“petsafe bark kontrol krave test hvordan man stopper en døv hund fra at gøe”

Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Hund gøer når det ringer på døren, eller når telefonen ringer. At træne din hund ikke at gø, når det sker, så spørg nogen til at ringe på dørklokken eller telefonen på en regelmæssig basis for et par dage. Når han spiller, sidde stille og gøre ingenting. Fortsæt processen i et par dage, og din hund vil modtage beskeden. Det kan være lettere sagt end gjort. Yup, og det kræver tålmodighed og en masse vilje til at gøre dette!

205 Man kan opdage en Tyv ved at stikke, en Saks i et Sold og lægge Saksens Øjne let paa ens egen og en anden Mands finger. De to tænker eller nævner nu forskellige Navne. Naar Soldet da bevæger sig rundt paa fingrene, er Tyven den Person, hvis Navn man just har nævnt; bevæger Soldet sig ikke, er vedkommende uskyldig. Vilde en Smed for at hævne sig slaa en Mands Hest halt, fik han hos Graveren en gammel Jærnlænke af en opgravet Ligkiste; deraf lavede han stiltiende et Hesteskosøm, og lige saa tavs slog han den i Jorden i et Spor, som hans fjendes Hest havde trampet. Det varede da ikke længe, før Manden kom med Hesten til Smedjen for at faa den halte Hestefod undersøgt, og Smeden kunde da altid ud af Hestefoden trække samme Søm, som han havde slaaet i Jorden. Der var ikke saa faa Mennesker med overnaturlige Evner og med ualmindelig Indsigt; navnlig kunde Præsterne tit mere end deres fadervor; saaledes var der en Præst, Pastor Svendsen, som var kendt for baade at kunne mane og standse Ild. Engang der var Ildebrand i Majbøl, kom Pastor Svendsen til. Han satte sig da til Hest og red uden om den Bygning, der var Ild i. for at standse Ilden skulde han holde en vis Afstand fra den. Nu var der et Sted, der gik en Dam ind til den brændende Bygning. Men Præsten satte Sporerne i Hestens Side og red gennem Dammen. Det, der allerede var Ild i, stod ikke til at redde; men Resten gik fri for Branden. Otto Frederik Brandt, der i første Halvdel af 18de Aarhundrede var Præst i Hagenbjærg, var kendt som en Mand, der kunde mere end sit fadervor. Han kunde baade binde. og mane. En Aften silde, da alle folk var gaaet til Hvile, var en fremmed Karl gaaet ind i Præstens Have og var klavret op i en Abild, som stod i Skellet mellem Møllerens og Præstens Have. Manden vilde stjæle frugt og tage den med sig hjem. Skønt Præsten allerede var gaaet i Seng, mærkede han straks Uraad. Karlen blev paa Stedet bundet til Træet, saa han ikke kunde røre sig, før Præsten om Morgenen kom ud og løste ham. – En anden Gang stod Præsten paa Prædikestolen; – midt under Prædikenen mærkede han, at der

Vidste du, at når hvalpe bliver kønsmodne, når de er seks-syv måneder gamle, begynder de automatisk at holde vagt? Det gør de, og ejere, som ikke ved det og som opmuntrer deres hunde til at gø, ender med at have en hund, som gør ved hver given lejlighed, og det vil være så godt som umuligt at kontrollere det senere.

Som med al anden træning gælder det om, at markere og belønne ønsket adfærd og forebygge, ignorere, aflede – eller indlære en alternativ adfærd, når hunden har en uønsket adfærd. Aldrig irettesætte eller bruge andre typer ubehag, det skaber stress og ødelægger tilliden.

80 -80- blev givet til hver af de fattige i Byen. Slagteren fik en 3-4 Skilling lybsk og de fleste Steder et lille Stykke flæsk med sig hjem. En Del af Hovederne saltede vi for at have det til Langgrønkaal (Langkaal) baade til Jule- og til Nyaarsnadver. flæskesiderne laa i Salte 3 Uger. Pølserne kom op af Saltet efter 3-4 Dages forløb og i Røg. Siderne kom hele i Skorstenen, hvor store de end var. Af Skinkerne, som ligeledes saltedes og røgedes, gik der hvert Aar et Par med til Skik (Send) til Bryllupper. Resten blev gerne solgt, saa det rigtig fine af Svinene fik vi selv ikke saa meget af. Skuldrene (Bovene) er jo næsten lige saa gode; men Skinkerne er der mere V ægt i, og de var de dyreste; derfor maatte de sælges, da Pengene tit var sløje. Det fede flæsk steg tes der meget fedt af, og baade det stegte flæsk og fedtet spistes gerne sammen med Brød. Somme Tider var der mere som 20 Pd. fedt i hvert Svin. Saa vankede der Blodpølse; de blev ristede over Ilden, til de var skøre paa Skindet, og naar vi spiste dem, dyppede vi dem i fedt og Sirup. Hvor mange vi end lavede af dem, fik vi aldrig for mange af dem. – Saa lavede de Svinost (Sylte) af Hovedet; det blev hensat med Eddike paa, og den kunde vi have lang Tid. Ja, det var en Tid vi levede højt: en Dag fik vi Suppe med Kjedklump (Kødboller) og en Dag lstebon (Isterbaand) og Rlsbe (Ribbenssteg), og det allerbedste skulde endda gemmes til Jul. Al Slagtning fandt Sted før Jul. Og efter Jul vankede der i lange Tider ikke noget friskt Kied (ferskt Kød), uden en nyfødt Kalv i Ny og Næ. Alle Smaakalve slagtedes med Undtagelse af dem, der skulde otidreies (opdrættes) til Køer. fersk Suppe med Kød fik vi saa til Slorovsup i Høsten, og til Posk (Paaske) og Pintsdav fik vi altid Hønsesuppe, ligesom vi selv spiste alle de Høns, der skulde ovlegges (slagtes paa Grund af Alderdom); men hele Hønseflokken var kun en Stykker.

Ligesom dig selv, har din hund behov for at komme på toilettet flere gange om dagen. Din hund har brug for at besørge, når den vågner om morgenen, efter den har spist et måltid og med jævne mellemrum i løbet af dagen. Om aftenen skal hunden luftes efter aftensmaden og igen lige inden den skal sove. Aftenmaden skal serveres senest to timer før sidste luftetur.

8 -8- drift begyndte. Der gives en Fremstilling baade af den materielle Kultur og af folkets Tankeliv, der paa det nøieste er knyttet sammen med de ydre Livsforhold. Als fremviser en kraftigt udpræget dansk Kulturform, der usædvanlig længe har bevaret sin Oprindelighed. For sytten Aar siden begyndte jeg at indsamle Stoffet til denne Bog. Paa en Rejse, jeg foretog sammen med Dr. Marius Kristensen for at undersøge Øens Sprog, gjorde jeg de første Optegnelser om Alsingernes gamle Kulturliv og folketro. Efter Genforeningen har jeg omtrent hver Sommer foretaget Undersøgelsesreiser, og jeg er kommet i Forbindelse med mange alsiske Mænd og Kvinder, hvem jeg skylder Tak baade for mundtlige og skriftlige Meddelelser og for Hiælp paa anden Maade. Særlig vil jeg fremhæve nu afdøde Veteran lians Thomsen fra Sundsmark; Fru Kirsten Eriksen, Almsted; Agent Jørgen Nielsen, Guderup; Smed lians Schmidt, Stevning ; Husejer Peter li olm, Stevning ; og Smed Jørgen Hansen, Asserballe. Musæumsforstander J. Paben, Sønderborg Slot, bringer jeg min Tak baade for Illælp med Fremskaffelse af Billeder til Bogen og for den Nytte, jeg har haft af»ffeimat-blåtter«og af»folkesagn og gamle Fortællinger fra Als og Sundeved«. Fra»Dansk Folkernindesarnling«har jeg laant de Optegnelser, man har der fra ældre og nyere Tid; blandt disse maa særlig fremhæves de mange Optegnelser af den gamle alsiske Præst Chr. Knudsen. En lang Række haandskrevne Hefter om Ais’s Historie, som han har efterladt, findes nu i Ny kgl. Samling paa Det kgl. Bibliotek; af dem har Pastor C. Ludvigsen til folkemindesamlingen uddraget det Stof, som vedrører folketro og folkesagn. Som 90-aarig Mand har Pastor Knudsen selv til folkemindesamlingen skrevet et Jiefte med folkeminder. Blandt folkemindesamlingens mange andre Optegnelser om folkelivet paa Als findes ogsaa et Nodehefte, optegnet ai Lærer Jiirgen Jurgensen i Dvndved i 1811, og et Jiefte med Dansemusik, der i 1926 er optegnet efter Hukommelsen af Musiklærer Jians Møller, tidligere i Stevning, nu i København. For lliælp ved Benyttelsen af Folkemindesamlingens Stof takker jeg Arkivarerne Grtiner Nielsen og Jians Ellekilde samt Assistent August f. Schmidt. lir. Købmand ttans M. Michelsen, Aabenraa, har laant mig en alsisk Nodebog fra 1844, og lir. cand. mag. J. Egedal,

As a founding member of ECMA™, PetSafe® brand has a continuous concern to improve the well-being of pets; giving them harmony and integrating them into everyday life. PetSafe® brand is committed to meeting the requirements laid out in the ECMA™ standards for pet protection products for sale in EU countries.

På filmen her møder du Macy, som begynder at gø på grund af naboens larm. Jeg træner med klikker og godbidder, så Macy bliver afledt og tier stille. Dette er en simpel men meget effektiv måde at standse hunden i den adfærd, som du ikke bifalder.

Vores tamhunde gøer først og fremmest ad fremmede artsfæller, dvs. fremmede mennesker og hunde. Vildtlevende hunde løber hen til den fremmede, undersøger og signalerer derefter ved deres kropssprog, om vedkommende kan accepteres eller er uvedkommende. Denne mulighed har de færreste af vores tamme hunde. Måske er hunden i snor, måske befinder den fremmede sig bag en hæk eller en dør. Hunden er i hvert fald forhindret i at håndtere situationen på en naturlig måde, og det gør den frustreret. Den har kun een udvej, nemlig at advare sin egen flok ved at gø.

114 Saaledes gik det til f. Eks. i lielleved. Efterhaanden var det mest Drenge fra Sønderborg, der ved Juletid strejfede ud paa Landet for at tigge, og ligeledes fra Nerborg: De kom gerne en 3 Stykker sammen og var iførte hvide Skjorter. Siernen var overklistret med en Del bibelske Billeder, der forestillede Kristi fødsel. Endnu efter Krigen 1864 gik dog en gammel Mand fra Guderup, ved Navn lians Detlev, omkring med Stjernen, iført en saadan Dragt. – Det var i det hele en Skik, der holdt sig temmelig længe, at Børn gik omkring og sang lige ind til Jul, hvad enten det nu var Landsbybørn eller Købstadbørn; naar de var klædt som bibelske Personer og pyntede med Kranse og Baand, kaldtes de Hellekrister. Naar de havde sunget deres Salmevers, fik de en lille Gave, mest Kager og deslige, undertiden ogsaa Penge. De var en Slags Budbringere om den tilstundende Højtid. Men i Hus og Gaard var der Slid og Jag for at faa alt beredt til at modtage Højtiden. Overalt i Gaarden, hvor det tiltrængtes, blev der kalket og pudset. Bonden selv lappede Dagligstuens Gulv med Ler, som han drev i Hullerne med en Klapper og en»jornfru«. En Pige maatte en af de sidste Dage med en blød Teglsten glatte og hvidte det ujævne Lergulv i forstuen. En anden Pige vuggede et stort Træfad mellem Knæene. hvorved hun fik en stor Jærnkugle til at løbe rundt deri og male Sennopen, der skulde bruges til Højtidens flæsk. – Julemjød blev sammenkogt af Honningen fra Sommeren. Sødt Juleøl blev brygget, og af Efteraarets Æbler pressedes der Æblemost i store Mængder. Tøjet blev vadsket, tørret og manglet og lagt hen for at være i Orden. Det var uheldigt, hvis der var mange Regnvejrsdage før Jul, og det vaskede Tøj ikke kunde tørres; for Julen over maatte intet Tøj – end ikke en Gulvklud – s hænge ude, — saa vilde man snart komme til at klæde Lig, – i hvert fald inden næste Aar var omme. – Der blev bagt, saa der var rigeligt f orraad. lios de bedre stillede blev der til Julen hovedsagelig bagt Hvedebrød, d. e. Brød af livede, og i Helligdagene blev der udelukkende spist Hvedebrød. I hvert Hus blev der bagt en Mængde Æbleskiver (Etelkager). Juleaftendags Formiddag gik Husmød-

Pels & fældning hos hunde og katteLangt de fleste hunde og katte fælder, og det gør mange af dem mere eller mindre hele året rundt. Det ved den eller de personer i husstanden, som har ansvaret for at støvsuge alt om! Fældning hos hund…

69 -69- var Karlene paa Tørvemosen, saa spiste de Brød derude, og dertil havde de Øl i et Leili e), et lille Øl træ af form som en tyk Ost, og Brændevin. lienimod Middag gik Pigerne ud i Marken for at flytte Køerne og malke anden Gang samt vande. Kl. 12 spistes der Mad; Byggrød var en meget almindelig Ret. Der blev tit stegt en god Pandefuld af Flæsk, der var skaaret i Terninger, med Løg ved; vi sad da alle om Panden og dyppede Brødet og tog os et Stykke flæsk dertil. Somme Tider var der ogsaa nogle Kartofler i Panden. Om Søndagen brugtes ofte hakket Kaal med flæsk og Kartofler til; denne Ret fik vi da to Dage i Rad. Af og til fik vi Ærter og flæsk, det kaldtes Madning, naar vi fik Ærter og flæsk eller Kaal. Den første Dag fik vi tykke Ærter, kogt som Grød, med Fedt i et Hul. i Midten til at dyppe i, og saa fik vi næste Dag tynde Ærter med Kartofler, Gulerødder og Persille i, og derefter spistes tørt Brød og flæsk med Sennep og somme Tider Rødbeder til. – Tit fik vi Boghvedegrød, og dertil spi- ste vi om Sommeren Tykmælk, og altid var deri en god Klat Smør midt i fadet. Naar Grøden var spist, blev der gerne paa Bordet sat et fad med Kartofler, som vi selv pillede, og ved Siden af blev der stillet en Pande med stegt flæsk. En Gang Ugen var Middagsmaden Pandekage eller Æbleskiver og Sødsuppe eller Suram (Syre). – Husmoderen og Husets andre Kvinder sad ikke ved Bordet undtagen Juleaften. Om Sommeren var der efter Middagen Hviletid til halvto. Kl. halvfem spistes der Brød, Meldonnen, der blev da givet Smørrebrød baade med Ost og Kød; eller de spiste flæsk til tørt Brød; til flæsket brugtes Sennep, vi selv malede paa en lille ttaandkværn og rørte ud i Kernemælk. KL 7 gik Pigerne ud at malke sidste Gang. Karlene havde egentlig fyraften Kl. 7; men derefter var der dog tit et og andet at gøre med at hente Græs til Hestene eller flytte og vande dem. Midt om Vinteren, i den Tid Dagene var kortest, blev der spist Brød, naa r Dagens Arbejde var endt; men fra Kyndelmisse, 2den februar, spistes Meldonnen Kl. halvfem.

Grænsen sættes ved, at man som ejer går imellem sin hund og det, den gør af. Ved at gå imellem og lave en fysisk begrænsning indikerer vi med hundesprog, at dens adfærd ikke er ønsket, og at vi prøver at stoppe den. Hvis hunden kender og respekterer ordet “nej”, er det en god idé at understrege grænsen med et konsekvent, men IKKE råbende “nej”.

4) Som artiklen meget kort er inde på, er én af måderne at sige ”Nej” på til en hund, at ”pinne” den. Dvs. at man holder den blidt over næseryggen. Det skal ikke gøre ondt på hunden, men pinningen skal times præcist i dét øjeblik, hvalpen bider. Lav en knurrelyd eller sig ”Nej” ( eller begge dele ) samtidig med, du pinner hunden. Slip derefter hurtigt efter og forhold dig passivt eller afled hunden med et stykke legetøj. Gentag i det omfang, det er nødvendigt. Gå aldrig efter hunden med en løftet pegefinger. Afvent, om hunden kommer igen – fortsæt derefter dine gøremål. Denne metode kan benyttes, når det er hunden, som opsøger dig.

Your product will be shipped to its final destination to arrive in 2 business days or faster. If your order is placed before the 11 a.m. PST cutoff time, then it will ship that day and arrive 2 business days later. If your order is placed after the 11 a.m. PST cutoff time, we will do our best to process it the same day but may need an extra day.

Hvalpen skal dagligt have nogle få, nye, positive oplevelser. På den måde fordøjer den bedst alle de nye indtryk. En hund der ikke er socialiseret vil blive angst og aggressiv, idet den ikke er tryg ved de ting der foregår omkring den. For hvalpe der er opvokset på landet er det da f.eks. meget vigtigt at de lærer byens lyde og liv at kende.

Hvis hunden vil søge, eller måske endda er vænnet til det tidligere, plejer det at være en rigtig god beskæftigelse. I starten kan der smides godbidder på et lille område, og brug de absolut lækre ting. Tørfisk, tørret kød, kogt kylling eller andet – det må godt være noget helt andet end hunden ellers plejer at få, så lysten til at snuse efter det er størst mulig.

Skal det være, så er det da meget nemmere lige at suse udefor EU og få lavet en De-barking, så er problemet løst engang for alle. De-barking kræver intet af hunden, den behøver ikke engang at finde udaf at den får noget sprøjtet i hovedet, næsen i hovedet eller andre steder når den gøer. Med De-barking skære de simpelthen bare stemmebåndet over, og wupti. Problem løst…Man skal ikke engang bruge kostbar fritid til at montere noget somhelst på sin hund eller træne og øve noget overhovedet. Man kan her ved bruge sin tid på alt mulig andet end sin hund!

* Begræns din hunds adgang til gården, hvis du tilfældigvis ejer en, der bare elsker at undslippe. Mens du er væk for dagen, at holde ham skrevet op i en hund-sikret rum i huset. Hvis han har ingen mulighed for at grave, vil han ikke grave.

145 han have 4 Oppasserpiger at raade over. Kogekonen og de tolv Køkkenkoner lavede al Maden til, og fadekonen havde fuldt op at gøre med Opvaskningen og med at holde alt rent og pænt. De tolv Ridesvende (der særlig brugtes i Nørreherred) skulde paa Bryllupsdagen være Brudens forridere. De skulde være iført høj filthat, blaa Trøje og hvide Benklæder og være udstyret med en Pisk med kort Skaft, men langt Piskebaand. Til det omtalte Bryllup var der fremdeles indbudt 30 udensogns Gæster, folk som i deres Ungdomstid havde været gode Venner og Bekendte med Brud og Brudgom, og af Sognets Beboere var der indbudt 128. Det blev altsaa rigelig 200 Mennesker, der skulde beværtes i Bryllupsugen. – De forskellige Bestillingsfolk mødte allerede om Mandagen og Tirsdagen for at lave alt til rette. Gæsterne mødte i dette Tilfælde om Onsdagen til»brvllupssengsdag», om Torsdagen var Hoved-Højtiden, og om fredagen var der»knavdav«(gnavedag); da fortæredes Resterne. Men hele Højtiden kunde ogsaa ligge en Ugedag senere, saa fredag blev Hoveddagen. Paa Indkøbsdagen (hyppigst om Mandagen) kørte Brudeparrets forældre, Kokkekonen, Brud og Brudgom til Staden for at gøre Indkøb til Gildet. Det var Skik, at Købmanden ved den Lejlighed ligesom tilfældigt spurgte Bruden, om hun ogsaa havde et Spejl. Var Bruden ikke underrettet om Skikken, kom hun nemt til at svare ja, og Købmanden gik da igen med sit Spejl. Men de fleste Brude vidste Besked og svarede nej, og Købmanden forærede hende da et eller to Spejle. Men Købmanden kunde ogsaa godt staa sig ved at give en Oave, for Indkøbet var en god forretning for ham. Det faar man et Indtryk af ved at se paa de Varer, som forbrugtes ved det nævnte Gilde i Egen. Alt hvad der indsamledes, skænkedes og købtes, er opnoteret af Brudgommen tillige med de Varer, der tilvirkedes i Brudegaarden selv. Der var slagtet en Ko til 39 kurant Daler (alt er regnet i kurant Mønt). foruden en stor Mængde Høns var der skænket 39 Skinker. Der indkøbtes 59 Kander Brændevin til 9 Skilling Kanden, 18 Kander Rom til 18 Sk. Kanden, 1 Anker Rødvin til 6 JO

Din hund gør måske, fordi den bliver efterladt alene hjemme. Prøv at tænde for noget musik eller for radioen, hvilket vil give din hund velkendte menneskelige lyde. Du kan også give den legetøj, som kræver meget arbejde og opmærksomhed for at holde den beskæftiget, mens du er væk.

Her er du nød til at være i haven sammen med hunden, og det er hver gang, hver eneste gang – hvis det skal løses. Du skal have alle antenner ude, så du opdager når nogen er på vej – gerne før hunden, om ikke andet før hunden begynder at gø. Så skal du igang med afledningsmanøvre – meningen er hunden skal have noget andet at give sig til, som giver den noget – gerne mere end den succes det er at få folk væk.

267 lig sikres Bogens fremtidige Tilværelse ved, at den indlemmes i Musæet i Sønderborg elle_r i folkemindesamlingen i København. I sin nuværende Tilstand indeholder ttaandskriftet 63 Viser. Den mindre Halvdel af disse er gengivet efter Anders Sørensen Vedels Visebog eller efter trykte flyveblade (Markedsviser o. lign.), som i forvejen kendes; men den større Halvdel af Viserne er ikke kendt i den foreliggende form. Deraf kan nogle godt være afskrevne eller gengivne efter flyveblade; men de er nu tabte eller er ikke fremdragne. Mindst otte af Viserne er optegnede fra folkemunde, og af disse er der nogle, der giver en Sagnform, som hidtil ikke er kendt. ttaandskriftet indeholder altsaa godt 30 helt eller delvis ukendte Viser, og adskillige af dem har aldrig været trykt før. De Viser, som er opskrevne fra folkemunde, røber sig først og fremmest derved, at de mange Steder viser gamle Alsiske Udtryk og gammel Alsinger- Udtale. Som Helhed giver Bogen et Billede af den Rigdom af Viser, som blev sunget paa Als i Aarene omkr Viserne stamme.r fra meget forskellig Tid og bærer Vidne om en højst vekslende Smag til de forskellige Tider. I det følgende gives der Prøver af Bogens brogede Indhold. Der er gamle folkeviser fra Middelalderen som den om»hr. Bjørn Stoldener og Liden Kirsten«, der er en Omdigtning af Oldtidssagnet om Hagbard og Signe; i Visen er det stedfæstet til Sønderborg og Als. Og der er andre gamle f olkeviser med mere eller mindre selvstændigt Indhold, om»oluf Strangesøn og flavburd«,»terningspillet«og»søstre hævner Broder«. folkeviser af et yngre, mere spottende eller klagende Præg har vi i»hr. Iver og liden Kirsten«,»Sorgen, du maat tilbage staa!«og»ungrnø underviser Ungersvend«. Der er en Nyaarsvise til at synge ved Karlenes Nyaarsoptog (»Velkommen Nytaar«) og en Vise, som Peblingene sang ved Godtfolks Døre. Der er en Prøve paa det 17 de Aarhundredes Viser i Hyrdestil (»fiolen blaa«), og der er moraliserende og satiriserende Viser om»modens Daarskab«og giftesyge Piger (»Pigernes Aftensang«), og endelig er der

Her skal man ind og kigge på hele hverdagen, og hvilke rutiner der ligger. Der er givetvis en hund som skal stimuleres mere i det daglige, så der ikke er så meget overskudsenergi, til at lave det uønskede.

215 I 1909 var der paa Als en Mand, der laa syg, men ikke kunde dø. Hans Nærmeste fik den Tro, at han var forhekset, og der var da ikke andet at gøre end at sende Bud efter den kloge Kone. Hun kom, og rigtig, Manden var forhekset. En Nabokone, der havde bragt ham en Tallerken Kager, maatte have gjort det gennem Kagerne. Men den kloge Kone vidste Paad. Hun tog: tre af Kagerne, lavede et Kors i hver af dem, lagde en ved Mandens Hoved, en ved hans Bryst og en ved hans Fødder. Saa døde Manden virkelig. Men der var Tale om, at Slægtningene vilde anlægge Sag for Hekseri mod den Kone, som bragte ham Kagerne. – Ligesom man ved Overholdelse af bestemte Regler i Dagliglivet mente at kunne sikre sig Held og fri sig for Uheld, og ligesom man ved Tryllegerninger og Trylleord mente at kunne afværge Oversvømmelse, Sygdom, Hekseri o. lign., saaledes havde man paa Als den udbredte Tro, at man i hvert Fald foreløbig, for en Tid lang, kunde sikre sig mod Ildebrand ved at værne om gamle Træer og Stene: Der staar paa Als en Mængde Træer, som der siges om, at de ikke maa fældes; enkelte Steder siges det samme om Tjørnebuske, og om nogle Sten hedder det, at de ikke maa flyttes. Folk mener nemlig, at saa snart et af Træerne fældes, vil denne eller hin Gaard brænde. Det gælder ofte Træer, der staar i temmelig stor Afstand fra vedkommende Gaard. – Og noget lignende fortælles altsaa ogsaa om enkelte Buske og Sten. Paa Gaardspladsen i Gammelgaard stod der en stor Lind. Hans Schmidt i Stevning fortæller, at hans Fader som Smedelærling har været med til at lægge store Jærnbaand om Træet, for at det ikke skulde falde, thi Gaardens Ild var dagsat deri. Lav saa den ny Forpagter, Møller, kom der, sagde han:»aa, va, gammel Øwwertro«. Han tog Træet væk, og saa brændte Kostalden med flere Hundrede Køer. Det var Der staar ved Sydenderi af Elstrup By et gammelt Træ, og naar det fældes eller forgaar, skal Overenden af Byen brænde. I en Have i Dvndved; staar der et Træ, og naar det bliver omhugget, vil Gaarden brænde. – I Kanten af Stien

Herudover er regelmæssig leg og aktivering med mennesker vigtigt, fordi det styrker båndet mellem hunden og mennesket. Leg og aktivitet opbrænder desuden noget af den energi, som hunden ellers kan vende til nervøsitet eller frygt, der resulterer i bid. Man bør dog undgå aggressive lege som f.eks. brydning og andre lege, hvor dominans indgår.

Hunde kan ofte efterhånden lære at forstå vores måde at opføre os på, hvis de har fuldstændig tillid til os. Nogle hunde har dog sværere ved at lære det end andre, og nogle hunde lærer aldrig helt at acceptere, hvad de opfatter som et forsøg på dominans – også selvom de har accepteret deres position i familien. Det er blandt andet derfor, at det er så vigtigt, familiens børn at omgås hunden med respekt.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *