“dogtek nobark sonisk bark kontrol hund krave hvordan man stopper en hund fra at gø i sig selv”

Denne kommando er ligesom “bliv” kommandoen og man træner det faktisk på næsten samme måde. Du vælger bare at bruge “vent” hver gang hunden skal fortage sig noget. Lad os sige i står på en græsplæne og du har din hunds yndlings bamse og din hund hopper og gø’er for den kan jo bare SLET ikke vente med at få sin bamse. Her får du hunden til at sætte sig ned og så laver du håndtegnet “vent” (flad hånd mod hunden, ligesom når du giver en high five) når hunden er stille og sidder pænt så kaster du legetøjet. På den måde opnår din hund en helt ny selv kontrol og den lære også at slappe af i situationer og mindsker sin risiko for at blive stresset.

Har du forsøgt at opdrage hunden til at lade være uden held? Nu er der en nem, smertefri og yderst effektiv løsning med Anti-gø halsbåndet fra Petsafe / Innotek, der kan sætte stop for hundens gøen på de forkerte tidspunkter. Dette halsbånd er med citrus duft. Vi har også uden duft til moderate tilfælde.

33 -33 – fleste Byer paa Als. Byens Mænd og Koner kom om Eftermiddagen sammen i en af Bøndergaardene, hvor de holdt et lille Gilde. først fik man Kaffe; længere hen paa Eftermiddagen beværtedes de med Steg eller med Skinke og Langkaal. Om Aftenen fik de sig en lille Svingom. Dette Gilde er bl. a. tidligere blevet holdt i Elstrup og de andre Byer i Egen Sogn, i lf azenbiærz og i Lavensby : men i nyere. Tid har det endnu holdt sig i Brandstel, Elsmark, Lunden, Himmark, Svenstrup og Torup. I Vibøge, Skovby og Lvsabild er der ned til vor Tid holdt Gilde den 15de Juni; det kaldes der Fittesdans. – Til den 15de Juni skulde i gammel Tid Bindingsværket i alle Huse være malet og Tiørnehækkene klippet. Dagen før Vitusdag sendtes der en Mand ud fra hvert Boel for at hjælpe med at gøre Bygaden i Stand. Om Formiddagen den 15. Juni blev der kørt Grus paa Gaden, og Bønderne selv spredte og jævnede Gruset. Naar de var færdige med det, spiste de kogt Skinke med Brød i Gildesgaarden, og efter at have taget sig en Middagslur mødte de saa med Kone, Karle og Piger til Flttesgilde. – Enkelte Steder benyttes nu Navnet Fittesgilde om et fælles Høstgilde, der holdes naar Afgrøden er kommet i Lade; her har man altsaa glemt, at fittesgilde havde Navnet fra Vitus Dag. d. Mortensøl. Mattensdav (Mortensdag, den lode November) blev der ikke alle Steder husket synderlig paa ; men der var flere Steder, de havde Gilde, i Kroen og fik sig em god Gaasesteg, og ved den Lejlighed blev de Penge drukken op, som var brøt (bødet), naar de ikke møt te Mue (mødte til Møde [Bystævne]). Nogle Steder var det Skik, at de skulde gi Bro (give Bøde), naar de ikke mødte et Par fra hvert Hus at følge Lig hen; saadanne Penge vidste de ikke at gøre Brug af paa anden Maade end at drikke dem, op. Hvert Aar ved Mortensdags-Tid blev der sine Steder af Kaadnerne betalt en Afgift til Bønderne af det Land, som ved Udskiftningen var udlagt af Bøndernes Jord til Kaadnerne. Der blev da bestemt en Aften, da Kaadnerne skulde betale deres Afgift til Synsmanden, senere Kommuneforstanderen. 3

272 »Ja, naar jeg ser Eder henge, jeg lader vist Godville kjend, saa stikker jeg Ild i Bured mit og lader det opbrend«. 27.»Ja, stikker i Ild i Bured les [Eders] og lader det opbrend, da beder jeg for den overste Gud, forglemme ej Eder selv derind(e)«. 28. Saa toge de lierben Stoldener lede hannem foroven den By, da maatte man høre paa liden Kirstin saa ynkelig et RY. 29.»Hør du, lierben Stoldener alt hvad jeg siger dig: enten skal liden Kirstin Enke gaa eller fuldgod Mø efter dig?«30.»jeg tager derpaa mit Skriftemaal oppaa min, sidste Tid, for mig er hun saa fuldgod Mø som Jomfru Mara [Marie] den blid. dl. Jeg tager oppaa min sidste Tid mit Skriftemaal saa brat: for mig er hun saa fuldgod Mø, som hun var fød i Nat«. 32.»Tager du derpaa dit Skrifte brat oppaa din sidste Tid, saa giver jeg dig dit Liv i Dag for Jomfru Mara den blid«. 33. Der kom Tidind o Tinge, de Tidind de vare ej gode:»og nu saa ligger hun Liden Kirstin, Lig(ger) død o lierbiørn sit Sværd«, 34.»Ligger hun liden Kirstin, ligger død o tlerbiorn sit Sværd: havde jeg end syv Tusinde Liv, et af dem vild jeg ej begær!«- – Oluf Strangesøn og Havburd. l. Det var Oluf Strangesøn og saa hin unge Havburd, og de tjente dem saa længe i Danerkongens Gaard. Saa brænder deres Gods inde paa Ryland.

Især når du arbejder med noget, som har været et springende punkt for din hund, så stop, når den forstår det. Lad være med at ”belønne” denne succes ved at bede om 100 flere øvelser, uanset hvad det er du træner i den samme trænings session.

I skal for eksempel sætte jer i en stol ude ved hegnet og have jeres hund i en snor, der er et par meter lang (snoren er for at sikre, at hunden ikke løber et andet sted hen i haven og begynder at gø). Arranger forbipasserende, der kan hjælpe med at skabe de forstyrrelser, der skal til i træningen. Når du ved, at der kommer en person gående, begynder du at rose hunden stille og roligt, fordi den ikke gør. Du må endelig ikke rose videre, hvis den begynder at gø – for så forstærker du bare uvanen. Men her viser du i stedet en grænse, hvor du stiller dig ind foran hunden og siger “nej” med en rolig, men fast stemme. I det øjeblik, den stopper med at gø fordi du har sat grænsen, roser du den igen.

Hunde – og især hvalpe – kan have en tendens til at bide eller tygge i alle ting. Dette er en naturlig del af hundes adfærd, som man bliver nødt til at ændre på. Hunden eller hvalpen skal med andre ord lære, hvad den må bide i og hvad den ikke må bide i.

80 -80- blev givet til hver af de fattige i Byen. Slagteren fik en 3-4 Skilling lybsk og de fleste Steder et lille Stykke flæsk med sig hjem. En Del af Hovederne saltede vi for at have det til Langgrønkaal (Langkaal) baade til Jule- og til Nyaarsnadver. flæskesiderne laa i Salte 3 Uger. Pølserne kom op af Saltet efter 3-4 Dages forløb og i Røg. Siderne kom hele i Skorstenen, hvor store de end var. Af Skinkerne, som ligeledes saltedes og røgedes, gik der hvert Aar et Par med til Skik (Send) til Bryllupper. Resten blev gerne solgt, saa det rigtig fine af Svinene fik vi selv ikke saa meget af. Skuldrene (Bovene) er jo næsten lige saa gode; men Skinkerne er der mere V ægt i, og de var de dyreste; derfor maatte de sælges, da Pengene tit var sløje. Det fede flæsk steg tes der meget fedt af, og baade det stegte flæsk og fedtet spistes gerne sammen med Brød. Somme Tider var der mere som 20 Pd. fedt i hvert Svin. Saa vankede der Blodpølse; de blev ristede over Ilden, til de var skøre paa Skindet, og naar vi spiste dem, dyppede vi dem i fedt og Sirup. Hvor mange vi end lavede af dem, fik vi aldrig for mange af dem. – Saa lavede de Svinost (Sylte) af Hovedet; det blev hensat med Eddike paa, og den kunde vi have lang Tid. Ja, det var en Tid vi levede højt: en Dag fik vi Suppe med Kjedklump (Kødboller) og en Dag lstebon (Isterbaand) og Rlsbe (Ribbenssteg), og det allerbedste skulde endda gemmes til Jul. Al Slagtning fandt Sted før Jul. Og efter Jul vankede der i lange Tider ikke noget friskt Kied (ferskt Kød), uden en nyfødt Kalv i Ny og Næ. Alle Smaakalve slagtedes med Undtagelse af dem, der skulde otidreies (opdrættes) til Køer. fersk Suppe med Kød fik vi saa til Slorovsup i Høsten, og til Posk (Paaske) og Pintsdav fik vi altid Hønsesuppe, ligesom vi selv spiste alle de Høns, der skulde ovlegges (slagtes paa Grund af Alderdom); men hele Hønseflokken var kun en Stykker.

Det er en udbredt misforståelse, at man undgå at hunden får alene-hjemme problemer, hvis man anskaffer sig to hunde, der kan holde hinanden med selskab. Alene-hjemme problemer skyldes nemlig meget ofte hundens eller hundenes afhængighed af personer i familien, og kan derfor ikke afhjælpes ved, at man anskaffer sig to hunde. Hunden, eller hundene, skal gradvist tilvænnes at være alene, ellers risikerer man, at den ene eller begge hunde giver problemer, når de lades alene.

Disse udprægede arbejdshunde stiller store krav til træning, beskæftigelse og aktivering og trives bedst, når de får lov at udfolde sig med deres “speciale”. De egner sig derfor ikke til et liv, hvor de primært er “familiehunde”. Blive deres behov ikke tilgodeset i tilstrækkelig grad, er der risiko for, at hundene vil give problemer – for eksempel i form af alene-hjemme problemer, hvor hunden ødelægger ting, når den lades alene, strejfen, aggressivitet m.m.

Den slapper altså mere af efter en god gåtur kombineret med fodersøgning, end hvis du går med hunden og laver en masse stressende boldkast i parken. Vildt boldkast udløser nemlig adrenalin, som sætter hunden i ‘alarmberedskab’ op til mindst 30 minutter efter aktiviteten.

Hvis du søger hvalpe af en bestemt race eller har spørgsmål om en eller flere racer, kan du rette henvendelse til Dansk Kennel Klub. Du kan bl.a. få tilsendt en dagsaktuel hvalpeliste eller en “opdrættervejviser”. Opdrættervejviseren er et annoncekatalog, der oplister et antal opdrættere, der ønsker at annoncere salg af hvalpe eller hunde til for eksempel avlstjeneste. Opdrættervejviseren er derfor ikke en liste over særligt anerkendte opdrættere.

190 T ALEMAADER OG ORDSPROG. Man havde mange skæmtende Talemaader: Til en, der sad og grundede, sagde man:»æ tykkes, do fælle i Stave«, eller:»do tænke nok o e Bys Bæst (Bedste) aa e Bynnes (Bøndernes) Ynnegang.«- Til en, der rødmede, kunde man sige:»æ tykkes. do blyve saa røi i e lioi som en Blorrekok (Valmue)«. – Om en, der var hjulbenet, sagde man:»fian æ it gui te aa fang Gris«. Om nogen, der var kommen i fint Selskab, som oversaa dem, hed det:»di gik lisom e Ogel (Uglen) blon e Krage«. Naar en Bondekone var fedtet om Munden, hed det:»hun er god til at leje Folk«: for saa kunde de se, at det var et godt Madsted hos hende.»en guj (god) Pølte vil vi gjæn ha fro J yllan, men idt e Preæst (Præsten)«.»Æ. true, æ er i famille mæ e Præst, tor mi Faæ hæ tasken Kvan (Korn) for e Diæn«. En Alsinger sagde under Kampen ved Danevirke 1864 om en af de store tyske Kanonkugler, der kom susende:»gud fordøm rnæ, den sleæ e Thetø] i Stykke, hvor den folie.skal I idt ha end [en Kop, den pesser I bæ ætte som ætte en Knagsild (røget Sild)«.»Der er Skiæl o e Sild«, so e Kun, hun tog de store.»det slider«, sa Bonden; frakkeskøderne slæbte paa Hjulet. Det følger af sig selv ligesom Skrædderens Persiærn; det blev staaende. Bryd dig oller om ed, for det blyver, som det skal være. E Lus er it saa slemm som e Lopper, for dem kan vi faa iat. Han er god nok te aa vær Bonde, naar han forstaar aa var sei for Ild og Vand. De lever som tlund og Kat, siges om folk, der ikke kan enes.»det blyver en varm Dag«, sagde Tyven, der skulde brændes.»du kan jo prøve, om du kan faa det lavet«, sagde Banden til Smeden,»bliver det skidt, har du jo ikke behov at tage noget for det«.»ilvern skulde nu tro, at det var sandt?«sagde Manden, da han havde fortalt en stor Løgn. Ven e Smeis Kuen skal hassel, aa e Svin skal slavdes, saa æ e Smei aaltid fuld. Nær i Slægt med Skæmtesprog er Ordsprog, der indeholder almengyldige Sandheder:

Hvis den voksne hund tidligere har gjort sig mindre gode erfaringer med biler og måske har været køresyg, kan det hænge ved. Derfor er det vigtigt at tilvænne i så små doser, at mønstret kan ændres, og der kan kædes positive oplevelser sammen med bilen i stedet. Nogle gange er det nødvendigt simpelt hen at servere aftenmåltidet i bilen i en længere periode for at få en tryghed om det at køre i bil ind hos hunden.

Indrømmet. Nogle hundeejere har større udfordringer end andre. Hvis man for eksempel er indehaver af en labrador, er det betydeligt lettere at få den til at lade være med at gø, end hvis man har en gravhund eller en dansk-svensk gårdhund.

Og husk at det som regel tar litt lenger tid for dem å bæsje enn å tisse. Mange valper (hunder!) trenger «bæsjero». Så har du en valp som begynner å bli flink til å tisse ute, men bæsjer inne, så er dette sannsynligvis årsaken. Løsning: Vær ute lengre, og ikke gjør noe som får valpen gira mens dere er ute. Har du hage, så ta en runde rundt kvartalet. De fleste liker å tisse i hagen, men vil lenger bort for å bæsje – renslige som de er.

Det virker på vores bomulds hund der er gået fra at gø højt og længe når vi får gæster eller han tror vi får gæsten (folk ude på gaden, i opgangen, dem ovenpå osv.), til nu, kun at små brumme og sige små ‘buf-buf’ lyde, hvilket er helt fantastisk! Det virker dog kun når hunden har halbåndet på, lige så snart det bliver taget af gør han præcist lige så meget som før, så vi giver ham det på når vi går i seng og når vi ved vi får besøg osv. Kan kun anbefale det 🙂

At bide, snappe, gø, springe på, stjæle fra, jage osv er ganske normal hundeadfærd – navnlig når adfærden ses hos hvalpe i forbindelse med leg med andre hunde. Jeres hvalp har tilbragt de første mange uger af sit liv sammen med sin mor, sine kuldsøskende (og måske også et par ældre hunde – “onkler” og “tanter”), og i den tid har deres indbyrdes leg, været en meget vigtig del af hvalpens udvikling. (Se afsnittet: Hundens fysiske og psykiske udvikling). Gennem leg lærer hvalpene bl.a. de vigtige sociale regler i flokken. Når hvalpen flytter til dens nye “flok” – familien – bliver det familiens opgave, at lære hvalpen menneskenes sociale regler – herunder hvor meget og hvor hårdt hunden må bide under leg.

Mange små hunde får skyld for at være nogle små arrige bæster, men faktisk hænger det sammen med, at de er fremavlet til at reagere på den mindste bevægelse eller forandring omkring dem. Så selvfølgelig er disse racer mere gøende end andre hunde, der er fremavlet til andre formål.

#35   1. dec 2011 Ignorer, ignorer og endnu engang ignorer. Hvis du lærer hunden at der ikke gives opmærksomhed ved den uønskede adfærd så stopper den. Hilsen Vivi som pt har et dejligt hysterisk gø uhyre

Hunden føler ikke den er dig overlegen, hvis den vinder i trækkeleg. Men trække/ruskeleg med mennesker er form for ukontrolleret bidetræning og bør derfor undgås. Trækkeleg mellem hvalpe er en naturlig del af deres opvækst.

182 Var der Sne paa Isen, og Skøjtebanen derfor var daarlig, blev der fejet Glidebaner. Der kunde Pigerne være med. Der var gerne to Baner, den ene hen, den anden tilbage. Det var ret en fornøjelig Leg. DANS OG MUSIK. Alsingernes kæreste Fornøjelse var Dans. Til Tonerne fra Landsbymusikanternes Instrumenter gik Dansen tit fra den ene Dags Eftermiddag til den lyse Morgen næste Dag. Efter Optegnelser, som Hr. cand. mag. J. Egedal har foretaget for foreningen til folkedansens fremme, meddeles her nogle faa Oplysninger om Danse paa Als. Men foreningen vil være taknemmelig for alle Oplysninger om gamle Danse, og saadanne kan sendes til Hr. Egedal, der har Bopæl i Birkerød. I det 19de Aarhundrede er der paa Als mest blevet danset Kvadrilledanse, der stammer fra Tiden omkring Aarhundredets Begyndelse, og Pardanse, der florerede omkring Aarhundredets Midte. Desuden har der cgsaa været Danse i Brug af endnu ældre Oprindelse. – Af Kvadrilledanse kender man endnu paa Als Sekstur, Kontra (»Alsinger Kontra«), Oldemors o e Teæ (Oldemoders paa Tæerne), Kina og Det blaa flag; endvidere danses Rækkedansen Reel ( Rieel). Af gamle Pardanse bruges: Skære flakke/se, Alsisk Galopin,, Oldefars Dans og Skotsk. Men desuden kendes Navnene paa en hel Mængde andre Danse: Skridter eller Sveitrit, Kostedans, Niels soeæere Vals (Niels Spegger var en kendt Skaffer), Bartskærdans, Kontraseire o. s. v., og de fleste af dem har været dansede til op mod den nyeste Tid. Overalt paa Als kendtes og dansedes af de Gamle Sekstur og Kontra. Disse to Danse hørte paa en Maade sammen, idet Kontra altid spilledes ovenpaa Sekstur. Som Eksempel paa en Kvadrilledans skal her gives en Beskrivelse af Alsinger Kontra: fire Par danser sammen. Trinene er floptrin eller Polkatrin, og der gøres Appel, naar man i en Kreds skal danse til modsat Side af, hvad man har

Nogle dyr – for eksempel hunde – er tilpasset til at leve i en flok. Der er dog både fordele og ulemper ved at leve i en flok. Blandt fordelene er, at dyrene har lettere ved at beskytte sig mod fjender, samt at de kan samarbejde om nedlæggelse af store byttedyr. En af ulemperne ved at leve i en flok er, at dyrene må konkurrere med flokmedlemmer om ressourcer. Men for at udnytte fordelene ved at leve i en flok, må flokkens medlemmer indrette sig efter hinanden, så de for eksempel sover, hviler sig eller jager på samme tid. Desuden skal flokkens indbyrdes stridigheder holdes på et minimum ved, at der er et afklaret forhold mellem flokkens medlemmer.

Lav en ”hundeliste”, fra favorit- til hadehund, der giver et godt overblik over, hvilke typer hunde din hund reagerer på og behovet for afstand til dem. Hvilke hunde kan din hund ikke kan lide? Og hvilke hunde er din hund altid glad for at møde?

De enkelte dele af kropssproget og mimikken, og betydningen af dette, gennemgåes i det følgende. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at hunden ikke kun bruger et signal ad gangen, men ofte en kombination af flere signaler.

Jeg er af den opfattelse at hunde gør mere hvis man hæver stemmen og bliver hidsig (mens de gør), for så tror de at menneskerne også gør på en eller anden måde, og så hidser hunde og mennesker sig op sammen. Hvis man taler stille og roligt og måske tjekker ved døren, så lærer hunden at man har tjek på at der er ubudne gæster på vej, og hunden behøver således ikke længere at være på vagt.

Og ja, min hvalp ved godt hvad nej betyder. Det har vi indført helt fra starten og hun er generalt også utrolig lydig, men med hendes gøen er hun ikke. Derfor spurgte jeg jer herinde. Ikke fordi jeg ikke har forstand på min race!

Der er mere end 200 racer at vælge imellem i Danmark og ca. 400 racer globalt. Hundene er ikke forskellige af udseende, de er også meget forskellige af mentalitet. Hundene er oprindeligt fremavlet til at udfylde en bestemt funktion for mennesket – for eksempel som jagthunde, hyrdehunde, vagthunde eller slædehunde. De fleste hunde holdes i dag primært som familiehunde, men de har stadigvæk behov for at anvende deres naturlige og nedarvede egenskaber, fra deres tid som arbejdende hunde. Det er vigtigt, at du vælger en race, som har de egenskaber, der svarer til familiens forventninger og livsmønster.

260 han sine Arme om Halsen paa den og kastede den til Jorden. Men Taget var saa haardt, at Hingsten kort Tid efter døde. – Min Moder, siger Hans Thomsen, fortalte, at i hendes Barndorn var der i Ulkebøl en Karl, som kaldtes Hans med Armene. Han var lidt troskyldig, men havde’ Plads som Markmand. Navnet»rned e Arern«kom fra, at han havde usædvanlig lange Arme og dertil, at han var usædvanlig stærk. Han var engang kørende med en Mand, som skulde til Mølle. Møllen var en af de gamle Bukmøller, hvor Vingerne naaede næsten helt ned til Jorden, og den kaldtes e Rozmet. Naar Vinden var saaledes, at der skulde køres lige op imod dem, var mange Heste sky for at gaa derind. Engang var det nok kun lidt Vind, saa Møllen ikke gik ret stærkt; men da Hans saa, at Hesten var bange, sprang han af Vognen, løb hen og greb fat i Vingen; men han kunde ikke holde den.»saa vil du ikke tøv?«sagde Hans med e Arem;»da skal do nok kom teet!«og han greb den anden Vinge og Møllen gik istaa.»no kan do kom, for no steer e Møl«raabte Hans til Hesten. Møllersvenden skældte ud; men det brød Hans sig it om. En anden Gang var der en lille Ildebrand, og Hans kom ogsaa til; men da han saa, at hele Huset brændte, gjorde han den Bemærkning:»Brænder de det hele paa een Gang? æ synes, de kunde tage det»efter Roi«(efter Behov)!«- I Oksbøl boede i Hertugen af Augustenborgs Tid en Mand, som kaldtes lange Lars. Samme Lars var en ivrig Krybskytte og dertil en stor Skælm. Om ham fortaltes der mange Historier. Hertugens Jægere, de saakaldte grønne Drenge, var altid paa Spor efter Lars; men han undgik dem i Regelen. Engang havde Lars stillet en Rævesaks i en Gennemgang i Skovhegnet og dækket den med Blade. I Mørkningen kom en af Jægerne, en rigtig Vigtigpeter, gennem Skoven, og da han vilde springe gennem Hullet ud paa Vejen, blev han ganske rigtig hængende i Saksen. Da han ikke selv kunde frigøre sig, raabte han om Hjælp, og Lars, der naturligvis var i Nærheden, løb hen for at se, hvad der var i Vejen. Han

Du kan overveje “Ti stille” som kommando frem for at skælde ud. Lad hunden gø to-tre gange, ros den for at advare dig, og sig så “ti stille” og hold en godbid op. Hunden vil omgående stoppe med at gø, fordi den kan lugte godbidden, mens den gør. Giv den belønningen efter et par sekunder. Forlæng gradvist tiden fra den stopper med at gø, til du giver belønningen. På den måde kan du få din hund til at holde op med at gø i helt op til to minutter på en enkelt træningsrunde, se clicker træning. Men hvis du bliver bekymret over overdreven gøen, som du ikke kan kontrollere, bør du tale med dyrlægen om, hvad du så kan gøre, for eksempel træning med en specialist på området eller terapi.

En hyrehund som eksempelvis Border Collie’en er avlet gennem generationer til at hyrde. Hvis de fra helt små bliver stoppet hver gang de hyrder – så vil det ikke komme til udtryk på samme måde som hvis den har succes med at hyrde.

Ja jeg er i gang med at træne roligt med min hvalp inde vi begynder på hold, men ville høre om nogle havde en eller to gode tips til hvordan man får hvalpens opmærksomhed, hun vil heller tulle rundt …

Terrierens jagtinstinkt er bevaret hos de mange terrierracer, vi kender i dag, og selv om de fleste terriere holdes som familiehunde, må man være klar over, at jagthunden ligger skjult “lige under pelsen”. Terrierne er generelt modige, nysgerrige og noget gøende. De fleste terriere er selvsikre og selvstændige, grænsende til det stædige. De er intelligente, charmerende, livlige og aktive. De har behov for motion og træning samt opgaver – ellers finder de selv på nogle! Vær opmærksom på, at de fleste terriere kræver regelmæssig pelspleje.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *