“hvordan kan ultralyd bark kontrol kender det en bark hvordan man stopper en hund fra ansigtet gø i en pen”

Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Hunden gør, og på gø-sensoren på anti-gø halsbåndets enhed, udløses et pift af uskadelig citrus væske. Hunden hører det, ser det, og vigtigst af alt, lugter det. Hunden lærer lynhurtigt, at når han eller hun gør, kommer der et lille pift væske fra anti gø halsbåndet. Gennem denne harmløse refleks kan helt op til 88% af den unødige gøen fjernes, og hunden vil kun gø i ekstreme situationer og nødstilfælde, når det virkelig er nødvendigt.

Territorie & beskyttelse: Når et menneske eller dyr trænger ind på hundens territorie, udløser dette ofte gøen. I takt med at truslen fra den indtrængende stiger, vil hunden typisk gø kraftigere og kraftigere (i praksis vil dette normalt betyde, at jo mere den fremmede nærmer sig hunden og dens hjem/hvalpe/ejere, jo mere vil hunden gø)

Ved gentagelse efter gentagelse af ”Vuf” og ”Schhh” forsøg, øger du tiden efter du har sagt ”Schhh” før du giver din hund guffen – først 2 sekunder, så tre, så fire, otte, 12, 20 osv. Ved skiftevist at give instruktionerne ”Vuf” og ”Schhh”, bliver hunden rost og belønnet for at gø på din forespørgsel og for at være stille på din anmodning.

244 Stede ved Bryllupper og tog Suppe af fad ene, uden at Gæsterne vidste, hvor den blev af, og lignende Spilopper drev de jævnlig. En Aften sildig kom en Mand over Stakkelhøi efter Hagenbjærg til. Og da han var midt paa Højen, hørte han en Stemme derinde sige:»no is Pippe Kong dodt«. Manden havde Ærinde ind i en Oaard i Hagenbjærg, og da han kom ind, fortalte han, at han ude paa Stakkelhøj havde hørt en sige:»no is Pippe Kong dodt.«da hørte folkene i Huset en Røst, der i forskrækkelse raabte:» Is Pippe Kong dodt! «Og da de skulde se sig for, fandt de ved Øltønden en prægtig Sølvkande. Og de kunde da regne ud, at en af Ynnevæsteiet var kommet til Gaarden for at stjæle Øl, og da han saa hørte Mandens fortælling, havde han fa aet saa travlt med at komme bort, at han havde glemt sin Ølkande. – Efter den Tid forsvandt Ynnevæstøjet fra Stakkelhøi, og Egnens folk kunde have baade Suppe og Øl i fred. Sølvkanden skænkede Oaardens Ejer til Hagenbjærg Kirke, hvor den bruges som Alterkalk. En Aften silde red en Karl fra det gamle Stavnsbøl til Kettinz, Da saa han i Nærheden af Blæsborg Mølle en Kæmpehøj tæt ved Vejen staa paa fire gloende Støtter, og nedenunder morede Dværgene sig med Dans og Lystighed. Da han var midt ud for Højen, kom en af Iløltolkene løbende hen til ham, standsede Hesten og bød ham at drikke af et Sølvbæger. Karlen tog mod Bægeret, men han slængte dets Indhold bagud over Hesten. Han galopperede nu af Sted, alt hvad han kunde, med det tomme Bæger; men de underjordiske forfulgte ham, til han kom til Ketting Kirkegaard. Der frelste han sig ind for dem, og de maatte nu lade Karl og Bæger være; for de havde ikke Magt til at komme ind paa den viede Jord. Da Høitolkene var forsvundet, red han hjem med sit Bæger. Da han næste Dag skulde se til sin Hest, lagde han Mærke til, at der paa dens Bag var et Par Pletter, hvor Haarene var svedet af; han forstod, at det var sket, fordi et Par Draaber af Bægerets Indhold var faldet der. – I sin Glæde over at være frelst, skænkede han Bægeret til Kirken. Det bruges endnu som Alterkalk.

267 lig sikres Bogens fremtidige Tilværelse ved, at den indlemmes i Musæet i Sønderborg elle_r i folkemindesamlingen i København. I sin nuværende Tilstand indeholder ttaandskriftet 63 Viser. Den mindre Halvdel af disse er gengivet efter Anders Sørensen Vedels Visebog eller efter trykte flyveblade (Markedsviser o. lign.), som i forvejen kendes; men den større Halvdel af Viserne er ikke kendt i den foreliggende form. Deraf kan nogle godt være afskrevne eller gengivne efter flyveblade; men de er nu tabte eller er ikke fremdragne. Mindst otte af Viserne er optegnede fra folkemunde, og af disse er der nogle, der giver en Sagnform, som hidtil ikke er kendt. ttaandskriftet indeholder altsaa godt 30 helt eller delvis ukendte Viser, og adskillige af dem har aldrig været trykt før. De Viser, som er opskrevne fra folkemunde, røber sig først og fremmest derved, at de mange Steder viser gamle Alsiske Udtryk og gammel Alsinger- Udtale. Som Helhed giver Bogen et Billede af den Rigdom af Viser, som blev sunget paa Als i Aarene omkr Viserne stamme.r fra meget forskellig Tid og bærer Vidne om en højst vekslende Smag til de forskellige Tider. I det følgende gives der Prøver af Bogens brogede Indhold. Der er gamle folkeviser fra Middelalderen som den om»hr. Bjørn Stoldener og Liden Kirsten«, der er en Omdigtning af Oldtidssagnet om Hagbard og Signe; i Visen er det stedfæstet til Sønderborg og Als. Og der er andre gamle f olkeviser med mere eller mindre selvstændigt Indhold, om»oluf Strangesøn og flavburd«,»terningspillet«og»søstre hævner Broder«. folkeviser af et yngre, mere spottende eller klagende Præg har vi i»hr. Iver og liden Kirsten«,»Sorgen, du maat tilbage staa!«og»ungrnø underviser Ungersvend«. Der er en Nyaarsvise til at synge ved Karlenes Nyaarsoptog (»Velkommen Nytaar«) og en Vise, som Peblingene sang ved Godtfolks Døre. Der er en Prøve paa det 17 de Aarhundredes Viser i Hyrdestil (»fiolen blaa«), og der er moraliserende og satiriserende Viser om»modens Daarskab«og giftesyge Piger (»Pigernes Aftensang«), og endelig er der

En anden tilgang, der kan arbejdes med, er, at lære din hund at gø på kommando, eller “tale” og derefter befale ham at være stille. Hvis du bruger godbidder eller endda ros – må du vente et par sekunder efter hunden er færdig med at gø, før du belønner den. Hvad du ikke vil have den til at tro, er, at den bliver belønnet for gøen, når det i virkeligheden er for at være stille. For at få den til at gø i første omgang, kan du ringe din dørklokke, eller du kan opmuntre den til at gø med at “gø” selv.

Som sagt tror jeg ikke han overhovedet kan mærke presset. Han bruger halvkvæler halsbånd i nylon til hundetegn ect. og har prøvet at gå med det og det “genere” ham faktisk mindre og svære at lave stop øvelse med.

Hvis du bor i lejlighed, skal du tænke på, at hunden skal luftes flere gange hver dag uanset vejret – dels fordi den skal ud at besørge, dels fordi den har behov for motion og mental stimulering. Selvom du bor i hus og derfor kan lukke hunden ud i haven, når den skal besørge, er det nødvendigt at gå tur med hunden mindst 1-2 timer hver dag. Det er begrænset hvor megen motion, hunden kan få ved at gå alene rundt ude i haven. Desuden lærer den hurtigt alle lugtene i haven at kende. Hunde har behov for nye oplevelser. Det vil den kun få, hvis den kommer ud at gå steder, hvor der er fremmede lugte.

men hvordan kunne han nå den med stokken, han var vel ikke løbet over til hunden, så har han om ikke andet snydt systemmet med hensyn til behov for rollator, måske han også har hjemmehjælp, 3 min hver anden uge. det er jo helt galt når manden åbentbart kan løbe rundt og slå på uskyldige hund.

Nedenfor kan du læse lidt om hvalpens udvikling frem til 24 ugers alderen. Hvalpen gennemgår her 4 vigtige udviklingsperioder. Når du forstår hvor stor en udvikling hvalpen gennemgår både mentalt og kropsligt, vil du bedre kunne forstå hvor vigtigt det er at hunden får en masse gode oplevelser og den rigtige opdragelse. Du vil også forstå hvorfor det kan betale sig at afsætte al sin tid til hvalpen de første 4 uger efter at du har fået din nye hvalp ud i hjemmet.

Og handlingen begynder! Fortæl den ansvarlige uden for døren til at vente på dit signal, før banker og ringetoner doorbell. Bliv klar med din behandler og sætte din hund i snor. Gør signalet. Når din hund begynder at gø, sige “Hush” eller “Be Quiet” i en meget blød og langsom tone. Dette vil aflede din hvalp, og vil stoppe gøen om opdelt minut. Udnyt dette ved straks at give din hund godbidder, mens rose og opretholdelse af øjenkontakt. Gentag dette trin, indtil din hund stopper gøen på døren, men vil blot fokusere på dig og din behandler i stedet.

Når vi skal forsøge at konkludere på resultatet af denne test, vil det give os et fingerpeg om den ekstreme aggressive – den midt imellem – den passive hund, skal vi huske på, at der findes mange varianter, der hælder lidt til den ene eller anden side.

Til sidst kan du læse “selvkontrol”. Det er en artikel, der beskriver, hvordan vi lærer hunden at “falde lidt ned”. Du har hyrder – dvs. du har kvikke hunde! Lav aktive lege med dem, der er masser af muligheder. Gå spor, lav søgelege og lege, hvor de skal bruge hovedet. De vil elske dig for det! Jeg håber, du kan bruge min hjælp til noget. Jeg ved, at det virker lidt “nemt” at bede dig læse nogle artikler, men det er faktisk ret fint beskrevet, og jeg tror, du bliver glad for det i længden.

Og endelig er der gø-ikke halsbånd, der automatisk sender forstyrrelser, når hunden iført halsbåndet gør. Nogle gø-ikke håndsbånd udsender en støj, nogle halsbånd udsender et pift af luft og nogle bruger en elektrisk stimulation mellem to punkter på halsbåndet, der begrænser en fornemmelse til dette område. De kan alle virke, men efter min erfaring, er den elektroniske den med mest succes, og mest vigtigt er, kun hunden iført halsbåndet bliver afbrudt. Luft og støj halsbånd kan udløses, hvis andre hunde tæt ved begynder at gø. Med enhver form for gø-ikke halsbånd, vil jeg anbefale dig at søge ekspertrådgivning, før du bruger en.

We saw some of you had questions about how the collars work, so here’s some video tutorials on how to set up your collar and how to use it properly. There’s one on how to recharge the battery as well 🙂

180 tog en Stok og kastede til den anden; han greb den, og saa satte den ene ttaanden skiftevis over den andens ttaand op til Enden. Den, der beholdt Stokken, valgte først, saa den anden og saa fremdeles, til de to Partier var dannet. Den ene Part var lndparten, og en af Modpartiet blev ved Indparten og kastede Bolden lidt i Vejret hen imod den første af Indparten, som da med et Slaatræ slog den til Vejrs. Kunde nu en af Modparten gribe den, fik dette Parti tndpladsen. Traf den, der havde Slaatræet, ikke i tre Slag, maatte han løbe til Maalet, og det gjaldt for Modparten om at ramme ham med Bolden. Blev han ikke truffen, kom den næste af Indparten frem for at bruge Boldtræet. Og saaledes blev de ved, til Modparten havde vundet Indpladsen. – Det var et morsomt og godt Spil; thi det satte Lemmerne i Bevægelse. Pigerne vilde nok være med i Spillet. Der var den Ulempe for dem, at de var for lette at træffe med Bolden; men til Gengæld havde de lettere ved at gribe Bolden, da de kunde tage den i deres Forklæde. Fristedet hedder Fulle:»No er æ i e Fulle«, – saa maa ingen ramme en. Naar man spillede Ruadne Æg, stillede de to spillende sig op et godt Stykke fra hinanden og kastede Bolden frem og tilbage. ttver Gang den ikke blev greben, var et Æg, og Modstanderen havde for hvert Æg Lov til at kaste med sin Bold efter ham, mens han stod op mod Muren. I ældre Tider var det almindelig Skik, naar Mandfolkene kom fra Bordet, f. Eks. ved etbassel, at de saa havde en eller anden Leg for. De kunde saaledes spille Skorsten: der blev kradset en lille Grav i Jorden, og saa blev der sat en Afstand, og derfra skulde de kaste en Søsling, en Kobbermønt af Størrelse som en 5-Øre, i Graven. Den, der fik Mønten i Graven, var»ierst«og saa den, der var nærmest, o. s. v. Alle de kastede Søslinger blev. derpaa samlet sammen, og»den iørste«tog, Mønterne mellem Hænderne og kastede dem lidt op i Vejret, og saa blev det optalt, hvor mange»kroner«han havde faaet, og for hver»krone«fik han en af de Mønter, som man spillede om, og som hver af de spillende havde sat ind ved Spillets Begyndelse. Derefter kastede Nr. 2, og saaledes blev man ved, til alle Mønter var vundet.

Jeg har desværre set mange hunde rundt omkring i hundegårde og parker, enten blive irettesat for at sige fra, forventes selv at “lære at sige fra”, eller være overladt til dem selv, mens menneskerne står og snakker eller kigger på telefonen. Vær en kammerat for din hund! og for andres hunde, for den sags skyld! Stå op for din hund, hjælp den i situationer den synes er svære, gå derfra hvis andre ikke respekterer din eller deres egen hunds signaler!

Mange tror som tidligere beskrevet at de kan lære hunden, at lade være med at trække ved at give den et kraftigt ryk i snoren og ved at skælde den ud. At gøre sådan er at straffe hunden, og det virker kun i nuet. Hvis du ikke hele tiden gør det vil hunden automatisk trække, når du ikke gør det, for så må den jo godt. En anden ulempe ved at skælde ud og rykke i snoren, er at hunden opfanger det, som at du er sur på den, og den vil regere på det ved at prøve at komme væk fra dig og det er jo ikke det der er meningen. Med andre ord du beder hunden om at øge afstanden til dig, og ikke komme tættere på dig, som du i virkeligheden gerne vil have den til. Endvidere kan du ved at rykke kraftigt i snoren give hunden skade i nakke og ryg, og i værste fald bliver hunden angst for halsbåndet.

236 De overnaturlige Beboere i Hus og Stald kaldtes Nisserne (eller de smaa). Man maatte holde sig gode Venner med Nissen i Gaarden, og navnlig maatte Førstepigen Juleaften give ham Grød; men i det hele taget brugtes det i gammel Tid at sætte noget af Aftensmaden ud i Stalden eller et lignende Sted til»de smaa«, det er Nisserne. Blev Nissen vred, kunde han volde megen Fortræd. Han kunde skaffe to Køer i een Strikke; til Tider voldte han, at man ikke kunde faa Smør, naar man kærnede, men endnu værre var det, naar han skaffede Kvæget Sygdom. – Det hedder sig, at Hørup Sogn er det Sogn paa Als, hvor de fleste Nisser boede. De gjorde kun godt, saa længe man selv holdt sig i det gode med dem. Men kom man paa tværs med Nis Puk, var det mangen Gang værre for Gaarden end Hekseri og Spøgeri. Naar der var noget i Vejen med Kreaturerne, var det gerne Nisserne, der var paa Spil, eller ogsaa var det Hekse, der gjorde ondt. I Chr. Jørgensens Hus i Heruphav kom der om Natten Nisser; de hentede Halm i Laden og bar den bort paa Ryggen. De kom ogsaa ind i Stuen, hvor Børnene sov i Kurve. Da de kom i Nærheden af Kurvene, slog Børnene efter dem, saa Børnene maa have kunnet set dem; ellers var det kunde den gamle Kone i Huset, der saa dem. Nisserne var meget smaa, de havde langt Skæg og bar røde Huer paa Hovedet. Der var et Boel i Hørup, hvor de brugte hver Aften at sætte Grød med en Smørklat i ud til e Nis.. For at drille ham dækkede Pigen en Gang Smørret til med Grød. Da nu Nis ikke som sædvanlig fandt Smørret i Grøden, blev han saa gal, at han gik hen og vred Halsen om paa en Ko i Stalden. Imidlertid fejlede hans Appetit ikke noget, og han gav sig derfor i Lav med den bare Grød; men da han kom lidt ned i den, opdagede han Smørret. Og hvad han saa fik at gøre: han tog den døde Ko paa Nakken og løb ad Skaane til i Sverrig. Der vidste han, at der var en Ko Mage til den, han havde vredet Halsen om paa. Den levende Ko bar han saa til Hørup og satte den i den døde Kos Baas. Den næste Dag drev Røgteren Køerne ud i Gaarden for at vande dem; men der var ingen, der anede, at der var en fremmed Ko imellem

155 Rum kom Musikanterne og spillede et Stykke; naar Musikken var rigtig fin, var der to Violiner, en fløjte og en Bas; men sædvanligvis var der kun 3 Spillemænd. Efter Suppekødet spistes der kogte og stegte Høns med Saftsovs, hvori der var mange Korender. Naar Suppen, Suppekødet og Hønsene var sat til Livs, gjordes der et lille Ophold. Brudeparret gik da rundt i alle Gildesrummene og hilste paa Gæsterne, og mange af disse benyttede Lejligheden til at rette Benene et Øjeblik og gaa et lille Vend. Nu kom Stegen paa Bordet, og Gæsterne strømmede til igen. Til Stegen fik de Kartofler, Sovs af Svedsker og somme Tider anden tørret Frugt, der var sovset ligesom Svedskerne. Præsten holdt en Bordtale for Brudefolkene, og før han havde talt, maatte ingen anden holde Tale; maaske Degnen eller en af Købmændene ogsaa holdt en Tale; men ellers blev der mest»sunget Skaaler«(sangen Skalle). En af Selskabet sagde:»skal vi ikke synge Brudeparrets Skaal?«Den første Skaal var jo altid Brudefolkenes; saa kom Skaaler for Brudeførerne for Brudgomsførerne og for Brudesmykkerne. Der skulde gerne et Par Ord siges til hver Skaal, og hver Gang skulde der et Glas Vin drikkes. Hver Skaal var ledsaget af Sang og Ord som disse: :/:Og dette skal være vort Bruifolkes Skaalc, Hurra’:/: Ja, Skam for den, som ikke vort Bruifolkes Skaale vil drikke. Hurra, Hurra, den Skaale var bra Hurra! Vort Bruifolk leve, vort Bruifolk leve, Vort Bruifolk leve vel! At vi det kars se og kjende, Glasset paa sin ravgal Ende lad dem faa, lad dem Iaa, hej Kammerater, lad dem faa. Vort Brudepar leve Hurra, Hurra, Hurra!«Ved hvert Hurra faldt Musikken ind med en lille Fanfare. For hver Ret spillede Musikken; den gik fra det ene Rum til det andet, men begyndte for hver ny Ret i Brudeværelset. Mens Stegen blev spist, gik der fire eller fem Kop-

Han gør altid når der er nogle der går ind i vores opgang eller ved den mindste lyd, eller når vi intet kan høre. Det er sjældent at det er sådan et rigtig gø, men det er bjæf/gø da han jo godt ved det ender med skæld ud

Jeg ved ikke helt om vores metode kan “oversættes” til brug i lejlighed. Vores hund gøede meget, når nogen gik forbi haven, hvilket var et problem, fordi man normalt ikke må have hund her, men vi fik lov, hvis vi kunne love at den ikke støjer. Vi kaldte ham STRAKS ind i huset HVER gang han begyndte. Så fandt han ret hurtigt ud af, at hvis han gerne ville være i haven, så måtte han hellere lade være med at gø. Måske kan I dække ham af et kedeligt sted i lejligheden, når han starter.

I og for sig er der jo heller ikke nogen grund til at slå hele kvægbesætninger ned fordi der er konstateret eet dyr med BSE det er et udslag af at ville sende et signal til os forbrugere om at der ikke bliver gået på kompromis.

146 Daler, 1 Anker Ungvin til 2 Daler 1 Mark 8 Sk., 4 Ankre Rødvin til 23 Daler 1 Mark, 1 Anker Gammelvin til 6 Daler. 5 1 / 2 Td. Øl var hjemmebrygget, 3 Tdr. Hvede blev hjemmebagt. Sukkerbrød købtes for 10 Sk. og Tvebakker for 2 Mark 8 Sk. – Der købtes fremdeles 56 Pd. Kaffe, 4 Pd. Cikorie, 20 Pd. Kandis, 64 Pd. Melis, 42 Pd. Ris, 5 Pd. Rosiner, 7 Pd. Korender, 4 Pd. Svedsker, I1/ 2 Lod Safran, 1 Pd. Allehaande, 1 / 2 Pd. Annis, 6 Lod Muskat, 4 Lod Kardemomme, 4 Lod Ingefær, 1 /2 Pd. Kanel, 4 Citroner, 2 Pd. Puddersukker, 4 Pd. Sursennep, 24 Pd. Sirup, 20 Pd. Tobak, 1 /12 Kiste Cigarer Nr. 4, 1 Bog Papir, 1 Pd. Søm, 2 Kdr. Eddike. – Endvidere indkøbtes 1 ttat med Futteral til 3 Dir. 8 Sk., 1 Par Skaftestøvler og 2 Par Sko til 10 Rdl. 8 Sk. Af Udgifter medførte dette Bryllup endelig: Til Biskoppen for Lysning 1 Daler 2 Mark W Sk., til Pastor Grove for at forrrette Vielsen 5 Daler. Lærer Mikkelsen fik 1 Daler 4 Sk., og Degnen fik for Musik 2 Dir. 1 Mark 8 Sk. Kogekonen fik for sit store Arbejde 1 Dir. 12 Sk. og en Skinke, og fadekonen fik 2 Mark 8 Sk. I Brudegaver indkom 153 Dir. 2 Mark 4 Sk.. og desuden 8 Sølvskeer. Som»Send«eller»Skik«kom der 39 Skinker og en hel Mængde Smør, Æg, Høns og Mælk. I Naalepenge, der modtoges af Kostmanden ved Indbydelsen, indkom der 8 Daler. – Efter endt Gilde solgtes af det tiloversblevne 23 Skinker, 8 Kdr. Rom, 19 Pd. Kaffe, 5 Pd. Kandis, 22 Kdr. Brændevin, 180 Æg, 8 Pd. Smør og 4 Pd. Sirup. Man forstaar, at der herskede stor Travlhed i de Dage, da Forberedelserne til saadanne store Gilder gjordes i Bryllupsgaarden; de»hedede«(bryggede) Øl, og de bagte baade Hvedebrød, Sigtebrød og Rugbrød; det sidste var der mange, der gerne vilde have til e Bøst (Skinken); somme Tider bagte de to Ovnfulde af ttvedekager (-brød), og saa slagtede de tit en fed Kvie, maaske ogsaa nogle Kalve og Lam. Kødet tilhuggedes til Stege; der lavedes Pølser, Finker o. s. v. Køkkenkonerne mødte op om Onsdagen, som Brylluppet skulde være om Fredagen, for under Kogekonens Ledelse at tage fat paa Forberedelserne. Var det godt Vejr, blev der gravet en Grav i e Affelgaard (Abildgaarden), og derover

116 rene hen til hinanden for at ønske hinanden glædelig Jul og smage hinandens Æbleskiver. Desuden bagtes Pebernødder, der kaldtes Knæpnedder, samt Julebukke, runde Kager med et»øre«til hver Side. Under alt dette maatte det sædvanlige Spindearbejde høre op; Lille Juleaften blev Pigerne fri for at spinde; Rok og Garnvinde stilledes til Side, helt fyldte med Garn; saaledes skulde de staa Julen over, for at man kunde vente godt Udbytte af Spind næste Aar. Juleaftens Dag blev der syslet bedre og grundigere end andre Dage; der blev overalt fejet og støvet bedre af end til Hverdag. – Karlen og Drengen skulde kun tærske eet Udlæg Korn; om Eftermiddagen blev der skaaret Hakkelse for hele Julen, fejet Gaardsplads og muget i Stalden; der blev ryddet op og stillet paa Plads overalt; der blev fejet under hver Hest og Ko, og der blev strøet hvidt Sand. I Kostalden hjalp Pigerne til, og Køerne strigledes og børstedes. Karlene spændte et Par Heste for fjælevognen og tog ud i Marken for at hente de løsgaaende f aar hjem til Helligdagene. De fangede dem ved Hjælp af en lang Line og et Stykke Brød. De unge f aar snærede Karlene ned med Linen, som de løb med mellem sig. De gamle Faar fik de ved at lokke dem til sig med Brødet. Og saa blev der lagt Strikker baade paa de unge og de gamle. Paa Hjemvejen læssede Karlene Harven og Ploven paa Vognen og tog dem med hjem; de maatte ikke staa Julen over paa Marken; ellers kom Heksene og red paa dem. Kom Jerusalems Skomager (»e Skomager«) forbi, kunde han ogsaa let hitte paa at sætte sig paa dem, og det var ikke godt for Høsten. Plov og Harve kom i Hus, og faarene sattes i Stalden, og blev fodrede med Boghvedehalm. – Køerne fik en rigelig Givt Hø eller Havrerivning i Stedet for den sædvanlige Halm. Og der blev ogsaa kastet f o der ned fra Slyden til de følgende Dage. Katten og Hunden fik rigelig Sødmælk; Nissen fik sin Grød med Smør i; det besørgedes gerne af førstepigen; det var en Glæde for Husbonden, naar Grøden var spist næste Dag, og det var den

140 mand, som var en Broder til Brudgommen; anden Kostmand havde dog ikke med Indbydelsen at gøre; han var Opvarter ved Bryllupsgildet. Kostmanden (første Kostmand) havde i Nørreherred fine hvide Bukser paa og en Trøje af mørkeblaat, hjemmegjort Ullen (Vadmel); paa venstre Side paa Brystet havde han et Krustoi (Buket) af lavede Blomster. Han bar høj Hat og havde Sølvsporer paa Støvlerne. Bruden gav ham et Kravetøj, et sort Silkehalsklæde og et rødt Lommeklæde at pynte sig med paa Bydedagen. I Haanden havde han en Ridepisk med et langt, bredt, rødt Silkebaand, eller i Nørreherred en lang Hundepisk, hvormed han slog Knald, naar han kom ind i en Gaard, og naar han red bort. J Sønderherred var han klædt og udstyret paa en noget lignende Maade som i Nørreherred; dog havde han ikke hvide Bukser, og i Stedet for Trøje havde han en blaa Vadmels Kjole, hvor de lange Skøder var sammenheftede ved begge Hjørner for ikke at komme i Vejen ved Sadlen. Kostmanden blev forsynet med en lang Liste over alle dem, der skulde indbydes, og han var altid ridende paa Gaardens fineste Hest. Saa snart Kostmanden med Gjald og Knald kom i Gaarde, hvor han skulde byde, kom en Karl eller en Dreng springende for at holde Hesten. Kostmanden gik ind, tog Hatten i venstre flaand, aabnede Stuedøren og bød temmelig højt:»god Dag, god Dag!«Gaardens folk skyndte sig derind, og staaende ved Døren spurgte han:»er det den hele forsamling, som her er til Stede?«Naar der svaredes ja, bragte han»en høflig Hilsen fra Brudeparret (her nævnedes Navnene), om I ville gøre dem den Ære at spise et Maaltid Mad hos dem i e Kostgaard (Navnet) i Dag otte Dage, og om I ville se Bruden tilgode ved Brudesengen Dagen i forveien.«indbydelsen gjaldt alle Gaardens Beboere, ogsaa Tjenestefolk og Børn. Særskilt skulde Kostmanden ogsaa indbyde Skafferen, Kogekonen, Byens Koner til at gaa i Køkkenet og Musikanterne. Byderernserne kunde være af noget forskelligt Præg. De kunde være ganske jævne og lyde paa godt Alsisk:»Go

”Uanset hvor gode venner de er, skal man ikke lade et lille barn og en hund være alene sammen uden opsyn”, advarer Erik Døj. ”Man ved aldrig, hvornår barnet prøver at tage bolden ud af munden på hunden eller hiver den for hårdt i halen. Og selvom hunden ikke mener det ondt, vil den markere sin ret temmelig voldsomt – også over for barnet.”

Jeg synes, at du skal reagere allerede når du mærker at snoren strammes i hånden – altså, du skal ikke lade din arm komme de 10 grader op – hvis du gør det siger du jo at det er ok, og Cujo ved derfor ikke at det betyder no go. Så snart du mærker en lille stramning i fingrene pga snoren, så kan du stoppe.

Både retrievere og spaniels er foruden at være populære jagthunde også meget populære familiehunde. De egner sig godt hertil, fordi de generelt er venlige og omgængelige, samarbejdsvillige og lærenemme. Man skal dog respektere hundenes store behov for dagligt at bruge deres næser, finde og bære ting. Blandt retrieverne og Springer spaniels findes linier, som er fremavlet til at være lettere af bygning og meget aktive. Disse typer benævnes “Formel 1” og “Field trial”. Ønsker man primært at anvende hunden som familiehund, frarådes det, at man vælger hund af disse linier.

Hele fundamentet for, at få en glad, velstimuleret og velafbalanceret hund, ligger selvfølgelig i opfyldelse af de basale behov (mad, vand, ly, toiletbesøg, basal tryghed, selskab, omsorg, mental aktivering og motion) men bestemt også i den måde, man håndterer hunden på.

Det virker på vores bomulds hund der er gået fra at gø højt og længe når vi får gæster eller han tror vi får gæsten (folk ude på gaden, i opgangen, dem ovenpå osv.), til nu, kun at små brumme og sige små ‘buf-buf’ lyde, hvilket er helt fantastisk! Det virker dog kun når hunden har halbåndet på, lige så snart det bliver taget af gør han præcist lige så meget som før, så vi giver ham det på når vi går i seng og når vi ved vi får besøg osv. Kan kun anbefale det 🙂

62 hvor Tøjet om Som meren kunde føres ud for at brues (soles). Naar nogen i Huset døde, stod Liget mellem alle Herlighederne i den største af disse Kiellere (Tøikarnre). Køkkenet var temmelig mørkt af den store Lind i Gaarden, der skyggede for Lyset; der stod en Bænk langs med Vinduerne og en Disk der forved, og der blev altid spist i Køkkenet, naar det ikke var for koldt. Oldefar sad for enden af e Disk, og En Dansk li (Skovby). ved hans venstre Side var der en Hylde i Hjørnet, hvor Brætulevinsbuttelen og Ølkruset stod, saa han nemt kunde tage det. Jeg tror nok, at de levede ikke paa smal Kost; det staar altid for mig, at jeg tit saa et godt Fad flæsk paa Disken. Skorstenen paa Indervæggen var helt af Sten, og der var Aabning i den, hvor de fyrede, og hvor de hængte Gryder og Kedler i Kelltage (Keddelhazer), som de kunde hæve og sænke, efter som det passede. flæsket røgede de i Skorstenen. Mellem Skorstenen og et Skab var der fastgjort nogle Brædder, hvor de lagde Brændselet. Langs den østre Væg

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *