“hvordan kan ultralyd bark kontrol kender det en bark hvordan man stopper en nabos hund fra at gøle hele tiden”

Uanset om du er på udkig efter sit præcist foran dig efter et indkald, eller du arbejder med knurren eller udfald på dine gåture, træn din hund fra det punkt, hvor din hund kan gøre det korrekt, og arbejd dig frem herfra, men kun så hurtigt, så hunden kan holde den standard for øvelsen, som du ønsker.

Hvis du bor et sted, hvor det ikke umiddelbart er muligt at lukke til det rum, hvor hunden typisk gør, eller på anden måde spærre for hundens adgang, kan du overveje at anskaffe dig en radio til at spille musik, så hunden ikke lægger så meget mærke til de lyde, der får den til at gø.

#41   3. jan 2012 jeg har også en poms som godt kan finde på at gø specielt når de andre hunde i ejendommen går på trappen og vi har prøvet MANGE ting! føst lærte vi ham hvad NEJ betyder og sagde det, men han var ligeglad, så sagde vi SHHH også kom vandforstøveren frem. intet hjalp. men synes nu hvor han er blevet ældre at dte hjælper nu siger jeg bare NEJ eller SHH, og kigger på ham. og han ved godt at han ikk skal gø, så han kommer hen til mig. nogle gange før jeg når at sige noget til ham og han gør, kommer han selv hen og ved godt han har gjort noget skidt. vi prøvede også før at aflede hans opmærksomhed når han gøede og når han så stoppede belønnede vi ham. men det fungerede slet ikke.

Hvis hunde er aggressive over for fremmede mennesker skyldes det oftest, at de er frygtsomme eller bange. Hvis din hund er frygtsom overfor fremmede, kan der være flere årsager til det. Det kan blandt andet skyldes, at hunden ikke er blevet tilstrækkeligt præget på og socialiseret til mennesker hos den opdrætter, som hunden kom fra – eller at du ikke jævnligt har ladet hunden komme ud blandt andre mennesker i en længere periode, efter du fik den hjem. Hunden har derfor ikke tidligt i livet lært at overvinde sin frygt for fremmede.

En hund som styrter rundt i lokalet med tungen hængende ud af halsen, logrende og med hele kroppen vrikkende opfattes oftest som en glad hund. Derfor ønsker vi desværre tit den adfærd. Når hunden gør noget rigtigt, så roser vi hunden i det helt høje toneleje og udfører en hel ’lille dans’ sammen med hunden… Og ja det kan godt være hunden er glad – men den er stresset samtidig.

PetSafe® Perfect Bark technology ensures fair and consistent bark control for dogs. Perfect Bark collars detect both vibration and bark from the dog to trigger stimulation. This eliminates the risk of incorrect stimulation because of other environmental sounds or other dogs barking.

Althaus T., F Lachenmaier (ed.), MC Schlichting (ed.) (1979): “Die Ontogenese von Verhaltensweisen bei Haus und Wildhunden”, Aktuelle Arbeiten zur artgemassen Tierhaltung 1978. Bericht uber die Tagung der Deutschen Veterinarmedizinischen Gesellschaft e.V. Fachgruppe Verhaltensforschung vom 2. 4. November 1978 im Tierhygienischen Institut Freiburg.

Den ekstreme aggressive vil volde langt de fleste hundeejere mange problemer. Hunden kræver megen erfaring fra dens ejer, og indlæringstiden er længere. Omvendt kan man med den rette træning få en hund med højt udviklede egenskaber, men absolut en hund for de erfarne opdrættere.

Som fremgår af det ovenstående har hunde et meget udviklet signalsprog, som de anvender, når de kommunikerer med hinanden. Men ved at avle på bestemte karaktertræk hos de enkelte racer, har vi ofte gjort hundenes kommunikation med hinanden mere besværlig.

tak for jeres svar. Vi har også fået lov af hunden hvis han ikke støjer, så det er egentlig oz det væsentlige problem her. Vi har prøvet den der pædagogik med at smide ham ind i et rum alene hver gang han gør, men syntes ikke det har hjulpet endnu.

Vores gadehund fra Serbien kan give hals, og det kan godt være træls. Vi kan ikke lide at genere vores søde naboer med hundegøen. Halsbåndet virker; så hun (hunden) stopper prompte efter et bjæf, og det gør stor forskel fra hendes fordums enerverende gøen. vi er godt tilfredse med halsbåndet!

12 Naboer kom kørende til den forfaldne Gaard med ham og lidt Bohave og Redskaber til at begynde med, da græd den stakkels Mand ved Synet af Bygningerne. – Nu er samme Gaard en smuk Ejendom, der for en Del Aar siden kostede 70,000 Mark. Naar der kom tiovbud, maatte det øjeblikkelig sendes videre til Naboen. flusmoderen fik da travlt med at sørge for Madkurven; den skulde forsynes rigeligt med Pandekager, et Stykke raat Flæsk, nogle Pølser o.s. v.; Madkurven blev paa flovmarken meget nøje undersøgt af flovfolkene og strengt kritiseret, og det var en Skam for en flusmoder, hvis hendes Kurv saa blev»veiet og funden for let«. Det var derfor ikke sært, at flovfolkene var godt forsynede baade med Fødevarer og Brændevin; men der maatte ikke føres noget af det med hjem, for saa fik Karlene og Pigerne e Kold’ (Koldfeberen); naar de i. Eks. kom fra flovarbejde paa Gammelgaard, standsede Tandsletfolkene ved Skoven mellem Iestrup og Tandslet for at drikke det sidste Brændevin _, baade Piger og Karle! – I fløsttlden maatte Karl og Pige møde paa flerregaarden til flove Kl. 6 om Morgenen. I Reglen maatte Pigen have malket først hjemme hos hendes Husbond, saa hun maatte saadan en Dag tidligt paa Tæerne. – Men endnu værre var det, naar der kom flovbud til at køre ind; thi saa skulde baade Karl og Pige, fleste og Vogn bort; saa stod fløstarbeidet næsten helt stille paa mindre Gaarde ; det kunde være meget slemt i regnfuld Tid. Ifusbond, Kone og større Børn maatte saa se at faa lidt udrettet, det bedste de kunde. Da Ilertugen boede paa Augustenborg Slot, tilhørte Jagten paa Als: og i store Dele af Sønderjylland ham, og der maatte ikke løsnes et Skud uden af ham selv eller hans Skytter. Der var den Gang vældige Mængder af Vildt; Hjorte og Raadyr gik i store Flokke paa Bøndernes Marker og gjorde uhyre Skade; flarer, Fasaner og Agerhøns var der i Tusindvis, og Ræve og Grævlinger gjorde lyst i Hønse- og Gaaseflokke; men ingen maatte skyde eller fange noget af disse Dyr. Naar Jagttiden var inde, blev Bønderne tilsagt til at sende deres Karle som Klappere til Jagten, og saa gik det løs;

Inviter 10-12 personer til eftermiddagskaffe for at hjælpe med at lære din hund hvornår og hvornår ikke at sige ”Vuf”. Igen her kan det være en god ide at ”advare” naboerne. Instruer dine gæster (nogle med hunde) i at gå forbi huset 1-3 gange, før de ringer eller banker på. Når den første passerer dit hus, vil det tage al din opmærksomhed at få din hund til at forholde sig i ro. Men fortsæt; det bliver nemmere, når den samme person går forbi anden gang og igen lettere ved tredje forsøg. Måske vil din hund vænne sig til det og ikke længere skænke denne person opmærksomhed. Ros din hund overstrømmende og giv hunden guffer for stille årvågenhed. Gentag forstærkningen for stille årvågenhed adskillige gange ved de efterfølgende personer, der passerer forbi. Men når gæsten begynder at gå op ad havegangen, lægger du al din energi og kraft i at få din hund til at sige ”Vuf! Vuf! Vuf!” Ros din hund, når den gør og anmod den så om at sætte sig og ”Schhh” ved hoveddøren, mens du byder gæsten velkommen. Hvis din hund overdrevent gør og hopper og springer, venter du simpelt hen til hunden sætter sig og er stille og så roser du og giver guf. Gæsten går nu igen og kommer tilbage 1-4 gange. Din hund vil eventuelt modtage gæsten siddende og stille. Denne procedure bliver lettere ved hver ny gæst. Din hund lærer hurtigt at kigge på passerende roligt og give lyd, når de træder ind på din ejendom, men at sætte sig og være stille, når de inviteres indenfor – en trænet nabolags vagthund, som selv ikke-hundeejer naboer vil byde velkommen på den gade, hvor de bor.

193 Ustandselig lød der Raad som disse: Du maa ikke fløjte om Aftenen, saa fløjter du fanden til dig. Du maa ikke lege med, Ild eller Lys, saa pisser du i Sengen. Du skal være god. ved Katten, go Pige; saa faar du godt Vejr til dit Bryllup. Peger man med fingren op imod Maanen, vil den bulne. Staar en ung Pige første Gang Fadder, maa det helst være for et Drengebarn; thi ellers bliver hun let Gammeljomfru. Strør man Sand paa Gulvet, maa man omhyggeligt passe, at der ikke kommer det mindste paa en ugift Person i Stuen; thi da bliver vedkommende ikke gift i det Aar. Et ungt Menneske maa drilles dygtigt førend sin forlovelse; ellers bliver hans første Børn let fjollede. Man maa ikke røre en tom Vugge; thi da bliver Barnet uroligt og kan ikke let igen falde i Søvn. – Naar man nyser eller ser et Stjerneskud, skal man ønske i samme Øjeblik; da vil det gaa i Opfyldelse. Ligeledes har man Lykke med sig, naar man har Held til at finde firkløver, Femkløver o. s. v. Skriger et Barn, medens det bliver døbt, bliver det en god Sanger. Vil man vide sin Skæbne, maa man slaa op i Salmebogen Nvaarsaiten, eller man maa huske sin Drøm vel, man har Nvtaarsnat: thi den vil gaa i Opfyldelse, inden Aaret løber om. Man tog Varsler af Dyrenes Færd og Skrig. Hørte man om Efteraaret Ræven hyle, sagde man:»de ska nok gi en va (værre) Vinte e-joa ( i Aar).«Naar man ser en Hare løbe over Vejen, møder der een en Ulykke. Kom Skaden skræppende i Nærheden af Huset, hed det:»e Daw (i Dag) kømme dæ fremme, for e Ska hæ væt hæ u aa skræp«. Gjorde Kragerne for megen Støj, kunde man sige:»bare dæ it skiæ noue, fo di Krage æ saa gale Daw«. – Der var en Mand, den somme Tider tog sig en høj Snaps, naar han kom ad By. En Dag, som han sad og barberede sig, inden han tog ud, kom hans Kone ind og sagde til ham:»pas nu paa, at du ikke bliver fuld i Dag, for hør, som den Krage skriger«.»saa -? Ved den det?«svarede Manden, og i en Fart sprang han hen og tog sin Bøsse og skød Kragen.»Det 13

108 til Han fik Skyld for at have drevet Smughandel med Englænderne, og derved tjent mange Penge, hvilket vistnok ogsaa var Tilfældet. Nu kom de det stræbsomme gamle Fiskerpar til Gode. Der boede to fiskere mere der ved Kirken; de havde en fælles Baade, en lille fladbundet en; de var fra Ærø, og den ene hed Pær, til daglig kaldet Pær Ærbo; den anden hed Josef, og han hed da Josef Ærbo; de fiskede sammen, og Josefs Kone gik saa rundt og solgte fangsten; det gav mange fisk for faa Penge; thi der var fisk i Overflod. Engang, mens jeg gik i Skole, var vi en 3-4 Drenge, som nok vilde have en lille Sejltur; til Jacobs Baad turde vi jo ikke komme; men vi bleve da enige om at forhøre os hos Josef, om vi ikke kunde leje hans Baad en halv Times Tid, vi vilde give ham en Søsling, og det syntes vi var en anstændig Betaling. Vi kom saa til Josef med vort Andragende, og han saa slet ikke saa bister ud, men Svaret, vi fik, var paa godt Ærøbo-Maal:»Nei, det kan I itte, for hun er saa læk, a vi kan næppe flyde paa henne sæl«, Dette blev et Ordsprog mellem os. Men vi gik alligevel ned og laante Baaden og vi»flød godt paa hende«. Naar gamle An Josef kom med fisk, fik hun somme Steder en Taar Kaffe; men hændte det saa, at hun udeblev i nogen Tid, og Folk spurgte, hvorfor hun ikke var kommen, kom der altid et rapt»de gider itte være over det, di luie (dovne) Asener«: – dermed mente hun Pær og Josef. SAMKVEM OG HANDEL. Befolkningen paa Als var lig den anden Befolkning i Sønderjylland; der var nok lidt forskel paa Nørreherreds og Sønderherreds folk; Mandfolk i Nørreherred var lidt bredere og stærkere byggede end Mandfolk i Sønderherred; Kvinderne var gennemgaaende sværere; en Del var dog Klædedragten nok Skyld i, at det saa saadan ud. Der var ellers en Talemaade, som sagde, at de Nørreherreds»aatl«deres; men de Sønderherreds hængte deres paa sig. Meningen var,

Ud over denne pakke kommunikation, er former for gøen, der tyder på, at noget er bare ikke godt med hunden eller dens levested. For eksempel er kompulsiv gøende, hvor din hund gø af hensyn til gøen. Denne form for gøen ofte kræver medvirken af ​​en hund adfærd konsulent eller specielt udviklet uddannelsen kraver at slippe af med den gøen vaner.

Han gør altid når der er nogle der går ind i vores opgang eller ved den mindste lyd, eller når vi intet kan høre. Det er sjældent at det er sådan et rigtig gø, men det er bjæf/gø da han jo godt ved det ender med skæld ud

»Og hvis du er nabo til en hund, der gør meget, er det forståeligt nok, at du er træt af det. Og det kan være svært at løse. Man skal bare huske på, at hunden ikke gør for at genere nogen – ligesom børn ikke larmer for at genere nogen, når de leger. Men derfor kan det jo også godt være forstyrrende,« siger hun. »Nogle hunde gør ganske enkelt, fordi de er en gøende race, der er avlet til at holde vagt og advisere det via gøen.

18 Og alt mit Sølv og Guld i store Masser begrov jeg dybt paa Als i Jordens Skød; til København det kom i fjorten Kasser, det Budskab gr uligt i mit Øre lød. Og mine Heste af den bedste Race, som i Triumf mig’ ofte førte frem, med dem man nu i København vil stadse; ak, hvorfor skulde jeg vel miste dem? Og alle mine kostelige Vine, som skaffed mig saa tit en salig Rus, betragter nu den danske Hund som sine; min Æblemost den fylder nu lians Krus. Saa svandt, saa svandt de favre Hertugsdage; min Lykke, Rolighed med dem svandt hen, kun Skam og Skændsel har jeg nu tilbage. Jeg er en haanlig Stakkel uden Hjem. Nu som en Stodder maa jeg gaa og tigge af Fattigkasser vidt og bredt omkring. Skønt Hertug maa paa Straa jeg stundom ligge; for al min Møje har jeg ingenting. SKOLE OG KIRKE. før 1800 var Skoleforholdene de fleste Steder meget maadelige. Børnene kom til Skolemesteren i hans eget flus, og det var i Regelen ikke af de store. Skolemesteren havde ikke nogen Uddannelse til Lærer; det var blot en Mand, som kunde læse og skrive lidt bedre end de fleste. Det var tit en Vanfør, der maaske ved Siden af Lærer var Væver, Skrædder eller lignende. lian fik en Skilling om Ugen for hvert Barn fra bedre fliem. fattige Børn fik kun lidt Skolegang om Vinteren; om Sommeren maatte de ud at tjene. Undervisningen bestod i Udenadslæren af Luthers lille Katekismus, lidt Regning efter tyske Regnebøger, som Læreren næppe altid selv forstod, og endelig Skrivning, mest paa Tavle, da Skrivebøger var for dyre. Fra omkr blev der bygget ny Skoler, og derefter kom der ogsaa Seminarister som Lærere. Til at begynde

Nej hver især bestemmer man da heldigvis selv og jeg valgte et fuldfoder fra til basse og Pivdyret, fordi at der var kød og benmel i. Min svoger grinede og sagde at det ikke kunne smitte til heste…..

1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

tryghedsmarkør ved rolig adfærd som led i kontrabetingningsproces. Signal fx ”rolig” når hunden er i en afslappet situation, eller roligt observerer en ting eller anden hund. Markere og belønne ønsket (rolig) adfærd og hundens rolige følelse.

Der findes forskellige måder at sikre hunden på under bilkørsel. Man kan få en hundesikkerhedssele, som fastspændes i bilens sele, så selv en hård opbremsning ikke rykker hunden rundt. En anden mulighed er et bur. Det kræver selvfølgelig en bil af en hvis størrelse – alt efter hundens størrelse. Hvis det er en stor hund, fylder buret naturligvis også meget, for der skal være plads til at rejse sig og vende sig i det. En mindre hund kan måske klare sig med en transportkasse, som fastspændes forsvarligt.

1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

En af de mest almindelige grunde til at en hund gør, er for at advare sin ejer. Hvis din hund ser nogen nærme sig huset, vil han gø for at give dig besked. Da den ser dig som lederen af flokken, vil den have, at du undersøger det.

Der kan være flere grunde til at vores hunde gør mere end vi synes er i orden, og dernæst er der også forskel mellem de forskellige racer, hvor nogle fra naturen er mere støjende og vagtsomme end andre.

238 Mellem Ketting og Gammelgaard ligger der et Højdedrag, der kaldes Skakkenborg, Hele Egnen der omkring var før som oversaaet med Kæmpehøje. Alle disse Høje var beboede af Nisser. Men efterhaanden som man har sløjfet dem, har Nisserne maattet flygte i Huj og Hast og har efterladt deres Vaaben af Sten og Bronze, ja endog Guldsmykker har de ladet ligge. Nogle af de gamle har set Nisserne drage Syd paa, maaske til Bloksbjerg. – Nu er der kun een Høj tilbage, Knoldhei. Her bor endnu den gamle Nissekonge Knold. Til Held for ham er Højen fredet. Hver Midsommernat, naar Blussene tændes, skjuler han sig dybt inde i Højen. Men hver fuldmaanenat sidder han paa Høiens Top og ser ud over sit ødelagte Kongerige; mange Gamle har set ham deroppe: han ryster paa Hovedet, saa hans ildrøde Hue luer i Maanelyset. HISTORISKE SAGN. En Mængde Sagn fortæller om Kulturgenstandes Ophav, f. Eks. hvorledes et Stednavn er blevet til, hvorledes en Kirke eller et Slot er blevet bygget og smykket med Kostbarheder; andre Sagn beretter om Junkere, Herremænd og Præster, og endelig er der ogsaa en hel Del fortællinger om Almuesfolk, som har udmærket sig ved en særlig Styrke eller Snildhed, f. Eks. Krybskytter og lignende folk. Sagn om, hvorledes et Sted har faaet sit Navn: Mjang Sø (eller Mjang Dam) har tidligere været en fortsættelse af Augustenborg fjord, og man skal have kunnet sejle derind. Engang kom en svensk Konge sejlende derind med sit Skib; men han strandede; hans Skib brændte, han selv blev dræbt, og han blev. jordet i en Høj ved Mjang Sø, der siden den Tid kaldes Kongehel. Om den samme Høj fortæller Smed Jørgen Hansen, Asserballe, følgende: Nede i de store Enge ved Miang Sø ligger der en stor Høj, bevokset med gamle, knudrede Egetræer. En gammel

The Indoor Bark Control automatically emits an ultrasonic tone when the dog barks or you may also use the unit as a trainer. Press the manual button on top to emit the tone when your pet exhibits inappropriate behaviors.

144 Om Ordningen af selve Bryllupsgildet blev der forhandlet med en dygtig Skaffer og en ferm Kogekone. Søndag :Eftermiddag samledes der stundom et helt R.-aad, bestaaende af Skaffer, Kogekone, Byens Koner foruden Husbond og Madmoder og Brudefolk, i Bryllupsgaarden, for at raadslaa om, hvad der skulde indkøbes af alle Slags til Gildet; særlig Skaffer og Kogekone havde hele Ansvaret for Gildets Forløb og Traktement, og de bestemte, hvor stort et Kvantum der skulde til af Mad og Drikke, af Skinker, Suppekød, Høns. Stege o. s. v. Og det var ikke Smaating der krævedes. Blot af Bestillingsfolk, som havde et særligt Hverv at varetage ved Brylluppet, indbødes der jo en hel Hærskare, og det blev regnet for en stor Ære at høre til disse udvalgte. De toges saa vidt muligt altid af den nærmeste Slægt, og skønt der altid toges paa begge Sider, havde Brudens Slægtninge i hvert Tilfælde første Ret. Ved et Bryllup i Egen Sogn i 1853 var der følgende Bestillingsfolk: 2 Brudesmykkere og 2 Brudeførere (Mand og Hustru), 2 Brudgomsiørere, 2 Dækkekoner, 1 Skaffer, 1 Kostmand, 2 Strøpiger, 4 Skænkepiger, 2 Skaffersvende, 12 Ridesvende, 1 Kogekone, 1 Fadekone og 12 Køkkenkoner, i alt 44 Personer. Brudesmykkerne skulde gaa Bruden til liaande, pynte hende og hæfte Brudekrans og Brudeslør paa hende. Brudeførerne og Brudgomsførerne fulgte med til Kirken og hjalp til med Paa- og Afstigningen paa Vognen baade i Hjemmet og ved Kirken. Ved Bryllupsbordet sad disse seks Personer til fløibords nærmest ved Brud og Brudgom. – Dækkekonerne skulde føre Tilsyn med Borde og Bordduge. Skafferen med hans Skaffersvende maatte sørge for, at alle Borde blev vel forsynede med Spisevarer, og navnlig at der ikke blev sparet paa Drikkevarerne. Strøpigerne eller Krudpigerne skulde paa Bryllupsdagen strø tørrede Frugter, Æbler, Svedsker, Rosiner og Mandler, langs ad Bordene, saa Gæsterne kunde have dem at gnaske paa mellem Maaltiderne; det kald tes»det strøede Krud «. Der kunde ogsaa være Strøpiger, der skulde strø Krud, strø Blomster paa Bordene. Strøpigerne og de fire Skænkepiger, der skulde holde Krusene fyldte, stod under Skafferens Kommando. Desuden kunde

The time it takes to curb nuisance barking will vary from pet to pet. A survey conducted by PetSafe concluded electronic training devices, including bark collars, are effective. Over 2/3 of the 1,025 dog owners responded that their dogs’ overall behavior had, in fact, improved since using the electronic equipment.

209 Borde og Stole hopper paa Gulvet, ja, Billederne paa Væggen svinger frem og tilbage. De arme folk hentede en Gang en klog Kone fra Nørborg, for at hun skulde hjælpe dem. Hun spurgte Manden, om han havde sortbroget Kvæg i Stalden, og da han svarede ja, sagde hun, at dem skulde han skaffe sig af med, saa vilde de faa Ro. Det gjorde han, og siden den Tid er Spøgeriet ophørt. Der var en Del kloge Koner, der som alt fortalt gik om og helbredede baade Mennesker og Dyr; tit hjalp de, naar hverken Læge eller Dyrlæge kunde hjælpe. De havde Bøger, hvor de læste i, først og fremmest Cvorianus. Kvinderne brugte Urter, som de selv samlede, eller de strøg paa de daarlige Steder og mumlede nogle Ord. De kunde f. Eks. hjælpe, naar folk havde faaet et Lem vredet af Led. -»Ven e Blod slog løst ved Folk«, og de ikke kunde faa det standset, som nu stærk Næseblod, saa var der en gammel Mand i Stevning, der kunde standse det ved Ord, og han behøvede ikke at komme til den, der led af Blødningen. Kloge Mænd og Koner kan ogsaa binde en Tyv; det kunde min Mor, fortæller Hans Smed i Stevrung, men hun vilde ikke lære mig det.» Vi skal bruge Ord«, sagde hun,»sorn vi kun nødig udtaler«. Naar en Tyv blev bundet, blev han staaende ved den Genstand, han vilde stjæle, og kunde ikke slippe bort. Den samme, som bandt Tyven, skulde ogsaa løse ham. Hvis en Tyv er bunden, og den, som har bundet ham, bliver ude af Stand til at løse ham igen, saa kan Tyven slet ikke løses, men maa blive staaende til han styrter. Hans Smeds Moder har selv oplevet, at en Tyv er blevet bundet hos en Nabo. Der kom der i Gaarden en Mand, som lavede store Bagetrug; de blev hulet ud af Blokke af store Træer. Han stod i Gaarden og huggede det groveste af saadan en Blok; men han blev opmærksom paa, at alt det Træ, han huggede af om Dagen, forsvandt om Natten. Han kendte, hvorledes man skal binde en Tyv, og han sagde til sig selv:»du kender, hvorledes en skal binde en Tyv, og nu vil jeg da prøve«. Han gjorde det ogsaa: men om Morgenen, da han kom ud til sit Arbejde igen, stod hans Broders Kone der med forklædet fuldt af Spiolter (Spaaner}: de boede nemlig tæt 14

15 med deres smaa Linnedsposer og deltes i Smaaflokke, til enhver gik ind i sin fattige Rønne. En Gang blev der to Prinser konfirmeret paa Augustenborg, da havde de Skoven oplyst med Pegfakle (Begfakler), og der var hele Oksehoveder fulde af Puns, folkene kunde drikke af; men Vinduerne var oplyste med slesvigholstenske Kulører. Hvad det havde at betyde med de slesvigholstenske Hjemmesmeddede Vaaben fra Folkevæbningen 1848 (Sønderborg Slot). farver, det var der ikke mange, der tænkte paa, før Oprøret kom. Hver Uge i fasten var der Hestemarked i Sønderborg, og et Par af dem var meget godt besøgte. De fleste kom der ikke saa meget for Handelens Skyld som for at more sig. – Det var saadan en Hestemarkedsdag om formiddagen, en af de sidste Martsdag 1848, at Korvetten Najaden kastede Anker paa Reden ved Sønderborg og signaliserede ind til Byen, at den skulde tone r1ag og vise, om den var dansk eller oprørsk. Byens Borgmester, Langreuter, var Tysker og vilde tone slesvig-holstensk flag. Men to af Byens Borgere, Post-

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *