smaastykker og sammen med Maverne sat hen i en Potte med fedt og Eddike, og det blev spist til Kartofler. I Maverne skar vi for det meste et Hul paa den ene Side og fik Urenheden ud; saa vendte vi dem og syede dem til; de blev puttede i Kalkvand, hvor de stod en halv Times Tid, saa kunde man skrabe dem godt rene. Og saa kunde de stoppes med Pølsemad. – Hen paa Eftermiddagen kom Slagteren igen og skar de slagtede Dyr i Stykker. Om Af-

I alle møder med andre hunde, skal du vurdere om der er plads nok til at passere, uden at din hund stresser op. Er du usikker på det, så hold mere end rigelig afstand. Undgå så vidt det overhovedet er muligt, at din hund bliver anspændt/stresset.

Dejlig artikel – har selv den opfattelse, at børn, der vokser op med dyr, lærer både at respektere og elske dem resten af livet. Vil samtidig gøre opmærksom på Dansk Kennel Klubs tilbud ‘Projekt Barn & Hund’ for lidt større børn – se mere her http://www.dansk-kennel-klub.dk/625 …

Men så må jeg ellers sige, at der begyndte at komme gang i mine ”røde lamper”, for umiddelbart efter kunne man læse adfærdsbehandlerens næste råd: ”Hvis hvalpen bider så hårdt, at du ikke kan lade være med at reagere, så sørg for altid at have handsker og en trøje liggende i nærheden af dig. Det tager du på i dét øjeblik du ser, at den har narrestreger i øjnene.”

179 len fra det rigtige.v-«ved en tredje Gætteleg lagdes en Nød under en finger i den lukkede Haand, og Ejeren sagde:»peg paa hvilken Bov.«Blev der ikke peget paa den rette, maatte der lægges en Nød under den finger, der var peget paa. – Man havde ogsaa en rund Træskive med tolv Tal om Kanten og en Træpind stikkende frem for hvert Tal. Skiven drejedes rundt i et Stativ, hvorfra der stak en Gaaselier frem og ridsede mod Tallene. for hvert Tal, hvor fjederen standsede, skulde en af de spillende betale Pebernødder eller hvad andet man havde paa Spil. følgende Remse brugte vi, naar det skulde afgøres, hvem der skulde søge op, naar vi skulde klikkes væk eller skulde tikkes: :Ele, mele, sukke, sele, endes, kindes, brude, endes. Du, som lære baastafere (bogstavere), :Es, knes, knas, knus, itte til vitte velkommen til Dag, elven, tvelven, tvit, pog, pag, væk! Eller man kunde nøjes med følgende korte Remse: :Ele, mele, sukker, sjæle, du skal lære bogstafere a, b, c. Til Lege havde vi Sang remser som denne: Bro, Bro, Brille, Klokken ringer elle. Kejseren i sit høje Slot, hvidt som Kridt og sort som Kul. far, far Krigsmand! Døden skal du lide. Den som kommer allersidst, skal i den sorte Gryde! Ved Foraars- og Sommertid drev Børnene Boldspil; saa skulde de jo deles i to Partier; allerførst valgtes der da to, der hver skulde tage Hjælpere paa sit Parti. Den ene af disse 12

Tara L.: We made the plunge to invest in the Dog Watch Invisible Fence, the expert & honest advice and friendliness of staff was outstanding and so too their helpful service for any questions or troubleshooting after purchase. Highly recommend and so glad I found a reliable distributor.

De var informeret så de vendte ryg til osv. han fik ros og gidbider på de rigtige tidspunkter MEN selv efter de havde været der 2-3 timer var han oppe at ringe, prøvede stadigvæk at hoppe op når de var i bevægelse ect. Hans øjne var ildrøde til sidst af træthed, men han kunne ikke få nok af dem, det var nogenlunde da de sad ned, han prøvede at kravle op i sofaen flere gange men blev afvist, men kunne godt blive siddende foran dem, så længe de nussede ham.

Underlegenhed er ikke det samme som villighed til underkastelse, selvom også underlegenhed og underkastelse ofte følges ad. Selvom en hund accepterer en underordnet position i den flok, som den tilhører, kan den have svært ved at acceptere forsøg på dominans. Hunden kan derfor reagere ved at vise frygtsomhed eller angst – eller ved at optræde aggressivt. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt, at du lærer din hund, at den kan have ubetinget tillid til dig, så den ved, at lige meget, hvad du gør ved den, så sker der ikke noget.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Det er især vigtigt, når man træner sin hund i den forstærkende fase. Så selvom din hund er 100 % stabil uden snor i din have, er den det ikke nødvendigvis et nyt sted eller hvis der dukker nye stimuli op. Så sæt snoren i igen, og sikre dig at alt fungerer, som det skal, før du går videre i din træning.

142 forglemme at ønske dette Brudepar lierrens Naade, Lykke og Velsignelse. Christus give, at det maa ske i en glædelig Velstand.«Eller Byderemsen kunde være en Blanding af højtidelige Talemaader og jævne Alsiske Udtryk: Doddaw! Goddaw! Er alle gode Venner her til Stede? Æ hær et lijelsen te Dem fra Ungkarl N. N. og hans Trolovede N. N., at eftersom Gud havde plantet Kiærligheds Tanker i deres lijærter, saa agter de nu at begynde deres Ægteskab førstkommende fredag, som falder paa den 20de Maj, viede dertil af lir. Pastor N. N., Sognepræst for N. N. Menighed. Og er det nu deres venlige Bud og Begjæring til Eder, at I vil pryde deres Bord med Eders behagelige Nærværelse, kye med dem i Kirk aa hjem egen aa fo et Maaltid Mad aa forlyst Jer hos dem et Par Timers Tid, aa kom egen den armen Daw aa fo et Kop Kaffe og hvad der eisen fælder paa – for hvilken store Glæde og Æresbevisning de vil søge at gjengjælde Eder ved førstkommende Lejlighed, helst udi gældelige Tilfælde. Saa hufe æ, I komme, som æ hær beiet, farve I, farvel! lier er endnu en Bryllupsrnandstale fra 1850 paa alsisk f olkesprog : E Kaastmands Tool. Godav, Godav. Æ hær et Hjelsind te Jer fro den velagtede Ungkarl Hons Minkos o hans dyrælskede Brui, Allisbet, i Dynne, om I vil haa væt saa gui o gyer dem den Eæ o kom te Kaast edav oot Dav, aa go med dem i Klerk aa hyer den kristele Bruiveiels, aa sen ebagette føl med dem hjem i e Kostgaa aa tei Die! i de Gild, der bestier i aa fo et got Molti Mad aa en Gang aa drik, aa va de ko vear, aa sen ebagette et Svængom aa en Pons aa var e Tragtemang kaan gi. Saa skul æ bei jer om aa kom o e Dav før aa tei Die! i e Bruisengsgild aa lisaadaant o e Dav etter aa tei Diet i e Knavdav. Iligemaade skul æ tilsei jer fro di ung Bruifolk, te di saa gjen vil gyer jer den Eær aa gør Gengæld om saant maat kom for i Jer famili, tillige sku Æ bei jer om aa skik Ovboi, om I sku fo f aafold.

• Se hunden nøje. Hver gang det begynder at tygge på sine poter, fortæl det “NEJ!” i en hæk stemme. Når hunden stopper tygge, tilbyder det en godbid og ros. Fortsæt med at disciplinere hunden, hver gang det begynder at tygge på sine poter. Til sidst, vil den begynde at stoppe denne uønskede adfærd, fordi den ikke ønsker den disciplin.

234 over Enge og Moser. Lygtemanden har ført mangen Vandringsmand paa Vildspor. Min Oldefader fik en Aften sent Besked, at han næste Morgen skulde gøre Hoveri paa Herregaarden og bringe Heste og Plov med. Ploven laa imidlertid ude paa Marken, og Oldefader maatte da ved Nattetid ud for at hente Ploven og tog en af sine Sønner med derud. Det var meget mørkt, og det var vanskeligt at finde Vej. Da saa de pludselig et Lys forude. Det var Lygtemanden. Oldefader raabte:»kom her og lys for os!«lyset kom da nærmere. Sønnen blev tilsidst helt blændet og vilde gaa i modsat Retning. Det kostede ikke faderen saa lidt Besvær at bringe baade Søn og Plov hjem. I en af Gamrnelgaards Marker er der en stor Mose, som til Dels er tilgroet med Krat. Mosen kaldes Lvsmose, thi her hoppede der Lygtemænd omkring mellem Tuerne, og her er mangen Ungersvend faren vild ved at følge Lysene. Naar de saa kom hen til Krattet, blev de grebne af Ellepiger, som tog dem i favn og drog dem med ned i Dybet. Nu er Mosen næsten tørlagt, og en farbar Vej fører der forbi, saa Lygtemænd og Ellepiger ikke kan drive deres Kogleri der mere. – Ogsaa mange andre Steder lod folk sig hyppigt forskrække af Lygtemanden; særlig ofte viste han sig ved Nvled, Ved liolm By i Nørborg Sogn var der for mange Aar siden en flok Piger, der en Aften sent gik hjem fra Kartegilde. Da de skulde til at vade over Bækken i Stiensholm Mose, fik en af Pigerne Øje paa en lille liest uden lioved. Hun satte sig op paa Hesten for at komme tørskoet over Vandet, en anden gjorde det samme og en tredje ligesaa; Hesten blev længere, jo flere der satte sig derop, saa der stadig var Plads til en mere, og til sidst havde hele flokken, en Stykker, taget Sæde paa den, med Undtagelse af en enkelt Pige; hun stod forundret og saa til, og idet hun foldede Hænderne, raabte hun:»jesu Kristi Kors! Aldrig saa jeg et længere flors«. det samme forsvandt Hesten, og alle Pigerne stod pludselig paa Jorden igen.

En underlegen hund, som ikke er aggressiv, vil ofte forsøge at slikke andre ved mundvigene eller blot markere at ville gøre det – samt lave smaske- eller suttebevægelser. Desuden kan hunden lægge sig på ryggen og tisse, mens den logrer lidt med halen. Denne adfærd kaldes pacificeringsadfærd og har til formål at “formilde” eller berolige andre hunde, som er aggressive eller ophidsede. Adfærden er afledt af den adfærd, som ses hos hvalpe, men hos voksne hunde er der tale om sociale signaler på samme måde som tegn på under- og overlegenhed. Voksne hunde er normalt ikke aggressive over for hvalpe, og de vil heller ikke reagere aggressivt over for andre voksne hunde, der opfører sig som hvalpe. Det er dog ikke kun underlegne hunde, som viser pacificeringsadfærd. For eksempel kan en overlegen hund forsøge at berolige en underlegen hund ved at vise pacificeringsadfærd, hvis den optræder usikkert eller frygtsomt.

Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Nipper eller bide er ofte forbundet med excitation, men også i stand til at angive aggressiv adfærd nedenfor. Det er meget vigtigt at stoppe denne aggression med det samme og lad din hund vide, at det ikke er acceptabelt. Mens metode til at stoppe en hund fra gøen også kan arbejde med bidende og nipper godt, nogle gange har brug for mere ekstreme metoder.

Forstå hvorfor hunden gør. Gør den, fordi den er alene hjemme og ikke kan lide det? Gør den ude i haven for at beskytte sit territorium, vil den lege, eller er den bare sulten? Der er altid en årsag – også selv om man måske ikke kan se det. Man skal huske, at det at gø er en normal måde for en hund at kommunikere på.

46 – 46- va r ellers gerne den sidste Af grøde, der blev høstet; den blev ikke bundet, men sat op i Styger; man stillede en Styge (en Kegle) op og tog en Klat, en Tot, af Boghveden og vandt den om Toppene for at værne Kærnen mod Solen. Naar Boghveden blev slaaet, var Kærnen tit halvvejs grøn, og saa skulde Stygerne staa, til alle Kærner var mørke. Det sidste Læs Kærvekorn, der blev kørt i Hus eller sat i Stak (Hæs), kaldtes e foklas; det var et lille Læs, som Et Foklæs i man holdt tilbage paa Marken for at gøre særlig Stads ved Hjemkørslen af det. En af Kærvene blev pyntet med hvide Klæder; det kunde baade være Mandfolke- og Kvindeklæder, men mest det sidste. Pigerne havde travlt med at gøre hende saa fiks og saa morsom som muligt og pryde hende med Grønt og Blomster; det kaldtes e fuk eller e fok; somme Tider kaldte man ogsaa alle Kærvene paa sidste Læs for e Pukker:»No kømme vi mæ e f’ukker«. Ogsaa tiestene, der trak fok læsset, blev pyntede med Blomster. Saa tog alle Høstfolkene Plads paa Læsset omkring fokken, og under Spøg og Løjer kørte Læsset hjem. De kørende raabte:»fok,

12 Naboer kom kørende til den forfaldne Gaard med ham og lidt Bohave og Redskaber til at begynde med, da græd den stakkels Mand ved Synet af Bygningerne. – Nu er samme Gaard en smuk Ejendom, der for en Del Aar siden kostede 70,000 Mark. Naar der kom tiovbud, maatte det øjeblikkelig sendes videre til Naboen. flusmoderen fik da travlt med at sørge for Madkurven; den skulde forsynes rigeligt med Pandekager, et Stykke raat Flæsk, nogle Pølser o.s. v.; Madkurven blev paa flovmarken meget nøje undersøgt af flovfolkene og strengt kritiseret, og det var en Skam for en flusmoder, hvis hendes Kurv saa blev»veiet og funden for let«. Det var derfor ikke sært, at flovfolkene var godt forsynede baade med Fødevarer og Brændevin; men der maatte ikke føres noget af det med hjem, for saa fik Karlene og Pigerne e Kold’ (Koldfeberen); naar de i. Eks. kom fra flovarbejde paa Gammelgaard, standsede Tandsletfolkene ved Skoven mellem Iestrup og Tandslet for at drikke det sidste Brændevin _, baade Piger og Karle! – I fløsttlden maatte Karl og Pige møde paa flerregaarden til flove Kl. 6 om Morgenen. I Reglen maatte Pigen have malket først hjemme hos hendes Husbond, saa hun maatte saadan en Dag tidligt paa Tæerne. – Men endnu værre var det, naar der kom flovbud til at køre ind; thi saa skulde baade Karl og Pige, fleste og Vogn bort; saa stod fløstarbeidet næsten helt stille paa mindre Gaarde ; det kunde være meget slemt i en regnfuld Tid. Ifusbond, Kone og større Børn maatte saa se at faa lidt udrettet, det bedste de kunde. Da Ilertugen boede paa Augustenborg Slot, tilhørte Jagten paa Als: og i store Dele af Sønderjylland ham, og der maatte ikke løsnes et Skud uden af ham selv eller hans Skytter. Der var den Gang vældige Mængder af Vildt; Hjorte og Raadyr gik i store Flokke paa Bøndernes Marker og gjorde uhyre Skade; flarer, Fasaner og Agerhøns var der i Tusindvis, og Ræve og Grævlinger gjorde lyst i Hønse- og Gaaseflokke; men ingen maatte skyde eller fange noget af disse Dyr. Naar Jagttiden var inde, blev Bønderne tilsagt til at sende deres Karle som Klappere til Jagten, og saa gik det løs;

247 for sin Synd. Som Bod blev det paalagt ham at bygge et Kapel paa det Sted, hvor Drabet fandt Sted. lian byggede da Det hellige Blods-Kapel i Lysabild, hvortil der skænkedes Jordegods, og paa hvis Kirkegaard der holdtes Helligblodsmarked. Ridder Kaj endte dog nok sine Dage i Fængsel. Mjelsgaard var i gammel Tid en Sørøverborg; i Kælderen lænkede Sørøverne deres Fanger og slog dem ihiæl: endnu kan man se Lænkeringen i Muren, og der er Blod paa Væggene, som ikke kan kalkes bort. Hver Gang man har overkalket Væggene, kommer Blodpletterne igen om Natten. – Det var nogle haarde Halse, der holdt til paa Mjelsgaard; foruden Røveri drev de ogsaa Krybskytteri. En Nat blev en af Mændene ramt i Laaret af en Kugle fra en anden Stimand. Hans Ledsagere holdt ham, puttede ham en Blykugle i Munden at bide paa, trak en Dolk ud og snittede Kuglen ud af Laaret. Men den Slags Ting tog Folk fra Mjelsgaard sig ikke nær. Ogsaa de andre Mjelsboere var urolige Hoveder. Nørborgerne vilde ikke have Mielserne ind i Byen, naar de kom med deres Varer, da de saa lavede Ufred. De maatte kun komme til et Sted uden for Byen og handle der; dette Sted kaldes endnu Mielsstop, fordi Mjelserne skulde stoppe der. En fornem Mands Datter paa Sønderborg Slot forlovede sig med en ung Mand under sin Stand; hendes Fader blev da meget fortørnet’ og befalede seks Riddere at danse med sin Datter uafbrudt, uden at der levnedes hende nogen Hvile. De fem første Riddere trættede hun; men den sjette holdt ud med hende. Hun styrtede død til Jorden og blev saaledes danset ihiæl, – mens hendes Elsker blev henrettet paa Slotspladsen. Thomas Sture paa ffellevedgaard var en stor og statelig Mand; han byggede i 1552 et prægtigt Slot, som han kaldte Østerholm. Skønt han fra først af var en formuende Mand, kostede Slottet ham mere, end han kunde bære, og han kom i stor Pengeforlegenhed. Da han en Nat vandrede om nede ved Stranden og grublede over sin fortvivlede Stilling, saa han med eet en dejlig Kvindeskikkelse siddende paa en stor Sten ude i Vandet. Hendes Haar flød i store Bølger

Det får uden tvivl hunden til at synes, at det er en rar situation. Og hvis man er rigtig uheldig, kan hunden i disse situationer komme til at opfatte legen, som en belønning af uønsket adfærd, forklarer Eva.

Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Foråret er på vej, og vi opholder os efterhånden mere og mere udenfor i haverne. Det samme gør vores hunde. Vi hundeejere elsker at have den mulighed at kunne lade hunden løbe frit ind og ud af huset. Vi nyder at se den frihed og glæde, det giver hunden, men nydelsen kan blive kortvarig for både os og for vores naboer.

Som fremgår af det ovenstående har hunde et meget udviklet signalsprog, som de anvender, når de kommunikerer med hinanden. Men ved at avle på bestemte karaktertræk hos de enkelte racer, har vi ofte gjort hundenes kommunikation med hinanden mere besværlig.

Så er det op til dig selv at afgøre om du mener det er en væsentlig ulempe at påføre din hund et halsbånd i stedet for aktivt selv at træne med jeres hund men har man ikke tid eller lyst til at træne, er et automatisk halsbånd det folk tyer til.

143 Kostmanden maatte paa ingen Maade lade sig forstyrre i sin Tale. Der blev tit stillet ham alle mulige Spørgsrnaal under Talen, men han maatte ikke svare paa noget, før han var færdig; en dygtig Kostmand lod sig ikke bringe ud af Fatning, selv af de snedigste Kneb. Lod Kostmanden sig forstyrre i Fremsigelsen af sin Remse, saa han stoppede, inden han var færdig, maatte han begynde forfra igen, og saa kunde Fremsigelsen jo tage lang Tid. – Et Sted sad Skrædderen paa Bordet og syede, da Brolsmanden traadte ind og fremsagde Indbydelsen; midt under den højtidelige Tale lod Skrædderen sig falde baglæns ned af Bordet; men Brolsmanden fortrak ikke en Mine; han lod, som han ikke saa det, og sagde roligt Remsen til Ende. Efter Fremsigelsen af Indbydelsen blev der budt Kostmanden Snaps, Tvebak og hvad man ellers havde, og først efter at have nydt noget maatte han forlade Huset. Naar han gik, maatte han ikke lukke Døren og helst ikke sige Farvel; men han skulde sige:»saa kørnrne I da, som æ trowe je te«. Eller:»Lever vel, gjører vel, og kommer til dem, som vi troer jer til.«saa steg han til Hest og red i rask Trav ud af Oaarden. – I Nørreherred fik Kostmanden tit for sin Umag et Stykke fint Tøj til en Vest eller et Par ny langskaftede Støvler og det største Pengestykke, der blev givet ham paa hans Rundfart. Naar han med urokkelig Sindsro havde afleveret sin Indbydelse og var blevet skænket, blev der nemlig givet ham et Pengestykke til Bruden»til Knappenaale«. Da det jo næsten altid var meget store Gilder, der holdtes, hyppigt med Gæster, tog Brolsmandens Virksomhed med at indbyde ofte 2-3 Dage. – Det brugtes ogsaa, at Brud og Brudgom selv om Søndagen før Brylluppet kørte omkring og indbød Bestillingsfolkene, bl. a.: Brudesmykkerne, Næstemændene (Brudgomsførerne), Brudetrækkerne, unge Karle til at ride foran Brudetoget til Kirke og gøre Opvartning ved Bordet og en Del unge Piger til at drage loerne og ligeledes gøre Opvartning ved Bordet. Disse Karle og Piger var gerne nære Slægtninge og Omgangsvenner.

Tak for din mail. Der er ingen tvivl om, at anti-gø halsbåndet med citrus vil være det mest effektive, men jeg er bange for boksen med væske der sidder om halsen bliver for voldsom til en hund på 2 kg. 

133 rundt, rider hver hjem til sit og afleverer Hest og Landse. Saa snart det er gjort, samles alle i Gildesgaarden, og hver Karl har da en Pige, hvem han sidder hos ved Kaffen. Etter at den er drukken, danser Kongen og Dronningen først en Dans, han med Tørklædet om Kasketten, hun med en Blomst paa Brystet. Og derpaa har alle Lov til at danse med. fien paa Natten drikkes der paany Kaffe; ellers danser og drikker man efter Behag indtil om Morgenen. Dansesalen er gerne en Lo, som i den Anledning er ryddet og gjort saa pæn som muligt. Et tilsvarende Gilde staar saa længere hen paa Sommeren og er akkurat som det andet paa det nær, at der ingen Ringridning er, og at det her er Pigerne, som betaler Gildet, og som ogsaa fører op ved Dansen. Pastor Chr. Knudsen fortæller om Ringridning: Ved hvert Aars Pinsefest Tider, for det meste 2den Pinsedag eller en af de følgende Søndage, plejede den ene Dag de ældre og større Skoledrenge at ride efter Ringen, ophængt i en Galge, og en anden Søndag Byens unge Karle ligeledes at ride. Galgen stod oprejst midt paa Bygaden, og en stor Forsamling flokkede sig der omkring som Tilskuere. Ringriderne var gerne iført hvide Benklæder, og baade Karl og Hest var smykkede med Blomster. Karlene stak efter Ringen med lange Landser og Drengene med korte Pinde. Hver Gang Ringen blev taget, spillede Musikanten et Stykke med Trompeten. Den, der først tog Ringen tre Gange, kaldtes Konge og tog den første Gevinst, der bestod i et Silketørklæde, en Kasket ell. lign. Den, der havde taget Ringen to Gange, fik den anden Gevinst. Stodderkonge eller Prakkerfoged blev de, der slet ikke havde faaet Ringen. Kongen red nu først lidt til Side og blev pyntet af Pigerne, som stod i en Flok i Nærheden. Derefter red det hele Tog parvis med Kongen og Prinsen i Spidsen og de øvrige efter Rang omkring i Byen til Præsten og Gaardmændene, hvor de dels fik en Pengegave til deres Gilde, dels blev beværtede med et Glas Vin eller Brændevin og med Æbleskiver eller Tvebakker. Gildet stod enten i Kroen eller i en Bondegaard. Beværtningen var forskellig. Stod Gildet i Kroen, var den som oftest

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *