“petsafe udendørs bark kontrol birdhouse anmeldelser hvordan man stopper en hund fra generende barking”

Hundens negle kaldes også for klør. Hvis hunden ikke selv slider sine negle tilstrækkeligt, vil kløerne kunne vokse rundt og ind i trædepuden. Lange negle er desuden ubehagelige for din hund at gå på og kan skade knoglerne i poten. Derfor skal man regelmæssigt kontrollere og eventuelt klippe sin hunds negle.

Hunde er generelt venlige væsner, der ikke ønsker ballade. Børn bruger nogle gange hurtige bevægelser, skriger og ter sig, og det gør en hund usikker. Der findes racer der er mere tolerante end andre, og derfor kaldes børnevenlige. Dog må man forvente at alle hunde har deres grænse.

I de første 2 uger af hvalpens liv kan den nyfødte hvalp ikke andet end at sove og spise. 90% af hvalpens dag går med at sove, mens de resterende 10% benyttes til at spisning og pleje. Hvalpens nervesystem er på dette tidspunkt endnu ikke udviklet, hvalpen er døv og blind, ligesom hjerne-aktiviteten endnu slet ikke fungerer som hos den voksne hund.

Her er jægerens egen holdning og erfaring med hunde helt afgørende, men en første gangs hundeejer bør nok ikke vælge yderpunkterne, men en hvalp midt imellem kan give begge parter en god oplevelse. Min første hund var en førerhund, og jeg kan love at den energi, der skulle lægges i den var stor, men til gengæld fik jeg en dygtig jæger. Dog kan jeg ikke anbefale dette til nye hundeejere.

Hvis hunden ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret, når familien er sammen med den, vil den reagere ekstra stærkt, når den bliver frustreret. Der er derfor større risiko for, at hunden giver sig til at ødelægge noget, når den er alene hjemme. Det betyder, at hunde, som er avlet til at være aktive, kræver mere stimulation. Det er derfor hyppigt, at denne type hunde giver problemer i form at ødelæggelse af genstande i hjemmet, når de lades alene.

19 med boede de ny Lærere hos de gamle Lærere og kaldtes Underskolemestre; deres Stilling var alt andet end behagelig, og de fik kun en lille Løn. Midt i 1840’erne blev det af Hertugen paabudt øverste Klasses Lærere at give Drengene Undervisning i Tysk. Denne Undervisning var gratis og frivillig og holdtes en halv Time hver formiddag efter endt Skoletid. Lærerne, som for Kejn;~ Kirke, efter Maleri af Sophus Hansen (Sønderborg Slot). det meste stod i Hertugens Sold, var ivrige; men Børnene, som derved fik en længere Skoletid, var det ikke, og de fleste af dem kneb udenom. Skolen gik saa sin jævne Gang, og hvor der var en yngre Lærer, gik det ret godt. Men saa kom Krigen 1864, og en Del Lærere, som var lidt til Aars, tog deres Afsked, og der kom nye. Der kunde jo ikke ansættes tysktalende Lærere, da der var dansk Undervisning; men tysksindede var mange. – Med Tiden listede der sig mere og mere Tysk ind i Skolen, indtil dansk Undervisning i 1888 blev forbudt. Der var kun to Timers dansk Religionsundervisning, og det endda kun for

276 »Skøn Ridder, skøn Ridder, jeg falder eder til Føi(e), med min Guldkron lader I eder nøj(e)«. 18.»Det bør ingen Ungersvend at gør(e) og saa tage Guld for skøn Jomfruernes Ær(e)«. 19. Han fæster hind [hende] Mø, han fører hind hjem, – Roser og ædelige Blommer – Han lagde hind i sin egen Seng, – De Tjener de var – Han lagde hind i sin egen Seng. – De Tjener de maatte vider kom(me). Søstre hævner Broder. Mel.: Mettelil gik op ad Ager, nu gror Lind. I. Dætter hun spu(r)d Moder ad – To skønne Jomfruer -,»om vi had aldrig Broder?«- Med der drauen Sværd de rel [med deres dragne Sværd de red]. 2.»I had Broder bolde – To skønne Jomfruer -, han blev vaved [vejet, dræbt] o Volde [paa Sletten, Kamppladsen]”. – Med der draven o. s. v. 3. Dætter hun spu(r )d Moder ad, – To skønne Jomfruer -,»Orn vi ikke maa vores Broders Død hævne?«- Med der draven o. s. v. 4.»Saa vel maa I hans Død hævne, er I saa stærk, I evner«, 5. De drau [drog] dem til Skræddere-By, de bade deres Havklæder [Hovklæder] skære og sy. 6. Da drau dem til Smide [Smedje l, de lade deres søl(v)buntlen Sværd om-srnei [smede oml. 7. Sværd var au det (h)viden Søllv), hal(v)t var au det rødene Guld. 8. De ging(e) dem ad Stalde [til Stalden], de skoede de Foler saa bolde. 9. De skoe de brun(e), de skee de bio, de Ieiest [feireste, smukkeste] legger de Gud-Sail o [Sadel paa]. 10. De saieled der Hest(e), og ud de rei [red]

Hunden gør, og på gø-sensoren på anti-gø halsbåndets enhed, udløses et pift af uskadelig citrus væske. Hunden hører det, ser det, og vigtigst af alt, lugter det. Hunden lærer lynhurtigt, at når han eller hun gør, kommer der et lille pift væske fra anti gø halsbåndet. Gennem denne harmløse refleks kan helt op til 88% af den unødige gøen fjernes, og hunden vil kun gø i ekstreme situationer og nødstilfælde, når det virkelig er nødvendigt.

177 (her bladede Præsten om og gjorde derfor Ophold) -sked og drak Dødens bitre Skaal, og han Ende gik ud.«eller man morede sig med en Ord leg som denne: Tre Mand: Hans Peder Vandsted, Hans Grau og Peder Dam sad en Dag i Nørborg Kro og drak. Saa siger Hans Grau:»No ska vi si, hvem de blywe føst fuld, e Grau, e Vandstæj elle e Darn«. Spydige Gravvers over»gode Venner«var yndede: a) En Kromand her har lagt sin Krop; hos ham har mangen drukket op hver Skilling, som han ejer. Et Høkeri han ogsaa fik; i Evigheden han indgik, og der staar han og vejer. b) En gammel salig Kones Støv er sænket ned i denne Grav. Hun bortgav alle sine Penge, da hun ej kunde leve længe. Da hun endnu i Verden var, med Brændevinen var hun glad; lidt Skraatobak hun ogsaa fik, dermed hun ud af Verden gik. Man yndede i denne ene Egn af Øen at sige Morsomheder om en anden Egns folk: I Byen Kiær bager de kun Pandekager paa den ene Side, – for der bor ingen paa den anden Side af Gaden. – Om Keinæsboerne paastaar de øvrige Alsingere, at de er i særlig Grad tilfredse med deres Del af Verden, og den tager sig i deres Øjne ud som et meget betydeligt Omraade; Alsingerne fortæller, at Keinæsboerne siger:»da Vorherre skaft e Joe, bløv Keinæs et Land, men Als en Ø«. I Stevning By er atten Bønder, og e Smed og e Møller de æ tyww. Der er paa Keinæs en stor Sten, som det hedder sig om, at den vender sig, hver Gang den kan lugte, at Naboen bager.., I Tandslet Sogn siges den samme Skæmt om Holmstenen. 12

Der findes forskellige måder at sikre hunden på under bilkørsel. Man kan få en hundesikkerhedssele, som fastspændes i bilens sele, så selv en hård opbremsning ikke rykker hunden rundt. En anden mulighed er et bur. Det kræver selvfølgelig en bil af en hvis størrelse – alt efter hundens størrelse. Hvis det er en stor hund, fylder buret naturligvis også meget, for der skal være plads til at rejse sig og vende sig i det. En mindre hund kan måske klare sig med en transportkasse, som fastspændes forsvarligt.

180 tog en Stok og kastede til den anden; han greb den, og saa satte den ene ttaanden skiftevis over den andens ttaand op til Enden. Den, der beholdt Stokken, valgte først, saa den anden og saa fremdeles, til de to Partier var dannet. Den ene Part var lndparten, og en af Modpartiet blev ved Indparten og kastede Bolden lidt i Vejret hen imod den første af Indparten, som da med et Slaatræ slog den til Vejrs. Kunde nu en af Modparten gribe den, fik dette Parti tndpladsen. Traf den, der havde Slaatræet, ikke i tre Slag, maatte han løbe til Maalet, og det gjaldt for Modparten om at ramme ham med Bolden. Blev han ikke truffen, kom den næste af Indparten frem for at bruge Boldtræet. Og saaledes blev de ved, til Modparten havde vundet Indpladsen. – Det var et morsomt og godt Spil; thi det satte Lemmerne i Bevægelse. Pigerne vilde nok være med i Spillet. Der var den Ulempe for dem, at de var for lette at træffe med Bolden; men til Gengæld havde de lettere ved at gribe Bolden, da de kunde tage den i deres Forklæde. Fristedet hedder Fulle:»No er æ i e Fulle«, – saa maa ingen ramme en. Naar man spillede Ruadne Æg, stillede de to spillende sig op et godt Stykke fra hinanden og kastede Bolden frem og tilbage. ttver Gang den ikke blev greben, var et Æg, og Modstanderen havde for hvert Æg Lov til at kaste med sin Bold efter ham, mens han stod op mod Muren. I ældre Tider var det almindelig Skik, naar Mandfolkene kom fra Bordet, f. Eks. ved etbassel, at de saa havde en eller anden Leg for. De kunde saaledes spille Skorsten: der blev kradset en lille Grav i Jorden, og saa blev der sat en Afstand, og derfra skulde de kaste en Søsling, en Kobbermønt af Størrelse som en 5-Øre, i Graven. Den, der fik Mønten i Graven, var»ierst«og saa den, der var nærmest, o. s. v. Alle de kastede Søslinger blev. derpaa samlet sammen, og»den iørste«tog, Mønterne mellem Hænderne og kastede dem lidt op i Vejret, og saa blev det optalt, hvor mange»kroner«han havde faaet, og for hver»krone«fik han en af de Mønter, som man spillede om, og som hver af de spillende havde sat ind ved Spillets Begyndelse. Derefter kastede Nr. 2, og saaledes blev man ved, til alle Mønter var vundet.

8 -8- drift begyndte. Der gives en Fremstilling baade af den materielle Kultur og af folkets Tankeliv, der paa det nøieste er knyttet sammen med de ydre Livsforhold. Als fremviser en kraftigt udpræget dansk Kulturform, der usædvanlig længe har bevaret sin Oprindelighed. For sytten Aar siden begyndte jeg at indsamle Stoffet til denne Bog. Paa en Rejse, jeg foretog sammen med Dr. Marius Kristensen for at undersøge Øens Sprog, gjorde jeg de første Optegnelser om Alsingernes gamle Kulturliv og folketro. Efter Genforeningen har jeg omtrent hver Sommer foretaget Undersøgelsesreiser, og jeg er kommet i Forbindelse med mange alsiske Mænd og Kvinder, hvem jeg skylder Tak baade for mundtlige og skriftlige Meddelelser og for Hiælp paa anden Maade. Særlig vil jeg fremhæve nu afdøde Veteran lians Thomsen fra Sundsmark; Fru Kirsten Eriksen, Almsted; Agent Jørgen Nielsen, Guderup; Smed lians Schmidt, Stevning ; Husejer Peter li olm, Stevning ; og Smed Jørgen Hansen, Asserballe. Musæumsforstander J. Paben, Sønderborg Slot, bringer jeg min Tak baade for Illælp med Fremskaffelse af Billeder til Bogen og for den Nytte, jeg har haft af»ffeimat-blåtter«og af»folkesagn og gamle Fortællinger fra Als og Sundeved«. Fra»Dansk Folkernindesarnling«har jeg laant de Optegnelser, man har der fra ældre og nyere Tid; blandt disse maa særlig fremhæves de mange Optegnelser af den gamle alsiske Præst Chr. Knudsen. En lang Række haandskrevne Hefter om Ais’s Historie, som han har efterladt, findes nu i Ny kgl. Samling paa Det kgl. Bibliotek; af dem har Pastor C. Ludvigsen til folkemindesamlingen uddraget det Stof, som vedrører folketro og folkesagn. Som 90-aarig Mand har Pastor Knudsen selv til folkemindesamlingen skrevet et Jiefte med folkeminder. Blandt folkemindesamlingens mange andre Optegnelser om folkelivet paa Als findes ogsaa et Nodehefte, optegnet ai Lærer Jiirgen Jurgensen i Dvndved i 1811, og et Jiefte med Dansemusik, der i 1926 er optegnet efter Hukommelsen af Musiklærer Jians Møller, tidligere i Stevning, nu i København. For lliælp ved Benyttelsen af Folkemindesamlingens Stof takker jeg Arkivarerne Grtiner Nielsen og Jians Ellekilde samt Assistent August f. Schmidt. lir. Købmand ttans M. Michelsen, Aabenraa, har laant mig en alsisk Nodebog fra 1844, og lir. cand. mag. J. Egedal,

Din hund hyler hele natten og holder hunden naboerne vågne om natten med hans eller hendes stemme? Køb en bænk og hænge over det en klud. En hvalp, der er i nogle tilfælde stopper gø, fordi det vurderes på denne, for ham, sikkert sted. I bænken du et objekt, som du har slidt for et stykke tid du træde tilbage.

Dette unikt designede produkt, er båret omkring din hunds krop til at give blidt og konstant tryk, som giver en dramatisk beroligende virkning. Thundershirt er blevet testet på 2.000 hunde, og mange hundetrænere, adfærdsspecialister og dyrlæger anbefaler det til at lindre angst og til at mindske adfærd, såsom overdreven gøen og hyperaktivitet.

Har du forsøgt at opdrage hunden til at lade være uden held? Nu er der en nem, smertefri og yderst effektiv løsning med Anti-gø halsbåndet fra Petsafe / Innotek, der kan sætte stop for hundens gøen på de forkerte tidspunkter. Dette halsbånd er med citrus duft. Vi har også uden duft til moderate tilfælde.

Når en hund løber – og er i jagthumør – bør man være påpasselig med at løbe eller cykle forbi den, fordi man derved let kan komme til at blive en del af dens jagt. På samme måde bør man heller ikke krydse veje med en hund i ”jagtløb”.

• Det vigtigste er, at hunden ikke betragter barnet som en rival, der skal bekæmpes, men som et nyt familiemedlem, der har brug for beskyttelse og overbærenhed, fordi det er så lille og hjælpeløst. En opgave enhver voksen hund vil forstå at værdsætte.

Det er vigtigt, at få hunden dirigeret hen til et passende sted, hvor den kan besørge. Hunde vægter selv renlighed højt, og ønsker ikke at besørge der hvor den spiser og sover. Derfor skal du gennemføre toilettræningen væk herfra. Luft gerne hunden et sted, hvor der er plads til at den kan løbe frit omkring. Leg og bevægelse fremmer hundens fordøjelse og giver den nemmere afføring.

263 to Vognstiærte. Steg var godt tilfreds med dem og betalte Lars hans Mark. Steg vilde nu have at vide, i hvis Skov Lars havde taget dem. Han frittede saa længe, til Lars omsider sagde:»jeg huggede dem saamænd i Stegs Skov; – men du maa endelig tie med det.«lange Lars gjorde en Gang Havearbejde i Præstegaarden i Hagenbjærg. Præsten havde en stor Kalkunhane, som Larses Tænder løb i Vand efter. En Morgen Hanen spankende ind i Haven, hvor Lars arbejdede. Han kastede da en stor Sten og ramte den paa Hovedet, saa den var død med det samme. Lars bar den da hen til Havestakittet og pressede dens Hoved ind mellem Tremmerne, saa det saa ud, som om den havde hængt sig. Lars gav sig noget at sysle med der i Nærheden, indtil Præsten gjorde sin sædvanlige Rundgang gennem Haven. Præsten standsede og talte med Lars, og denne nærmede, sig ligesom tilfældigt mere og mere den døde Hane. Nu blev Præsten omsider Hanen var og spurgte, hvad det mon var, der laa derinde mellem Buskene. Lars gik hen og saa efter og sagde saa:»ja, Hr. Pastor, det er den store kalkunske Hane, som har hængt sig mellem Tremmerne; den maa have ligget der i flere Dage, for den stinker Iælt«. Præsten bad da Lars begrave den i Møddingen, og saa gik han. Lars tog da Hanen og svøbte den ind i sin Trøje, og om Aftenen tog han den med sig hjem. Lange Lars var engang med til at grave en Brønd udenfor Køkkenvinduet i Hagenbjærg Præstegaard. Vinduet sad højt oppe, og da Præstefruen, som var meget lille, en Dag vilde give de ni Mand, som arbejdede ved Brønden, hver en Snaps, kaldte hun paa Lars, som var den længste, at han skulde lange op efter Snapsene, efterhaanden som Fruen skænkede dem i Glasset. Lars havde nok Lyst til at spille Fruen, der var meget gerrig, et Puds. Da hun nu ikke kunde se Folkene, der stod ved V æggen lige under Vinduet, tog Lars selv og stak Snapsene ud en for en, efterhaanden som de raktes ham. Da hun saa havde skænket ni Snapse og vilde gaa med Flasken, raabte Lars:»Nei, stop lidt, Frue, nu er jeg færdig, nu kommer den næste paa Tur«.

241 Der fortælles mange Sagn om, hvorledes det er gaaet til, at store Bygninger, som Borge og Kirker, har faaet den Plads, hvor de nu ligger. Da Sønderborg Slot skulde bygges, hedder det sig, havde man valgt et Sted ved Stavnsbøl fjord, der hvor Augustenborg nu ligger. Men det, man havde bygget op om Dagen, laa om Morgenen efter nedbrudt og spredt over Pladsen. Da det blev ved, fandt man til sidst paa Raad. Man bandt en Bjælke om Halsen paa en sort Okse og lod den løbe, hvorhen den vilde. Den løb ud paa Pynten ved den smalleste Del af Alssund; der lagde den sig ned og lod sig ikke drive fra Stedet. Det blev anset som et fingerpeg fra Gud, og man byggede Slottet der. – Andre siger, at man bandt et Tørklæde for Øjnene af to Okser; de drev først omkring i nogen Tid, indtil de endelig gik ud i Vandet ved Alssund og standsede paa det Sted, hvor man derpaa byggede det faste Slot ud i Vandet. Et Sted var falk ved at bygge en Kirke paa en Høj; men i den boede der Trolde, og de kunde ikke lide det Kirkebyggeri. En Aften, da en Mand var paa Vej for at gaa forbi Byggestedet, kom der en og bad ham tage et Brev med og kaste det ind over Kirkegaardsmuren; det vilde Manden nok; men da han kom dertil, blev han nysgerrig og pillede ved Brevet, saa at der gik Hul i det ene Hjørne. Da flød der Vand ud i stride Strømme; Manden kastede da i en fart Brevet over, og næste Dag var der en Sø, som er der endnu den Dag i Dag. Beboerne i den Egn, hvor Oksbøl Sogn nu ligger, vilde bygge en Kirke; men de kunde ikke enes om, hvor den skulde ligge. Da foreslog en Mand, at de en Aften skulde jage en Okse, hvortil der var bundet en Bjælke, ud paa Marken, og hvor den næste Dags Morgen stod, skulde Kirken bygges. Dette forslag gik de alle med paa og gjorde, som Manden havde sagt. Anden Dags Morgen stod Oksen og brølede et Sted i den østlige Del af Sognet; der byggede de saa Kirken, og deri ‘ligger det, at Kirken staar helt ved Udkanten af Sognet. – Efter Oksens Brøl fik Byen og Sognet Navnet Oksbøl. 16

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *