“bark kontrol fløjte hvordan man stopper en nabo hund fra barking enheder”

– Bagefter hæfter du bare en kommando på, siger Eva. – Det vigtigste er at huske, at kommandoen skal komme, netop når hunden udfører handlingen, for eksempel slår enden i jorden og sætter sig. Den skal ikke gentages ti gange, før hunden sætter sig.

Hvis hunden bider eller bider så siger ‘nej’ fast og sige “cash” – tage hunden til kassen og lad ham eller hende i fem minutter. I første omgang kan det være nødvendigt at låse buret, men som hunden vænner sig til den straf, der skal forblive i bur selv. Det er vigtigt at straffe din hund altid, så de ved, at bide er forkert og vil føre til alvorlig straf.

Altså du fortæller hunden at hvis vi skal frem skal vi gå pænt ellers stopper vi bare. På den måde vender vi billedet om og fortæller at det er nytter at trække for at komme frem for så stopper vi bare, så den eneste måde for at gå tur er at gå pænt. Vi giver dermed hunden et valg gå pænt eller vi bliver her.

Der er ingen tvivl om, at vores hunde gerne vil være der, hvor vi er. Det styrker flokfølelsen og giver hunden tryghed. Men hvis man ikke ønsker denne adfærd, så handler det om at være konsekvent helt fra starten – og det gælder alle i familien!

Vi har en Beagle og den gør hver gang den ser et egern i haven, op til flere gange om dagen og det er MEGET belastende for os og vores naboer. jeg kan slet ikke flytte dens forkus før eller efter, den er næsten paralyseret og hvis jeg prøver at trække den ind i huset så napper den efter mig. Jeg går tur på stranden morgen og aften og lige så snart den er tilbage i haven ligger den sig tilrette på vagt på terrassen og holder vagt. Jeg laver søge lege i haven men føler faktisk det nu er blevet et fuldtidsjob. Det skal lige siges at vi flyttede ind i dette hus for 1 mdr siden og der er mange nye indtryk men har oplevet noget ligne situation i vores gamle hus, med den stædig gøen og ingen kontakt. jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg håber du kan hjælpe.

hunden trækker i snoren er en af de ting, som hundeejere oftest klager over. Og det er da også et meget irriterende problem. Det, som skulle have været en hyggelig tur, udvikler sig hurtig til et stort irritationsmoment. Hunden trækker hele tiden af sted med ejeren, og ejeren skælder hele tiden ud og trækker tilbage i snoren. Lad mig sige med det samme, at hunden ikke trækker for at irritere sin ejer, eller fordi den er ulydig.

This worked great for us! My dog is very skittish and gets scared of every noise she hears outside. She began barking non stop every time she heard something. We live in an apartment and I knew the neighbors weren’t going to put up with the barking for long. I decided to try this as it seemed more humane than a bark collar. It worked immediately! The first time she barked she heard the noise and immediately stopped. I think the noise from the device scared her too (which made me feel bad) but she learned after 3 barks that her barking was causing the noise. She has stopped barking almost entirely. She will occasionally do a soft “woof” because the device doesn’t pick up that softer noise.

121 – – -~ =–= at se ham i det Udstyr. Han var i lange Tider en viss Mand i Nyaaret. 1 Ketting plejede Degnen for et Hundrede Aar siden at samles med de unge Karle, naar Klokken slog 12, og samlede gik de op til Kirkedøren og af sang en Sang:»O, Brødre! Timen lyder, den lyder sidste Gang «, hvorefter enhver gik hjem og al Skytlen hørte op. Sangen er digtet af Lærer Hans Klein i Ketting, født i Ketting 1803, død: samme Sted i Men en Gang, medens man stod her, hørtes et stærkt Rabalder inde i Kirken. – Alle blev tavse og ængstelige; endelig sagde Degnen:»Korn, lader os gaa herfra«. Og fra denne Tid blev de staaende ved Kirkelaagen, mens de sang Nyaarssangen. Nyaarsaiten maatte man ikke lade Tøj hænge ude; thi hang der Tøj ude Nyaarsnat, varslede det, at der skulde klædes Lig i Familien inden Aarets Udgang;»intet hvidt Tøj maa hænge ud i to Aar«, som man sagde. Agent Jørgen Nielsen, Guderup, erindrer endnu, at han som Barn hen imod Aften paa Aarets sidste Dag fik Ordre til at gaa en Rundgang i Haven for at se, at der ikke hang Smaaklude eller sligt ude. – Hvis de pustede Lyset ud Nyarsaften, var de visse paa at dø, inden Aaret var omme. Man satte da Lyset i et fad Vand, saa det slukkedes, naar det brændte ned til Vandfladen. – Nvaarstlag skulde folk begynde med at spise kogt røget Svinehoved, det vilde i Aarets Løb værne dem mod Kalden. Nyaarsdag maatte ingen sy med Naal; den, der gjorde det, vilde faa buldne Fingre i Høsttiden. Nyaarsdag maatte man ikke pudse Støvler; den som gjorde det, vilde komme til at smøre Øvrighedens Pung, altsaa blive idømt Bøde, inden Aarets Udgang. Indtil Slutningen af det 18de Aarhundrede afholdtes, efter hvad Pastor Grove i 1857 har optegnet, et Gilde Nyaarsdags Aften, hvortil de unge Karle og Piger samledes for at faa en Dans. Penge skulde der til, og derfor»gik Karlene med Ploven«, som styredes af e Præst. og ledsagedes af e Dien, medens de andre Karle trak Ploven, alle tilhobe spændte for ved Tove, der blev fæstede til Skagler. Lavet

94 -94 – et Jærnbaand ( e Træskogjoa) samt udstyrede med Træklamper. Kvindernes var med»kort Overlæder«og»bundne«med en blank Gjord af Blik eller af Messing, der ofte var saa bred, at kun Næsen af Træskoen var at se. I Sønderherred var Træskoene hvidskurede, i Nørreherred for det meste sorte. I saadanne Træsko gik om Vinteren, naar Vejene var daarlige, næsten alle Kvinder til Kirke. De havde mørkeblaa Strømper, mens Mandfolkene havde hvide Strømper. Senere fik Mændene sprentede Strømper; surerute Hus var strikket af to blaa Traade og en hvid, som var tvundet sammen; eller der blev tvundet en blaa Traad til to hvide, og naar det blev bundet (strikket), gav det sprendere Strømper. rlosebaandene var tiusflid; de blev vævet paa et Spiol (Spjæld) eller virket (flettet) af uldent Garn. Kvinderne fik senere alle farver paa deres Strømper, og Træskoene blev hjemme i Huset ombyttede med»klodser«, der ogsaa havde meget kort Overlæder (ofte Laklæder). Mandfolkene gik om Aftenen og om Søndagen ogsaa i Klodser, men med langt Overlæder. Nu ser man sjælden nogen gaa i Klodser; – nu er fodtøjet Lædertræsko eller Skotøj. Naar vi skulde vaske, blev det store Kar sat op paa en Skrav (Buk) med tre Ben. I Karret var der lige over Bunden et Gaf (et Gab, et flul), hvor vi kunde sætte en Hannek (et drejet Stykke Træ med et boret flul igennem, hvori vi kunde sætte en Tap, der ogsaa var drejet ud af Træ og var bred ved den ene Ende, saa vi kunde skrue den fast). Over den Ilannek lagde vi saa et Par Solen (Splinter, Stykker Brænde), og ovenover en lille Kurv, der var lavet til det for at hindre, at Tøjet faldt for e Gaf. Saa lagde vi først e Bliæ (Lagenerne) ned og derpaa det andet skidne Tøj og øverst det Linnen, vi bar paa Kroppen. Over det hele blev der siden bredt en Eskeble (Askelagen); i den fyldte vi Træaske, der var sældet, omtrent 2-3 Skæpper, lige som der var Plads til, og saa kogte vi Vand i Brændevinskedlen, og det fyldte vi saa paa de Aske, og lod det løbe gennem Tøjet; det hed: aa byg o (at byge paa). Derpaa tappede vi det ud gennem flanneken, hvor vi satte en mindre Balje under. Saa blev det fyldt op i Kedelen igen, og saadan blev vi ved hele Dagen

54 Af vore Markarbejdsredskaber vare mange hjemmelavede; man havde Møggrebe af Træ og Skovle af Træ, dog undertiden med Jernbeslag foran. Spaderne vare hjemmesmedede og ofte meget tunge, og da vi fik Jern-Møggrebe, var disse ogsaa tunge og ofte meget klodsede. Senere da de amerikanske Redskaber kom, blev Arbeidet meget lettere. Men ældre folk kunde ikke rigtig faa i Hovedet, at disse lette og meget tynde Redskaber kunde holde; de ansaa dem mere som Legetøj for Børn. Smedene gav sig ligeledes til at lave Møggrebe og forker af Staal, og- de biev ogsaa bedre i Tidens Løb. Leerne var oprindelig for en stor Del hjemmesmedede og tunge; senere fik vi fabriksleer, der var lettere. Leskafterne var alle hjemmelavede; det ansaas i mine unge Dage, siger Hans Thomsen, næsten for en Skam, naar en Karl ikke kunde lave sit eget Leskaft; ligeledes blev der lavet en hel Del River og and re Træredskaber. Plejlen bestod af Handvol, Plejlskappe og Slagel; Plejlskappen lavedes tit af Orneskind og Aaleskind. Slaglen var næsten altid hjemmelavet, Kappen blev tit købt hos Sadelmageren. ttandvolten, som gerne skulde være rund og glat, blev mest lavet af Snedkerdrenge, som derved fik sig en lille Ekstrafortjeneste. Loriven var lidt anderledes lavet end almindelige River. Rivetænderne sad næppe saa tæt og tilmed lige ned; dermed kunde man bedre faa Af rivningen skilt fra Kornet. Saa var der Vende- og Rystegaflen; det var en Slags togrenet fork helst af Hassel, som blev bagt i Ovnen og bøjet til Rette. Mens Ilden brændte i Bagerovnen, blev Stokken eller hvad Træsager der skulde bages, lagt ind, indtil Barken begyndte at brænde; saa var den Træting saa gennemvarm, at den med Lethed lod sig bøje og danne; saaledes blev Riveskaf ter, forkestager og meget andet Træ tøj dannet. Tøjrene til Kreaturerne lavedes af Hamp, som Bønderne selv avlede. De kunde dog ogsaa sno Tøjr af Hør. Hesten blev brugt til alt Trækarbejde, til Kørsel og Markarbejde; men da vore Heste i gammel Tid ikke vare saa kraftige og saa godt fodrede som nu til Dags, kunde de heller ikke gøre saa svært et Arbejde, som vi nu fordrer. Alle Steder maatte der 4 Heste for Ploven. Der var ligesom nu 2

32 pagtet, er der endnu ikke saa faa Rester tilbage af den gamle fælles Udnyttelse af de omtalte Strækninger. Endnu for godt en halv Snes Aar siden er der optegnet følgende: I de sumpede Strækninger i Udkanten af Skovby Jorder er Skifterne stadig mærkede med Ejernes Bomærker, der ogsaa er indridsede i Bomærke-Stokken. Nogle Skifter er delte paa tværs i mindre Dele for at udligne, hvad nogen har faaet for lidt ved, at Stykkerne er kortere i den ene Ende af PøJ end i den anden. Disse Stykker kaldes Lodskiiter ( Laaskvwt), Det Kvæg, som gaar løst i Uføret ( e Uføe), skal ogsaa bære Bomærket paa en Plæii, et Træmærke, som bindes om Hals eller liorn, foruden at det skal have Ejerens Klipmærke i Øret. Taber det sin Flæii, mulkteres Ejeren. Der er stadig to forstandere for Pøl og Uføret, og hos disse opbevares Bestemmelserne og Afbildning af Bomærker og Øreklip. Aaret rundt var der en Række Gilder, der havde deres Oprindelse i fællesskabets Tid, eller som hidrørte fra Ejendomsforhold i gamle Dage. a. Kvndeimisseel. Ved Kvndemes-Yui (2den februar) fik Byrnændene nogle faa Mark fra Præsten som en Erkendtlighed for Tienden. I den Anledning holdt de Kvndemesel med Brændevin, Øl, Mellemmad og Kortspil. Med Tiendeafløsningen 1878 hørte disse Gilder op. b. Skiftegilde. Man overtog altid en ny Gaard til Pedersdag (22de februar). Den ny tiltrædende Ejer af Gaarden gav et Skiftegilde for de andre Bønder og Kaadnere i Byen. Der blev da spist, drukket og danset til langt ud paa Natten; først naar den ny Ejer havde givet et saadant Gilde, betragtedes han som virkeligt Medlem af Nabolaget. c. Pittesgilde. Den 15de Juni er det Vitus Dag eller som den her kaldes: Fittes Daw. Denne Dag har tidligere været festligholdt i de

Men tilbage til kogalskaben. Køb dog okse kød hos slagteren det er ikke dyrere når man tager kvaliteten i betragtning. Så kan du spørge ham om det er dansk kød og er det det kan du rolig spise det. Jeg vil dog ikke anbefale dig at købe udenlandsk. Køb dansk og der er ikke nogen risiko.

Hvis hunden gøer, når du vender hjem, ignorerer ham et stykke tid «. Det kan ikke være let. Ønsker ikke at give det forkerte signal, anerkendte hans gøen. Når ting er mere rolig og stabil, kan du gå videre og forkæle ham, men først efter forvænte din partner (human). Du ville ikke ønsker at give et forkert signal til din partner, højre ?.

Tænk på dette stadium, hvor meget kontrol du vil have over din hunds gøen? Hvis du stopper din hund fra gøen, vil hvilke risici dette have på beskyttelse aspekt af dit hjem? Nogle gøen er vigtigt både for sikkerhed i hjemmet og hundens sundhed og velvære. Det er den overdrevne eller dysfunktionelle gøen, der bør løses.

Tak for din mail. Der er ingen tvivl om, at anti-gø halsbåndet med citrus vil være det mest effektive, men jeg er bange for boksen med væske der sidder om halsen bliver for voldsom til en hund på 2 kg. 

Hund gøer når det ringer på døren, eller når telefonen ringer. At træne din hund ikke at gø, når det sker, så spørg nogen til at ringe på dørklokken eller telefonen på en regelmæssig basis for et par dage. Når han spiller, sidde stille og gøre ingenting. Fortsæt processen i et par dage, og din hund vil modtage beskeden. Det kan være lettere sagt end gjort. Yup, og det kræver tålmodighed og en masse vilje til at gøre dette!

Når du kommer gennem døren og se din hund, vil du blive begejstret og vil gøre det. Hunden kan gø, hoppe op og ned og være hyper-aktive. Hvis belønne dette de kærtegn, eller deltage med deres entusiasme, er det opmuntrende adfærd og du mener, er den rigtige måde at handle, når du går ind i huset.

Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Alt det med at gå ud først og spise først er slet ikke nødvendigt her hjemme, men en kommando skal adlydes ellers er der konsekvenser (selvfølgelig vigtige kommandoer – ikke nødvendigvis et dæk eller sit, men bliv, nej og STOP)

211 havde hvidt flaar, men kulsort Skæg. Dette vakte straks Hertugens Opmærksomhed, og han tog ham for en Troldmand, der øjeblikkelig fortjente Døden. flan bød straks sin Kammertjener skyde ham; men Kammertjeneren bad sin lierre for Guds Skyld styre sin Hidsighed og først forhøre Manden. ttertugen kaldte da Manden hen til sig og beskyldte ham for Troldom. Man nægtede det frimodigt. ttertugen spurgte ham da:» Hvorfor er dit Skæg da sort, uagtet dit liaar for længe siden er blevet hvidt?jo, flerre,«svarede Manden,»det kommer af, at mit ttaar er tyve Aar ældre end mit Skæg «. Dette Svar omstemte aldeles Ilertugen, og han bød Manden fare med fred i Guds Navn og kørte selv videre. I Hagenbjærg boede i det 18de’ Aarhundrede en Præsteindeste, Peder Ottesen, der ikke havde noget godt Ord paa sig, men ofte gjorde Ondt, hvor han kunne komme af Sted dermed. – En Nat brølede Køerne saa forskrækkeligt hos Toldmand flans ttansen; han stod da op og gik ud i Laden, og da var Køerne bundet sammen to og to i een Klove. En anden Gang var alle Køernes Haler sammenbundne. Dette og andet Ondt fik Peder Ottesen Skyld for. – ttans Datter var ligeledes meget frygtet som en slem tteks. ttun havde en Gang faaet noget imod en Nabofamilie og havde tiltænkt Konen der en Ulykke ved at smide noget for hende; men en af hendes egne gik deri og blev halt deraf. Denne Datter kom siden til at bo i Stevning ; men Heksebeskyldnlngen fulgte hende saavel som hendes Børn. En Skolemester, der hed Johan von Hego, i Lvsabild Sogn kunde hekse. Engang var der bygget en Mølle, og der blev holdt Riseilde (Rejsegilde); men Skolemesteren vilde de ikke have med til Gildet, over det han kunde hekse. Da de nu skulde sætte Armen (Vingen) i e V ærrel (Hvirvelen, d. e. Akselen), kunde de ikke paa nogen Maade faa den i, skønt de arbejdede med det et Par Dage. Midt under det hele kom Skolemesteren forbi og truede ad dem med Stokken og raabte:»i skal nok komme til at tøve«. – Enden blev, at de maatte bede ham med til Risgildet, og saa snart han kom til Stede,»gik e Arm i e Værrel«, 14

Det får uden tvivl hunden til at synes, at det er en rar situation. Og hvis man er rigtig uheldig, kan hunden i disse situationer komme til at opfatte legen, som en belønning af uønsket adfærd, forklarer Eva.

117 ,,, som oftest. fuglene fik deres Neg, eller der blev strøet Korn for dem. Naar Aftenen faldt paa, og alle havde faaet sig vasket og klædt pænt paa, samledes man om det lange Bord i e Dønsk. En Dug bredtes paa Bordet, et tregrenet Lys stilledes derpaa, og Nadveren blev sat frem; Husfaderen sad for den ene Bordende, og Husmoderen satte sig Juleaften ved den anden Bordende; Kvinderne sad ellers ikke til Bords ved Maaltiderne; men Helligaftenen satte de sig under Maaltidet. Husmandsfolk, der havde hjulpet i Høsten, indbødes gerne til Nadverbordet Juleaften og Nyaarsaften, saa der kunde være temmelig mange samlede. Helligaftener maatte man dog passe paa, at der ikke kom til at sidde 13 til Bords; for saa døde der en af dem, inden Aaret var omme. Opdagede man, at der var 13, en op og gik fra Bordet, eller der skaffedes en fjortende til. Husbonden bad nu fadervor, og Maaltidet begyndte. flæskesteg eller røget Svinehoved med Grønlangkaal og derefter Risgrød var den sædvanlige Julenadver. Ogsaa Ribbenssteg og Medisterpølse var Juleaftensmad. I enkelte familier spistes Klipfisk i Stedet for Kaal og flæsk. – Til sidst kom Æbleskiver og»ifvedebrød«, hvortil der blev drukket Mjød. Efter Maaltidet, bad Husbonden igen, og der blev sunget en Julesalme eller to. I tidligere Tid plejede man paa Als i borgerlige Folks Huse Juleaften efter endt Nadver, hvortil i Regelen nødes Risengrød, Steg og Æbleskiver, hvorimod Nytaarsaften i Stedet for Steg træder et kogt Svinehoved med Langkaal, – at sætte et Par eller flere Tallerkener hen paa et lille Bord for Børnene, der imidlertid maatte gaa ud af Stuen. Hellekrist (Helligkrist) lagde da sine Gaver, bestaaende af Legetøj, Kager og andet godt paa ethvert Barns Tallerken og bredte en hvid Dug over det hele. Naar han var gaaet, lod man Børnene komme ind, og glade hoppede de hen for at se, hvad han havde bragt dem. I nyere Tid er Juletræet med de mange Lys traadt i Stedet for den gamle Skik. I alle Hjem kom der efter Julenadveren Pebernødder, Hasselnødder og Æbler paa Bordet, og sædvanlig spilledes der Kort eller Gætteleg om disse Herligheder. Kortspillet var

1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Alene-hjemme problemer er det hyppigste adfærdsproblem hos gamle hunde. Når en hund bliver gammel, begynder dens syn og dens hørelse at svigte. Hunden bliver derfor mere afhængig af og knyttet til familien. Det betyder, den kan blive mere utryg eller direkte angst, når den lades alene. Derfor kan hunden begynde at give problemer, når den er alene hjemme – selvom den aldrig før har givet problemer

Disse udprægede arbejdshunde stiller store krav til træning, beskæftigelse og aktivering og trives bedst, når de får lov at udfolde sig med deres “speciale”. De egner sig derfor ikke til et liv, hvor de primært er “familiehunde”. Blive deres behov ikke tilgodeset i tilstrækkelig grad, er der risiko for, at hundene vil give problemer – for eksempel i form af alene-hjemme problemer, hvor hunden ødelægger ting, når den lades alene, strejfen, aggressivitet m.m.

Grundlæggende øvelser, trænes intensivt i rolige omgivelser og når der ikke er andre hunde i nærheden. Trin for trin kan man træne i sværere omgivelser, men gå endelig ikke for hurtigt frem. Få hjælp af en træner eller adfærdsbehandler til at indlære øvelserne og anvende dem rigtigt.

40 Naar Engene skulde slaas, begyndtes der i R.eglen meget tidligt om Morgenen, sine Steder Kl Karlene gik forrest, derefter e Storslup, en ung Karl paa en Aar, og Husbonden gik bagest. Strengt Arbejde var det at slaa alt Høet med Leen; men det gik med Liv og Lyst. Vi blev ikke færdige med Græshøsten, før Kornhøsten begyndte. I fællestiden var der Græsmarker, hvor der kun blev Heste græsset; det var Steder, hvor der var lidt Kratskov. Hestene skulde Storslupperne passe; naar der var flere af dem ude at passe Heste paa samme Tid, blev der dreven mange Løjer. En Gang i den ledige. Sommertid, naar Vejret var bekvemt, skulde der stryges Tørv (stryges Taarre). I Tørvemosen havde alle Bønderne hver et Skifte, og nogle Smaafolk havde ogsaa et Stykke. Det var svært Arbejde at være med i Tørvemosen: at ælte Dyndet og køre det paa Trillebøre hen til Læggepladsen og stryge det i forme. Men mange havde alligevel Lyst til det; om det saa var Pigerne, vilde de gerne. ud aa kant Taarre, rejse Tørvene paa Kant. for at de bedre kunde tørres. Efter at Tørvene var blevet halvtørre, skulde man paany i Mosen for at haak Taarre; det er at sætte Tørvene op ligesom en lille Skorsten, to paa den ene Led og to paa den anden derovenpaa. Man kunde ogsaa ringle Tørvene, d. v. s. sætte dem op i luftige Kegler. Og til sidst satte de Tørvene i Klamp, d. v. s. satte flere Tusind tæt sammen i en Stak. En Klamp er omtrent en Meter i Bredden, l1/ 2 Meter i Højden, og Længden kan være forskellig. Klampen spidses af for oven som et Tag, og saa bliver der hængt Halrnbaand paa tværs øverst paa Klampen, og de holdes fast med Græstørv. Paa smukke Sommerdage kom der mange Piger og Karle, og ældre folk og Børn da for den Sags Skyld ogsaa, sammen til Tørvearbeidet i Moserne. Der fik de meget nyt at vide, og der kunde man opleve mange Ting. Utallige er de Løjer, der blev drevet af de unge i Tørvemosen, og somme Tider var de lovlig grovkornede. En Gang var der en gammel Mand, der kom gaaende i Mosen med et

Disse hunde bør kun anskaffes af folk, der agter at anvende dem på jagt, eller folk, der har indsigt i og kan tilgodese hundenes særlige, store behov for motion, træning og aktivering. Hundene er generelt venlige og omgængelige.

Bark Control

One Reply to ““bark kontrol fløjte hvordan man stopper en nabo hund fra barking enheder””

  1. I alle tilfælde – husk bare, at Cujo ikke kan overskride grænser hvis han ikke ved hvad de er. Siden han ikke har lært, endnu, at når man ser fremmede så hilser man på dem roligt – så kan han heller ikke beskyldes for noget.
    Hunden skal ikke være alene i haven. Man er simpelthen nødt til at ændre rammerne, så hunden ikke kan udføre uvanen. Enten er man med i haven, med eller uden snor, eller også lukkes haven af, så der er langt til hækken eller hegnet.
    Der findes mange forskellige anti-gø halsbånd på markedet og der er stor forskel på hvordan de virker. Alle halsbånd der er baserede på “straf” i form af smerte, elektriske shock o.lign. frarådes på det krafigste. Vi anbefaler disse halsbånd, som både virker og er 100% sikre for hunden:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *