“bark kontrol citronella hvordan man stopper en hund fra at gø en kat”

253 I Svenskekrigens Tid fandt der rundt om paa Als Plyndringer Sted, som blev udøvet baade af Svenskere og Brandenborgere og Polakker; folk gemte deres Værdigenstande, hvor de bedst kunde, og sig selv skjulte de i Stenkister, under Broer, i Skov og Krat eller i Kornhjælme for at bjærge Livet; i langt senere Tid vistes der i Døre og Bjælker Spor af Sabelhug og Geværkugler, som stammede fra denne grufulde Krigstid. for at narre de plyndrende Soldater spredte man mange Steder Halm og fjer paa Gaden og Gaardspladsen, for at det skulde se ud, som Stedet allerede var plyndret. I Elsttup var der en Kone, der bragte sine Ting i Sikkerhed, og saa splittede hun en Dyne op og strøede fjerene rundt paa Gulvet, saa det saa ud, som der ikke var det mindste at redde. I flere Dage plyndrede fjenden Elstrup By, og mange folk flygtede bort. Kun naar Klokkerne ringede, og naar der var blæst Alarm, var man fri for Plyndring. Det ene svingende Læs blev kørt bort efter det andet. – Til sidst maatte fjenden jo trække sig tilbage, og det maatte gaa i en fart. Der var en Mand, der hed Kristen Jørgensen; uden for hans Gaard stod der en fuldlæsset Vogn, som fjenden vilde tage med sig paa deres skyndsomme Tilbagetog; men Kristen listede sig ud og skar Hammelrebene over. fjenden havde ikke Tid til at bringe det i Orden og maatte lade det tunge Læs staa. Da tog Kristen Jørgensen Læsset ind til sig, og saa mange værdifulde Sager var der i Læsset, at han blev en meget rig Mand. – Paa samme Maade gik det paa et Boel i Dvndved, Disse to Boelsmænd holdtes siden for de rigeste Mænd i Egen Sogn. Under Svenskekrigen bragte Beboerne i lf agenblærg for en stor Del deres Gods op i Kirken, hvor det var i Sikkerhed. Der var den Gang Jærnstænger for Vinduerne, og Døren som fandtes paa den sydlige Side, murede man til; man kan endnu se tydelige Spor af den tilmurede Dør; efter Krigen byggede man Vaabenhuset mod Nord, hvorigennem der nu er Indgang til Kirken. – Da Polakkerne skulde rykke tilbage fra Øen, tvang de en Bonde til at køre et Læs med ranet Gods for dem. To Soldater fulgte med for at passe

Du behøver ikke at sætte dig ind i din bil og køre et andet sted hen. Det kan blot være i et andet rum eller et andet hjørne af parken eller din have. Det kan fx være, at du gerne vil træne din hund i at hoppe op på et bord, men du kan ikke få den til det.

Ja tror han “mangler” at blive sat på plads, men svært at sige når alt andet går nemt, altså træning og “irrettelser” derhjemme (ja et forkert ord) men mangler et, f.eks. han alder Hjalte være når han siger det ect.

238 Mellem Ketting og Gammelgaard ligger der et Højdedrag, der kaldes Skakkenborg, Hele Egnen der omkring var før som oversaaet med Kæmpehøje. Alle disse Høje var beboede af Nisser. Men efterhaanden som man har sløjfet dem, har Nisserne maattet flygte i Huj og Hast og har efterladt deres Vaaben af Sten og Bronze, ja endog Guldsmykker har de ladet ligge. Nogle af de gamle har set Nisserne drage Syd paa, maaske til Bloksbjerg. – Nu er der kun een Høj tilbage, Knoldhei. Her bor endnu den gamle Nissekonge Knold. Til Held for ham er Højen fredet. Hver Midsommernat, naar Blussene tændes, skjuler han sig dybt inde i Højen. Men hver fuldmaanenat sidder han paa Høiens Top og ser ud over sit ødelagte Kongerige; mange Gamle har set ham deroppe: han ryster paa Hovedet, saa hans ildrøde Hue luer i Maanelyset. HISTORISKE SAGN. En Mængde Sagn fortæller om Kulturgenstandes Ophav, f. Eks. hvorledes et Stednavn er blevet til, hvorledes en Kirke eller et Slot er blevet bygget og smykket med Kostbarheder; andre Sagn beretter om Junkere, Herremænd og Præster, og endelig er der ogsaa en hel Del fortællinger om Almuesfolk, som har udmærket sig ved en særlig Styrke eller Snildhed, f. Eks. Krybskytter og lignende folk. Sagn om, hvorledes et Sted har faaet sit Navn: Mjang Sø (eller Mjang Dam) har tidligere været en fortsættelse af Augustenborg fjord, og man skal have kunnet sejle derind. Engang kom en svensk Konge sejlende derind med sit Skib; men han strandede; hans Skib brændte, han selv blev dræbt, og han blev. jordet i en Høj ved Mjang Sø, der siden den Tid kaldes Kongehel. Om den samme Høj fortæller Smed Jørgen Hansen, Asserballe, følgende: Nede i de store Enge ved Miang Sø ligger der en stor Høj, bevokset med gamle, knudrede Egetræer. En gammel

At the other end of the spectrum: some dogs will react so strongly to this device (and other good handheld units), that some people only have to pick it up and let the dog see it and their behavior will stop – even without activating it.

sikke en sur gammel mand. Tænk hva nogle mennesker tillader sig. Kunne forstå hvis din hund rent faktisk havde løbet over til ham at han blev sur(selv om dette ikke giver ham tilladelse til at slå)men at den bare går og hygger sig 3 min…

Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Sørg for, at din hund bliver aktiveret i løbet af dagen – gå lange ture med den og aktivér den med øvelser/træning, som racen er avlet til at finde tilfredsstillelse ved. Hvis den er alene hjemme i ti timer ad gangen, er der ikke noget at sige til, den keder sig og savner selskab. Og så mange timer kan en hund trods alt ikke sove. Skal den være alene, så sørg for at gå.

45 Under Iløstarbeidet havde man mange Løjer for og mange vedtagne Regler; hvis Iføstkarlen huggede en tf orstidsel (en Tidsel med store Hoveder og røde Blomster) af, og Pigen, der tog op efter ham, opdagede Tidselen, skulde han give en Pillekok (en Smaakage) for hvert Hoved paa Tidselen. Men huggede han den af, uden at hun opdagede det, og hun bandt den i Neget, skulde hun give ham en Pillekok for hvert floved paa Tidselen. Traf det at blive Regn, kom Høstfolkene hjem at gøre Baand, lave Baand af Langhalm til at binde Kærvene med, for alt Kornet blev først bundet i Neg, og derefter blev der bundet to eller tre Neg i hver Kærv, naar det skulde ind- køres. – Var det ustadigt Vejr i længere Tid, kunde man ogsaa give sig i Kast med Hørren. – Naar den sidste Stump Korn skulde høstes, stillede Drengene sig op ved den Ende, der var længst fra ttøstfolkene og passede paa, for saa»kom tiaren«. Pigerne vilde nødig binde det sidste Kornneg, for den, der gjorde det, vilde»ingen Kæreste faa det Aar«. Man sagde ogsaa, at den, der bandt det sidste Neg,»fik den gamle Mand«. Iivis man fik en Dreng narret til at binde sidste Neg, drillede man ham med, at han»skulde giftes med den gamle Kvinde«, Det sidste Neg kaldes e Hundneg : det bliver pyntet paa Ophøstningsdagen, og siden køres det hjem med det øvrige Korn. Naar der var ophestet, d. v. s. mejet færdig, kom Iføstfolkene hjem og strøg for Kaalen. Alle stillede sig op i e Kalgaard (Urtehaven), gav sig til at stryge Leen og gjorde Miner til at meje Kaalen, og saa maatte Konen i fluset passe paa at være rede med Tvebakker og Brændevinsbottelen, eller med en rød Snaps. Ellers slog de Kaalene af. Naar Husmoderen vidste, at ttøstfolkene snart havde ophøstet, havde hun gerne en til at holde Udkig efter, hvornaar ttøstfolkene kom. – Samme Dags Aften fik vi gerne Kaffe og Æbleskiver og anden god Mad. Det var Oohestensgilde: tit blev der da ogsaa leget og danset. I Skikkene med ff undeneget og med at stryge for Kaalen regnede man ikke med Tadderen, Boghveden; den

4. Afled opmærksomheden. Når hunden viser interesse for at bide i dig eller noget andet uønsket, henleder du i stedet hundens opmærksomhed på noget, den gerne må bære på og tygge i. Hunden kan ikke bide og have bold i munden på samme tid.

249 ..,., denne fandt sine Ting i hendes Kurv. Af Sorg over sin Vanære druknede Katrine sig i en Dam, der laa paa Junker Ravns Mark i Stevning, og denne Dam hedder den Dag i Dag Trindøffe/ efter den druknede Pige. Junker Ravn tog sig dette nær. Han giftede sig ikke med den onde Frues Datter; men han lod Kathrine begrave i sin Skov. Der kan man endnu se Polden ( Oravtuen) over hende. – ffertug ffans den Yngre havde 23 Børn, og han vilde gerne skaffe dem Jordegods allesammen. Derfor købte han 17 Adelsslægter ud fra deres Godser paa Als og Sundeved. Den sidste Gaard, han vilde købe, var Mellegaard (d. e. Melwithgaard; foruden Oaarden laa der ogsaa en Landsby, der kaldtes Melwith, og Stedet, hvor Landsbyen laa, hedder stadig Melie; naar de skal ud paa den Mark, siger de endnu: u o Melie, og man taler endnu om Melieskov). – Da Hertug Hans nu vilde købe Mellegaard med tilhørende Bøndergods, var der en Adelsmand paa den, som nødig vilde af med den, da han ikke trængte Hertug Hans d. Yngre (efter Maleri paa Sønderborg Slot). til at sælge den. Hertug Hans maatte stadig byde højere, og den blev ham derfor meget dyr, inden han fik den købt. Da han tog bort, sagde han til sine Ledsagere:»Det var et hart Spreng : men derfor skal Oaarden ogsaa herefter hedde Hartsorene«. Saaledes kalder Egnens folk den ogsaa endnu; men Oaardens Navn skrives nu Hjortspring. Hertug Hans nedrev derefter hele Melie-By, og Beboerne fik Byggeplads ude paa Klinkbiærg: de blev Kaadnere og fik nogle smaa Landbrug. Endnu den Dag i Dag kalder man Beboerne i Klinkbjærg: De Nvkaadninger.

Denne kommando er ligesom “bliv” kommandoen og man træner det faktisk på næsten samme måde. Du vælger bare at bruge “vent” hver gang hunden skal fortage sig noget. Lad os sige i står på en græsplæne og du har din hunds yndlings bamse og din hund hopper og gø’er for den kan jo bare SLET ikke vente med at få sin bamse. Her får du hunden til at sætte sig ned og så laver du håndtegnet “vent” (flad hånd mod hunden, ligesom når du giver en high five) når hunden er stille og sidder pænt så kaster du legetøjet. På den måde opnår din hund en helt ny selv kontrol og den lære også at slappe af i situationer og mindsker sin risiko for at blive stresset.

51 REDSKABER OG HUSDYR. Vore Markredskaber var efter gammel Skik. Ploven var jo en forældet, klodset Hjulplov. Det var helst en krumvokset Egegren, der blev dannet til Handved, til at holde Ploven ved; derigennem var der stemmet et langagtigt Hul, hvorigennem Bemen gik, og som var forsynet med 2 Kiler, Gamle Redskaber (Sønderborg Slot). en for oven og en underneden, saa at Bømen kunde kiles op og ned. Bømen var et temmelig langt Stykke, for det meste af Asketræ, bagtil firkantet og fortil rundt; bagtil var stemmet et langagtigt Hul til Sulen og lidt længere fremad et mere ligesidet Hul til Langlærnet: saa var der boret Huller i det runde Stykke af Bømen til at sætte Dvbstikken i, det var en Jernbolt, der brugtes til at holde Ploven fast ved Forploven. Paa Sulen var e Muldfjel fastheftet saaledes at den kunde hæves og sænkes; den holdtes i en vis Afstand fra e Handved med en Jærnvinkel for at give en fure.

Ikke bare de åpenbare, skadelige tingene, som ledninger og giftige stueplanter. Men sko og ting som man (jeg!) vanligvis har slengende rundt på gulvet. Hvis valpen opplever at det er gøy å tygge på sko én gang, øker sjansen for at den vil gjøre det samme neste gang den ser et par sko. Har du barn i huset, kan du nå gi en plausibel forklaring på hvorfor de ikke må ha lekene sine slengende rundt. De vil bli tygd i stykker!

En effektiv og sikker metode til at standse overdreven gøen er med et halsbånd som indeholder en uskadelig væske. Det har en spray, som sprøjter uskadeligt væske på din hund, for at korrigere dens adfærd. Halsbåndet er fjernbetjent, og du kan udløse sprayen, når du vil sende en besked til din hund om hans opførsel.

1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

91 =—–= hang de gule Skørter med røde Striber, og om Livet havde de en grøn Formet. Gik de uden for Huset, havde de ff oiklæ, et fint tilvirket Hovedklæde, paa. Hjemme derimod havde de en ff øll, et kruset Kattuns Hovedtøj. Med Mændenes Klæder er der i Tidens Løb sket en Del Forandringer. I gammel Tid blev der næsten udelukkende baaret hjemmelavet Tøj, der blev syet af Hjemmeskræddere. En Klædning til ældre folk var e Rok, en meget langskødet frakke, som naaede helt ned til midt paa Underbenet; derunder bar de en Tosels Vest, tit graamelerede Bukser, og paa Hovedet en høj Hareulds Hat. De unge bar e Koit (Trøjen), som var saa kort, at den kun lige kunde naa til lidt over Bukselinningen. De bar paa Hovedet en Kasket af Ulden tøj og senere af Klæde. – Til Dagligbrug syede Skrædderen Kasketter og Kabyser(Kapyser). Kabysserne var rundpuldede Kasketter, ofte af Læder, med Ørelæpper til at binde ned om Ørerne. Senere kom der i Købstæderne Kasketmagere, som fulgte de vekslende Moder for dette Beklædningsstykke. Overkjoler til Mandfolk kendtes ikke, men bedre stillede Folk havde et Slag, som hæftedes fast om Halsen og knappedes ned foran; paa et Køreslag var der Huller til at stikke Hænderne igennem. Mandfolkene var i Regelen forsynede med gode Underklæder, Undertrøje og Underbukser af hvidt Vadmel; mange Steder sad Mandfolkene om Aftenen inde i Undertrøjeærmer. fra Tiden omkring 1870 fik mange deres Uld lavet til Tøj hos Farveren, mens andre solgte Uld og købte Tøj i Stedet. frakken blev ombyttet med Jakkebeklædning, og efterhaanden fulgtes Købstadsmoden fuldstændig. Kirsten Eriksen fortæller om Kvindernes Hovedtøj i Notmark Sogn: De ffølle (Huer), Kvindfolkene havde paa, de var gerne af Kattun; det var en lige Bitte Kattun, et halvt Kvarter bredt, og saa langt, at det kunde naa ned over Ørerne, og desuden i Nakken et rundt Stykke, der var lige ved den nedre Kant; de to Stykker blev saa sammensyet og kantet med en Strimmel rundt om. Og saa syede de et Baand, de sømmede af den samme Slags Tøj (det var gerne en 3 Tommer bredt), i ved hvert Øre og bandt dem i en Sløjfe under Hagen.

75 sat ind til op paa Dagen. Naar der saa blev Tid, kogtes der noget haard Vandgrød af Byggryn; der Blodet i; nogle hakkede Løg og nogle Kryderier blev rørt i Grøden sammen med Salt. Imidlertid havde Slagteren Iaaet Skindet trukket af de slagtede f aar, og de hængtes saa op paa Kroge ved Hjælp af en Svingel, der var stukket gennem Bagbenene. Indvoldene toges ud paa flade Trug, og saa maatte vi skynde os at faa dem skilt ad, før de blev kolde. Alle de tynde Tarme kunde hales, og det kunde gaa rask, naar man var forsigtig. Tarmene blev saa omhyggeligt rensede og lagt i Vand, hvori man kom en Visk af Suppeurter, Laurbærblade og Salt. Der var en tyk Tarm, der var lukket i den ene Ende; den blev omhyggeligt skrabet med en Kniv, og den blev stoppet med noget af Kødet, mest Hjørner og Trevler, der blev skaaret fra ved de Stykker, der skulde røges. – Al Kødpølsemaden. blev, før man fik Kødhakkemaskine, hakket med en Økse og sakset med en Sakser, en Krumkniv, hvorefter der kom Kryderier, især Peber, Salt og lidt Salpeter, i, og derefter blev det dygtig æltet. Det blev saa stoppet i de Tarme, der havde staaet i Vand. Naar de blev godt fast stoppet og saltet nogle Dage og derefter røget, var det rare Pølser at have til Brødet om Sommeren. Lungerne af faarene brugtes ikke; men Hjærter, Nyrer, Lever og hvad Kød der sad ved Indvoldene blev kogt, hakket, æltet med Krydderi og Salt, lidt af Greverne og dygtig med Løg, og saa blev det stoppet til en Slags Pølse, der spistes frisk (fersk) og smagte ganske godt paa Brød. – Somme Tider blev Indvoldsmaden skaaret i Smaastykker og sammen med Maverne sat hen i en Potte med fedt og Eddike, og det blev spist til Kartofler. I Maverne skar vi for det meste et Hul paa den ene Side og fik Urenheden ud; saa vendte vi dem og syede dem til; de blev puttede i Kalkvand, hvor de stod en halv Times Tid, saa kunde man skrabe dem godt rene. Og saa kunde de stoppes med Pølsemad. – Hen paa Eftermiddagen kom Slagteren igen og skar de slagtede Dyr i Stykker. Om Af-

136 havde vi da et lille Bord staaende indenfor Køkkendøren i Dagligstuen. Der sattes Kaffekedlen ind og en Kumme kogt fløde med en gammeldags flødeske i; der stod Moder saa og skænkede Kaffen af Kedlen og fyldte fløde i. Naar Kaffen var drukken, skulde Kreaturerne ses, og i Mørkningen fik Selskabet stegt lstebond (Pølse) og Ribbenssteg med Kartofler og Rødbeder og derefter noget hjemmetørret frugt, der var kogt og jævnet, med noget Saftsaus. Karlene (Mandfolkene) spillede Kort, og Kvinderne strikkede, og naar de henved Kl. 10 skulde hjem, fik man Kaffe med Tvebakker til. LIVETS HØJTIDER. Naar Børnene havde naaet den voksne Alder, laa det de fleste forældre paa lijærte at faa dem godt gifte og forsørgede. Det var ikke saa sjælden, at de Unge i den lienseende selv vilde gøre deres Valg og kun tage den, de havde fattet Godhed for, og syntes deres forældre om Partiet, gav de med Glæde deres Velsignelse til forbindelsen. Men tit var det forældrene, der havde det første og det afgørende Ord ved en Forlovelse. I saa fald var det Velstand og Medgift, der blev set mest paa. En ung Mand, der var Arving til en Gaard, skulde gerne ægte en Gaardmandsdatter med god Medgift og stort Udstyr. Og kunde der paa den Maade forenes to Gaarde, var det saa meget bedre. At en Gaardmands Søn eller Datter blev gift med en Husmands, eller at en flusmandsdatter kom ind paa en Gaard, blev betragtet som et forfejlet Giftermaal. For at faa en retskaffen Forlovelse bragt i Stand, benyttedes tit en gammel Faster eller Moster i f arnilien; hun havde Indsigt i familielivet og var egnet til at gribe ind med Omtanke. Var der ikke saadan en familietante, benyttedes Landsbyens Skrædder. lian gik jo i sit liaandværk fra Iius til flus. og han vidste altid Besked med, hvor der var Velstand. Naar Skrædderen sad og syede paa Dagligstuens Bord, kunde han nemt finde Lejlighed til at give Konen i liuset gode Raad og faa Sagen bragt i Orden mellem Forældrene og de ældre

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Opmærksomhedssøgende adfærd. Lediggang og kedsomhed er roden til alt ondt – det gælder også for hunde! Hvalpen finder hurtigt ud af, at et par velplacerede bid i anklerne får farmand op af sofaen. Undgå at “belønne” hunden for dette ved at forebygge, at denne situation overhoved opstår (uheldig opmærksomhed er stadig bedre end ingen opmærksomhed!). Tilrettelæg hundens dag, således at den er aktiveret og træt, når du gerne vil være i fred. Så kan du med ro i sjælen ignorer evt. forsøg på at få din opmærksomhed.

Desværre har det ingen effekt på lige netop min hund – men det er jo nok ikke halsbåndets skyld. Hundens gøen er udløst af stress og af konkurrence med mine andre hunde, så jeg har valgt at løse problemet ad anden vej. Men det var interessant at prøve med halsbåndet.

Follow the points as mentioned above so that you don’t have to repent in future for any unworkable purchase. Any useless product can cause harm to your beloved pet and also waste your money along with pain to you and your pet as you must be emotionally attached to your furry friend. Be particular before finalizing any device so that you and your pet both can enjoy in future.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *