“bark kontrol for hunde hvordan man holder op med at holde en hund i at gø i”

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Fælles for de hunde, som giver problemer, når de lades alene, er, at de ønsker at blive genforenet med familien – især den person, som de er stærkest knyttet til. Da de ikke kan gøre noget for at blive det, bliver de frustrerede.

Tænk på dette stadium, hvor meget kontrol du vil have over din hunds gøen? Hvis du stopper din hund fra gøen, vil hvilke risici dette have på beskyttelse aspekt af dit hjem? Nogle gøen er vigtigt både for sikkerhed i hjemmet og hundens sundhed og velvære. Det er den overdrevne eller dysfunktionelle gøen, der bør løses.

madpakker er ok, når man er lille, men når de andre begynder at KØBE deres eget mad, ja så er det slut med madpakken. jeg stoppede omme på stien ved jernbanen. der var en have hvor der altid gik en stor schæfer hund — det synes tilgengæld min mors madpakke var rigtig god ( ikke osten, så vidt jeg husker …o_:). så hunden fik min madpakke i flere år, men det vidste min mor

98 -98 – der var gift med en Ahlefeldt, boede paa Ifelvithgaard, det nuværende Østerholm. lian skal have ladet den første af mine Forfædre her i Landet komme fra Holland. Thomas Sture havde kun een Datter, og hun blev gift med en holstensk Adelsmand, der hed Hans Blome. Thomas Sture var Lensmand, og det blev Hans Blome efter ham. Det var Hans Blome, der solgte Helvithgaard til Hertug Hans d. yngre. Min Forfader, der kom herind fra Holland, hed Peter, og da han var Smed,blev han kaldt Per Smej-det samme Navn, som min Fader bar. Thomas Sture satte Per Smed an paa den samme Ejendom, som æ har. Det Sted her (Smeddestedet) er blevet ved at være fri for mange laster (Byrder). Naar der var Jagt, skulde ingen herfra med at klappe. Men naar der var Klapjagt, skulde Smeden være i sit Værksted, for hven der var noget med, en Sko paa en Hest, skulde han gøre det gratis. Vi havde ingen Dag (Hoveri) at gøre til Præsten. Vi havde fem forskellige Stader, vi kunde vælge imellem, i Kirken, to til Fruentimmer og tre til Mandfolk. Da Hertug Hans købte flartspring, klagede Bønderne i Stevning til Hertugen over, at de ikke kunde læste at betale til hans Smed (Per Smed), hvad de sled op paa Hartspring Marker. Hertug lians lagde da omkring 9 Tønder Land til Smedestedet, og som Skat af det Land, skulde Smeden istandsætte det, som Bønderne sled paa Ilartsprings Land (Jorder); men hvad Bønderne sled op paa deres egen Jord af Smedearbejde, det maatte de selv betale Smeden. Bønderne her i Stevning blev Selvejere sidst i det 18de Aarhundrede; Smeden blev jo ved at gøre Arbejdet for Bønderne, men fik ikke anden Betaling end, at de skulde drive hans Jord, og desuden fik han en Tønde Byg hos hver Gaardmand. Men det kunde ikke gaa for min Fader, og han vilde da ikke længer gøre Smedearbejdet for de 18 store Oaarde! Byen. Saa tog de Jorden fra ham, skønt denne Jord ikke nogen Sinde havde tilhørt Bønderne. Bønderne tog ogsaa Smedjen fra ham, skønt hans Papirer lød paa, at han havde overtaget den efter sin Fader. – Han byggede sig da en ny Smedje, som staar endnu, og som rummer mange Redskaber

Når det kommer til hundeejere, og hvordan de får deres hunde til at holde op med at grave, der som regel to ekstremer for udtalelse: enten hundeejer mener, at vi skal lade hunden være en hund og give ham lov til at udtrykke sin sande hundens adfærd ved at give ham frie tøjler over græsplænen og haver, eller hundens ejer mener, at deres hund ikke har nogen virksomhed, også selv tænke på at grave op i gården og haven, de har arbejdet så hårdt på. Jeg er tilbøjelig til at favorisere den midterste jorden, dog. Hunde har et naturligt instinkt for at grave, men jeg tror ikke, at en hundeejer skal have til at ofre sin græs og blomster til hans hund enten. Jeg ved nu, at hunde og en flot værftet kan sameksistere.

29/4: Våkne lesere har gjort meg oppmerksom på at det ikke kommer godt nok fram at buret IKKE skal fungere som en oppbevaringsplass for hunden. Altså skal døra som regel stå åpen! Selv etter burtrening. Den eneste årsaken til at vi trener på å ha døra igjen er fordi vi ved noen tilfeller må ha det. Som ved bilkjøring, i kennel o.l. Da er det viktig at hunden er vant til det, fra den er valp, så opplevelsen ikke blir traumatisk.  

82 af Vejen; men hvor meget Arbejde der endda var med den, var Kvinderne alligevel glade, bare Hørren var god, og de kunde faa mange Lispund. Ruskningen gik saa ledes for sig: alle Høstfolkene kom ud i Hørren, og fik omtrent hver et Par Alen at tage med sig ned ad Ageren. De slog begge Hænder om den og rykkede den op med Rode og lagde den i Rader. Stod Hørren tykt, var det ikke saa let for J~yggen, og det kunde nok ske, at Bonden eller hvem der kunde faa nogle Svipærinder, kneb ud fra det Hørrusken. – Tit arbejdede man om Kap for at vinde en Times Fritid. Hørren blev liggende et Par Dage, og saa blev den vendt for Frøenes Skyld; derpaa blev den bundet sammen i Knipper, hjemkørt og reeft ( ribbet) i Loen. Det var Karlene, der ribbede, d. e. afrev e Kneiiel (Frøhusene) gennem nogle lange Jærntænder, der sad i et Stykke Træ; et saadant Redskab kaldtes en Reeler (en Hørribber), og det sattes fast med Kiler i firkantede Huller i e Stænnere (Tømmerstolperne) i Loen. De skulde ved den Lejlighed passe godt paa, at Hørren ikke blev speg (speget, filtret), og enhver lagde den omhyggeligt ud i en Hob (Hui) paa Logulvet. Saa bandt Pigerne den op i srnaa limer og kyt (kastede) den uden Døren. – Pigen havde jo sit eget Ilørstykke ude i Marken; hendes flørknipper var blevet mærket, saa man kunde kende dem, og hun maatte nu give for en Lybskskilling Tvebakker til Kaffen for at faa sin Hør ribbet med. Hørren blev nu udkørt til en Tørvegrav og blev sænket (sunken) i Vand,»lagt i Rød«. De bandt nogle Limer, en 6-8 Stykker, sammen i Toppen saaledes, at de stak ud til alle Sider. Dette Bundt blev først udsrnidt: ovenpaa blev den anden hør saa kyt i et jævnt Lag. Naar Reden ( e Ree) var stor nok, smed de nogle Sarre (Græstørv) ovenpaa for at faa Hørren til at synke under Vandet. – Der laa den en Uges Tid eller længer, lige som det var varmt i Vejret til. Det var for at faa det, der sad uden om Hørtaven til at gaa i forraadnelse. Naar Hørren begyndte at lugte stærkt, kom den op af Vandet igen og blev pænt spredt paa Agrene paa Korneller Græsstubbe eller allerhelst paa en Eng : den skulde da

Fulfillment by Amazon (FBA) is a service we offer sellers that lets them store their products in Amazon’s fulfillment centers, and we directly pack, ship, and provide customer service for these products. Something we hope you’ll especially enjoy: FBA items qualify for FREE Shipping and Amazon Prime.

Hundens signaler er vigtige at kunne identificere og genkende hos din egen og andre hunde, både for at opnå bedre forståelse for, hvordan din hund har det, og for at passe godt på din hund, i situationer der presser den.

Dette smertefri antigø system er også blevet bevist at distrahere en hund fra anden dårlig opførsel som at hoppe, grave eller luske væk fra hjemmet. Det er blevet sagt, at Citronella hundehalsbånd er lige så effektive som halsbånd med stød, men er en langt mere human og blid måde at køre et adfærdsændring program.

Jeg ville nok forsøge at finde ud af hvornår han normalt ligger sig – og så komme ham i forkøbet ved at komme op i tempo samtidigt med at du forsøger at skabe kontakt til Cujo og roser ham for det. Igen, han skal få mere ud af at følge med dig, end at lægge sig

Ligesom dig selv, har din hund behov for at komme på toilettet flere gange om dagen. Din hund har brug for at besørge, når den vågner om morgenen, efter den har spist et måltid og med jævne mellemrum i løbet af dagen. Om aftenen skal hunden luftes efter aftensmaden og igen lige inden den skal sove. Aftenmaden skal serveres senest to timer før sidste luftetur.

Gå hen til din dør, når der kommer gæste, og hav din hund i snor. Hold snoren kort, så der er nok slæk på den, så den ikke bliver stram, før hunden hopper op. Når du så åbner døren, vil din hund vil blive afskåret fra at hoppe op. Vent til den stopper med at forsøge med at hoppe op, og bed den så om at sætte sig. Tillad din gæst at kæle med den en enkelt gang, og kun så længe den bliver siddende. Start forfra og gentag øvelsen.

26 ind i en Kro, maatte de gerne sidde tæt inden for Døren paa deres egen Stol; thi ingen vilde have med dem at gøre. Da den sidste Rakker i Hulen i Svenstrup døde, efterlod han to uforsørgede Børn. Huset blev nedbrudt, og Præsten i Svenstrup tog det ene Barn til sig; men hans folk nærede en hemmelig Afsky for dette Barn, ligesom de havde gjort for dets fader, og de søgte paa enhver Maade at undgaa det for ikke at blive urene. De vilde paa ingen Maade have det siddende ved samme Bord som de selv. Da Præsten nu satte sig ned og spiste af samme fad som Barnet, skammede de sig nok; men det var dog først efter lang Tids Nølen, at de kunde finde sig i at spise, sammen med Rakkerbarnet. JORDEJENDOMME OG BYLA VSGILDER. Markerne er nu paa Als overalt omgivne med Diger, hvorpaa der er plantet levende Hegn af Hasse!, Løn og Torne. Denne lndfredning er sket i Slutningen af 18de Aarhundrede ved Udskiftningen; dog er enkelte Hegn atter blevet ryddet. for det meste gaar Køerne løse i Broddene (Indtægterne) i Stedet for at være tøjrede; derfor er der ved Indgangen til hvert Brod, som ligger i Græs, et Malkested ( Maalkestæj) dannet af Lægter. – før Separeringen (Udskiftningen) begrænsedes en Landsbys Marker ved et Dige; enhver f’æste-gaardmands Jord»laa Ager om Ager«med de andre Gaardmænds; men Eiendornszaardcnc havde 5-6 Agre i flæng, d. e. ved Siden af hverandre. Hvor Vejene førte fra den ene Bys Jord til den anden var der i Diget anbragt et Led. En stor Gaard som Majbølgaard havde sine Jorder omgivne med Dige og Hegn, og hvor Landevejen førtes over disse Jorder, var der ogsaa anbragt Led. før Separationen laa Bøndergaardene meget tæt sammenhobede i Byerne, og ved Udskiftningen blev det nødvendigt, at enkelte Gaarde blev udflyttede og nybyggede paa den Jordlod, der var tillagt dem. Ved Lodtrækning blev det f. Eks. i ff erup Sogn bestemt, hvor de, som skulde flytte ud, skulde have deres Jordlod og bygge Ejendommene. Der blev ikke

Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

102 dagsmad. livad de vidste, at Skræddermesteren holdt af, var det Ærter og flæsk, var det Pandekager, saa blev det lavet til Skræddermiddag. Der fortaltes, at en Skræddermester, som havde sagt, at den bedste Middagsmad, han fik, var Ærter og flæsk, havde i 14 Dage hver Dag faaet sin Livret. Var det om Vinteren, at vi skulde have Skrædder, maatte vi flere Aftener i forvejen brænde Skrædderlys. Vi maatte brænde den tynde Ende af, saa Skrædderen kun fik den tykke Ende, som ikke skulde snvppes (pudses) saa tit. Skrædderen havde første Pladsen i Stuen, og naar Persejernet skulde varmes ved Køkken-Skorstenen, og var det en lystig Svend og Pigen munter, kunde der nok stjæles et Kys eller to. Skrædderen var ellers tit en lille spinkel, halt fyr, der sad paa Bordet i Dagligstuen og syede, mens han af og til spyttede en stor Klat i Sandet, der for Renlighedens Skyld laa ved Bordet. Den første Symaskine, der med Bestemthed vides at have været i Brug paa Als, var fra Den brugtes af Skrædder Peder Pedersen i Notmark, og den var indrettet til at sy Benklæder med. Der gik stort RY af denne Skrædder, og Værkfæller og andre folk rejste til Notmark for at se Underværket. Den værste fejl ved Maskinen var, at den syede Kædesting, og der maatte passes paa, at Traaden til Slutning var godt fastgjort. Maskinen udmærkede sig just ikke ved lydløs Gang, da der var Træhiul i den; men sy et Par Benklæder kunde den, og det var jo liovedsagen. Rokkedrejerne ( e Spindhjulmagere) lavede mange Ting, der hørte til et Brudeudstyr, Spindehjul (Spinderok), Garnvinde, Ilaspe, Mangletøj, og mange andre Ting; de fleste var tillige Pumpemagere; alle Pumper var af Træ, og det var da Drejernes Arbejde at bore og lave Pumpeværket; de fleste Pumper var af Elletræ, og den Del, som var i Vandet, kunde holde sig frisk i mange Aar. Værre var det med Overdelen, thi den vilde tage Revner, og naar den blev utæt, var den ubrugelig. Rokkedrejerne arbejdede den Gang meget billigt; der var en Tid, da en Rok kun kostede 4 Kr. Paa Sundeved var de lidt dyrere. – Saa var der Træskomand (Treesk-

267 lig sikres Bogens fremtidige Tilværelse ved, at den indlemmes i Musæet i Sønderborg elle_r i folkemindesamlingen i København. I sin nuværende Tilstand indeholder ttaandskriftet 63 Viser. Den mindre Halvdel af disse er gengivet efter Anders Sørensen Vedels Visebog eller efter trykte flyveblade (Markedsviser o. lign.), som i forvejen kendes; men den større Halvdel af Viserne er ikke kendt i den foreliggende form. Deraf kan nogle godt være afskrevne eller gengivne efter flyveblade; men de er nu tabte eller er ikke fremdragne. Mindst otte af Viserne er optegnede fra folkemunde, og af disse er der nogle, der giver en Sagnform, som hidtil ikke er kendt. ttaandskriftet indeholder altsaa godt 30 helt eller delvis ukendte Viser, og adskillige af dem har aldrig været trykt før. De Viser, som er opskrevne fra folkemunde, røber sig først og fremmest derved, at de mange Steder viser gamle Alsiske Udtryk og gammel Alsinger- Udtale. Som Helhed giver Bogen et Billede af den Rigdom af Viser, som blev sunget paa Als i Aarene omkr Viserne stamme.r fra meget forskellig Tid og bærer Vidne om en højst vekslende Smag til de forskellige Tider. I det følgende gives der Prøver af Bogens brogede Indhold. Der er gamle folkeviser fra Middelalderen som den om»hr. Bjørn Stoldener og Liden Kirsten«, der er en Omdigtning af Oldtidssagnet om Hagbard og Signe; i Visen er det stedfæstet til Sønderborg og Als. Og der er andre gamle f olkeviser med mere eller mindre selvstændigt Indhold, om»oluf Strangesøn og flavburd«,»terningspillet«og»søstre hævner Broder«. folkeviser af et yngre, mere spottende eller klagende Præg har vi i»hr. Iver og liden Kirsten«,»Sorgen, du maat tilbage staa!«og»ungrnø underviser Ungersvend«. Der er en Nyaarsvise til at synge ved Karlenes Nyaarsoptog (»Velkommen Nytaar«) og en Vise, som Peblingene sang ved Godtfolks Døre. Der er en Prøve paa det 17 de Aarhundredes Viser i Hyrdestil (»fiolen blaa«), og der er moraliserende og satiriserende Viser om»modens Daarskab«og giftesyge Piger (»Pigernes Aftensang«), og endelig er der

Hvis han søger ind foran mig i sådan en situation forsøger jeg at komme ind foran med benet for at afskære ham vejen og vise at man ikke går ud til kanten for at kigge/hilse og han skal ikke lære at hilse på folk/hunde på den anden side af vejen, mener ikke man skal skifte vej for at hilse.

262 De blev da alle tilsagt til at møde en bestemt Dag paa Augustenborg Slot; det kaldtes Bødesession. l Hertugens Nærværelse blev Synderne oplæst for de skyldige, og hver fik sin Straf, alt efter forseelsernes Størrelse og Hyppighed. Straffen bestod for det meste i, at Synderen skulde arbejde et bestemt Antal Dage ved Træfældning i Hertugens Skove. Lange Lars lod sig sædvanlig nappe een Gang hvert Aar; han havde da altid en gammel, ubrugelig Bøsse med,»en, der ikke var for god til Hertugen«, som han sagde. – Saaledes maatte Lars møde til Bødesession tyve Aar i Træk; men det enogtyvende mødte han frivilligt. Hertugen spurgte ham da, hvad han vilde denne Gang, da han ikke var paa Listen. Dertil svarede Lars:»Jo, Hr. Durchlaucht, jeg er saa vant til det nu, at jeg troede, det var min Pligt at rnøde«. – Lars vilde nemlig gerne gøre Straffearbejde i Skoven, for der var meget mere at skyde end paa Markerne, og mens han arbejdede her, havde heller ingen Mistanke til ham. Et Aar havde Lars gjort Straffearbejde i Skoven i 40 Dage. Hertugen kom da en Dag med sit følge ridende gennem Skoven, og da han nu fik Øje paa Lars, gjorde han Holdt og spurgte forundret, hvor stor Straf han var idømt.»ja«, sagde Lars i en klynkende Tone,»flr. Durchlaucht idømte mig tre Uger; men jeg har gaaet her ganske alene, og ingen har sagt mig, at jeg maatte være fri, og uden forlov turde jeg ikke bliver bort. Aah, min stakkels Kone og mine Børn!«Hertugen, der var en godsindet Mand, ynkedes over Lars og sagde:»det er jo en stor Uret, der er begaaet mod dig l«derpaa greb han i Lommen og rakte ham en Specie og bad ham gaa hjem til Kone og Børn. – Lars fortalte senere, at han aldrig nogen Sinde havde skudt saa meget Vildt som den Vinter, han gjorde Straffearbejde i Skoven i 40 Dage. En Gaardmand i Oksbøl, der hed Steg, sagde en Gang til lange Lars:»Ilør Lars, du gaar saa meget Skovene; – kan du ikke skaffe mig et Par gode Vognstiærte, saa skal du faa en Mark«. Lars lovede, at han skulde se, hvad han kunde gøre, og en Aften kom han slæbende hen til Steg med de

Men som en start må I undgå at han er alene i haven og kigger efter egern – selvom det er svært her i sommerperioden – men jo mere han vedligeholder adfærden, des længere tid kan det tage af ændre på den – plus det har en negativ effekt på stressniveauet.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *