“ingen chok humane bark kontrol krave pet pawsabilities hvordan man holder op med at stoppe en stor hund fra gøen”

278 Han lod sig skær Klæder baade brune og blaa, Saa fik han liden Kjerstens Mening at forstaa. 11. Saa keuft [købte] han sig en lide hvide Hund, og saa rid han som Hr. Peder i Lund. 12. Saa keuft han sig en snehvide Hest, og saa ried han som Hr. Peder Præst. 13. Hr. Iver og han kom riden i Gaard, ud(e) stod liden Kjerstin var svift [svøbt] i Maar. 14.»Hør I Hr. Pær, Allerkærreste min, og hvi kommer I saa sialden her?«15.»åldrig kommer jeg saa sjalden her, det bliver jo for Hr. Iver før [ført, d. e. fortalt]«. 16.»Min Fader har sig en lide hvide Hund, den har jeg meget kærer som Hr. Ivers Mund«. 17.»Enten ville vi i Lavt og save [Loft og sove], heller vi ville drikk(e) Møy [Mjød] i varmen Stau [Stue]«. 18.»Først ville vi i Laut og sau, saa ville vi drik Møy i varmen Stau.«- 19. Ari [aarle] om Morgen det var Dag, Hr. Iver han klæde sig for sin Seng: 20.»Jeg var mig oppaa R.ibere Port, der spottet de mig, for jeg var sort. 21. Der spottet mig stor, og der spottet mig smaa, og liden Kjerstin hun spottet mig rnest«, 22.»I ere ikk’ end sort; men I er end fuld hvid, min kære Hr. Iver, I vender Eder hid«, 23.»Eders Fader har sig en lide hvide Hund, den har I meget kærer som Hr. Ivers Mund,«24. Hr. Iver qvag [kvad] og bort han red, – med en Ær(e) -, ud(e) stod liden Kjerstin, hind Hænder hun vred. – I danser vel mit rljærtens Kær(e). En ny Vise med sin egen Melodi. 1.»Sorgen! du maatte tilbage staa! Du est end for tile [tidlig] kommen, mig tykkes Vinteren gøres mig lang, det maa jeg klage den Sommer!«

Hill’s™ Science Plan&#153 Canine Adult Lamb and Rice er sammensat til at styrke fordøjelsessystemet og muskelmassen. Med klinisk dokumenterede antioxydanter og letfordøjelige ingredienser som lam.

134 lidt bedre og bestod i varm Mad, Steg o. lign. Ellers bestod Bespisningen mest i Kaffe og Tvebakker, Pisvælllng og Æggekage, Brød og Brændevin. De fleste Steder havde enhver Karl indbudt sin Pige i forvejen, og Kongens Dame blev nu anset for Dronning. Andre Steder gjorde man ikke dette; men den Pige, Kongen først tog op til Dans, blev anset for Dronning. Iøvrigt kunde en Mængde andre af Byens Ungdom og Børn gaa med til Gildet imod at give en lille Entre. I senere Aar tabte denne Skik sig noget, dels som følge af de store Ringriderfester, der holdtes i Sønderborg og Nerbors, dels derved, at en eller anden Kromand bekendtgør, at paa den og den Dag holdes almindelig Ringriden med anden Kommers paa Stedet, hvortil alle Lysthavende indbydes. Til denne fornøjelse indfinder mange unge Gaardmænd og Karle sig fra andre Sogne. Der kan da ofte ride en Stykker, og de store Stævner i Sønderborg og Nørborg er jo endnu langt større. Der rides ved saadanne om Æren og Gevinster. Almindeligt Bal holdes da for alle, som oftest i et stort Telt. Idrætten hedder paa Alsisk: at ride til Rings. for en 35 Aar siden begyndte man at holde en meget storartet Ringriderfest for hele Amtet. Den holdes hvert Aar i Juli Maaned paa en stor Kobbel ved Sønderborg. Den varer i tre Dage og er nu blevet til en virkelig folkefest. Under Verdenskrigen hørte den op; men i 1921 blev den igen vakt til Live. Ringriderne, mindst en 300, er hovedsagelig Landboere; det er mest Karle og yngre Mænd; men undertiden møder ozsaa Mænd over 60 Aar til Hest og optager Kampen om at faa de fleste Ringe. Ogsaa Købstadfolk, der har egnede Heste, er ivrige Deltagere. Rytterne er iførte hvid Kasket, sort Jakke, hvide Benklæder og lange Ridestøvler med Sporer. Hestene er prydede med fint Bidsel og Sadeltøi. Rytternes Samlingssted er Slotspladsen i Sønderborg, hvorfra Deltagerne sektionsvis med Musik i Spidsen drager gennem Byens Hovedgader til Ringriderpladsen. Her er en ti-tolv Galger opstillede, og et bestemt Antal Ryttere fordeles til hver Galge, og saa tager Kampen sin Begyndelse. Det er forud bestemt, hvor mange Gange hver Rytter har at pas-

201 ledes at den kunde gro fast igen, og Stedet blev fredet i Aarevis derefter. Naar et Barn havde engelsk Syge, skete det ogsaa, at Moderen med sit Barn tre Torsdag-Aftener gik hen til en klog Kone. De lod da stiltiende Barnet gaa under et Lys, og Barnet fik nogle Urter paa Brystet. Vantrivedes et Barn, og vilde forældrene undersøge om det havde engelsk Syge, tog de en Saks, bandt en Sløjfe derom og lagde den i Vuggen til Barnet. Hvis Barnet ikke havde Sygdommen, skete der intet særligt; men havde Barnet engelsk Syge, løste Sløjfen sig op af sig selv. Lider et Barn af Slagtilfælde og Krampe, kan man fordrive det ved at give en Kat eller et andet Dyr ind af Barnets fraade. Sygdommen forlader da Barnet og gaar over paa dette Dyr. Naar man vilde sætte Tandpine væk, gik man efter Solnedgang til Smeden og bad ham om et Søm i Guds Navn. Smeden, der altid vidste Besked, gav saa stiltiende et Søm til vedkommende. Ved Hjemkomsten rodede man med Sømmet i den syge Tand, til der var Blod paa Spidsen; saa slog man med tre Slag Sømmet i paa et Sted, hvor hverken Sol eller Maane kunde skinne. Det var et ufejlbarligt Midde), naar det blot alt skete stiltiende. Man kunde ogsaa efter Soldnedgang stiltiende gaa ud og løsne Barken paa en Hyld; derpaa skar man en Træsplint ud under Barken og rodede i den syge Tand, til der kom Blod paa Splinten. Saa satte man igen Splinten paa dens Plads og bandt Barken til. Man kunde da stole paa, at Tandpinen snart var borte. Naar et Menneske ikke kunde ligge tørt om Natten, blev en lille flaske med hans Vand givet et Lig med i Graven. Var det en Kvinde, det drejede sig om, kom flasken i Graven med Liget af en Mand, og drejede det sig om en Mand, lagdes flasken ned hos Liget af en Kvinde. Den gamle Graver Jensen i Ketting har fundet flere saadanne flasker, bl. a. en i Naar et Menneske var sygt, kunde det hjælpe at faa en til ved Midnat at tage op til en aaben (nygravet) Grav paa

Måske kunne det være godt bare at sidde et sted hvor der sker meget i længere tid. Ligesom vi gjorde, da hunden var helt lille. Bare sidde stille, evt. med et frossent leverpostejben eller lign. og nusse og se folk/hunde gå forbi uden kontakt til dem.

Signalet skal du vente med at sætte på til hun ved hvad det er hun skal gøre, og hvis ikke du kan vente “så lang tid” så er det vigtigt, at du siger “HALS” i samme sekund hun gør, så hun kommer til at associere signalet med det at gø.

Forstå hvorfor hunden gør. Gør den, fordi den er alene hjemme og ikke kan lide det? Gør den ude i haven for at beskytte sit territorium, vil den lege, eller er den bare sulten? Der er altid en årsag – også selv om man måske ikke kan se det. Man skal huske, at det at gø er en normal måde for en hund at kommunikere på.

Jeg siger så at vi går op nu og i det jeg begynder at gå, går min hund selfølgelig med. Jeg vender mig om for at se om Santos er med. Idét jeg vender mig om, ser jeg at manden slår utrolig hårdt med sin stok på min hund 2 gange, så hunden hyler højt og skynder sig hen til mig, hunden er naturligvis bange og har halen mellem benene. Jeg bliver utrolig forarget og sur og siger at han aldrig nogensinde skal slå min hund igen. Dertil siger han så – jeg er sku da ikke bange for dig Hvor jeg så svare ham utrolig vredt, at det er der heller ikke nogen grund til, men han skulle fand**** aldrig slå min hund igen. han går ned til sin rolator og jeg går op.

Print mange, mange flyers og plakater og sæt dem op overalt i både lokalområde og længere væk – en skræmt hund kan løbe langt. Flyeren skal vise et tydeligt foto af hunden, oplysninger om navn, alder, udseende, hvor og hvornår den løb bort/sidst er set samt kontaktoplysninger til ejerne. Skriv hvordan man bedst kommer i kontakt med hunden, og bed folk om at ringe, blot de ser hunden.

128 Sangen lød: Ræven ind ad Bondens Gaard – Bonden hedder Rasse -:»Kan jeg ikke iaa hans Gaas, saa snapper jeg hans Gasse«. Vor Ilder har saa sort et Skæg, o, kære Morlil, giv os et Æg! I tænker nok, min lider er død; men den ved nok, der er Æg i jer! Hø..Eller det kunde med en lille Ændring hedde: Ræven ind ad Bondemandens Gaard – Bondemanden hedder Lasse -:»Kan jeg ikke faa hans Gaas, saa snapper jeg hans Gasse«. I tænke vel nok, min llle æ dø; men den ved nok, dæ æ Æg i [æt flø. Min Ille den æ lisaa suat (sort) som Peg (Beg), min kiære Molille, gi mæ et Pa Æg. Naar man brugte en Ilder, kom det af, at man mente, Ilderen tog Æg. – Der blev ogsaa sunget andre Ilderviser; en af dem sluttede:»og det Ilderpak skal ej mer iert Hønshus krænke«..et lille Vers, der ogsaa kunde bruges af Æggetiggerne i Paasketiden, lød saadan : Nalkong og flødeskjæg de gik om og sang for Æg.»Syng du«, sagde Nalkong,»Saa faar vi Æg«, sagde Flødesklæg. Peter li olm, Stevning, fortæller: Da jeg var med til at samle Paaskeæg ind, havde vi ikke en Ilder, men et Katteskind udstoppet med Hø, siddende paa et Skraabræt med en Stang igennem saa lang, at den kunde være oprejst i enhver Stue. Naar Døren blev aabnet ind’ i Stuen, begyndte Sangen: Goddag, Goddag i Stuen her! I alle sammen hilset vær! Vi vilde bede om et Par Æg, vi vilde holde os en fest.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *