“petsafe indendørs bark kontrol for hvalp hvordan man stopper en hund fra at gøe når baghaven om natten”

De to værste ting, du kan gøre, når din hund gør, er for det første at straffe den fysisk. Dette vil fremover påvirke jeres forhold negativt, og din hund vil aldrig kunne føle tillid til dig igen. Det andet er at råbe efter din hund. For hunden virker dette som noget, I har til fælles – at gø (råbe) sammen mod de andre derude.

231 Da en Karl en Aften sildig gik hjem over Marken fra Gammelgaards Vandmølle, hvor han arbejdede, mødte han en stor, sort Iiund,. der gik ham forbi, hvorpaa han gik videre. Dette gentog sig tre Aftener i Træk; men den tredje Aften standsede den og befalede ham, at han skulde følge med den. lian blev meget forskrækket; men lige med eet blev han – uden at han selv vidste, hvorledes det gik til, ført hen over Marken til en stor Mose, hvor et forunderligt Syn viste sig for ham. lian saa en Ligkiste, hvori der laa en Kvinde i hvide Klæder, hun var i Barnsnød. lian fik Befaling til at hjælpe hende, og da det var sket, forsvandt pludselig det hele, og han ilede hjem til sit eget. Men da han var uforsigtig nok til at fortælle, hvad der havde mødt ham paa Vejen, faldt han snart efter i en langvarig og farlig Sygdom, hvoraf han kun med Nød og næppe blev frelst. fra Tiden efter Verdenskrigen fortæller en ung alsisk Pige: Ikke langt fra mit Hiern ligger der et Iius, hvor det skal spøge. Der boede en Mand, som i Krigen var gaaet rundt paa Slagmarken om Natten og havde taget Ure, Ringe, Klædningsstykker og slige Ting fra Soldaterne og saa solgt dem. Nu kan han ikke faa Ro i sin Grav og vandrer hver Nat gennem Iiuset. Klokken 12 springer Døren op, og nogen pusler i Stuerne. En lang Tid stod li uset ubeboet; men nu er der nogen, der har taget Mod til sig og beboer Iiuset. OVERNATURLIGE VÆSENER. Nogle Sagn fortæller om mærkværdige, for det meste usynlige, Væsener, der holdt til dels ude i Naturen, dels i Nærheden af Menneskeboliger, dels endogsaa i Menneskenes egne Iiuse, hvor de snart hjalp dem med deres Arbejde og Bedrift, snart drillede eller fortrædigede dem. Som Helhed kan det dog siges, at jo fjernere de boede fra Menneskenes Iiuse, des vildere og vældigere og Iiendtllgere var de, og jo nærmere de boede Menneskene, des hjælpsommere og omgængeligere var de, – selvom en vis forsigtighed overfor dem altid kunde være paa sin Plads.

Hvis hunden ødelægger genstande i hjemmet, er det er næsten altid de samme ting, den ødelægger. Man bør derfor ikke skifte tingene ud, før hundens problemer med at være alene hjemme er løst. De ting, som hunden ødelægger, er ofte nogle, som har tilknytning til dens ejer.

Hvad enten hunde egentlig bryder sig om bilture eller ej, er der jo intet som at få lov at komme med sin flok på tur. Denne hundeskole handler om, hvordan bilture bliver rarest mulige for både hunde og mennesker.

68 -68 – kastet derind, og paa den Maade fik man en Del tørret frugt, der brugtes til Mad. Mosten blev dels drukken, mens den var ny; dels blev den tilberedt og opbevaret til Vinteren, og naar den var god, var den en meget kærkommen Drik, som ogsaa bødes fremmede. DAGENS GANG OG MAALTIDER. Om Sommeren stod vi op om Morgenen Kl. halvfem; den yngste Karl rensede bag Heste og Ungkreaturer, mens den ældste skar Hakkelse; for det meste slog de ogsaa noget Græs trillede det ind; Hestene blev striglede og vandede, og saa blev der i ældre Tid spist Mælk-og-Grød; det var Grød, der var opvarmet i Mælk; senere i Tiden drak folkene Kaffe og spiste Smørrebrød til. Pigerne gik, straks de stod op, ud i Marken for at malke. Naar de kom hjem, havde Moder taget fløden af den Mælk, der havde staaet i saadan noget som 36 Timer. Efter at Pigerne havde siet og hensat den nyrnalkede Mælk, fik de Morgenmad, og naar der var vasket op, skulde der hveranden Dag kærnes Smør, og i Sommerens Løb blev der lavet en Snes Oste. Det gav meget Arbejde at behandle Mælken og holde Mælkefade, Sibøtter, Kærne o. s. v. rene. Disse Bøtter var af Træ og hvidskurede, og de maatte renses grundigt for hver Gang de blev brugte; var man ikke omhyggelig med det, havde man vanskeligt ved at faa Smør. Af Kerner havde man flere Slags, baade almindelige Stampekerner, hvor fløden bearbejdedes med Kernestav, og Svingkerner, der hang under Loftet, og hvor fløden skvulpedes frem og tilbage. Kl. 9 blev der spist Brød, det var mest Smørrebrød med Ost; blev der netop, kogt flæsk til Middag, fik de gerne Duebrød ( due = dyppe); det var temmelig tykt skaaret Brød, der et Par Minutter blev lagt ned i e Spai (Suppen) ved det kogende flæsk. Duebrødet blev fisket op og lagt paa et fad, og saa fik hver et Stykke flæsk dertil. – En stor Del af Sommeren

Hvis en hund gør dig til en del af dens jagt, er det bedst at stå stille med fronten mod hunden – uden at kigge den direkte i øjnene, da den kan tolke dette som en udfordring. Vær opmærksom på hunden og dens bevægelser, men undgå direkte øjenkontakt. Hunden vil her ofte komme hen og lugte til dig for så at gå videre, fordi den nu finder dig uinteressant.

218 østre Længe«. De yngre folk paa Gaarden lo blot derad; men allerede den første Sommer derefter kom der en Søndag et heftigt Tordenvejr. Lynet slog ned i den østre Længe, og den nedbrændte til Grunden. Ved en Bondegaard i Egen, staar der et stort gammelt Pæretræ, hvori der er hensat allehaande Sygdomme: Tandpine, Kolden o. s. v., som ellers vilde have plaget Beboerne. I samme Træ er ogsaa Brand hensat, saa hvis det en Gang Brandtræ ved Bygaden i Dyndved. Naar det store Træ bliver fældet, brænder Gadens Gaarde og Huse. falder, skal Gaarden brænde. Underligt nok er tre Gaarde i umiddelbar Nærhed brændt til tre forskellige Tider; men denne Gaard er ikke blevet antændt, saa mange endnu tror, at den er bevaret af det gamle Pæretræ. Paa en Mark i Lunden By staar den største rlvidtiørnsbusk paa hele Als; den er flere li undrede Aar gammel. Boelets Ild er en Gang af en klog Mand blevet hensat ved den. Tjørnen skal vokse og blive staaende, saa længe den kan, og dette Boel vil da gaa fra Mand til Mand. Bliver den fældet, vil Boelet brænde. Paa Nygaard Mark paa Keinæs staar der nogle enlige Træer; om dem siges det ogsaa, at der er»sat Ild i dern«.

Selv om din nye hvalp uden tvivl er utrolig sød og kær, er den ikke født med en god opførsel. Opdrætteren kan selvfølgelig have lært den de indledende faser i renlighed, men det er helt op til dig at forme hvalpens adfærd som din hund. Det gode er, at hvalpe lærer hurtigt, så jo hurtigere du begynder træningen, desto bedre. Hvis du følger nogle grundlæggende regler, venter der dig et givende forhold til din hund i årene fremover.

Verden i dag går utrolig højt op i sport og motion. Fitness på højt niveau for begge køn og børn i øvrigt. Vi læser alt om hvor godt motion er for os, og så knokler vi afsted for at tabe de ekstra kilo, eller for at holde os i form etc.

Den går ind og trykker på nerver og blodåre under hundens forben. Der er eksempler med hunde, der har fået kramper af den. Prøv at forestille dig, at du får spændt noget rundt om armen ved armhulen. Meget hurtigt vil armen begynde at sove, og det er en ret ubehagelig følelse. En anden Et andet modargument er, at når du bruger gå pænt selen, arbejder man med negativ forstærkning, altså noget hunden vil slippe for, i stedet for positiv forstærkning, noget hunden gerne vil have.

24 – 24- plage med Bosser og andre Tiggere. Der blev da bygget e11 Del fattig- og Arbeidshuse, og fattigvæsenets Bestyrelse blev ændret. Det tidligere 8-, 10- eller 12-Mandskollegium (nævnt efter Medlemmernes Antal) kom til at bestaa af Kommuneforstanderen og en deputeret i hver By. Præsten var ikke længer formand; men en saadan valgtes af Kollegiet selv; han var da – ligesom nu Sogneraadsformanden – den, der repræsenterede fattigvæsenet. for hvert fattigsamfund oprettedes en Statut, der skulde godkendes af Landraaden, og hvori der var bestemt, naar der skulde holdes Møder. – Nu staar de fleste af disse fattighuse tomme for Fattiglemmer, og Ejendommene er bortforpagtede med den Forpligtelse, at Forpagteren skal tage imod trængende fra Sognet og give dem Dagsforplejning for en lav Betaling. Men der er ikke mange, som søger fattighjælp, efter at der er oprettet Sygekasser og Invalide- og Aldersrente. Den største Del kan nok klare sig uden fattighjælp, især da denne for det meste kun tildeles i form af Ophold i f attiggaarden, og da der ikke gives Tilladelse til Driveri og Tiggeri. Om de gamle Frakkertogeder gik der gerne mange fortællinger. I Stevtung havde de da ogsaa en Prakkerfoged; han fik sin Kost 8 Dage i Træk hos hver Bonde. Hven der skulde et Brev væk, skulde det til Svenstrup Kro, og Prakkerfogeden brang saa Brevet til Svenstrup og hentede Breve, der var lagt paa Kroen. Da Præsteenken fru Ebbesen boede paa Gvllinggaard, som hendes afdøde Mand havde oprettet som Enkesæde, skulde hun en Gang have Besøg af sin Søster Luise, der var en Præstedatter fra Guderup Præstegaard. Paa den Tid var Svenstrup Sogn stærkt plaget af Tiggere fra Ketting Sogn; men man havde en skrap Prakkerfoged, der hed Rasmus. Da nu Præsteenkens Søster kom gaaende paa Vej til Gyllinggaard, greb Rasmus Prakkerfoged hende an og vilde føre hende uden for Byen. frøken Luise bad for sig og sagde:»nei, Rasmus, æ er jo e frues Søster o Gyllinggaard, og æ vil u aa besøg hind.«men Rasmus svarede blot: da, det skuld du bild mæ ind; nej, æ kiænder min Salighed nok det

45 Under Iløstarbeidet havde man mange Løjer for og mange vedtagne Regler; hvis Iføstkarlen huggede en tf orstidsel (en Tidsel med store Hoveder og røde Blomster) af, og Pigen, der tog op efter ham, opdagede Tidselen, skulde han give en Pillekok (en Smaakage) for hvert Hoved paa Tidselen. Men huggede han den af, uden at hun opdagede det, og hun bandt den i Neget, skulde hun give ham en Pillekok for hvert floved paa Tidselen. Traf det at blive Regn, kom Høstfolkene hjem at gøre Baand, lave Baand af Langhalm til at binde Kærvene med, for alt Kornet blev først bundet i Neg, og derefter blev der bundet to eller tre Neg i hver Kærv, naar det skulde ind- køres. – Var det ustadigt Vejr i længere Tid, kunde man ogsaa give sig i Kast med Hørren. – Naar den sidste Stump Korn skulde høstes, stillede Drengene sig op ved den Ende, der var længst fra ttøstfolkene og passede paa, for saa»kom tiaren«. Pigerne vilde nødig binde det sidste Kornneg, for den, der gjorde det, vilde»ingen Kæreste faa det Aar«. Man sagde ogsaa, at den, der bandt det sidste Neg,»fik den gamle Mand«. Iivis man fik en Dreng narret til at binde sidste Neg, drillede man ham med, at han»skulde giftes med den gamle Kvinde«, Det sidste Neg kaldes e Hundneg : det bliver pyntet paa Ophøstningsdagen, og siden køres det hjem med det øvrige Korn. Naar der var ophestet, d. v. s. mejet færdig, kom Iføstfolkene hjem og strøg for Kaalen. Alle stillede sig op i e Kalgaard (Urtehaven), gav sig til at stryge Leen og gjorde Miner til at meje Kaalen, og saa maatte Konen i fluset passe paa at være rede med Tvebakker og Brændevinsbottelen, eller med en rød Snaps. Ellers slog de Kaalene af. Naar Husmoderen vidste, at ttøstfolkene snart havde ophøstet, havde hun gerne en til at holde Udkig efter, hvornaar ttøstfolkene kom. – Samme Dags Aften fik vi gerne Kaffe og Æbleskiver og anden god Mad. Det var Oohestensgilde: tit blev der da ogsaa leget og danset. I Skikkene med ff undeneget og med at stryge for Kaalen regnede man ikke med Tadderen, Boghveden; den

Også når du hilser på fremmede hunde, skal du tænke på dine øjne og dit blik. Meget signalfølsomme hunde vil øjeblikkelig opfatte et blik, der bliver hængende lidt for længe, som en trussel. De vil ofte trække sig tilbage, gø og eventuelt begynde at knurre. Lav små øjne, undgå direkte øjenkontakt og vend hovedet lidt til den ene side. Så fortæller du hunden, at du er venlig og ikke udgør nogen trussel, og du vil meget hurtigt opleve, at hunden falder til ro igen.

Fodring af aktive hundeHvis du er den lykkelige ejer af en meget aktiv hund, bør du stille nogle helt specielle krav til din hunds mad. Hundefoderet skal: Smage godt Være let fordøjelig Give hunden tilstrækkelig energi Medvirke til at o…

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *