“vogter ved petsafe mini bark kontrol hvordan man stopper en hund fra at gøle hos folk i dit hus”

Hunde bider som regel i snoren (hundesnoren), fordi de er opstemte eller frustrerede og dirigerer deres opstemthed eller frustration mod føreren. I nogle tilfælde kan bid i snoren dog også skyldes kedsomhed ved f.eks. øvelser eller træning, hvor hunden skal være i hundesnor.

Blir valpen redd for noe og løper mellom bena dine, la den gjøre det. Ikke løft den opp eller lag noen sak ut av det, men la den få gjemme seg. Det er veldig viktig å aldri presse noen (ikke en voksen hunder heller!) inn i situasjoner de ikke vil være i. Men heller koble det hele med noe behagelig. Gjøre sitasjonen mindre skummel.

Derfor vil vi fokusere på at blive i plads, siddende går det ok indtil folk kommer tæt på og blive i plads når vi går forbi nogen, samt at han skal hilse når vi hilse og/eller peger, så han ikke “går i flæsket” på dem uden de ved det eller har indbudt til at ville snakke.

Hvis hunde er aggressive over for fremmede mennesker skyldes det oftest, at de er frygtsomme eller bange. Hvis din hund er frygtsom overfor fremmede, kan der være flere årsager til det. Det kan blandt andet skyldes, at hunden ikke er blevet tilstrækkeligt præget på og socialiseret til mennesker hos den opdrætter, som hunden kom fra – eller at du ikke jævnligt har ladet hunden komme ud blandt andre mennesker i en længere periode, efter du fik den hjem. Hunden har derfor ikke tidligt i livet lært at overvinde sin frygt for fremmede.

De enkelte dele af kropssproget og mimikken, og betydningen af dette, gennemgåes i det følgende. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at hunden ikke kun bruger et signal ad gangen, men ofte en kombination af flere signaler.

Gøen kræver dog ikke altid en stor afbryder. Du kan bruge dagligdags genstande. Hvis din hund gør tæt på dig, så smæk skabsdøren eller en skuffe, så støjen distraherer eller tager opmærksomheden. Gør ikke noget udover dette, og fortsæt som normalt. Dette kan virke specielt godt, når en hund gør af simple grunde, som for at blive lukket ud. Du ønsker ikke at skræmme hunden, bare hurtigt ændre dens sindstilstand og ændre fokus. Den skal ikke se dig tage objektet eller lave støjen. Den har tanke nok til at tænke, at den uønskede gøen skaber forekomsten af støjen fra dig. Husk – hunden må ikke relatere det til dig, men til den generende gøen. En vigtig del af dette er, at hvis du taber eller kaster en genstand, bør det ikke ramme hunden, men jorden for dens fødder. Du bør også lade den ligge et stykke tid, så den ikke relatere det til dig. Husk dog også, at du skal være i stand til at forstå og omsætte de forskellige former for gøen. En af dens gøen kan være – jeg nødt til at gå på toilettet. Så lære at forstå tonen i gøen eller støj, den laver.

For at undgå frygtrelaterede hundbid, bør man socialisere sin hvalp tidligt, så den vænner sig til forskellige mennesker, dyr og situationer. Herved mindskes risikoen for angstlidelser og andre adfærdsproblemer også, hvilket i enden kan mindske risikoen for at hunden bider (både som hvalp og som voksen).

Du har helt ret – det er også en større udfordring når der er flere hunde. Det handler om de ikke må være der sammen uden opsyn – netop fordi de trækker hinanden med. Det bedste man kan gøre er, at finde ud af hvilken hund der oftest starter med sin gøen, ofte er der én i flokken som er mere vagtsom og “fremme i poten” end andre. Så starter man arbejdet med den hund først, og dernæst de andre – dvs. én ad gangen i haven, med fokus på succes ved ikke at gø – som beskrevet tidligere. Når alle hunde mestrer det, kan de igen være ude sammen. Ja – en langsommelig og tålmodighedskrævende proces – men der er desværre ingen smutvej når man har mange hunde som alle gør… Nogen gange er det nok at have fokus på den hund som starter det – når det er trænet væk der, så kan det være “nemmere” at få de andre stille – men ellers er det den lange enkeltvise vej frem.

Konstant gøen uden synlig grund, kan få på dine nerver og forårsage irritation. Men det er vigtigt, at du som ejer bevare roen og ikke denne frustration ud på hunden. For hvis du er frustreret eller irriteret hunden kan gå at kopiere denne adfærd. Prøv først at genopfinde stilhed før hunden til at arbejde.

The company behind this produce does seem to have participated in some fairly aggressive marketing and supplying discounted or free units to people in exchange for reviews – this is something I always like to watch out for.

We saw some of you had questions about how the collars work, so here’s some video tutorials on how to set up your collar and how to use it properly. There’s one on how to recharge the battery as well 🙂

Ja what to do ? Jeg slog bedømmelser fra da jeg havde min gamle hund oprettet, det var da hg havde det gamle udseende. Nu når jeg har fået oprettet reba, synes jeg det kunne være vildt hyggeligt bå…

275 De Tjener de var – og straks en skøn Jomfru for barn mon staa. – De Tjener de maatte vider kom(me). 2.»Skøn Jomfru, skøn Jomfru spil Telling [Terning) med mæ, – Roser og ædelige Blommer – min høicne Hat sætter jeg mod dig – De Tjener de var – min hølene Hat sætter jeg mod dig. – De Tjener de maatte vider komfrne)«. 3.»Din høiene Hat triner jeg under fod, og mine smaa Handsker sætter jeg derimod«. 4. Den første Telling over Tavelbo(r )d rand, skøn Ridder han tafte, skøn Jomfru hun vand. 5.»Skøn Jomfru, skøn Jomfru spil Telling med mæ, min Sadel og min Hest; sætter jeg mod dig«. 6.»Din Sadel og din Hest triner jeg under Fod, og mine Ouldtoffel [Tøfler] sætter jeg derirnod«. 7. Den anden Telling over Tavelbo(r)d rand, skøn Ridder han talte, skøn Jomfru hun vand. 8.»Skøn Jomfru, skøn Jomfru spil Telling med mæ, og mine siv Skif [syv Skibe] sætter jeg mod dig«. 9.»Og dine siv Skif triner jeg under Fod, og min Ouldkron(e) sætter jeg der irnod«. JO. Den tredde Telling over Tavelbo(r )d rand, skøn Ridder han tabte, skøn Jomfru hun vand. 11. Den Ridder ganges ad Oaarden ud, ham falder de modige Taarer paa. 12. Den Ridder faldt paa sin bare Knæ:»O Herre, o Herre, spil Telling med mæ (hjælp mig i Terningspillet]. 13. Saa kom der en Røst af Himmelen ned:»stat op, skøn Ridder, spil Telling meer«. 14.»Skøn Jomfru, skøn Jomfru spil Telling med mæ, min (h)videne Hals sætter jeg imod dig«. 15.»Din hvidene Hals triner jeg under fod, min Ære og Tro sætter jeg der irnod«. 16. Den fjerde Telling over Tavelbo(r)d rand, skøn Jomfru hun tabte, skøn Ridder han vand.

Ja men hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde og nyde denne hersens dejlige hakkebøf, millionbøffen eller hvad det nu måtte være og få et lille stk. ben i munden. Alt for ofte bliver hvert i fald hakket kød lavet af afpuds i mere eller mindre grad og det ringste kød.

Alle hunde er skønne, uanset om det er race- eller blandingshunde. Hunde af blandingsrace kan være lige så gode familiehunde som racehunde. Det er dog sværere at forudsige, hvordan en blandingshund kommer til at udvikle sig – især hvis man ikke kender begge forældredyrene. Denne usikkerhed gælder ikke kun hundens størrelse og udseende, men også dens mentale egenskaber. Man bør derfor være opmærksom på, hvilke racer, som indgår i blandingshunden, da særlige karaktertræk fra disse racer kan slå igennem i forskellige kombinationer hos de enkelte hvalpe i et kuld – eventuelt på et senere tidspunkt i hundens liv. Specielt skal man være opmærksom, på om der i blandingen indgår racer med særligt udprægede karaktertræk, som kan være uheldige, hvis de kombineres med visse andre egenskaber – for eksempel hvis voldsomt temperament, som ses hos visse terriere, kombineres med stor fysisk styrke, eller hvis tendens til nervøsitet, der blandt andet ses hos Collie, kombineres med stærk tendens til vagtsomhed.

84 ren var lang og fin i Taven var liusmoderen dog glad, for saa kunde der laves fin og stærk Væv (Vøw). Et Krydderi var den gode Mad ogsaa – de fik Risvælling og Æbleskiver eller Suppe og Kød -, og mangen Skagepige glædede sig til sin Taar Kaffe og en Svingom, naar Karlene kom om Aftenen. En Tvebak med Smør og en Snaps faldt der af til saadan en flink Karl. Og flusmoderen og Lillepigen besørgede Malkningen om Aftenen, saa Skagepigen kunde more sig Hørren behandles (Hagenbjærg). efter den anstrengende Dag. – Det laa altid til de unge at lave Løjer, hvor saa mange kom sammen. Naar Karlene ved et Braadegilde fik sig et Midlav (en Middagssøvn), kunde en Pige liste sig ind i Loen og blande de sovende Karles Træsko sammen i een Ilob, hvad der bragte almindelig forvirring, naar de kaldtes op af Søvnen. Ved Skagegildet gjordes der Gengæld; under Kaffepausen blev Skagefødderne skjult og Skagetræerne blandet sammen. Det skete ogsaa, at Karlene ved flørbrydningen bandt en dobbelt Lok (en daaffel Lok), idet de bandt to smaa Knipper sammen til eet. Naar saa en af Pigerne ved Skagningen fik denne Dobbeltlok, drillede de hende med, at hun fik Tvillinger.

Når din hund gør af andre forbipasserende, fugle, flyvemaskiner eller måske, for dig, ingenting, så er adfærden selvforstærkende. En selvforstærkende adfærd gentages igen og igen, og øger både styrke og intensitet i den selvsamme adfærd – at gø! Hunden bliver derfor afhængig af at gø.

Jeg vil gerne reklamere lidt for denne side. Det er et projekt lavet af europæiske dyrlæger for at formindske antallet af bidskader hos især børn. Det er lige lanceret i Danmark, af Den Danske Dyrlægeforening.

Præcis sådan en gammel idiot som ham, er med til at ødelægge hele min opfattelse af ældre mennesker. For jeg er virkelig os træt af pensionist terrorister som en anden kaldte dem. De der gamle sure mennesker der kun går op i hvad andre skal og bør!

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.

At man er førstegangs hundeejer behøver jo ikke at betyde at man er dårligere til at træne eller opdrage en hund. :5up: Det lyder somom I har de bedste forudsætninger for at gøre det godt, fordi I har lysten og ønsket om at lykkes.:blink:

Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

98 -98 – der var gift med en Ahlefeldt, boede paa Ifelvithgaard, det nuværende Østerholm. lian skal have ladet den første af mine Forfædre her i Landet komme fra Holland. Thomas Sture havde kun een Datter, og hun blev gift med en holstensk Adelsmand, der hed Hans Blome. Thomas Sture var Lensmand, og det blev Hans Blome efter ham. Det var Hans Blome, der solgte Helvithgaard til Hertug Hans d. yngre. Min Forfader, der kom herind fra Holland, hed Peter, og da han var Smed,blev han kaldt Per Smej-det samme Navn, som min Fader bar. Thomas Sture satte Per Smed an paa den samme Ejendom, som æ har. Det Sted her (Smeddestedet) er blevet ved at være fri for mange laster (Byrder). Naar der var Jagt, skulde ingen herfra med at klappe. Men naar der var Klapjagt, skulde Smeden være i sit Værksted, for hven der var noget med, en Sko paa en Hest, skulde han gøre det gratis. Vi havde ingen Dag (Hoveri) at gøre til Præsten. Vi havde fem forskellige Stader, vi kunde vælge imellem, i Kirken, to til Fruentimmer og tre til Mandfolk. Da Hertug Hans købte flartspring, klagede Bønderne i Stevning til Hertugen over, at de ikke kunde læste at betale til hans Smed (Per Smed), hvad de sled op paa Hartspring Marker. Hertug lians lagde da omkring 9 Tønder Land til Smedestedet, og som Skat af det Land, skulde Smeden istandsætte det, som Bønderne sled paa Ilartsprings Land (Jorder); men hvad Bønderne sled op paa deres egen Jord af Smedearbejde, det maatte de selv betale Smeden. Bønderne her i Stevning blev Selvejere sidst i det 18de Aarhundrede; Smeden blev jo ved at gøre Arbejdet for Bønderne, men fik ikke anden Betaling end, at de skulde drive hans Jord, og desuden fik han en Tønde Byg hos hver Gaardmand. Men det kunde ikke gaa for min Fader, og han vilde da ikke længer gøre Smedearbejdet for de 18 store Oaarde! Byen. Saa tog de Jorden fra ham, skønt denne Jord ikke nogen Sinde havde tilhørt Bønderne. Bønderne tog ogsaa Smedjen fra ham, skønt hans Papirer lød paa, at han havde overtaget den efter sin Fader. – Han byggede sig da en ny Smedje, som staar endnu, og som rummer mange Redskaber

Please Note: Prices, promotions, styles and availability may vary by store and online. Inventory is sold and received continuously throughout the day; therefore, the quantity shown may not be available when you get to the store. This inventory may include a store display unit. Online orders and products purchased in-store qualify for rebate redemption. Rebates are provided in the form of a Menards® Merchandise Credit Check valid towards purchases at any Menards® retail store. Not valid for purchases on MENARDS.COM®.

160 Dokkelsban (en lille Dukke) paa et Telle, og rundt om det laa Hovederne af de mange Høns, og hun bad om en Skilling til det lille Barn; – hun fik sig’ ogsaa en god Dagløn ved at gaa og være Nar. Om Mandagen var der ikke saa lidt at rydde op, og saa kom der nogen fra hvert Sted for at hente det Tøj, man havde laant i Bryllupsgaarden, og de blev opvartede med Levninger, derfor kaldtes ogsaa denne Dag i Nørreherred for Knavgilde eller Knagegilde, d. e. Gnavegilde eller Knokkelgilde. Det skete ogsaa, at der var lidt Dans denne Dags Aften. Der var stor Ulejlighed ved saadan et Gilde; men Omkostningerne formindskedes ved, at man i Bryllupsgaarden bagefter havde mange Skinker at sælge, og Musikken betalte de dansende jo selv. I nyere Tid brugtes ofte til Bryllupper et meget stort Telt, som kunde rumme omkr. 150 Personer; men ved Regnvejr kunde Teltet ikke altid holde tæt, og ved alt for stærk Varme var det heller ikke behageligt. Naar man betænker al den Uro og Sjov det voldte i en Gaard, hvor familien, der maaske havde Børn og gamle Folk i Huset, ikke fik ordentlig Søvn eller Hvile i hele otte Dage, naar man betænker de mange Mennesker, der hver Dag skulde bespises, hvormeget der gik til af alle Slags Ting, kan man godt forstaa, at de fleste falk efterhaanden blev kede af at holde Bryllup hjemme i Gaarden. I Ulkebøl Sogn begyndte man først med efter Vielsen i Sognekirken at køre ind til Sønderborg og holde Bryllupsgilde i en Gæstgivergaard; i de nordlige Sogne tog man til Nørborg. Men efterhaanden som Kromændene paa Landet fik indrettet flere store Sale i deres fluse, holdtes Brylluppet i en saadan større Kro paa Landet I Aarene blev det især i Sønderherred mere og mere Brug at afholde Bryllup i en Kro med Dansesal. Der blev saa truffet Aftale med Værten, hvad han skulde have for hver Person at beværte fra Middag til Morgen. flan gav saa Suppe, Kød, Steg, Tærte, Vin, Kaffe, Punsch, Tobak, Cigarer o. s. v., alt for en Pris af 4 Kr. for hver. Ved saadanne Bryllupper blev der givet en Del Foræringer af for-

11 HERSKABET. Als Nørreherred var kongeligt Len, og Sønderherred var Hertugen af Augustenborgs Len. I Nørreherred, hvor Bønderne stod under Kongen, var de fri for Hoveri og havde ingen Kornleverance; men de betalte nok lidt mere Grundskat. Hertugens Bønder og Kaadnere (Husmænd) var alle hoveripligtige, og det var just ikke Srnaating, der forlangtes af dem. Et Boel (en Gaard) havde Pligtarbejde paa Herregaarden, naar der blev foretaget Istandsættelser, naar der blev tækket, lagt Logulv o. s. v.; 3-4 Dage maatte Gaarden stille to Mand som Klappere ved Klapjagt. Man skulde fra hver Gaard pløje 5 Hovbyt, d. e. omkr. 6 Skæpper Land, høste med Karl og Pige i 3 Dage, køre Korn ind med Karl og Pige 3 Dage. Og saa var der endda en hel Del med at køre Brænde til Slottet, flytte for Hertugen til Graasten og meget andet. før Udskiftningen eller Separationen var det næsten umuligt for en Søn at overtage faderens Ejendom, da de ikke kunde leve paa samme Gaard, langt mindre betale Skatterne. Ejerne gik stundom fra det hele og lod alt ligge, og Øvrigheden maatte saa overtage den forfaldne Ejendom og se at faa den afhændet til en Mand, som kunde yde Skatterne. En Gaard i Helleved paa 50 Tdr. Land var i saa daarlig forfatning, at Ladebygningerne var afstivede med store Egepæle for ikke at falde helt sammen. Manden løb fra hele Redeligheden. Nu fik Øvrigheden opsnuset, at der i Stevning boede en halvgammel Gaardmandssøn, som havde lært at lave Træsko og havde puget og sparet i mange Aar, saa han ejede en lille Kapital. Han blev stævnet for Retten og fik Paabud om at overtage Ejendommen. Da hans fader med

Sidst men ikke mindst, er der naturligvis også de hunde som keder sig bravt (også i haven), og derfor selv starter en ”fest” ved at begynde at gø. I bedste fald kommer ejeren løbende ud og siger noget, og det kan være nok belønning for hunden, så fortsætter når den keder sig.

Man kan hjælpe en usikker hund til ikke at gø helt så meget ved at træne med menneskefiguranter, altså “træningsgæster”. Dermed kan man på forhånd aftale, hvornår gæsten ringer eller banker på eller kommer ind på området. Når du træner udendørs, er det en god idé at have hunden i snor, så den ikke kan løbe frem mod gæsten, og du dermed ikke kan styre situationen og træningen. Forebyg så vidt muligt, at problemet opstår, hvilket betyder, at du er i gang med at træne eller lege en stille og rolig leg med hunden, når gæsten ankommer.

172 172 –»Op aa sniif!«barnet:»sønden Riif (Ribe)!Hvad gjorde du dær?sorte Æg og hvide!rlvad for nogle skal æ ha?de sorte Skide!«Naar den voksne saa klemte haardt til, skyndte Barnet sig at sige:»nei, de hvide!«-og saa slap det ud af Kniben. Somme Tider bestod Morskaben blot i at sige gamle Remser som denne: E Præst og e Dien di slavtet et f aar; e Ronvær stod aa brægt; e Dien han var saa snært for e Aas (Bagdelen); e Ronvær ga ham et Put (Spark, Stød); e Præst bløw bangg, han Iøf aa smid e Trææsk (Træskoene). Nu kommer der en Remse, min fader har lært mig, fortæller Kirsten Eriksen; men det er lidt svært at fatte Sammenhængen: Æ kaa sei dei lisaa godt som et Rim: Niels Tyske fro Meilfart hæ stol vo Svin; han tov dem oll baade stua aa smo, Han tænt, han vil te Fyn aa go; han kom saa hinklen, han rend saa skrinklen udi en Hast.»Min kiære Brua, løn. mæ en Hest, Niels Tyske fro Meilfart hæ stol vot Flæsk.«Bue! (Bodil) sva da, hon va ind:»i By J samle Kvind, I samle Kvind, I laue Mad.«Da bløv Rasmus Pæsen glad. Rasmus Pæsen tov sin Hamme aa Tang, slov Bue! o e Bien, te ho begyndt aa lam.»guds Fred, god Dav, e sis! æ va hæ, da bai æ, aa no beie æ egen: Gud ske Lov, min Søn Jakob æ kommen hjem med sit Gjøretøl: han kan gjøre Grikker til Grisehaler, Støvler til Storke, Vindkiyve (Vindskeder) til Kiærnelaage. lian kan prer ke (prædike) ligegodt som den store Mand, der var her tilforn, med sin, Ront, med sin Snont, med sin Snørrebasselont, hans egen Haand æ vnnerskrøven«.

I sådanne situationer, ville jeg dreje rundt så snart snoren strammes og gå væk fra menneskerne. Bare et blødt drej. Hvis du ved at han vil ende med at reagere, så kan du også dreje af før snoren strammes – og hvis Cujo drejer med (du skal selvfølgelig være i hans synsvinkel) uden at snoren strammes, så ros ham for det. Efterhånden kan i komme tættere på mennesker og hunde, og ende med at gå forbi. Altid masser af ros (uden at piske en stemning op) for at han vælger dig og ikke andre

Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Det er en udbredt misforståelse, at tro at hvalpen kan blive syg, hvis tages med ud før den er færdig med hele sit vaccinationsprogram. Hvalpe fra gennemvaccinerede tæver skal vaccineres i 8 og 12 ugers alderen, mens hvalpe fra ikke vaccinerede tæver skal vaccineres i 8, 12 og 16 ugers alderen. Er du i tvivl så spørg din dyrlæge.

18 Og alt mit Sølv og Guld i store Masser begrov jeg dybt paa Als i Jordens Skød; til København det kom i fjorten Kasser, det Budskab gr uligt i mit Øre lød. Og mine Heste af den bedste Race, som i Triumf mig’ ofte førte frem, med dem man nu i København vil stadse; ak, hvorfor skulde jeg vel miste dem? Og alle mine kostelige Vine, som skaffed mig saa tit en salig Rus, betragter nu den danske Hund som sine; min Æblemost den fylder nu lians Krus. Saa svandt, saa svandt de favre Hertugsdage; min Lykke, Rolighed med dem svandt hen, kun Skam og Skændsel har jeg nu tilbage. Jeg er en haanlig Stakkel uden Hjem. Nu som en Stodder maa jeg gaa og tigge af Fattigkasser vidt og bredt omkring. Skønt Hertug maa paa Straa jeg stundom ligge; for al min Møje har jeg ingenting. SKOLE OG KIRKE. før 1800 var Skoleforholdene de fleste Steder meget maadelige. Børnene kom til Skolemesteren i hans eget flus, og det var i Regelen ikke af de store. Skolemesteren havde ikke nogen Uddannelse til Lærer; det var blot en Mand, som kunde læse og skrive lidt bedre end de fleste. Det var tit en Vanfør, der maaske ved Siden af Lærer var Væver, Skrædder eller lignende. lian fik en Skilling om Ugen for hvert Barn fra bedre fliem. fattige Børn fik kun lidt Skolegang om Vinteren; om Sommeren maatte de ud at tjene. Undervisningen bestod i Udenadslæren af Luthers lille Katekismus, lidt Regning efter tyske Regnebøger, som Læreren næppe altid selv forstod, og endelig Skrivning, mest paa Tavle, da Skrivebøger var for dyre. Fra omkr blev der bygget ny Skoler, og derefter kom der ogsaa Seminarister som Lærere. Til at begynde

Selve tilvænningen gøres bedst i små doser og til steder, hvor hvalpen er glad for at komme. Hvis den er utryg ved bilen, kan den første træning blot være at sidde i bilen eller hoppe ind og få lidt mad eller en godbid. Kør små ture til skov eller strand eller blot andre spændende steder, hvor hvalpen kan snuse og få nogle gode oplevelser. Det er så ærgerligt, hvis hvalpen kun kommer til at kæde bilkørsel sammen med besøg hos dyrlægen, som måske ikke altid er helt så populært.

254 paa ham. Da de kørte over Marken mellem Brandsbøl og Oksbøl, huggede han i en Fart Hovedet af dem begge og beholdt saa selv Læsset. I Asserballe havde Polakkerne den gamle Præst, Hr. Steen Rhode, mistænkt for at have gravet Skatte ned, og da de ikke kunde faa noget at vide af ham, borede de et Hul i et Træ, puttede hans lange Skæg ind deri og naglede ham saaledes fast til Træet ved at slaa et stort Søm fast i Hullet. I den Stilling maatte han rolig blive staaende i Kulden, medens Soldaterne plyndrede hans Præstegaard.!fans Smed i Stevning har fortalt om, hvordan Polakkerne huserede der i Byen i gamle Dage: I Svenskekrigen var Polakkerne her i Stevning saa vel som paa hele Als. Da de havde drevet Svenskerne ud, kunde Danmark ikke betale Polakkerne deres felttog, og saa fik de Lov at plyndre Befolkningen de tre sidste Døgn, de var her. flver Mand, der kunde betale Polakkerne nogle og halvfjerds Daler kurant, kunde slippe for Plyndring. Der var kun to Steder her i Stevning, de kunde betale for sig. Og det var Smeden og saa Mølleren paa Bernts Mølle mellem Stevning og Svenstrup. Smeden sendte da Bud til Byens folk, at de kunde bringe deres Kostbarheder ind til ham, for der blev der ikke plyndret. Og Huset blev saa fyldt, at de ikke kunde faa alt deres Kobbertøj og Messingtøj ind i Huset, og det blev derfor nedsænket i en Dam nede i Birkemose. Saa blev der sat Skildvagter om Smedens Hus for at vise de Polakker bort, der kom og vilde plyndre. I tre Dage huserede Polakkerne saa i Byen. De fandt ikke stort nogen Steder; men de tog, hvad de paa nogen Maade kunde medbringe. Hele Dyner kunde de ikke føre med; men naar der var Dyner med nyt og godt Vaar, sprættede de dem op, hældte fjerene ud, rullede Vaarene sammen og tog dem med sig. Lav saa de tre Døgn var omme, skulde Polakkerne inden Solnedgang være over Sundet med Færgen i Sønderborg. De rejste fra vor By i den Tro, at det var en arm By, hvor der intet var at faa. –

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *