“solstråle mini bark kontrol krave anmeldelser hvordan man stopper en hund fra at bjeffe udenfor”

Oplever hunden gentagne gange, at den er nødt til at gø/lave udfald, for at komme væk fra en ubehagelig situation, så vil den hurtigere reagere på den måde i en lignende situation. Måske reagerer den endda også “forebyggende”, med at råbe på afstand, så snart den ser en hund (“Du skal ikke komme herover! Hold dig væk!”) Altså har hunden erfaret, at den må springe de høflige signaler over og gå direkte til råberiet for at blive hørt.

Du leger med din hund når den anden person går udenfor, så den ikke er opmærksom på personen som forlader huset. Efter et par mínutter ringer personen på døren og du siger hals til din hun og løber hen mod døren mens du bliver ved med at sige hals, således at hunden bliver ophidset. Når hunden gør, roser du den og giver den en godbid.

152 Langt tilbage i Tiden var der ogsaa et Par Brudeførere ( e Bruitrækkere), for det meste et Par unge Krambodsvende, som kørte i den bageste Vogn. Saa snart Vognen var standset, hjalp de Bruden af Vognen, og en ved hver Side førte de hende op til Kirken, hvor Brudgommen saa først fik sin Brud. Men det gik af Brug. Brudgommen vilde dog helst føre sin Brud op til Kirken. – Skafferen var den sidste. til Kirke og den første hjem. Undertiden kunde der være en Snes Vogne eller flere, der fulgte med til Kirken. forved Brudetoget var der ridende Svende, ligesom e Kostmand havde de hvide Bukser og blaa Trøje paa OR Buket baade paa Bryst og Hat. De kappedes om, hvem der kunde slaa de højeste Skrald med deres langsnærtede Piske – uden dog at ramme de andre forridere eller deres Heste. l fuldt firspring red de to og to forved Brudefolkene, frem og tilbage mellem Brudeskaren og Kirken. De skulde vende tre Gange ved Kirken, saa de kunde naa at møde Bruden tre Gange paa hendes Kirkefærd. – Der holdtes strengt over, at Brudetoget ikke maatte standses paa sin Vej; thi det regnedes for et daarligt Varsel. – forriderne holdt uden for Kirken under Vielsen..Efter Brudevielsen gik hele Skaren op og ofrede paaalteret; derefter gik Brudeparret atter til Vognene, og lige som paa Vejen til Kirken kørte Brud og Brudgom hver i sin Vogn. Musikken spillede paa ny, og forriderne jog nu af Sted til Brudehuset og varede ad, at nu kom Brudefolkene tilbage. l e Kostgaard blev de modtaget af begge Kostmænd i Skjorteærmer og af Skafferen, der bar en hvid Serviet som forklæde. Disse tog sig af de ankomne, sørgede for, at der blev skænket Vin for Kuskene; i det hele taget var det Kostmændenes Pligt at sørge for, at ingen kørte bort fra Brudegaarden uden at faa»et Skiænk«. Naar alle Bryllupsgæsterne var kommet til Gaarde, og hvert Vognlæs havde faaet sit Velkomststykke af Musikken, fik Kostmænd og Skaffersvende først rigtig travlt med at faa alt ordnet til Oildesmaaltidet. – Imidlertid skulde Bruden efter Hjemkomsten fra Kirken hilse paa Gæsterne og især paa de gamle Koner i Køkkenet. Paa Bryllupsdagen

Det lyder også som om, at du er oppe imod andres modelering af Cujo – hvis han f.eks. i laaang tid har hoppet op ad folk, ja så er det ekstra arbejde for dig og Cujo at finde ud af hvordan i kommer væk fra det. Men det lyder til, at du har en god vilje og han gerne vil samarbejde med dig :5up:

82 af Vejen; men hvor meget Arbejde der endda var med den, var Kvinderne alligevel glade, bare Hørren var god, og de kunde faa mange Lispund. Ruskningen gik saa ledes for sig: alle Høstfolkene kom ud i Hørren, og fik omtrent hver et Par Alen at tage med sig ned ad Ageren. De slog begge Hænder om den og rykkede den op med Rode og lagde den i Rader. Stod Hørren tykt, var det ikke saa let for J~yggen, og det kunde nok ske, at Bonden eller hvem der kunde faa nogle Svipærinder, kneb ud fra det Hørrusken. – Tit arbejdede man om Kap for at vinde en Times Fritid. Hørren blev liggende et Par Dage, og saa blev den vendt for Frøenes Skyld; derpaa blev den bundet sammen i Knipper, hjemkørt og reeft ( ribbet) i Loen. Det var Karlene, der ribbede, d. e. afrev e Kneiiel (Frøhusene) gennem nogle lange Jærntænder, der sad i et Stykke Træ; et saadant Redskab kaldtes en Reeler (en Hørribber), og det sattes fast med Kiler i firkantede Huller i e Stænnere (Tømmerstolperne) i Loen. De skulde ved den Lejlighed passe godt paa, at Hørren ikke blev speg (speget, filtret), og enhver lagde den omhyggeligt ud i en Hob (Hui) paa Logulvet. Saa bandt Pigerne den op i srnaa limer og kyt (kastede) den uden Døren. – Pigen havde jo sit eget Ilørstykke ude i Marken; hendes flørknipper var blevet mærket, saa man kunde kende dem, og hun maatte nu give for en Lybskskilling Tvebakker til Kaffen for at faa sin Hør ribbet med. Hørren blev nu udkørt til en Tørvegrav og blev sænket (sunken) i Vand,»lagt i Rød«. De bandt nogle Limer, en 6-8 Stykker, sammen i Toppen saaledes, at de stak ud til alle Sider. Dette Bundt blev først udsrnidt: ovenpaa blev den anden hør saa kyt i et jævnt Lag. Naar Reden ( e Ree) var stor nok, smed de nogle Sarre (Græstørv) ovenpaa for at faa Hørren til at synke under Vandet. – Der laa den en Uges Tid eller længer, lige som det var varmt i Vejret til. Det var for at faa det, der sad uden om Hørtaven til at gaa i forraadnelse. Naar Hørren begyndte at lugte stærkt, kom den op af Vandet igen og blev pænt spredt paa Agrene paa Korneller Græsstubbe eller allerhelst paa en Eng : den skulde da

119 Juleaften sætter Børnene nogle Steder et Par Tøfler hen i Vinduet, og de venter da, at Julemanden skal komme med Gaver til dem. De gaar jævnlig hen og kigger til Tøflerne, og Juledags Morgen er der gerne en Gave i dem. Første Juledag gik de ældre i Kirke, og der blev ofret til Præsten og Degnen; til Middag spistes der gerne Grøn Iangkaal og Flæsk. Anden Juledag mødte ogsaa de Yngre i Kirken, og den Dag kunde det give til Middag, hvad det skulde være. Dans holdtes aldrig Juleaften eller første Juledag, medens det var ret almindeligt, at der 2den Juledag var Dans i Kroerne. I Helligdagene aflagdes Besøg af Slægt og Venner for at ønske hinanden gældelig fest, og ingen maatte»bære Julen ud.«i e Melldau, Mellemdagene d. e. Ugen mellem Jul og Nyaar, spiste man»ifvedebrød«om Morgenen. J den Tid maaite der ikke spindes eller vindes eller slibes; ingenting maatte»gaa rundt«, ttvem der sliber i e Melldau skal flaa i Fast (fasten mellem Fastelavn og Paaske); der vil da dø et Kreatur. Spinderi og Vinden giver Uheld med Gæssene. Og hvem der syer i disse Dage, faar buldne fingre. De unge kom sammen i Legestuer, der holdtes i Hjemmene, og morede sig med forskellige Lege:»Skære Ilavre«,»Veie Salt«,»Gaa omkring med Knuden«,»Passe Ringen op«0. S. V. Til Nyaarsaften blev der paa ny fejet og gjort rent alle Steder. Kreaturerne fik ligesom Juleaften et særlig godt Foder, og Nvaarsaiten maatte alt ligesom Juleaftens Dag bringes paa sin rette Plads; men ellers var der altid den Aften en gyselig Ilaløi. Mor havde bagt et stort Trugfuld af Etelkage (Æbleskiver), fortæller Kirsten Eriksen, og lstebond, Risbe og Svinhoi (Pølser, Ribbenssteg og Svinehoved) var der kogt dygtigt af; det fik vi saa lang Grønkol ( Grønlangkaal) til. Til Aftensmad fik vi først Risgrød med rigelig Smør i og Kanel og Sukker paa, og den dyppede vi i 01, derefter Pølser, Flæsk og Kaal, og endelig fik vi Æbleskiver og en Snaps Mjød til, – altsaa omtrent som Juleaften. Mange Steder fik de dog ogsaa Klipfisk Nyaarsaften. Og der blev læst og sunget Nyaarssalrner.

223 i Gadekæret tørrede bort, fik man Benene samlet op og lagt i Kassen; denne blev hensat paa sin Plads, og da først hørte Spektaklet op. Ligesom der kunde være Sten eller Træer, som havde overnaturlige Egenskaber, saaledes var der ogsaa hellige Kilder. Ved Byen lfolm paa det nordligste Als var der en Kilde, Helligkilde, hvis Vand havde helbredende Kraft; den fandtes ved Tinghei. Syge kom i store Skarer dertil. Ved at drikke af Vandet og vaske de syge Lemmer dermed fandt de Helbredelse. Sammen med Troen naa de løndomsfulde Kræfter og Egenskaber, der tillægges Menneskene, hører Forestillingen om Varulv og Mare. Store, buskede sorte Øjenbryn, der lukker sig sammen over Næsen, er et Tegn paa, at dette Menneske kan skifte Ham og blive til en Varulv om Natten. Jeg har selv, fortæller Hans Smed i Stevning, lidt af e Natmaal (Mareridt). Jeg talte engang om det til min Moder, og hun spurgte:»ja, hvad er det da?«jeg sagde:»det er en lille gulbrun Hund, der kommer nede fra Fødderne og gaar op over mit Bryst.Det var dog mærkeligt«, sagde hun,»ior min Broder Mathies havde ogsaa Mareridt, og det var ogsaa en lille gulbrun Hund, som plagede harn.«- Engang fik vi noget lavet om i Huset, og jeg kom derfor til at ligge oppe paa Loftet om Natten, henne i Østerenden. Saa en Nat saa jeg Hunden komme henne fra Vesterenden hen imod mig, og jeg kunde høre dens fodtrin, idet den løb hen over Loftet. Da den kom til mine fødder, greb jeg den med den ene Ilaand i Nakken og ølede (bankede) den med den anden flaand, saa jeg kunde høre, den skreg, og siden den Tid har jeg aldrig set den, og jeg har ikke haft Mareridt siden. – Hvem der havde Mareridt, skulde gaa baglænds i Seng og træde baglænds ud af deres fodtøj; saa kom e Natmar eller e Natmaal ikke.

Der er også eksempler på hunde, som er blevet forskrækkede efter motorvejskørsel, hvor der har været meget og tung trafik, så det indimellem giver lidt slinger i bilen, når de store lastbiler passerer. Andre hunde bliver utrygge ved landevejskørsel, hvor vejene bugter sig lidt mere.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Undlad at slå hunden. Hvis man straffer hunden for “let” tror hunden at det er en del af legen og er man for voldsom, bliver hunden utryg og mister tilliden. Hvis hunden er meget vedholdende med at bide i eksempelvis fingre, kan man i stedet, med en finger, trykke ned på den bagerste del af hundens tunge. Ubehaget for hunden til at åbne munden og trække hovedet væk. 

The following is an overview of the ShippingPass Pilot subscription service. You should review the Terms & Conditions for a more detailed description as well as service limitations prior to signing up for ShippingPass.

208 Tid kunde læse den liuset fuldt af Djævle. – Det var jo Cyprianus, han var kommet i Lag med. I Miels boede for mange Aar siden en klog Mand; han havde Cyprianus, og han blev søgt af Folk viden om, for han kunde vise igen, slaa Øjnene ud paa Tyve og helbrede Folk og Fæ for alskens Sygdomme. Præsterne paa Egnen ivrede meget imod, at folk brugte disse Trolddomskunster, og især Præsten i Nerborg var meget streng. – Saa hændte det, at der opstod en Ildebrand i Nørborg lige ved Kirken. Man kunde ikke blive lierre over Ilden, og da der var stor Fare for Kirken, maatte Præsten bekvemme sig til at køre til Mjels efter den kloge Mand. Først vægrede den kloge Mand sig; men da Præsten omsider sagde, at han maattc tage med, da der var Fare for Guds lius, indvilgede han og kørte med til Nørborg. Da han var kommen dertil, tog han sin Bog under Armen og gik tre Gange rundt om Kirken, mens han uafbrudt raabte noget, som ingen forstod. Straks derpaa slog Luerne i en anden Retning, skønt Vinden bar lige mod Kirken, og denne var reddet. Kloge Mænd maatte i det hele taget tit hjælpe Folk ud af deres Forlegenheder. Der var en Gaard i Tandslet, hvor de stod og sled i Kærnen og kunde ikke faa Smør. Da kom Store Lausen ind med sine lange hvide lioser trukket op over Knæene. lian spurgte dem, om han skulde hjælpe med at faa Smørret kærnet. Jo, det sagde de Tak til. lian skrev da en Recept, og der gik Bud til Apoteket. Saa snart Apothekeren saa Recepten, sagde han:»naa, kan I ikke faa kærnet?«budet kom hjem med Sagerne, og Kl. 12 kom Store Lausen; han gik rundt i Stalden og mumlede, og til sidst sagde han ligesom naar Præsten prædiker:»gud trøste og styrke de umælende!«- Og Midlet hjalp. Men Store Lausen øvede ogsaa andre Bedrifter. lian stak Ild paa en Gaard og kom i Tugthuset. I Asserballeskov tæt ved et Krat ligger der et lille Sted, hvor Mørkets Magter lige til vore Dage har drevet deres Spil.Ved Midnat kommer der et Lys hoppende fra Krattet hen til Husets ene Ende; saa giver det et Drøn paa Endemuren, og inde i Stuerne begynder alt at røre sig. Sengesteder,

Fråde om munden kan også være resultatet af en nervøs reaktion, hvor spytproduktion er udløst af stress eller angst. Forgiftning er også blandt de mange primære årsager, er så gastrointestinale og respiratoriske problemer. Dette vil tage i problemer med at synke, trække vejret, og savlen. Andre potentielle årsager består af oral sundhed og forgiftning.

Men frygt er noget irrationelt noget. Jeg har højdeskræk – men kun i visse situationer. Bliver ræd hvis jeg skal kravle ned fra et højt læs hø, men har ikke noget problem med at se ned fra min altan på tredie sal. Og jeg har intet problem med at flyve )) Og min edderkoppeskræk er også noget selektiv – jeg bliver totalt hysterisk over en edderkop i mit hjem (specielt de store gulvspænere) , men har (næsten) ingen problemer med dem i stalden – bare jeg ved hvor de er (de må ikke forlade deres spindelvæv).

Alene-hjemme problemer er det hyppigste adfærdsproblem hos gamle hunde. Når en hund bliver gammel, begynder dens syn og dens hørelse at svigte. Hunden bliver derfor mere afhængig af og knyttet til familien. Det betyder, den kan blive mere utryg eller direkte angst, når den lades alene. Derfor kan hunden begynde at give problemer, når den er alene hjemme – selvom den aldrig før har givet problemer

256 – 256~ Næste Dag skulde han holde sin Søsters Søn over Daaben og siden til Barselgilde i Brandsbøl. Christen Tagsen gik til Nørborg og meddelte Øvrigheden, hvad han vidste, og næste Dag lod Øvrigheden Søsterens Hus omringe, og Sørøveren blev taget til fange. Nu gjaldt det for Christen Tagsen at faa sin Galiot. Han fik nogle Baade bragt til Veje og fik dem bemandet med nogle raske Gutter, der havde Lyst til at se, hvad Galioten indeholdt. Da alle de mange Baade lagde ind til Galioten, raabte en Svensker, der hørte til Besætningen:»Tag mig Tønderdusen! jeg tror, de vil entre«. Besætningen gjorde Anstalter til at forsvare sig; men til alt Held var Krudtet blevet vaadt, og alle Sørøverne maatte da overgive sig paa Naade og Unaade. Christen Tagsen fik sit Skib igen med alt Byttet, der var om Bord, og Christen Peersen blev henrettet. Ved Renbækkens Indløb i Lilleskoven har der ligget en Vandmølle, der kaldtes Rembes Mølle d. e. Pønbæks Mølle; den sidste Møller og hans Kone aflivede en Nat en omrejsende Bissekræmmer, der havde søgt Natteophold hos dem, og tog hans Penge. Men deres forbrydelse blev opdaget, og de maatte bøde med deres Liv for Mordet, og Møllen blev derefter nedlagt. Men langt senere saas endnu Spor af en Opdæmning for Mølledammen, og et Sted i Nærheden hedder Rembes Abildgaard. I Egen Klokketaarn var der i gamle Dage et Rum, hvor de Ben, som blev opgravet paa Kirkegaarden, blev lagt. Det var et uhyggeligt Rum, og ikke mange holdt af at komme derind. – Nu sad en Aften en flok forsorne Sviregaster i Egen Kro og drak Snaps og Øl, og efterhaanden som Humøret steg, kom man til at tale om. Spøgeri og Gengangere. De fleste troede naturligvis, at saadan noget var til; men en af dem svor paa, at han ikke var bange for den Onde i egen Person, og han tilbød, at hvis nogen vilde give en Pægl Brændevin og et Krus Øl til hver, saa vilde han ved Midnat gaa op i Benhuset og hente et Dødningehoved ned til Kroen og stille det paa Bordet. Væddemaalet kom i Stand, og Manden gik. Men medens han fulgte Vejen, der ad en Omvej

146 Daler, 1 Anker Ungvin til 2 Daler 1 Mark 8 Sk., 4 Ankre Rødvin til 23 Daler 1 Mark, 1 Anker Gammelvin til 6 Daler. 5 1 / 2 Td. Øl var hjemmebrygget, 3 Tdr. Hvede blev hjemmebagt. Sukkerbrød købtes for 10 Sk. og Tvebakker for 2 Mark 8 Sk. – Der købtes fremdeles 56 Pd. Kaffe, 4 Pd. Cikorie, 20 Pd. Kandis, 64 Pd. Melis, 42 Pd. Ris, 5 Pd. Rosiner, 7 Pd. Korender, 4 Pd. Svedsker, I1/ 2 Lod Safran, 1 Pd. Allehaande, 1 / 2 Pd. Annis, 6 Lod Muskat, 4 Lod Kardemomme, 4 Lod Ingefær, 1 /2 Pd. Kanel, 4 Citroner, 2 Pd. Puddersukker, 4 Pd. Sursennep, 24 Pd. Sirup, 20 Pd. Tobak, 1 /12 Kiste Cigarer Nr. 4, 1 Bog Papir, 1 Pd. Søm, 2 Kdr. Eddike. – Endvidere indkøbtes 1 ttat med Futteral til 3 Dir. 8 Sk., 1 Par Skaftestøvler og 2 Par Sko til 10 Rdl. 8 Sk. Af Udgifter medførte dette Bryllup endelig: Til Biskoppen for Lysning 1 Daler 2 Mark W Sk., til Pastor Grove for at forrrette Vielsen 5 Daler. Lærer Mikkelsen fik 1 Daler 4 Sk., og Degnen fik for Musik 2 Dir. 1 Mark 8 Sk. Kogekonen fik for sit store Arbejde 1 Dir. 12 Sk. og en Skinke, og fadekonen fik 2 Mark 8 Sk. I Brudegaver indkom 153 Dir. 2 Mark 4 Sk.. og desuden 8 Sølvskeer. Som»Send«eller»Skik«kom der 39 Skinker og en hel Mængde Smør, Æg, Høns og Mælk. I Naalepenge, der modtoges af Kostmanden ved Indbydelsen, indkom der 8 Daler. – Efter endt Gilde solgtes af det tiloversblevne 23 Skinker, 8 Kdr. Rom, 19 Pd. Kaffe, 5 Pd. Kandis, 22 Kdr. Brændevin, 180 Æg, 8 Pd. Smør og 4 Pd. Sirup. Man forstaar, at der herskede stor Travlhed i de Dage, da Forberedelserne til saadanne store Gilder gjordes i Bryllupsgaarden; de»hedede«(bryggede) Øl, og de bagte baade Hvedebrød, Sigtebrød og Rugbrød; det sidste var der mange, der gerne vilde have til e Bøst (Skinken); somme Tider bagte de to Ovnfulde af ttvedekager (-brød), og saa slagtede de tit en fed Kvie, maaske ogsaa nogle Kalve og Lam. Kødet tilhuggedes til Stege; der lavedes Pølser, Finker o. s. v. Køkkenkonerne mødte op om Onsdagen, som Brylluppet skulde være om Fredagen, for under Kogekonens Ledelse at tage fat paa Forberedelserne. Var det godt Vejr, blev der gravet en Grav i e Affelgaard (Abildgaarden), og derover

Jeg har desværre set mange hunde rundt omkring i hundegårde og parker, enten blive irettesat for at sige fra, forventes selv at “lære at sige fra”, eller være overladt til dem selv, mens menneskerne står og snakker eller kigger på telefonen. Vær en kammerat for din hund! og for andres hunde, for den sags skyld! Stå op for din hund, hjælp den i situationer den synes er svære, gå derfra hvis andre ikke respekterer din eller deres egen hunds signaler!

Alle hunde er skønne, uanset om det er race- eller blandingshunde. Hunde af blandingsrace kan være lige så gode familiehunde som racehunde. Det er dog sværere at forudsige, hvordan en blandingshund kommer til at udvikle sig – især hvis man ikke kender begge forældredyrene. Denne usikkerhed gælder ikke kun hundens størrelse og udseende, men også dens mentale egenskaber. Man bør derfor være opmærksom på, hvilke racer, som indgår i blandingshunden, da særlige karaktertræk fra disse racer kan slå igennem i forskellige kombinationer hos de enkelte hvalpe i et kuld – eventuelt på et senere tidspunkt i hundens liv. Specielt skal man være opmærksom, på om der i blandingen indgår racer med særligt udprægede karaktertræk, som kan være uheldige, hvis de kombineres med visse andre egenskaber – for eksempel hvis voldsomt temperament, som ses hos visse terriere, kombineres med stor fysisk styrke, eller hvis tendens til nervøsitet, der blandt andet ses hos Collie, kombineres med stærk tendens til vagtsomhed.

Det er muligt jeg slet ikke har ret, jeg har jo ikke set ham, men ofte er en så voldsom hilsen og det at hunden ikke kan koncentrere sig med nogen bagved, tegn på en hund, der ikke er helt tryg ved fremmede. Han bliver liiige nødt til at fortælle dem at han bare er en lille sød hvalp.

Hvis man nu står med en hund der er over hvalpestadiet, og har skabt sig de dårlige vaner, så er det om at være med i haven altid i en lang periode. Det er den eneste måde det er muligt at aflede opmærksomheden på, og få indlært nogle nye vaner for hunden.

når du rykker i snoren. Aggressivitet har til formål at øge afstand. Derfor er det, du beder hunden om set med dens øjne at gå længere væk fra dig. Altså det stik modsatte af, hvad du egentlig ønsker: at hunden kommer tættere på. Hvis hunden skal gøre, som du vil have, skal den gå imod sin natur og negligere det, den oplever. Det skaber utryghed og giver dårligt lederskab.

33 -33 – fleste Byer paa Als. Byens Mænd og Koner kom om Eftermiddagen sammen i en af Bøndergaardene, hvor de holdt et lille Gilde. først fik man Kaffe; længere hen paa Eftermiddagen beværtedes de med Steg eller med Skinke og Langkaal. Om Aftenen fik de sig en lille Svingom. Dette Gilde er bl. a. tidligere blevet holdt i Elstrup og de andre Byer i Egen Sogn, i lf azenbiærz og i Lavensby : men i nyere. Tid har det endnu holdt sig i Brandstel, Elsmark, Lunden, Himmark, Svenstrup og Torup. I Vibøge, Skovby og Lvsabild er der ned til vor Tid holdt Gilde den 15de Juni; det kaldes der Fittesdans. – Til den 15de Juni skulde i gammel Tid Bindingsværket i alle Huse være malet og Tiørnehækkene klippet. Dagen før Vitusdag sendtes der en Mand ud fra hvert Boel for at hjælpe med at gøre Bygaden i Stand. Om Formiddagen den 15. Juni blev der kørt Grus paa Gaden, og Bønderne selv spredte og jævnede Gruset. Naar de var færdige med det, spiste de kogt Skinke med Brød i Gildesgaarden, og efter at have taget sig en Middagslur mødte de saa med Kone, Karle og Piger til Flttesgilde. – Enkelte Steder benyttes nu Navnet Fittesgilde om et fælles Høstgilde, der holdes naar Afgrøden er kommet i Lade; her har man altsaa glemt, at fittesgilde havde Navnet fra Vitus Dag. d. Mortensøl. Mattensdav (Mortensdag, den lode November) blev der ikke alle Steder husket synderlig paa ; men der var flere Steder, de havde Gilde, i Kroen og fik sig em god Gaasesteg, og ved den Lejlighed blev de Penge drukken op, som var brøt (bødet), naar de ikke møt te Mue (mødte til Møde [Bystævne]). Nogle Steder var det Skik, at de skulde gi Bro (give Bøde), naar de ikke mødte et Par fra hvert Hus at følge Lig hen; saadanne Penge vidste de ikke at gøre Brug af paa anden Maade end at drikke dem, op. Hvert Aar ved Mortensdags-Tid blev der sine Steder af Kaadnerne betalt en Afgift til Bønderne af det Land, som ved Udskiftningen var udlagt af Bøndernes Jord til Kaadnerne. Der blev da bestemt en Aften, da Kaadnerne skulde betale deres Afgift til Synsmanden, senere Kommuneforstanderen. 3

Vores cavalier begyndte også at jage med vores deguer, i starten sagde vi nej og skældte ham ud, men han mente at vi også jagede deguerne, så han hjalp jo bare til. Så begyndte vi at bruge en “kedelig” – det er slet ikke sjovt at jage deguer- stemme når han løb efter dem, 1 uge så var det ovre igen.

Det er ikke alle hunde der har behov for at få klippet negle, da nogle hunde selv slider deres negle tilstrækkeligt. Hvor meget hunden selv slider sine negle, kommer an på hvor meget den bevæger sig, men hovedsageligt hvor hårdt underlag den går på. Tunge hunde der går meget på asfalt, har sjældent behov for at få klippet negle. Dog skal man altid holde øje med ulve- og eventuelle vildtklør, da de ikke slides.

Hold din hund i snor, så det er nemt for dig at gennemføre kommandoen. Og tænk dig om, før du beder hund om noget. Hvis du ikke er villig til, eller har mulighed for at følge op på kommandoen, er du bedre tjent med at begrænse din hunds muligheder ved ikke at tillade den at gøre noget forkert.

Nogle dyr – for eksempel hunde – er tilpasset til at leve i en flok. Der er dog både fordele og ulemper ved at leve i en flok. Blandt fordelene er, at dyrene har lettere ved at beskytte sig mod fjender, samt at de kan samarbejde om nedlæggelse af store byttedyr. En af ulemperne ved at leve i en flok er, at dyrene må konkurrere med flokmedlemmer om ressourcer. Men for at udnytte fordelene ved at leve i en flok, må flokkens medlemmer indrette sig efter hinanden, så de for eksempel sover, hviler sig eller jager på samme tid. Desuden skal flokkens indbyrdes stridigheder holdes på et minimum ved, at der er et afklaret forhold mellem flokkens medlemmer.

Vores bernerhan hvde også den meget dårlige vane som lille at sætte sig foran fjernsynes og gø for opmærksomhed – selvom han lige var aktiveret på alverdens måder Vi lavede det nummer med timeout og det tog ham 3 gange så fangede han den og stoppede ved et simpelt NEJ!!! Så nogen gange virker det altså.

Mange hunde stopper med at gø, når vi beder dem om at stoppe. Men de starter med at gø igen næste gang de vil have opmærksomhed og med årene bliver deres gøen værre og værre… Dvs. mange hunde stopper med at gø fordi de får opmærksomhed – ikke fordi vi beder dem om at holde mund.

Hund Idet din hund ikke kan tale, bruger den i stedet sin tunge til at fortælle dig en hel del. Her har vi samlet en oversigt over, hvorfor din hund slikker på alt og alle. Kan du genkende din hunds signaler? 

Har du forsøgt at opdrage hunden til at lade være uden held? Nu er der en nem, smertefri og yderst effektiv løsning med Anti-gø halsbåndet fra Petsafe / Innotek, der kan sætte stop for hundens gøen på de forkerte tidspunkter. Dette halsbånd er med citrus duft. Vi har også uden duft til moderate tilfælde.

123 efter disse fyrretyve Miles Rejse kom vi til en Mand. lian gik og saaede over Pyt og Dige; han fik ikke et Straa i et helt Kongerige. Det var en slem Mand; det var en Plumprian, han var dog saa from og god, at han viste os til det lille Land Fyn. Vi kom til Kierternind’, der var godt Øl og iavr’ Kvind: de holdt os længe ind’; de gav os, Børsteflæsk og Vrirnplersmør (Bøøst =Skinke; Vrirnpel d. e. et lille Træ til 16 Pd.), Speciesdaaler, flalvtrediernarkstyk, Tyveskillingsstyk, Tiskillingsstyk og f ernskillingsstyk ; det gav de vos, fordi vi vare saadanne Karle; men saa kom vi til en anden Mand, han gik og saaede af en Kande paa en Ble; han fik hundrede Fold at gaa til med sin Le; han saaede en Nævefuld, han høstede en Klevefuld (Kleve d. e. Kammer); han saaede en Iiandfuld og høsted et Landfuld. Det var en smuk Mand, det var saadan en Mand, som jeg er, og ho (havde) saadant Skek (Skæg), som jeg har; leder I efter ham, saa tag Kvnd paa mig, saa ved I, hvem I lede efter. Nu vil jeg ogsaa saa min Sæd: jydsk Sæd, tydsk Sæd, hollandsk Sæd og lollandsk Sæd, og før min Sæd skal iorzoes (fordærves), da skal før aall’ e Vifer (Viber) og e Krager forgoes, der fløje i e Skorsten.«Spillemanden spillede derpaa en Dans, og Karlene dansede om i Stuen med Husets Piger, eller med dem selv indbyrdes. – Husbonden gav nu den, der havde holdt Talen, der maatte fremsiges paa»fint«dansk (ligesom al højtidelig Tale) med Indsmugling af et Alsinger-Udtryk for Vellydens Skyld, – en Pengegave; og derpaa sang»degnen«og hele Skaren under Spillemandens Ledsagelse: Nu vi allesammen vil vores: Tak jer yde med lystig Sang og frydespil. Gid vi alle leve vel ogl os tilsammen fryde! Giv Sundhed, Itelbred, Ro og fred – vi vores Tak vil yde – ledsag enhver udi sit Sted. Gid vi o. s. v.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *