“første alarm bark kontrol hvordan man stopper en hund fra at gø i sin refleksion”

Adopteret Aktiv Alaskan Malamute Blå øjne Border Collie Breton spaniel Castro laboreiro Donationer Familiehund Forsigtig frivilligt arbejde Golden retriever Hundetræf Hund med handicap Husky Hvalpe Hyrdehund Internatet Kat Labrador Legesyg Lille Livlig Mellem merchandise Old english sheepdog Podengo Pointer Rafeiro do Alentejo Redningsaktion Rolig Rottweiler Ruhåret Schæfer se Senior Seniorprojekt Serra de Estrela Sort Sponsorhund Stor tigerstribet Whippet

Hvad der er til irritation for den ene hundeejer, kan være almindelig hverdag for den anden. Der er forskel på, hvad vi opfatter som dårlige vaner hos de firbenede venner. I den sidste ende er det et temperamentsspørgsmål, hvor grænserne går for den, der omgiver sig med hunde.

212 Saa snart en Kone fik røde Øjne, var hun udsat for at blive taget for en Heks. I Hørup var der en gammel Heks, der tog Skikkelse af en Hare. Den Hare var folk noget bange for. De kunde kun skyde den med en Sølvknap af den Slags, som Mandfolk den Gang bar paa deres Søndagsdragt. – En saadan mistænkelig Hare drev sit Spil i Mintebiærg: Saa var der en Mand, der ladede sin Bøsse med en Sølvknap, og han fik ogsaa Ram paa Haren, men saarede den kun i det ene Bagben. Den næste Morgen traf han en gammel Kone, der var stærkt lam paa det ene Ben. Der kunde ingen Tvivl være om, at hun var Heks, og hun var den Hare, som var blevet saaret. – Naar en Heks skabte sig om til en Hare, var den ikke bange for Mennesker. Naar man saa en Hare, der ikke var sky, skulde man derfor agte sig for den. Det kunde gerne være en Heks, der havde skabt sig om. l Himmark boede der en Gang en Mand, som af en Taterkvinde havde lært de sorte Kunstner. Han kunde gøre, at der ikke kunde kærnes Smør af Fløden; han kunde iorsige Ilden i Bagerovnen og under Vadske- og Bryggekedelen, saa at folk hverken kunde bage, vaske eller brygge. lian kunde ogsaa forvandle sig til en Krage og til en Hare. Mange prøvede paa at skyde ham, naar han var i en Krages eller Itares Skikkelse; men ingen kunde skade ham. Da han havde drevet sit Uvæsen i mange Aar, kom der en klog Kone til Egnen, og en Bonde fortalte hende hele Historien. Konen gav ham det Paad, at han skulde lade sin Bøsse med gammelt Arvesølv, liste sig ud om Natten og se at faa Ram paa Heksemesteren, saa kunde han ingen Skade gøre mere. Bonden pillede saa et Sølvspænde af sin Oldemors Salmebog og fik Bøssen ladet dermed. Den allerførste Nat, han lagde sig paa Lur, kom der ganske rigtigt en stor ttare hoppende over ttegnet og tog Retning hen imod en Flok Køer. Bonden sigtede og skød. Haren faldt, men sprang straks op igen og humpede saa raskt, den kunde, efter Byen til. I lang Tid derefter saa man ikke Manden. Men da han endelig kom ud, var han lam i den ene Hofte, og det vedblev han at være Resten af sit Liv. Byen blev herefter fri for hans Heksekunster.

Asocial tilbageholdende adfærd – som at hunden f.eks. ”fryser” (står helt stille) ved berøring eller at den sender et blik efterfulgt af intens øjenkontakt – er også et nogle meget klare tegn på, at den er parat til at bide.

152 Langt tilbage i Tiden var der ogsaa et Par Brudeførere ( e Bruitrækkere), for det meste et Par unge Krambodsvende, som kørte i den bageste Vogn. Saa snart Vognen var standset, hjalp de Bruden af Vognen, og en ved hver Side førte de hende op til Kirken, hvor Brudgommen saa først fik sin Brud. Men det gik af Brug. Brudgommen vilde dog helst føre sin Brud op til Kirken. – Skafferen var den sidste. til Kirke og den første hjem. Undertiden kunde der være en Snes Vogne eller flere, der fulgte med til Kirken. forved Brudetoget var der ridende Svende, ligesom e Kostmand havde de hvide Bukser og blaa Trøje paa OR Buket baade paa Bryst og Hat. De kappedes om, hvem der kunde slaa de højeste Skrald med deres langsnærtede Piske – uden dog at ramme de andre forridere eller deres Heste. l fuldt firspring red de to og to forved Brudefolkene, frem og tilbage mellem Brudeskaren og Kirken. De skulde vende tre Gange ved Kirken, saa de kunde naa at møde Bruden tre Gange paa hendes Kirkefærd. – Der holdtes strengt over, at Brudetoget ikke maatte standses paa sin Vej; thi det regnedes for et daarligt Varsel. – forriderne holdt uden for Kirken under Vielsen..Efter Brudevielsen gik hele Skaren op og ofrede paaalteret; derefter gik Brudeparret atter til Vognene, og lige som paa Vejen til Kirken kørte Brud og Brudgom hver i sin Vogn. Musikken spillede paa ny, og forriderne jog nu af Sted til Brudehuset og varede ad, at nu kom Brudefolkene tilbage. l e Kostgaard blev de modtaget af begge Kostmænd i Skjorteærmer og af Skafferen, der bar en hvid Serviet som forklæde. Disse tog sig af de ankomne, sørgede for, at der blev skænket Vin for Kuskene; i det hele taget var det Kostmændenes Pligt at sørge for, at ingen kørte bort fra Brudegaarden uden at faa»et Skiænk«. Naar alle Bryllupsgæsterne var kommet til Gaarde, og hvert Vognlæs havde faaet sit Velkomststykke af fik Kostmænd og Skaffersvende først rigtig travlt med at faa alt ordnet til Oildesmaaltidet. – Imidlertid skulde Bruden efter Hjemkomsten fra Kirken hilse paa Gæsterne og især paa de gamle Koner i Køkkenet. Paa Bryllupsdagen

• Spray hundens poter med en lys frakke af bitter spray. Dette er almindeligt anvendt til at forebygge hunde fra tygge på møbler. Sprayen vil ikke skade hunden og offensiv smag vil holde hunden væk fra sine poter. Sprayen kan findes på ethvert dyrehandel.

Såfremt hunden gerne vil ud af døren, kan du blot vente med at åbne døren, til den sætter sig ned eller blot slapper af uden brug af kommandoer. Dermed bruger du det ‘at åbne døren’, som en belønning for at hunden gør som du vil have.

170 æ stak Eld i dæ (deres) best Lai (Lade); De brænd, æ rænd, de smøg, æ løf ud i Kongens Kalgaard (Urtehave); dæe mødt æ en stumhale Kvei (stumphalet Kvie); den kund hverken møg eller mei (give Møg eller Vand fra sig). Æ tov en Knvv aa stak en i sit runken Lyv; dæe kam baade Lud aa Lag’; det kaand Drengemand. ha te en Kag’ Det kunde ogsaa lyde: Ride, ride, Ranke! fra e Møl! til e Køll (Maltkøllen); der var ingen ander hiernrn end to gammel skidden Kvindd. De kogte en Grød; den var hverken haard eller blød, den var hverken sur eller sød. Æ tog en Stek (Pind) og vild i der (deres) Grød aa slik; de tog en tænd Brand aa slog mæ øver min høier ttand. Men æ gjord dem en være Skaj (Skade), æ stak Ild i der (deres) best Lal (Lade); det brænd og æ rænd ind til Kongens Kalgaard (Have). – der stod en Kvejj (Kvie), den kund hverken mog eller mej. Æ tog min gammel Knyw (Kniv), stak den i sit slunken Lyv; der løb ud baade Lek og Lak. Aa de kund e Rakker Iaa til en Kag (Kage). Næsten enhver havde sine smaa Kruseduller at sætte paa saadan en Remse, saa de blev fremsagt med en hel Del Smaaforandringer: Rie, rie te Synneborre Brue, kyf!il Karen et nyt Pa Skue! Fro e Møl te e Køl!

203 Hud fast ved fingeren; han var ved Konen, og hun bandt Saaret godt sammen og lagde et Talgplaster paa, og Stykket groede fast i ganske kort Tid. Af Dyrlæger var der kun faa. Hjemmeboende Mænd, som havde en Dvrlægebog, blev søgt af Befolkningen næsten i alle Tilfælde. – Der kom hvert Aar en Hesteskærer, og til ham søgte alle med deres Hingstplage og fik dem kastreret; han udbødede ogsaa Svin; Moderen blev udtaget,. og saa blev Svinene ikke mere vrai, de fik ikke mere Parrelyst. for Krop og Kværk brugtes meget at dampe Hesten; der blev kogt noget Byg, som kom i en lille Pose; den blev trukket op over Hestens Mule, og den stod da med det varme Omslag en Tid lang; saa blev der ogsaa bundet et vaadt Omslag om Halsen, og det hjalp i Regelen godt. – Naar der var Vanskelighed ved Kælvning, blev der ogsaa sendt Bud efter en af de hjemmelærte Dyrlæger eller efter en Nabo, som havde været med ved sligt før. Jeg selv, har ofte været med ved disse Tilfælde. Naar Koen skød»moderen«ud, blev der ogsaa sjælden hentet Dyrlæge. Det var et slemt Stykke Arbejde at bringe det i Orden igen; men i Regelen gik det godt. for at forebygge, at den igen kunde skyde ud, brugtes saa en Art Sele; men var det slemt, blev der syet; med en Naal syede man nogle Sting ved Siden af Moderskeden, hvor der blev dannet nogle Løkker, og saa blev der med Hvsing (Sejlgarn) trukket et Net for; naar det blev gjort godt, var der ikke mere fare for, at Koen kunde skyde»moderen«ud. Naar faarene om Sommeren blev skidne ved Bagen, var det første Raad at skære et lille Stykke af Øret; det blev jo en Art Aareladning : hjalp det ikke, fik de et Stykke flæsk: for»pest«fik Svinene trukket en Pestrod i Øret; Pestrod var en lille tynd Rod af en Plante, som dengang fandtes næsten i hver Have, og saa blev der skaaren et Stykke af Halen, saa Blodet kom til at løbe. Ogsaa ved Køer blev det brugt»at trække Pestrod i«. Det blev gjort i det tynde Stykke Hud, som hænger ned fra Brystet mellem forbenene. Det kunde hovne op som et stort Brød, og naar saa Pestroden

The product includes a ‘No Bark Guarantee’. Please contact PetSafe customer care for questions about the best no bark solution for you and your pet or if you have already purchased this product and it isn’t meeting your needs.

fra de er små hvalpe. Hvalpe får nemlig meget ofte lov til at trække deres ejer derhen, hvor de gerne vil snuse eller gå. På den måde får hvalpen en forstærkning for at trække i snoren. Og adfærd der bliver forstærket bliver gentaget.

Hovedets mest iøjnefaldende signaler kommer fra ørerne. De taler deres lige så tydelig sprog som halen i den anden ende. Hunden kan udtrykke næsten utallige sindsstemninger ved hjælp af ørerne. Generelt kan det siges, at fremadrettede ører viser styrke hos hunden og bagudrettede ører tyder på underlegenhed/venlighed eller måske angst. Da hundens hørelse er langt bedre end menneskets, bør man aldrig råbe af sin hunde. I hundens verden er det sådan, at den, der bruger mindst energi på at vise sin overlegenhed, faktisk er den mest overlegne. Jo mere sagte du taler, jo mere opmærksom en hund får du altså.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *