“bark kontrol for hunde at andre hunde”

160 Dokkelsban (en lille Dukke) paa et Telle, og rundt om det laa Hovederne af de mange Høns, og hun bad om en Skilling til det lille Barn; – hun fik sig’ ogsaa en god Dagløn ved at gaa og være Nar. Om Mandagen var der ikke saa lidt at rydde op, og saa kom der nogen fra hvert Sted for at hente det Tøj, man havde laant i Bryllupsgaarden, og de blev opvartede med Levninger, derfor kaldtes ogsaa denne Dag i Nørreherred for Knavgilde eller Knagegilde, d. e. Gnavegilde eller Knokkelgilde. Det skete ogsaa, at der var lidt Dans denne Dags Aften. Der var stor Ulejlighed ved saadan et Gilde; men Omkostningerne formindskedes ved, at man i Bryllupsgaarden bagefter havde mange Skinker at sælge, og Musikken betalte de dansende jo selv. I nyere Tid brugtes ofte til Bryllupper et meget stort Telt, som kunde rumme omkr. 150 Personer; men ved Regnvejr kunde Teltet ikke altid holde tæt, og ved alt for stærk Varme var det heller ikke behageligt. Naar man betænker al den Uro og Sjov det voldte i en Gaard, hvor familien, der maaske havde Børn og gamle Folk i Huset, ikke fik ordentlig Søvn eller Hvile i hele otte Dage, naar man betænker de mange Mennesker, der hver Dag skulde bespises, hvormeget der gik til af alle Slags Ting, kan man godt forstaa, at de fleste falk efterhaanden blev kede af at holde Bryllup hjemme i Gaarden. I Ulkebøl Sogn begyndte man først med efter Vielsen i Sognekirken at køre ind til Sønderborg og holde Bryllupsgilde i en Gæstgivergaard; i de nordlige Sogne tog man til Nørborg. Men efterhaanden som Kromændene paa Landet fik indrettet flere store Sale i deres fluse, holdtes Brylluppet i en saadan større Kro paa Landet I Aarene blev det især i Sønderherred mere og mere Brug at afholde Bryllup i en Kro med Dansesal. Der blev saa truffet Aftale med Værten, hvad han skulde have for hver Person at beværte fra Middag til Morgen. flan gav saa Suppe, Kød, Steg, Tærte, Vin, Kaffe, Punsch, Tobak, Cigarer o. s. v., alt for en Pris af 4 Kr. for hver. Ved saadanne Bryllupper blev der givet en Del Foræringer af for-

Opsætning af planen. Find nogen, der kan hjælpe dig med at træne din hund. Det kunne være en elsket eller en ven. Du vil blive reenacting en banke og ringetoner doorbell situationen på din dør, og du får brug for denne person at være udenfor og gøre denne del af scenarie for dig. Du ønsker ikke at træne din hund på en rigtig besøgende. Det kunne føre til katastrofale resultater.

“68% af voldsramte kvinder rapporterede vold mod deres dyr. Mellem 25% og 40% af disse voldsramte kvinder ikke er i stand til at undslippe misbrug situationer fordi de bekymre sig om, hvad der vil ske med deres kæledyr de forlader. Voldsramte Kvinder har været kendt for at leve i deres biler med deres kæledyr i op til fire måneder indtil en åbning var tilgængelige i et sikkert hus pet-venlige. ”

I alle tilfælde – husk bare, at Cujo ikke kan overskride grænser hvis han ikke ved hvad de er. Siden han ikke har lært, endnu, at når man ser fremmede så hilser man på dem roligt – så kan han heller ikke beskyldes for noget.

289 Vi støtter os nu ved de store;»de bærer jo saadanne Fore«, siger vores Kvinder, – de Taaber; efter deres Ulykke de gaber. Pigernes Aftensang, under sin egen Melodi. l. Gode Gud, se min Elende, gør min Plage snart til Ende, for [før] den faar mig i min Grav! Du vedst bedst min Nød og Vaade, som er stor og over Maadc; – løs mig, gode Gud, deraf! 2. Fattig Pige, jeg haarclt trænger, kan slet intet tøve længer, før du mig beskær en Mand. Længe nok har jeg nu baaren paa mit Mødom ubcskaarcn, ingen dog bekomme kan. 3..Jeg slet intet dertil bryder, men mig selv saa godt som byder ud til mangen Ungersvend. Ih, hvor tit mit lijerte sukker, naar Monsieur [?] sig ior mig bukker: 0, gid jeg nu havde den [ham]! 4. Gud, ved hver Suk, mit lijærte gyder ud med største Smerte, for jeg cl bekomme kan den, mig ligger mest paa Sinde: min Mand, Mand hvor skal jeg finde, den mig før i Ægtestand? 5. Intet er, som paa mig fattes’, hvoraf Fruentimret skattes; jeg er jo forstandig nok, dydig, dejlig og udkaarcn, tugtig, ærlig, ægtebaaren, spinder ret vel paa en l~ok. 6. Rosens Kinder, Tænder, Øje, Axeltaft og Silketrøje [en Linje fattes] Pudrer-Lokke, sæbcd Hænder, zlirnrcnd Pande, smukke Tænder, Hoved-Hængler, Kniplings-Zier. 19

I en husstand er det viktig at du og resten av familiens medlemmer er i stand til å hevde dere som flokkens ledere overfor hunden. Ikke minst er det viktig at du beholder roen når du skal korrigere din hunds adferd. 

Så gør jer selv den tjeneste at lære hunden at sidde, mens døren gradvist åbnes mere og mere, og beløn naturligvis samtidig hunden for at blive siddende. Efterhånden kan døren åbnes helt, og hunden bliver siddende, indtil der gives signal til at komme ud. Ved næste ’træningsseance’ kan man lade døren stå åben i længere og længere tid, inden signalet gives. Det gøres nemmest ved at fastspænde hunden. Så giver det sig selv, at den først kan komme ud, når den er løsnet. Er hunden i bur, er det på samme måde en god id lidt for lidt at vænne den til, at man åbner lågen i buret, men at den først kommer ud, når den får signal til det.

Når du har besluttet dig for at købe hund, bør du som tidligere nævnt besøge flere opdrættere – dels for at se de forhold, som hundene lever under, og dels for at se, om racen svarer til dine forventninger. Det er en god idé at tage en hundekyndig person med ud at se på hvalpene. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at hvalpene er blevet tilstrækkeligt præget på mennesker. Hvalpen skal altså have haft daglig kontakt med mennesker – både mænd og kvinder, børn såvel som voksne. Jo flere mennesker, hvalpene har haft kontakt med, des bedre.

127 voksne endnu laa i Sengen. Det var der da en af»de Store«, der maatte hjælpe ved, og det skulde jo gaa hemmeligt af. I Kroen var der senere tit Dans. og der holdtes»pommelspil«: en Del Mandfolk, 1 baade gifte og unge, kom sammen i Kroen og spillede Kort om Pomler, som købtes hos Kromanden. fastelavns-mandag fik vi til Middag Boller i Mælk og Grønlangkaal. Og fastelavns-mandags Eftermiddag var det første Gang i det ny Aar, vi fik Eftermiddags-Mellemmad. faste kendte vi ikke noget til i Fastetiden. Men hver Onsdag formiddag var der fastegudstjeneste, og selv hvor man ikke gik i Kirke, skete det mange Steder, at Karlene og Pigerne efter Mellemmaden kom ind til familien og hørte Manden læse et Stykke af Lidelseshistorien op. Saadan var det i de ældre Tider. Senere blev disse fastegudstjenester mere for Børn, som kom paa Kirkegulvet til Katekisation, og i Prøjsertiden blev det til Aftengudstjenester, der ofte var ganske godt besøgte. fastetiden faar jo ogsaa Ende, og med Palmesøndag begynder saa smaat Paaskeheittden. Palmesøndag blev Børnene konfirmerede. Skærtorsdag Morgen skulde enhver spise et Æble paa fastende flierte for ikke at faa Kolden, og til Middag skulde man have syv Slags Kaal. Skærtorsdag var der Altergang og Langfredag Gudstjeneste med Tekst over Korsfæstelsen. Paaskedag var der Offerdag, og da var alle Konfirmander i Kirke at ofre til Præst og Degn. Paaskedag fik alle Paaskeæg, og naar de var spist, og det var godt Vejr, samledes Byens Ungdom ved 5-6-Tiden paa Bygaden for at spille Bold. Hele den stille Uge maatte der ikke være nogen offentlig forlystelse eller holdes noget Marked. Ved den Tid var der optærsket, og paa Søgnedagene kom Karlene i Marken; e Vaa, Foraarsarbeidet begyndte. – Men Anden Paaskedag var der tit offentlig forlystelse i en og anden Kro. Eller Karlene foranstaltede selv et Gilde i et af Byens Boel. Da kom de i flok og følge med et udstoppet Ilderskind paa en Stang og sang for at samle Æg til deres Gilde.

I denne situation er du lederen, og betragter hvordan hvalpen reagerer. Kæmper den, og i hvor høj grad den kæmper ? Prøver den at slikke din hånd? Er den fuldstændig uden reaktion? Graden af modstand afgør, hvor villig den er til at acceptere dig som leder.

Herudover anbefaler vi den Bide-Stop-spray, som ses til højre. Sprayen anvendes på de områder af væggen, som hunden har en tendens til at bide i. Dette får de fleste hunde til at stoppe med at bide i væggen forholdvist hurtigt.

90 han paa Hovedet den røde Høll, der røde strikkede Hue med tieset (flosset) Kant og en lang Kvast, der som oftest hang ned i Nakken. – Ogsaa min Morfader gik den første Tid, jeg kan huske, om Sommeren i Knæbukser. – Naar man i gamle Dage Juleaften samledes i e Dønsk om det lange Bord med svære, drejede Ben og den tykke Egetræsplanke, var enhver klædt i sit pæne Vintertøi. Karlene, der sad paa Rad ned ad Langbænken ved Vinduet, Kone ved sin Væveld. havde da paa fødderne Træsko med Jærnkrampe over; hvide Strømper med fin Brodering naaede til Knæerne; de havde korte Bukser med Knapper paa Siden ved Knæet. De bar rød Vest med blanke Knapper i to Rækker forpaa. Og derover havde de en stribet. glat forarbejdet, ulden Kjole med Snip bagpaa, en saakaldt Bukskinds Spirrevinrok: Paa Hovedet sad den røde Hue lidt paa Snur. (Sammenlign Billederne Side 19 og 39). Pigerne var ved samme Lejlighed ikke mindre fine; de stod eller sad ved den inderste Side af Bordet. De havde blanke Sko med Messingspænder paa fødderne. Røde Strømper stak frem under de stumpede Skørter. fra Midjen

Pinschere og schnauzere var oprindelig staldhunde, hvis vigtigste opgave var at holde muse- og rottebestanden nede. Det gav dem også betegnelsen “rottehunde”. De vogtede desuden bl.a. hestene i stalden, hvorfor de den dag i dag har let til gøen, når fremmede nærmer sig. De er nysgerrige, opmærksomme og selvsikre. Pinschere er generelt vagtsomme og går ligesom mange terriere ikke af vejen for et rask slagsmål med andre hunde.

91 =—–= hang de gule Skørter med røde Striber, og om Livet havde de en grøn Formet. Gik de uden for Huset, havde de ff oiklæ, et fint tilvirket Hovedklæde, paa. Hjemme derimod havde de en ff øll, et kruset Kattuns Hovedtøj. Med Mændenes Klæder er der i Tidens Løb sket en Del Forandringer. I gammel Tid blev der næsten udelukkende baaret hjemmelavet Tøj, der blev syet af Hjemmeskræddere. En Klædning til ældre folk var e Rok, en meget langskødet frakke, som naaede helt ned til midt paa Underbenet; derunder bar de en Tosels Vest, tit graamelerede Bukser, og paa Hovedet en høj Hareulds Hat. De unge bar e Koit (Trøjen), som var saa kort, at den kun lige kunde naa til lidt over Bukselinningen. De bar paa Hovedet en Kasket af Ulden tøj og senere af Klæde. – Til Dagligbrug syede Skrædderen Kasketter og Kabyser(Kapyser). Kabysserne var rundpuldede Kasketter, ofte af Læder, med Ørelæpper til at binde ned om Ørerne. Senere kom der i Købstæderne Kasketmagere, som fulgte de vekslende Moder for dette Beklædningsstykke. Overkjoler til Mandfolk kendtes ikke, men bedre stillede Folk havde et Slag, som hæftedes fast om Halsen og knappedes ned foran; paa et Køreslag var der Huller til at stikke Hænderne igennem. Mandfolkene var i Regelen forsynede med gode Underklæder, Undertrøje og Underbukser af hvidt Vadmel; mange Steder sad Mandfolkene om Aftenen inde i Undertrøjeærmer. fra Tiden omkring 1870 fik mange deres Uld lavet til Tøj hos Farveren, mens andre solgte Uld og købte Tøj i Stedet. frakken blev ombyttet med Jakkebeklædning, og efterhaanden fulgtes Købstadsmoden fuldstændig. Kirsten Eriksen fortæller om Kvindernes Hovedtøj i Notmark Sogn: De ffølle (Huer), Kvindfolkene havde paa, de var gerne af Kattun; det var en lige Bitte Kattun, et halvt Kvarter bredt, og saa langt, at det kunde naa ned over Ørerne, og desuden i Nakken et rundt Stykke, der var lige ved den nedre Kant; de to Stykker blev saa sammensyet og kantet med en Strimmel rundt om. Og saa syede de et Baand, de sømmede af den samme Slags Tøj (det var gerne en 3 Tommer bredt), i ved hvert Øre og bandt dem i en Sløjfe under Hagen.

Og hvad så, når den bider i de forkerte ting? Ignorerer det. Ja, netop, ignorer den “slemme” adfærd. Ikke noget med at råbe op, klapse, eller vise et vredt ansigt. Lad bare, som om hvalpen slet ikke er der, så skal den nok hurtigt fatte, hvad det drejer sig om.

En tredje og meget vigtig instinktadfærd er evnen til at holde sammen, være social og samarbejde. En hund vil aldrig trives uden nærvær og kontakt! I en flok bliver arbejdsopgaver delt ud efter hvor medlemmernes styrker ligger. Den der er bedst til at finde vej, vil lede flokken mod byttedyr. Den der er bedst til at nedlægge et bytte, vil føre angrebet osv. Hunde i en flok gør det de er bedst til. At samarbejde er en del af hundens natur. Det eneste den kræver er frihed til at tænke og gøre det den selv vil.

Din hund hyler hele natten og holder hunden naboerne vågne om natten med hans eller hendes stemme? Køb en bænk og hænge over det en klud. En hvalp, der er i nogle tilfælde stopper gø, fordi det vurderes på denne, for ham, sikkert sted. I bænken du et objekt, som du har slidt for et stykke tid du træde tilbage.

143 Kostmanden maatte paa ingen Maade lade sig forstyrre i sin Tale. Der blev tit stillet ham alle mulige Spørgsrnaal under Talen, men han maatte ikke svare paa noget, før han var færdig; en dygtig Kostmand lod sig ikke bringe ud af Fatning, selv af de snedigste Kneb. Lod Kostmanden sig forstyrre i Fremsigelsen af sin Remse, saa han stoppede, inden han var færdig, maatte han begynde forfra igen, og saa kunde Fremsigelsen jo tage lang Tid. – Et Sted sad Skrædderen paa Bordet og syede, da Brolsmanden traadte ind og fremsagde Indbydelsen; midt under den højtidelige Tale lod Skrædderen sig falde baglæns ned af Bordet; men Brolsmanden fortrak ikke en Mine; han lod, som han ikke saa det, og sagde roligt Remsen til Ende. Efter Fremsigelsen af Indbydelsen blev der budt Kostmanden Snaps, Tvebak og hvad man ellers havde, og først efter at have nydt noget maatte han forlade Huset. Naar han gik, maatte han ikke lukke Døren og helst ikke sige Farvel; men han skulde sige:»saa kørnrne I da, som æ trowe je te«. Eller:»Lever vel, gjører vel, og kommer til dem, som vi troer jer til.«saa steg han til Hest og red i rask Trav ud af Oaarden. – I Nørreherred fik Kostmanden tit for sin Umag et Stykke fint Tøj til en Vest eller et Par ny langskaftede Støvler og det største Pengestykke, der blev givet ham paa hans Rundfart. Naar han med urokkelig Sindsro havde afleveret sin Indbydelse og var blevet skænket, blev der nemlig givet ham et Pengestykke til Bruden»til Knappenaale«. Da det jo næsten altid var meget store Gilder, der holdtes, hyppigt med Gæster, tog Brolsmandens Virksomhed med at indbyde ofte 2-3 Dage. – Det brugtes ogsaa, at Brud og Brudgom selv om Søndagen før Brylluppet kørte omkring og indbød Bestillingsfolkene, bl. a.: Brudesmykkerne, Næstemændene (Brudgomsførerne), Brudetrækkerne, unge Karle til at ride foran Brudetoget til Kirke og gøre Opvartning ved Bordet og en Del unge Piger til at drage loerne og ligeledes gøre Opvartning ved Bordet. Disse Karle og Piger var gerne nære Slægtninge og Omgangsvenner.

Flere hundpsykologer beskriver, hvor meget roligere hunden bliver efter at have anvendt bältet et stykke tid. Effekten som gør at du kan stoppe hunden kommer med det samme. Den beroligende effekt kan tage lidt længere tid.

Vend hvalpen om på ryggen uden voldsomhed. Når hvalpen er på ryggen sætter du din hånd på brystet og afventer en reaktion. Kæmper den indædt? Napper i din hånd? Eller gø’r ? Gør den modstand i begyndelsen og derefter resignerer? Er den total passiv?

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *