“ultimativ bark kontrol hvordan man stopper min hund fra at gø i andre hunde mens man går på tur”

Din hund er ude i haven, og du ønsker at kalde den ind. Selvfølgelig vil den ikke komme. Sæt en lang line (10 – 15 m) på den, og vær sikker på, at du holder fast i den ene ende, før du kalder på den. Giv linen et lille ryk for at få hundens opmærksomhed. Giv din hund en rigtig god godbid eller et godt stykke legetøj. Start forfra og gentag øvelsen.

Læg mærke til din hunds kropssprog, registrér alle de små nuancer i din hunds kommunikation. Hvordan ser den ud, når den bliver en anelse usikker, når den bliver stresset, når den er vred, glad eller er rolig og afslappet?

Hunde er generelt venlige væsner, der ikke ønsker ballade. Børn bruger nogle gange hurtige bevægelser, skriger og ter sig, og det gør en hund usikker. Der findes racer der er mere tolerante end andre, og derfor kaldes børnevenlige. Dog må man forvente at alle hunde har deres grænse.

208 Tid kunde læse den liuset fuldt af Djævle. – Det var jo Cyprianus, han var kommet i Lag med. I Miels boede for mange Aar siden en klog Mand; han havde Cyprianus, og han blev søgt af Folk viden om, for han kunde vise igen, slaa Øjnene ud paa Tyve og helbrede Folk og Fæ for alskens Sygdomme. Præsterne paa Egnen ivrede meget imod, at folk brugte disse Trolddomskunster, og især Præsten i Nerborg var meget streng. – Saa hændte det, at der opstod en Ildebrand i Nørborg lige ved Kirken. Man kunde ikke blive lierre over Ilden, og da der var stor Fare for Kirken, maatte Præsten bekvemme sig til at køre til Mjels efter den kloge Mand. Først vægrede den kloge Mand sig; men da Præsten omsider sagde, at han maattc tage med, da der var Fare for Guds lius, indvilgede han og kørte med til Nørborg. Da han var kommen dertil, tog han sin Bog under Armen og gik tre Gange rundt om Kirken, mens han uafbrudt raabte noget, som ingen forstod. Straks derpaa slog Luerne i en anden Retning, skønt Vinden bar lige mod Kirken, og denne var reddet. Kloge Mænd maatte i det hele taget tit hjælpe Folk ud af deres Forlegenheder. Der var en Gaard i Tandslet, hvor de stod og sled i Kærnen og kunde ikke faa Smør. Da kom Store Lausen ind med sine lange hvide lioser trukket op over Knæene. lian spurgte dem, om han skulde hjælpe med at faa Smørret kærnet. Jo, det sagde de Tak til. lian skrev da en Recept, og der gik Bud til Apoteket. Saa snart Apothekeren saa Recepten, sagde han:»naa, kan I ikke faa kærnet?«budet kom hjem med Sagerne, og Kl. 12 kom Store Lausen; han gik rundt i Stalden og mumlede, og til sidst sagde han ligesom naar Præsten prædiker:»gud trøste og styrke de umælende!«- Og Midlet hjalp. Men Store Lausen øvede ogsaa andre Bedrifter. lian stak Ild paa en Gaard og kom i Tugthuset. I Asserballeskov tæt ved et Krat ligger der et lille Sted, hvor Mørkets Magter lige til vore Dage har drevet deres Spil.Ved Midnat kommer der et Lys hoppende fra Krattet hen til Husets ene Ende; saa giver det et Drøn paa Endemuren, og inde i Stuerne begynder alt at røre sig. Sengesteder,

Hundens negle kaldes også for klør. Hvis hunden ikke selv slider sine negle tilstrækkeligt, vil kløerne kunne vokse rundt og ind i trædepuden. Lange negle er desuden ubehagelige for din hund at gå på og kan skade knoglerne i poten. Derfor skal man regelmæssigt kontrollere og eventuelt klippe sin hunds negle.

232 Om mærkværdige Steder gik der Sagn; nogle af Sagnene skulde forklare, hvorledes Naturejendommeligheder var blevet til: En Jættekvinde vilde en Gang lægge en Bro fra Gamle Pøl i Lvsabild over til Ærø. Hun samlede da en Mæng-de store Sten i sit Forklæde og begyndte at lægge dem ud i Vandet; men da hun kom et Stykke ud, brast Forklædet itu, og alle Stenene rullede til hver sin Side i Havet. Den Dag i Dag løber en Række svære Sten som en Bro eller Gade omtrent en fjerdingvej ud i Havet. – Revet (e Røw) paa Keinæs skal være gjort med levende V æsners Hænder, idet der var nogen, som vilde fylde en Dæmning over til Høruphav. I Tandslet ved Tandsholm Jigger der en stor Sten, saa lang som et Hus. En Jættekvinde vilde en Gang flytte den i sit Strørnpebaand ; men det brast, og hun lod Stenen ligge. Man fortæller Børn, at den rører sig, hver Gang den kan lugte, at man bager der i Egnen. Paa den Mark, som hedder Tovrup, og som hører til Gammelgaard, laa der før en Del Kæmpehøje. I en af dem boede en slem Trold, som gjorde Ulykke og Fortræd ved folks Kreaturer, og hvor han ellers kunde komme af Sted dermed. – Saa kom der en Gang en ny Mand paa Gaarden; han lod ad Folks Historier om Trolden og tog sig for at sløjfe alle Høiene, da de var ham i Vejen. Det gik ozsaa godt med Sløjfningen af dem alle undtagen med den, hvor Trolden havde til Huse. – Da man havde gravet Jorden bort, kom man ind til et stort Kammer af vældige Stenblokke; men saa snart man væltede en Sten bort, saa man der indenfor et fælt Hoved med lange Horn og store Huggetænder, og Stenen blev som af en usynlig Haand vippet op igen. – Nu blev Manden betænkelig og lod Præsten i Ketting hente, og han paatog sig ogsaa at fordrive Trolden. En Midnat mødte Præsten i fuldt Ornat med den store Bog under Armen. Da han kom op til Højen, stod Trolden udenfor og viste Tænder; Præsten begyndte nu at læse; men Trolden slog ham to Gange Bogen ud af flaanden, og langsomt maatte Præsten vige ned imod en lille Mose ved Vejen,

Hunden må ikke følge dig eller andre familiemedlemmer rundt i huset hele tiden. Du eller andre familiemedlemmer skal flere gange om dagen få hunden til at lægge sig. Den skal blive liggende, indtil den bliver givet fri. Start derfor med kun at lade hunden ligge i kort tid ad gangen. Belønning med en godbid, og ros hunden – lige før man giver den fri.

Præcis sådan en gammel idiot som ham, er med til at ødelægge hele min opfattelse af ældre mennesker. For jeg er virkelig os træt af pensionist terrorister som en anden kaldte dem. De der gamle sure mennesker der kun går op i hvad andre skal og bør!

236 De overnaturlige Beboere i Hus og Stald kaldtes Nisserne (eller de smaa). Man maatte holde sig gode Venner med Nissen i Gaarden, og navnlig maatte Førstepigen Juleaften give ham Grød; men i det hele taget brugtes det i gammel Tid at sætte noget af Aftensmaden ud i Stalden eller et lignende Sted til»de smaa«, det er Nisserne. Blev Nissen vred, kunde han volde megen Fortræd. Han kunde skaffe to Køer i een Strikke; til Tider voldte han, at man ikke kunde faa Smør, naar man kærnede, men endnu værre var det, naar han skaffede Kvæget Sygdom. – Det hedder sig, at Hørup Sogn er det Sogn paa Als, hvor de fleste Nisser boede. De gjorde kun godt, saa længe man selv holdt sig i det gode med dem. Men kom man paa tværs med Nis Puk, var det mangen Gang værre for Gaarden end Hekseri og Spøgeri. Naar der var noget i Vejen med Kreaturerne, var det gerne Nisserne, der var paa Spil, eller ogsaa var det Hekse, der gjorde ondt. I Chr. Jørgensens Hus i Heruphav kom der om Natten Nisser; de hentede Halm i Laden og bar den bort paa Ryggen. De kom ogsaa ind i Stuen, hvor Børnene sov i Kurve. Da de kom i Nærheden af Kurvene, slog Børnene efter dem, saa Børnene maa have kunnet set dem; ellers var det kunde den gamle Kone i Huset, der saa dem. Nisserne var meget smaa, de havde langt Skæg og bar røde Huer paa Hovedet. Der var et Boel i Hørup, hvor de brugte hver Aften at sætte Grød med en Smørklat i ud til e Nis.. For at drille ham dækkede Pigen en Gang Smørret til med Grød. Da nu Nis ikke som sædvanlig fandt Smørret i Grøden, blev han saa gal, at han gik hen og vred Halsen om paa en Ko i Stalden. Imidlertid fejlede hans Appetit ikke noget, og han gav sig derfor i Lav med den bare Grød; men da han kom lidt ned i den, opdagede han Smørret. Og hvad han saa fik at gøre: han tog den døde Ko paa Nakken og løb ad Skaane til i Sverrig. Der vidste han, at der var en Ko Mage til den, han havde vredet Halsen om paa. Den levende Ko bar han saa til Hørup og satte den i den døde Kos Baas. Den næste Dag drev Røgteren Køerne ud i Gaarden for at vande dem; men der var ingen, der anede, at der var en fremmed Ko imellem

Sørg for, at hunden ikke knytter sig for stærkt til én person i familien. Lad familiens medlemmer deles om “forpligtelserne” over for hunden – det vil sige gåture, fodring, social kontakt samt beskæftigelse. Fodringen af hunden bør dog kun foretages af familiens voksne medlemmer. Hvis du bor alene, bør du aftale med venner og bekendte, at de skal komme at går tur med hunden en gang i mellem.   

En film om hunde og gøen. Hundegøen kan være et stort problem både for ejeren og for andre f.eks. naboer. Denne film giver indsigt i, hvorfor hunde gør, og hvad du kan gøre for at afhjælpe din hunds gøen.

Har du forsøgt at få din hund til at holde op med at gø med en eller flere af disse metoder uden den fornødne effekt? Så skal du måske overveje at kontakte en hundetræner med ekspertise i adfærdstræning for hunde. Det skylder du både dig selv og din hund. Hunde, der gør, er nemlig en belastning både for dig og din familie – og for din hund. 

You told us what you wanted and now we’re delivering it. ShippingPass is our new subscription program designed to bring you unlimited 2-day free shipping for one year with no minimum order. Get what you need ― fast!

28 Det var indtil omkr. 1790, at alle Jorder laa i Fællesskab byviis, og at de dreves efter fælles Paadslagning, idet Byens Mænd bestemte, hvilken Tid der skulde saas, og hvilken Dag man maatte begynde paa Høsten o. s. v. – Da alle Gaarde i den Tid laa samlede i Byen, havde de en meget lang Vej til den yderste Mark. Det var derfor et stort Fremskridt, da det blev bestemt, at alle Marker skulde opmaales, og at enhver Grundejer skulde have sin Ejendom for sig og saa vidt muligt liggende sammen og tæt ved hans Bygning. – Hertugen havde en Del Kaadnere: det var Ejere af Huse, som – efter Sigende – under Hertug Hans d. Ældre og Hertug Hans d. Yngre var byggede paa smaa Jordstykker, der var nærved 70 0 Roder. Kaadnerne var hoveripligtige paa Godset. Disse Kaadnere fik ved Udskiftningen af Byens Grund to Tdr. Land, hvorfor der ingen Købesum skulde gives; men der skulde ydes en aarlig Afgift af 1 Mrk. lybsk pr. Skæppe Land, og Afgiften fordeltes forholdsvis til de Mænd, som havde afstaaet af deres Jord til Kaadnerne, lndester var Mænd, der havde Huse byggede paa Bøndernes Gaardstofter. Indesterne fik ved Udskiftningen hver mindst 1 Td. Land, hvorfor der heller ikke skulde gives Betaling, men derimod en aarlig Afgift i Penge og nogle Hovdage. Boede en saadan Jndeste paa en Toft, hvis Gaard blev udflyttet, fik han dog i Reglen lidt mere Land. – Det var strengt forbudt at opføre jordløse Huse, og da omtrent alle Oaarde var Fæstegaarde, kunde ingen uden Hertugens Tilladelse sælge Jord; men der opnaaedes af og til Tilladelse til at udleje en Byggeplads i 99 Aar. – Nu, da fæstet er blevet afløst, og alt Jordtilliggende er Ejendom, er der blevet udstykket, solgt og bygget i stor Stil. Ved Separationen (Udskiftningen) i Helleved, der foregik , blev der fra hvert Boel udlagt J Kaadnersted og 2 lndestesteder, hvis Ejere var til at hjælpe Oaardens Ejer i Vaar og Høst. – Tofterne i Byen overtozes af Oaardmændene, og ligeledes Indermarkerne, hvorimod “de smaa«fik udvist et Bosted i Oaardens Nærhed med et lille Stykke Have til, og Resten af deres Jord blev dem ud-

når du rykker i snoren. Aggressivitet har til formål at øge afstand. Derfor er det, du beder hunden om set med dens øjne at gå længere væk fra dig. Altså det stik modsatte af, hvad du egentlig ønsker: at hunden kommer tættere på. Hvis hunden skal gøre, som du vil have, skal den gå imod sin natur og negligere det, den oplever. Det skaber utryghed og giver dårligt lederskab.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *