“nabo bark kontrol hvordan man stopper en hund fra at gø i katten”

Hvis hunden vælter dig omkuld, bør du rulle dig sammen til en kugle og beskytte dit ansigt, dine hænder samt din hals og nakke (hunde går efter alt der stikker ud, som de kan bide fat i) og forhold dig stille. Lær dine børn at gøre det samme.

Efter 12. leveuge begynder hvalpen at finde stor interesse i sine omgivelser. Hvor hvalpen i socia-liseringsperioden lærte ting og individer at kende, går den nu selv på opdagelse og interesserer sig for nye steder. Det er i denne periode hunden udvikler sit sande jagtinstinkt.

Når du ved, at der er nogle, som ved hvad de laver, er sikre på det, de kan, og de har mulighed for at udføre deres job som gode og kompetente ledere/mentor, giver det dig ro og tryghed. Sådan er det også for hunde.

To see if ShippingPass is right for you, try a 30-day free trial. Also, with ShippingPass, there is no need to worry about commitment. If you decide you want to discontinue the service, you can cancel your subscription at any time. No matter what your shipping needs, Walmart’s got you covered. Sign up for ShippingPass so you can shop more, save money and live better.

253 I Svenskekrigens Tid fandt der rundt om paa Als Plyndringer Sted, som blev udøvet baade af Svenskere og Brandenborgere og Polakker; folk gemte deres Værdigenstande, hvor de bedst kunde, og sig selv skjulte de i Stenkister, under Broer, i Skov og Krat eller i Kornhjælme for at bjærge Livet; i langt senere Tid vistes der i Døre og Bjælker Spor af Sabelhug og Geværkugler, som stammede fra denne grufulde Krigstid. for at narre de plyndrende Soldater spredte man mange Steder Halm og fjer paa Gaden og Gaardspladsen, for at det skulde se ud, som Stedet allerede var plyndret. I Elsttup var der en Kone, der bragte sine Ting i Sikkerhed, og saa splittede hun en Dyne op og strøede fjerene rundt paa Gulvet, saa det saa ud, som der ikke var det mindste at redde. I flere Dage plyndrede fjenden Elstrup By, og mange folk flygtede bort. Kun naar Klokkerne ringede, og naar der var blæst Alarm, var man fri for Plyndring. Det ene svingende Læs blev kørt bort efter det andet. – Til sidst maatte fjenden jo trække sig tilbage, og det maatte gaa i en fart. Der var en Mand, der hed Kristen Jørgensen; uden for hans Gaard stod der en fuldlæsset Vogn, som fjenden vilde tage med sig paa deres skyndsomme Tilbagetog; men Kristen listede sig ud og skar Hammelrebene over. fjenden havde ikke Tid til at bringe det i Orden og maatte lade det tunge Læs staa. Da tog Kristen Jørgensen Læsset ind til sig, og saa mange værdifulde Sager var der i Læsset, at han blev en meget rig Mand. – Paa samme Maade gik det paa et Boel i Dvndved, Disse to Boelsmænd holdtes siden for de rigeste Mænd i Egen Sogn. Under Svenskekrigen bragte Beboerne i lf agenblærg for en stor Del deres Gods op i Kirken, hvor det var i Sikkerhed. Der var den Gang Jærnstænger for Vinduerne, og Døren som fandtes paa den sydlige Side, murede man til; man kan endnu se tydelige Spor af den tilmurede Dør; efter Krigen byggede man Vaabenhuset mod Nord, hvorigennem der nu er Indgang til Kirken. – Da Polakkerne skulde rykke tilbage fra Øen, tvang de en Bonde til at køre et Læs med ranet Gods for dem. To Soldater fulgte med for at passe

Hvor er det dejligt med sådanne en update, super lækkert at hører at Cujo (og dig) er begyndt at have super meget styr på tingene. Og jeg kan lige se for mig hvordan du voksede to cm da Cujo lavede fin hilsen på pigen :blink:

#18   30. nov 2011 Vi bruger ogsaa denne metode, De bliver ikke lukket inde i lang tid eller noget som helst, og faar heller ikke skaeld ud.. de bliver bare taget vaek fra flokken lidt.. Hos os virker det rigtig godt..

197 havde om Natten set, at der blev baaret en Kiste ud af Huset. Tre Uger efter døde Møllerkonen. – I Nærheden af Broballe var nogle store Søer blevet inddæmmede og tørlagte. En Nat i :Efteraaret 1872 saa gamle Daniel, at den store Dæmning ved Mjelsgaard blev gennembrudt af Havet. Han varede da Lodsejerne af de tørlagte Søer om at faa Dæmningen udbedret, da der ellers vilde ske en stor Ulykke. Man lo ad ham; men den 13de November kom den store Stormflod; Havet brød gennem Diget og satte Søerne under Vand. Smed Jørgen Hansen, Asserballe, fortæller, at han har været i Stand til at forudsige mange Begivenheder, Dødsfald, Brand og andre Ulykker. Hans Søster døde i Amerika, og samme Dag hun døde, vidste han det herhjemme. – Hans Søn blev lste November 1917 fanget paa Balkanhalvøen; samme Dag sagde han til sin Hustru:» I Dag er Hans blevet taget til Fange«. Et halvt Aar senere kom der Bud, at han var fanget af Serberne netop den Dag. -»Mine Svigerforældre«, fortæller Jørgen Hansen,»havde et lille Sted paa Pandsbjærg ved Tandslet, mens Svigerfaders fader boede i Asserballe. En tidlig Morgen, som min Svigerfader kom ud af Huset, hørte han Sang i Retning af et Sted, som kaldes Pæleværk. Han lyttede og kunde da tydeligt høre, at det var en Ligsalrne, der blev sunget, og blandt Stemmerne skelnede han klart gamle Per Degns i Asserballe, som overdøvede dem alle. Han gik da ind og fortalte det til sin Kone, og hun forstod straks, at det var Dødsvarsel for den gamle i Asserballe. Svigerfader syntes ikke, at det kunde stemme, da Retningen efter Pæleværk er næsten modsat den efter Asserballe. – Et Par Dage efter kom der Bud, at den gamle var død; men Dagen før Begravelsen blev det en heftig Snestorm, og det viste sig, at det var umuligt at komme den korteste Vej til Asserballe; de maatte køre Vejen om gennem Pæleværk; – ved Begravelsen blev just samme Salme sunget, som min Svigerfader havde hørt hin Morgen.«I Slutningen af 17de Aarhundrede gik en Aften silde en Mand fra Egen Mølle igennem Pumchrsgaards Kobbel nær forbi Galgebakken. Med eet ser han en Vogn komme kørende forbi sig og tage Retning ned ad imod Galgebakken. I Vognen

det der virkede for os (ved jo ikke om det virker for dig), men hvis han gøede og blev ved selvom vi sagde nej, så tog vi ham og satte ham ind i soveværelset, lige så snart han var stillede lukkede vi ham ud igen og roste ham. Ja det virkede rigtig godt for os, for han stoppede med det til sidst. fordi han jo gør for at få opmærksomhed.

257 førte til Kirken, løb en anden af Svirebrødrene tværs over Marken, op i Klokketaarnet og skjulte sig i Benhuset. Manden, som skulde hente Hovedet, kom omsider ravende ind i det mørke Rum; men da han fik fat i den første Hovedskal og vilde gaa, raabte en hul Røst:»Det er mit!naa«, sagde Manden,»saa maa jeg tage et andet«. Han fandt ozsaa et; men Manden, der havde skjult sig derinde, forandrede Røsten og brølede igen:»det er mit!det var Satans«, sagde saa Manden,»Ia, saa maa jeg have fat i et tredie«. Da han fandt det tredje og vilde gaa, raabte igen en ny Røst:»Holdt, det er mit«. Men nu tabte Manden Taalmodigheden, tog Dødningehovedet under Armen og løb alt, hvad han kunde, – med den anden i Hælene paa sig. Da han kom til Krostuen, hug han Hovedskallen ned paa Krodisken og raabte:»her er Hovedet; men den, som det tilhører, kommer bagefter.«i Helleved boede der i det 17de Aarhundrede en»smaarnand«, der hed Hans Nielsen; men da han havde nogle vældige Kræfter, kaldtes han stadig»stærke flans«eller»stærke Hans Nielsen«. Han skal ikke have været nogen Kæmpe, hvad Højden angik; men han var bredskuldret og svær af Lemmer. Til sædvanligt Bondearbejde havde han ingen Lyst. Men han og Broderen var Fiskere. I Lillebælt fangede de Rø’dspætter, Torsk og Hvilling; men med deres Storbaad sejlede de ogsaa til Kysten under Skaane og fangede Sild i svære Mængder. Et frit og ubundent Liv passede ham bedst, og han kunde ikke udstaa Tvang og Pegelmæssighed. En Dag kom hans Nabo hen til ham for at bede ham om at hjælpe ham med Tærskningen. Naboen lænede sig ind igennem den aabentstaaende Overdør og hvilede sine Arme paa Nederdøren, mens han fremførte sit Ærinde.» Tag dine Arme bort, hvis du vil beholde dem«, sagde Stærke Hans,»jeg vil ikke høre et Ord mere om at tærske«. Var stærke Hans ude at fiske, og der kom Regn, trak han gerne sine Klæder af og gemte dem paa et Sted, hvor Regnen ikke kunde naa dem. Naar Regnen var forbi, trak han saa sine tørre Klæder paa. 17

214 I Ketting boede i det 18de Aarhundrede en gammel Kone, der kaldtes Groule; hun var fra et Sted paa Gaasegræs. Hun var en slem Heks; hun havde røde Øjne og havde ofte hindret folk i at kærne. Engang, da hun havde været oppe i Kroen og var ved at gaa, kylede Krokonen en brændt Tørv ud i forstuen efter hende, for at der ikke skulde efterlades skadelige Virkninger efter hende. Samme Krokone plejede ogsaa at komme lidt Salt i den Mælk, hun solgte hende, for at Heksen ikke skulde hindre hende i at faa Smør, naar han kærnede. Lidt yngre end Groule var Charlotte Rasmussen eller Kulgravers, som hun kaldtes, fordi hun hjalp sin fader med at grave Grave paa Kirkegaarden Hun var halt og boede i et Hus ved Siden af Kroen. Hun signede Folk. – Naar hun undertiden fik fat paa et lille Barn, kunde det give sig til at græde, saa man vanskeligt kunde faa det til at standse igen. Tit maatte folk da have Bud efter en klog Mand eller en klog Kone, for at faa Barnets Graad standset. – En Gang var Kromandens Pige syg. Charlotte sagde da, at hun let kunde helbrede hende. Hun gik blot hen til Skorstenen og raabte tre Gange op i den:»ann er it hiemrn«. Omkring Midten af det 19de Aarhundrede var der ogsaa en Kone i Stevning, der almindeligt blev anset for Heks. Ofte døde en Kalv eller et andet Kreatur, naar hun havde været der i Huset, eller ogsaa kunde man ikke faa Smør ved Kærningen. I Guderup boede der ved samme Tid en gammel Kone, der var meget mistænkt og frygtet for Hekseri. Kunde man ikke kærne eller tilstødte et andet Uheld, var det gerne hendes Skyld. Kørte nogen til Bys med Korn, og han undervejs mødte hende, kunde det hænde, at hun fik et Smæk af Pisken, for ellers havde hun Magt over Vognen, og det blev let en ulykkelig Rejse. Det skete jævnlig, at Vognen gik i Stykker, naar man havde mødt hende. Der er helt ned mod vore Dage Mennesker, om hvem man tror, at blot de træder ind i en Stald, kan de forvolde, at Kreaturerne bliver syge og dør.

217 op imod Hagenbjærg Kirke staar der en Tornebusk. De Kirkeældste i Lavensbv vilde have den ryddet; det blev dog ikke til noget; men Kirkeværgen lod Kirketjeneren hugge den ned til Jorden. Det blev Præsten meget ked af, for naar den gik ud, skulde Præstegaarden brænde. Hans Clausen i Hagenbjærg mente imidlertid, at det var noget Vrøvl, for han kunde selv huske, at den Torn begyndte at gro der, og for Resten gror Tornen godt nok igen, saa Præsten kunde trøste sig. – I en Torn paa Brandsbei Mark skal der ligeledes være væksat lid. I Hørup Sogn er der en Mængde Træer, som der er sat»brand«i; flere Gange er det sket, at Gaarden virkelig er brændt, naar et Brandtræ er hugget om, eller det er faldet af Ælde. Ved en Boelsmands Hus i Hørup staar der saaledes et Birketræ, som der er»sat Brand i«; naar Træet hugges om, skal Huset brænde. Huset skal for Resten ogsaa brænde, naar Brødet slipper op. Indtil Begyndelsen af I870’erne stod en stor og meget gammel Tjørn paa en lille Høj ved Degnegaarden i Hørup. For at støtte Rødderne var der sat store Sten i en Kreds om Højen. Der var nemlig»sat Brand«i Tjørnen;»Skolens Ild var hensat ved den«. Men Træet kunde ikke holdes længer; det faldt i en Storm, og kort derefter brændte Degnegaarden. – I Bro var der et lignende Træ; da det blev fældet, brændte tre Gaarde, og Konen i den ene indebrændte. Paa en Høj i Nærheden af Ærtebjærg staar der en stor, ældgammel Hvidtjørn. Den ses langt ude paa Havet, og Skipperne benytter den som Sømærke. – Omkring Stammen Jigger der store Stenblokke. Efter gammel fortælling skal der her være blevet begravet Pestlig i den store Pesttid. – Det fortælles ogsaa, at der er»sat Brand’«i Træet, og Ejerens Gaard skal brænde, hvis Træet en Gang skulde blive hugget. Paa Herregaarden Yertemine staar to gamle, knudrede, halvt udgaaede Egetræer; der var før tre Træer, og i dem var der hensat Brand for Gaardens tre Længer. En Vinternat for en Del Aar siden blæste det en vældig Orkan, og det største af Træerne faldt for Stormen. Gamle folk sagde da:»nu er det østlige Træ falden, nu brænder snart Gaardens

Signalet skal du vente med at sætte på til hun ved hvad det er hun skal gøre, og hvis ikke du kan vente “så lang tid” så er det vigtigt, at du siger “HALS” i samme sekund hun gør, så hun kommer til at associere signalet med det at gø.

I dette indlæg vil jeg lægge fokus på hvordan du træner din hund til bedre selvkontrol. Mange kan sikkert godt genkende billedet, da de fik deres lille hunde hvalp hjem. Den lille krop og de store brune øjne som kigger bebrejdende på dig og så mister du fuldstændig alt det du havde sat dig for inden hvalpen kom hjem. Alle de regler og forventninger til hvalpen falder til jorden. Og mange ender i stedet med at give sin hvalp et hav af dårlige vaner som man, derefter får kæmpe problemer med når hvalpen bliver voksen. Derfor skal du som hundeejer stå fast, hvis det er svært når du kigger på din lille hvalp? så husk at du gør det for dens skyld, lige så meget som du gør det for din egen. Et af de typiske problemer man ser i et hunde hjem, er at mange hunde ikke har fået sat grænser, lært at vente eller at finde ro. Og du syntes måske selv det er super hyggeligt med din hund i sofaen og at få savl på dine bukser? MEN det er ikke sikkert at alle dine gæster vil syntes at det er så super fedt. Jeg er kommet hjem i rigtig mange hjem hvor man bliver mødt med en hund der fare rundt og hopper fra den ene sofa til den anden og som bare er over det hele og det er BESTEMT ikke en afslappet tilværelse for nogen. Derfor er selvkontrol rigtig godt at lære din hund.

Der er helt sikkert nogen former for gøen, hvor det kan betale sig at anerkende hunden siger til, når blot det ikke handler om kedsomheden. Men der hvor hunden faktisk siger ”hey, der kommer nogen”, kan det være godt at sige noget, for at fortælle hunden at man har hørt den siger til. Det er min oplevelse at det mest handler om inden døre, når nogen banker på eller er meget tæt på døren.

252 den kom ud og sagde:»naar det skal være saadan, maa I gerne tage mit Hoved’ rned«. Hertugen svarede blot:»ja, det skal ske«. – Hertugen tog den indpælede Jord og lagde til Gammelgårds Marker. Boelet blev udflyttet og fik Erstatning i Asserballe Skov. Boelsmanden i dette Boel har stadig den Ret, at Smeden i Asserballe tiden Betaling skal beslaa ham en Vogn, – maaske fordi han fik længere Vej til Hovmarken og med anden Kørsel. Der var en Boelsmand i Asserballe, som hed Svin. Han tog ofte ud til Sønderborg og bønfaldt Hertug Hans om, at han dog skulde lade ham beholde hans Jord. Det blev Hertugen til sidst ked af og paalagde to Skildvagter, der stod ved Slotsporten, at hugge denne Mand ned, naar han kom igen. Da Svin igen viste sig ved Porten, gjorde Vagten, som den havde faaet Paabud om. Men i samme Øjeblik hans Hoved faldt til Jorden, syntes begge Soldater, at der kom ligesom en Skygge af et Menneske og opsamlede hans Hoved og forsvandt med det under Armen. – Da Hertugen laa paa sit Yderste, viste den samme Skikkelse sig for ham, og i sin Vildelse raabte han til de Tilstedeværende:»Vis Bonden Svin ud; jeg vil ikke se ham for mine Øine«. Til Gammelgaard hører en langstrakt Mark, som kaldes Tovrup; der laa der forhen en Landsby af samme Navn. Det var den Tid, da Bonden ingen Ret havde, og Hertug Hans paa Sønderborg besluttede at nedlægge Byen og lægge Jorderne ind til Gamrnelgaard, som den Gang tilhørte ham. Trods Bøndernes Bønner udførte han sin Beslutning; han jog dem alle fra Hus og Hjem og sløjfede hele Byen. Da Hertug Hans laa paa sit Dødsleje, drog han stadig Benene op under sig; Præsten spurgte ham da, om han havde Smerter i Fødderne; men Hertug Hans svarede:»nei, men de Tovrupper Bønder tramper mig paa Tæerne«. I en Bæk f Gammelgaards Mark opad efter Asserballe brænder om Natten et Lys. Derfra kommer Hertug Hans ridende; Folk hører ham komme ridende, vender sig om, men ser ingenting. En Nyaarsaiten fløj pludselig begge Stalddøre i Gammelgaard op, og Karlene saa Hertug Hans komme ridende i fuld Galop ind i Stalden. –

De foretrukne ting at bide i er puder, sko og forskellige møbler som stoleben, så det er vigtigt at lære hvalpen, hvad den må bide i, og hvad den ikke må. Den er jo ikke født med et gen, som hedder “må ikke bide i børnenes hjemmesko”.

En stor gruppe hunde, der har til fælles, at de er fremavlet med henblik på at være mennesket til glæde, og holde os med selskab. De fleste af disse racer er små af statur, ofte så små, at de kunne bruges som levende “varmedunke” under tøjet. Andre var ofringsgaver i templet, og andre igen blev anvendt som “handelsvarer” eller en slags “alarmklokker”, som gav lyd fra sig ved uventet besøg. De fleste har stadig let til gøen. Flere af hundene i denne gruppe er miniatureudgaver af større racer.

249 ..,., denne fandt sine Ting i hendes Kurv. Af Sorg over sin Vanære druknede Katrine sig i en Dam, der laa paa Junker Ravns Mark i Stevning, og denne Dam hedder den Dag i Dag Trindøffe/ efter den druknede Pige. Junker Ravn tog sig dette nær. Han giftede sig ikke med den onde Frues Datter; men han lod Kathrine begrave i sin Skov. Der kan man endnu se Polden ( Oravtuen) over hende. – ffertug ffans den Yngre havde 23 Børn, og han vilde gerne skaffe dem Jordegods allesammen. Derfor købte han 17 Adelsslægter ud fra deres Godser paa Als og Sundeved. Den sidste Gaard, han vilde købe, var Mellegaard (d. e. Melwithgaard; foruden Oaarden laa der ogsaa en Landsby, der kaldtes Melwith, og Stedet, hvor Landsbyen laa, hedder stadig Melie; naar de skal ud paa den Mark, siger de endnu: u o Melie, og man taler endnu om Melieskov). – Da Hertug Hans nu vilde købe Mellegaard med tilhørende Bøndergods, var der en Adelsmand paa den, som nødig vilde af med den, da han ikke trængte Hertug Hans d. Yngre (efter Maleri paa Sønderborg Slot). til at sælge den. Hertug Hans maatte stadig byde højere, og den blev ham derfor meget dyr, inden han fik den købt. Da han tog bort, sagde han til sine Ledsagere:»Det var et hart Spreng : men derfor skal Oaarden ogsaa herefter hedde Hartsorene«. Saaledes kalder Egnens folk den ogsaa endnu; men Oaardens Navn skrives nu Hjortspring. Hertug Hans nedrev derefter hele Melie-By, og Beboerne fik Byggeplads ude paa Klinkbiærg: de blev Kaadnere og fik nogle smaa Landbrug. Endnu den Dag i Dag kalder man Beboerne i Klinkbjærg: De Nvkaadninger.

Skænk ikke hunden din opmærksomhed, når den gør. Hunden kan opfatte din opmærksomhed som en belønning for, at den gør. Lad være med at tale til den, røre ved den at kigge på den. Beløn hunden med en godbid, når den endelig holder op med at gø. 

fra de er små hvalpe. Hvalpe får nemlig meget ofte lov til at trække deres ejer derhen, hvor de gerne vil snuse eller gå. På den måde får hvalpen en forstærkning for at trække i snoren. Og adfærd der bliver forstærket bliver gentaget.

Lad hunden arbejde for belønning. Vil du give hunden en godbid, skal du altid bruge lejligheden til at træne med den – f.eks. indkald, sit, dæk, pote, rulle eller lignende, så hunden gør noget for at få godbidden.   

Hunden er desuden født med et højt udviklet social adfærd. Det er derfor, vi kan få så nært forhold til vores hund. Forudsætningen for denne sociale adfærd er, at hunden har et fint nuanceret sprog. Ellers ville den ikke kunne kommunikere med de øvrige medlemmer af flokken (i dag altså typisk menneskene), og så ville flokkens struktur ikke kunne opretholdes.

At bide, snappe, gø, springe på, stjæle fra, jage osv er ganske normal hundeadfærd – navnlig når adfærden ses hos hvalpe i forbindelse med leg med andre hunde. Jeres hvalp har tilbragt de første mange uger af sit liv sammen med sin mor, sine kuldsøskende (og måske også et par ældre hunde – “onkler” og “tanter”), og i den tid har deres indbyrdes leg, været en meget vigtig del af hvalpens udvikling. (Se afsnittet: Hundens fysiske og psykiske udvikling). Gennem leg lærer hvalpene bl.a. de vigtige sociale regler i flokken. Når hvalpen flytter til dens nye “flok” – familien – bliver det familiens opgave, at lære hvalpen menneskenes sociale regler – herunder hvor meget og hvor hårdt hunden må bide under leg.

Stop annoying barking effectively with the Advanced Bark Control Collar. It detects when your dog is barking and automatically emits an ultrasonic tone that only the dog hears to correct the unwanted behavior.

There is a mode that you set for barking only, so if barking is the only thing you want to target with the device, you’re able to easily ignore the other features. It’s easy to feel overwhelmed with a device that has multiple capabilities like this, but Aspectek has done a good job of letting you isolate the settings and use the Bark Stop unit for your own specific purpose. This lets you disable the motion sensor and only rely on the bark detection capability of the unit.

Med nogle hunde kræver det en afbryder eller en distraktion for at tage deres sind ud af deres stimulus til at gø. Med andre ord skal der være noget, der bryder koncentrationen på gøen. I nogle tilfælde er intensiteten for høj til en verbal kommando, der ikke kan skære gennem denne adfærd. En afbryder i dette tilfælde kan være en anden støj, som ved hjælp af et værktøj, der udsender en højfrekvent lyd, når hunden gør. Dette er ikke en behagelig lyd for hunden og den afbryder sin gøen. En sækkestol, et stykke kæde eller endda en dåse med småsten eller mønter i kan give afbrydelsen også. Det fungerer sådan her – hunden gør, og det larmende objekt lander på gulvet foran den. Du opfører dig som om det kom fra “Himlen”, og nu tror den, hver gang den gør uden grund, eller hvis den fortsætter unødigt, falder noget ned fra himlen.

2) At dine hunde trækker, er desværre det vi med fine ord kan kalde “ris til egen røv”. Beklager udtrykket – men faktum er, at hunde gør, hvad der kan betale sig. Det kan betale sig at trække, fordi man kommer fremad, og det er den vej, de gerne vil. At du stopper og først går, når snoren er slap hjælper dig kun kort. De ved nemlig, at de bare skal stå stille et øjeblik, så får de lov at komme i den retning, de trak dig i første omgang. Og som du selv skriver, så er det uendeligt svært at træne 2 hunde af gangen. Hvordan dette skal løses, det kommer vi til.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *