“lang række ultralyd hund bark kontrol hvordan man stopper en hund fra at gø i en lejlighed”

Meget af dette vil komme fra den tillid ejeren viser til sin hund, så i kan håndtere forskellige situationer. For at opnå denne tillid, skal ejeren kende sin hund, og de situationer, der skaber gøen. Med denne forståelse, kan en ejer demonstrere rolig, sikkert lederskab og tage kontrol på den rigtige måde. Hunden reagerer roligt, når den kan stole på, at lederen har taget ansvaret. Fra begyndelsen af ​hund/ejer partnerskabet, bør vi bygge et fundament, der tillader en sådan tillid.

Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

120 før Aften begyndte de første Skud at knalde, og somme Tider kunde der komme Nyaarsskydere ad een Gang. Naar Skuddene havde drønet ude i Gaarden, blev Nyaarskyderne bedt ind, og hvert Sted fik de Kaffe, Æbleskiver og Tvebakker og i Reglen en Puns eller to som Tak for Skud og»glædeligt Nyaar«. Naar de fik noget i Hovedet af de mange Punser, var det farligt med denne Skyden ; der er flere Gange gaaet en. Bøsse af, før de tænkt paa det. Somme Steder kom de to Gange, og til sidst endte de i Kroen; tit blev det Morgen, inden de kom hjem; ja, somme Tider kunde de blive ved til Nyaarsdag om Eftermiddagen;»rnen sen o e oien Dav va di gui a kom i Tol«(men saa Dagen efter var de nemme at faa i Tale). Det var jo mest Karlene, der huserede saadan; men ogsaa andre gik og skød Nyaar ind eller havde and re Kunster for. Drengene gik og slog Knaldhætter af med deres Pigkæppe, og Pigerne»slog Potter«: Potterne blev for det meste kastet ind i forstuen. Eller Pigerne gik med Rumlepotter. Saadan gik de ud og ind i hele Nyaaret. Der kom ogsaa»udklædte«, unge Mennesker, der havde klædt sig ud i de pudsigste Dragter. Ogsaa disse fik Snaps eller Æbleskiver. I Ketting, Egen, Hagenbjærg og Norborg Sogne var der saaledes nogen, som hen paa Aftenen klædte sig ud; de kom undertiden i et Optog paa 8-10 Personer eller flere og opførte Dans og Musik. Saaledes gik endnu i 1844 en unge Karle og Piger fra Egen Sogn omkring flere Steder i Nørreherred meget smukt pyntede i forskellige Dragter. De saa ogsaa en senere Søndag ind i Hagenbjerg Præstegaard og andre Steder, opførte Danse og fik Gave. – I Nerborg gik fattige Skolebørn omkring lidt før Aften paa Nytaarsaftensdag og sang for flere Huse Salmen:»I denne søde Juletid«. De fik da en lille Gave. I Almsted var der en gammel Mand, der somme Tider i Nyaar gik om med en gammel Jydepotte, Bunden var ude af, om Halsen, eller han havde et Stykke Torre tre (Tørvetræ) med et Hul i, han kunde stryge over Hovedet. Og saa havde han bunden paa sig en Blikbakke, som han slog paa Tromme paa. Da han var meget hjulbenet. var det ret Løjer

Det er ikke alle hunde der har behov for at få klippet negle, da nogle hunde selv slider deres negle tilstrækkeligt. Hvor meget hunden selv slider sine negle, kommer an på hvor meget den bevæger sig, men hovedsageligt hvor hårdt underlag den går på. Tunge hunde der går meget på asfalt, har sjældent behov for at få klippet negle. Dog skal man altid holde øje med ulve- og eventuelle vildtklør, da de ikke slides.

Udviklingsmæssigt følger hunden et barns udvikling. Et barn gennemgår en forvandlingsproces hvor personligheden udvikles i takt med at hjernen modnes – det gør en hund også. Udviklingen af en hvalps alder i måneder svarer ca. til et barns udvikling i år (hvalp 1 måned = barn 1 år). Menneskets hjerne er ikke helt færdigudviklet før 25 års alderen (+/-), dermed er man også først helt ’voksen’ i den alder. Tilsvarende er hunde først voksne i 25’måneders alderen dvs. cirka 2 år – derfor bør vi være varsomme med at stille for store krav til hunde yngre end 2 år.

Har du forsøgt at opdrage hunden til at lade være uden held? Nu er der en nem, smertefri og yderst effektiv løsning med Anti-gø halsbåndet fra Petsafe / Innotek, der kan sætte stop for hundens gøen på de forkerte tidspunkter. Dette halsbånd er med citrus duft. Vi har også uden duft til moderate tilfælde.

204 faldt ud, var der et stort Hul; slige Køer, som havde havt»pest«var ikke let sælgelige. Nu til Dags hører man ikke til»pest«hverken ved Køer eller Svin. Det var nok den største fejl, at de blev for daarligt fodrede. Kunde en Ko»it kom aaw mæ e Skarn«(Efterbyrden), havde man noget, man stiltiende skulde give den. Naar en Ko var syg, sendte man tit Bud efter en klog Mand; det skete da, at hap lod en Sten grave op, og saa lagde han f. Eks. en Hundehvalp ned i Hullet, og derpaa lagde han Stenen ovenpaa. Det skulde hjælpe for Sygdommen. Naar Folk vilde afværge en stor Fare eller Ulykke, eller hvis de meget stærkt attraaede noget, kunde de opnaa deres Ønske ved at foretage visse Handlinger, der var som et Tegn paa det, de vilde opnaa, og disse Handlinger maatte tit udføres stiltiende; – eller de kunde fremsige bestemte Remser eller Vers, der fremkaldte et Billede af deres Formaal eller en Lighed med deres Ønsker, – og saa opiyldtes det ogsaa. Til en vis Grad kunde ethvert Menneske udøve den Slags Tryllegerning. Men der var nogle, der var særlig kyndige i den Retning, – ikke mindst boglærde Folk som Præster og Degne, og Smede var lige ved at komme paa Højde med dem. Men der var ogsaa folk, der ligesom af Naturen havde særlige Evner i den Retning, og som virkede som kloge Mænd og Koner. Og endelig var der ondskabsfulde Hekse og Heksemestre der ved uhyggelige Handlinger, f. Eks. Forskrivning til den Onde, var blevet indviet til deres sorte Kunster. Naar en Mand vilde vinde en Kvindes Kærlighed, men hun ikke vilde vide af ham at sige, kunde han bære sig ad paa følgende Maade :1 han fangede en Løvfrø og puttede. den Ievende ned i en Myretue; men han maatte hurtigt fjerne sig, for hvis han hørte frøen skrige, blev han døv alle Dage. Naar saa frøens Kød var afgnavet, tog Manden Benene og saa at faa dem haget fast bag i Kvindens Kjole, – saa skulde hun nok»hænge ved«. Hven det blev saaet Guds Vejr, te di var bange for, te e Vand det skulde blive højt og gaa øver, saa var di ude at ride for e Vand, de red langs Stranden, og de mente, at saa vilde Højvandet standse.

Høstprædiken – Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Når du har lært din hund, at være alene hjemme, bør du ikke lade den alene mere end 5 timer dagligt. Hvis du er nødt til at være væk fra hunden i væsentligt længere tid, bør du derfor undersøge, om det er muligt at få hunden i passet hos venner eller familie. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør du finde en person, som kan komme og gå en længere tur med hunden, mens du er væk.

Husk, at hundens gøen, er en måde for hunden at kommunikere til os på, så vi ønsker ikke at forhindre hunden gør, men vi ønsker at kontrollere gøen efter behov. At lære at læse din hunds signaler og kommunikations midler er utrolig vigtigt, også for jeres generelle forhold.

Første skridt i at træne din hund til at stoppe gøen drejer sig om fodring. Måltider bør komme i to former: som uddannelse belønninger, og ud af fødevarebårne dispensering puslespil legetøj. De mere energiske og nemt forkrøppet din hund er, jo mindre af hendes mad skal komme ud af en skål.

3. Aktivering. Kedsom er roden til alt ondt, og hvalpen finder hurtigt ud af, at et par velanrettede bid i anklerne, får skabt noget aktivitet. Forebyg med aktivering. En træt hvalp er mindre tilbøjelig til at ”tyrannisere” familien. Aktivering hvor hvalpen skal bruge næsen trætter på en naturlig og behagelig måde. Søg efter godbidder, mad og legetøj bør derfor blive en del af hvalpens daglige rutine.

Når man har fundet årsagen til, at ens hund gør overdrevet, kan man påbegynde behandlingen. Du kan se en oversigt over produkter der anbefales mod gøen her og nedenfor kan du læse om nogle af de teknikker, der kan anvendes mod gøen.

4) Som artiklen meget kort er inde på, er én af måderne at sige ”Nej” på til en hund, at ”pinne” den. Dvs. at man holder den blidt over næseryggen. Det skal ikke gøre ondt på hunden, men pinningen skal times præcist i dét øjeblik, hvalpen bider. Lav en knurrelyd eller sig ”Nej” ( eller begge dele ) samtidig med, du pinner hunden. Slip derefter hurtigt efter og forhold dig passivt eller afled hunden med et stykke legetøj. Gentag i det omfang, det er nødvendigt. Gå aldrig efter hunden med en løftet pegefinger. Afvent, om hunden kommer igen – fortsæt derefter dine gøremål. Denne metode kan benyttes, når det er hunden, som opsøger dig.

Der er stor forskel på hvor hurtigt hunderacer vokser og modnes. Små hunderacer vil komme i løbetid før store hunderacer. Man siger at hundes første løbetid ligger mellem 6 og 15 måneders alderen. Hunden er mentalt og socialt moden når den er mellem 18 og 36 måneder gammel.

Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Giv din hund tid til at observere andre hunde på tryg afstand, ros og beløn gavmildt for al rolig adfærd. Læg mærke til det mindste tegn på stress, for så skal I lægge større afstand til den anden hund. Din hund skal føle sig sikker og tryg i situationen. Kan din hund ikke tage imod en godbid, er den stresset.

Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Hunden lærer som regel at trække fra hvalp af. Når vi har fået en hvalp er det jo sjovt når vi hører den gø første gang, vi synes at det bedårende at den sidder og bjæffer af bolden. Kort sagt er vi til bøjelige til at lade hvalpen gøre hvad den vil fordi at vi synes at det er sødt. Ligeledes når vi går med den i snor det første stykke tid, så lader vi den trække rundt med os, vi lader den gå hen og snuse her og der. Dette betyder at hvalpen lærer at det er den der bestemmer hvor vi skal hen. Men efter hånden som den bliver større, og det bliver mere seriøst at skulle lufte hunden, begynder vi at ville bestemme hvor vi vil hen, og der starter problemet, for så har hunden og ejeren hver sin mening om lufteturen. Derfor er det vigtigt at man fra starten lader hunden mærke at det er os der bestemmer farten.

121 – – -~ =–= at se ham i det Udstyr. Han var i lange Tider en viss Mand i Nyaaret. 1 Ketting plejede Degnen for et Hundrede Aar siden at samles med de unge Karle, naar Klokken slog 12, og samlede gik de op til Kirkedøren og af sang en Sang:»O, Brødre! Timen lyder, den lyder sidste Gang «, hvorefter enhver gik hjem og al Skytlen hørte op. Sangen er digtet af Lærer Hans Klein i Ketting, født i Ketting 1803, død: samme Sted i Men en Gang, medens man stod her, hørtes et stærkt Rabalder inde i Kirken. – Alle blev tavse og ængstelige; endelig sagde Degnen:»Korn, lader os gaa herfra«. Og fra denne Tid blev de staaende ved Kirkelaagen, mens de sang Nyaarssangen. Nyaarsaiten maatte man ikke lade Tøj hænge ude; thi hang der Tøj ude Nyaarsnat, varslede det, at der skulde klædes Lig i Familien inden Aarets Udgang;»intet hvidt Tøj maa hænge ud i to Aar«, som man sagde. Agent Jørgen Nielsen, Guderup, erindrer endnu, at han som Barn hen imod Aften paa Aarets sidste Dag fik Ordre til at gaa en Rundgang i Haven for at se, at der ikke hang Smaaklude eller sligt ude. – Hvis de pustede Lyset ud Nyarsaften, var de visse paa at dø, inden Aaret var omme. Man satte da Lyset i et fad Vand, saa det slukkedes, naar det brændte ned til Vandfladen. – Nvaarstlag skulde folk begynde med at spise kogt røget Svinehoved, det vilde i Aarets Løb værne dem mod Kalden. Nyaarsdag maatte ingen sy med Naal; den, der gjorde det, vilde faa buldne Fingre i Høsttiden. Nyaarsdag maatte man ikke pudse Støvler; den som gjorde det, vilde komme til at smøre Øvrighedens Pung, altsaa blive idømt Bøde, inden Aarets Udgang. Indtil Slutningen af det 18de Aarhundrede afholdtes, efter hvad Pastor Grove i 1857 har optegnet, et Gilde Nyaarsdags Aften, hvortil de unge Karle og Piger samledes for at faa en Dans. Penge skulde der til, og derfor»gik Karlene med Ploven«, som styredes af e Præst. og ledsagedes af e Dien, medens de andre Karle trak Ploven, alle tilhobe spændte for ved Tove, der blev fæstede til Skagler. Lavet

28 Det var indtil omkr. 1790, at alle Jorder laa i Fællesskab byviis, og at de dreves efter fælles Paadslagning, idet Byens Mænd bestemte, hvilken Tid der skulde saas, og hvilken Dag man maatte begynde paa Høsten o. v. – Da alle Gaarde i den Tid laa samlede i Byen, havde de en meget lang Vej til den yderste Mark. Det var derfor et stort Fremskridt, da det blev bestemt, at alle Marker skulde opmaales, og at enhver Grundejer skulde have sin Ejendom for sig og saa vidt muligt liggende sammen og tæt ved hans Bygning. – Hertugen havde en Del Kaadnere: det var Ejere af Huse, som – efter Sigende – under Hertug Hans d. Ældre og Hertug Hans d. Yngre var byggede paa smaa Jordstykker, der var nærved 70 0 Roder. Kaadnerne var hoveripligtige paa Godset. Disse Kaadnere fik ved Udskiftningen af Byens Grund to Tdr. Land, hvorfor der ingen Købesum skulde gives; men der skulde ydes en aarlig Afgift af 1 Mrk. lybsk pr. Skæppe Land, og Afgiften fordeltes forholdsvis til de Mænd, som havde afstaaet af deres Jord til Kaadnerne, lndester var Mænd, der havde Huse byggede paa Bøndernes Gaardstofter. Indesterne fik ved Udskiftningen hver mindst 1 Td. Land, hvorfor der heller ikke skulde gives Betaling, men derimod en aarlig Afgift i Penge og nogle Hovdage. Boede en saadan Jndeste paa en Toft, hvis Gaard blev udflyttet, fik han dog i Reglen lidt mere Land. – Det var strengt forbudt at opføre jordløse Huse, og da omtrent alle Oaarde var Fæstegaarde, kunde ingen uden Hertugens Tilladelse sælge Jord; men der opnaaedes af og til Tilladelse til at udleje en Byggeplads i 99 Aar. – Nu, da fæstet er blevet afløst, og alt Jordtilliggende er Ejendom, er der blevet udstykket, solgt og bygget i stor Stil. Ved Separationen (Udskiftningen) i Helleved, der foregik , blev der fra hvert Boel udlagt J Kaadnersted og 2 lndestesteder, hvis Ejere var pligtige til at hjælpe Oaardens Ejer i Vaar og Høst. – Tofterne i Byen overtozes af Oaardmændene, og ligeledes Indermarkerne, hvorimod “de smaa«fik udvist et Bosted i Oaardens Nærhed med et lille Stykke Have til, og Resten af deres Jord blev dem ud-

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Nej, kunne bare ikke lade vær, det er jo lidt sørgeligt at din hund skulle udsættes for den tur, men måske den gamle sure mand havde hørt “den gør ikke noget før” og den anden hund aldrig havde gjort det før, altså før den bed ham.

Men jeg tror heller ikke at det er der problemet ligger. Da det først kom i sin tid, var det overhovedet ikke farligt, nu hvor de første alvorlige tilfælde af Creutzfeldts Jacobs sygen (sikkert stavet forkert) har vist sig bla. i England hvor man ikke i sin tid mente at det overhovedet kunne overføres, er folk blevet ræd og hvem kan fortænke dem i det!

Hvis det med dåsen /nøglerne ikke virker kan man bruge en blomstersprøjte og sprøjte på hundens ben og ryg efterfulgt af kommandoen “STILLE”. Husk på at ethvert forsøg på at afskrække hunden fra at gø kun må udføres når hunden gør, ellers vil det forvirre hunden. Brug bestemt tone undgå at råbe da det kan stresse hunden.

68 -68 – kastet derind, og paa den Maade fik man en Del tørret frugt, der brugtes til Mad. Mosten blev dels drukken, mens den var ny; dels blev den tilberedt og opbevaret til Vinteren, og naar den var god, var den en meget kærkommen Drik, som ogsaa bødes fremmede. DAGENS GANG OG MAALTIDER. Om Sommeren stod vi op om Morgenen Kl. halvfem; den yngste Karl rensede bag Heste og Ungkreaturer, mens den ældste skar Hakkelse; for det meste slog de ogsaa noget Græs og trillede det ind; Hestene blev striglede og vandede, og saa blev der i ældre Tid spist Mælk-og-Grød; det var Grød, der var opvarmet i Mælk; senere i Tiden drak folkene Kaffe og spiste Smørrebrød til. Pigerne gik, straks de stod op, ud i Marken for at malke. Naar de kom hjem, havde Moder taget fløden af den Mælk, der havde staaet i saadan noget som 36 Timer. Efter at Pigerne havde siet og hensat den nyrnalkede Mælk, fik de Morgenmad, og naar der var vasket op, skulde der hveranden Dag kærnes Smør, og i Sommerens Løb blev der lavet en Snes Oste. Det gav meget Arbejde at behandle Mælken og holde Mælkefade, Sibøtter, Kærne o. s. v. rene. Disse Bøtter var af Træ og hvidskurede, og de maatte renses grundigt for hver Gang de blev brugte; var man ikke omhyggelig med det, havde man vanskeligt ved at faa Smør. Af Kerner havde man flere Slags, baade almindelige Stampekerner, hvor fløden bearbejdedes med Kernestav, og Svingkerner, der hang under Loftet, og hvor fløden skvulpedes frem og tilbage. Kl. 9 blev der spist Brød, det var mest Smørrebrød med Ost; blev der netop, kogt flæsk til Middag, fik de gerne Duebrød ( due = dyppe); det var temmelig tykt skaaret Brød, der et Par Minutter blev lagt ned i e Spai (Suppen) ved det kogende flæsk. Duebrødet blev fisket op og lagt paa et fad, og saa fik hver et Stykke flæsk dertil. – En stor Del af Sommeren

Tag det roligt. Før du begynder, skal du indstille dit sind og holdning. Du er ved at skabe en positiv afbrydelse. Det betyder råbe, hårde ord, høj skrå stemme toner, Spanking og vand sprayflasker er fuldstændig forbudt i løbet af denne træning. Det er meget vigtigt, at du er tålmodig på alle tidspunkter.

71 blev runde, og der ingen Sprækker var paa dem; saa trømle (trimlede) vi dem i Mel og lagde dem hen paa Disken: denne var lavet af Kar, vi vendte med Bunden i Vejret, og derpaa lagde vi en gammel Dør, vi altid brugte til det; den blev efter Bagningen gjort.ren og hensat ved Siden af Ovnen til en anden Gang. far lavede Brødene helt færdige og gav dem den rette Fatsong (form); saa blev de glattede med en Vælling af Rugmel og Vand, og allersidst blev de overglatfede med Kernemælk (Kienmielk), Naar Ovnen var rengjort, sattes Brød og Kager ind, og en Ovniiæl af Træ sattes for. Brødet ( e Brø) stod i to Stunder i den varme Ovn, men e Kage (af Hvedemel) kun i een Stund. Ved Bagningen havde de mange Steder Itiælp af en Smaamandskone, som da bagte med og tillige fik et Brød til Dagløn. Bønderne havde tit Brødlav: en tre-fire Bøndergaarde havde fælles Bagerovn i et særligt Hus, saa skiftedes de til at bage og laante Brød af hverandre for stadig at have friskt Brød. Naar vi skulde hie (hede, d. e. brygge), blev Øltønderne Dagen før udlagt til Pumpen og fyldt med Vand. og saa blev der 40 Pd. Malt malet (mol) paa e Kveen (ttaandkværnen), der stod omme bag Ovnen i Bagehuset; Brygge kedlen eller»brændevinskedelen«blev fyldt med Vand, og Brændsel lagt under, og straks om Morgenen blev der gjort Ild under den. Naar den kogte, fyldte vi to Spandfulde i hver Tønde, efter at vi først havde skyllet dem, saa godt vi kunde, med det kolde Vand, der stod i dem. Naar nu det kogende Vand kom i, blev Proppen isat, og saa stod vi og svulpe (skvulpede) dem en lang Tid; vi tog Proppen af og følte ind i Tønden, om Skimmelen var løs; var den ikke det, fik de end en Omgang med Svuloen, og saa kyt (kastede) vi Vandet væk; der kom friskt kogende Vand i igen, og saa skrubbede vi dem godt indeni. Kogende Vand hældtes ligeledes i en Balje, der stod med tre Kampestene ( e ffiesteen), et Par Stilen (Brændestykker), den lille Kurv til at lægge over ttanniken, e Bruerø (en Stang som en Aare), Propperne til Tønderne og ttannikerne til at

238 Mellem Ketting og Gammelgaard ligger der et Højdedrag, der kaldes Skakkenborg, Hele Egnen der omkring var før som oversaaet med Kæmpehøje. Alle disse Høje var beboede af Nisser. Men efterhaanden som man har sløjfet dem, har Nisserne maattet flygte i Huj og Hast og har efterladt deres Vaaben af Sten og Bronze, ja endog Guldsmykker har de ladet ligge. Nogle af de gamle har set Nisserne drage Syd paa, maaske til Bloksbjerg. – Nu er der kun een Høj tilbage, Knoldhei. Her bor endnu den gamle Nissekonge Knold. Til Held for ham er Højen fredet. Hver Midsommernat, naar Blussene tændes, skjuler han sig dybt inde i Højen. Men hver fuldmaanenat sidder han paa Høiens Top og ser ud over sit ødelagte Kongerige; mange Gamle har set ham deroppe: han ryster paa Hovedet, saa hans ildrøde Hue luer i Maanelyset. HISTORISKE SAGN. En Mængde Sagn fortæller om Kulturgenstandes Ophav, f. Eks. hvorledes et Stednavn er blevet til, hvorledes en Kirke eller et Slot er blevet bygget og smykket med Kostbarheder; andre Sagn beretter om Junkere, Herremænd og Præster, og endelig er der ogsaa en hel Del fortællinger om Almuesfolk, som har udmærket sig ved en særlig Styrke eller Snildhed, f. Eks. Krybskytter og lignende folk. Sagn om, hvorledes et Sted har faaet sit Navn: Mjang Sø (eller Mjang Dam) har tidligere været en fortsættelse af Augustenborg fjord, og man skal have kunnet sejle derind. Engang kom en svensk Konge sejlende derind med sit Skib; men han strandede; hans Skib brændte, han selv blev dræbt, og han blev. jordet i en Høj ved Mjang Sø, der siden den Tid kaldes Kongehel. Om den samme Høj fortæller Smed Jørgen Hansen, Asserballe, følgende: Nede i de store Enge ved Miang Sø ligger der en stor Høj, bevokset med gamle, knudrede Egetræer. En gammel

271 Kiufte hun sig en Sølver-Bost dertil en forgyldene Kam, dermed saa vilde hun rie [rede) den unge Herbørn sit Haar. 17. Dermed saa vilde hun rie Den unge Herbørn sit Haar, for hvert det Lav, der hun omlod [omlagde), hun vædte det med sin Taar rlør I liden Kirstin, I græder ikke for mig, Eders fader kan give eder en riger, ja og en væner som [end) ies«. 19.»Min Fader kan vel give mig en: riger, men ikke en væner som I [jer), ret aldrig skal han leve saa god en Dag, Han skal give mig nogen Ridder!ler. 20. Hør I, Herhen Stoldener, alt hvad jeg beder om, I give mig eders forgylden Sværd til en Hukommels efter Jer Død-. 21.»Ak nej, ak nej, liden Kirstin! det skuld I ikke begær; det skal have min liden Smaadr eng, som har sadled min Ganger rød«. 22. Det var liden Kirstin, hun minder ham af stor Nød:»Det vild jeg gerne, Herhen Stoldener, siden I havde længe været død«. 23.»I vild I det liden Kirstin, det [selvom) jeg havde længe været død, saa giver jeg Eder mit sølvbunden Sværd til en Hukommels efter min Død. 24. Saa giver jeg Eder mit sølvbunden Sværd til en Hukommels efter min Død, saa giver jeg min liden Smaadreng min Sadel og min Ganger rød. 25. Hør I liden Kirstin, alt hvad jeg beder om: naar I ser mig henge, I lader Godville [Kærlighed) kiendfe)«.

* Hvis din hund er bare keder sig, så giv ham lidt ekstra legetøj og tygger at holde ham beskæftiget, mens du er væk. Wear ham ud, før du forlader også. Hvis du har nogle ekstra spilletid eller tage ham for en dejlig lang tur, lige før du forlader, kan din hund bruger dette gang din væk sove i stedet for at grave.

Is the Dog Dazer going to give you 100% protection against aggressive dogs? No. Really aggressive dogs will stop at almost nothing. The idea of ultrasonic units like the Dazer II is not to cause harm to any dog when you use it.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *