“petsafe deluxe bark kontrol krave pdbc 300 andet liv hvordan man stopper en virtuel kennelklub hund fra barking”

64 I e Baghus (Bagehuset) blev der bagt, bvgt (vasket), hiet (brygget), braat (brudt Hør), ja min Moder har ogsaa fortalt om, at de lavede Brændevin der. I Almindelighed var Husene paa Als ret lange, samt forholdsvis rummelige; Stuehuset var gerne sammenbygget med Staldbygningen; hele Gaarden dannede kun enkelte Steder en firkant; der var da en Port eller et Led til Ind- og Udkørsel. Alle Husene var straatækkede, og Ladebygningerne havde jævnlig Lervægge. I Dagligstuen var sædvanlig 2 Alkovesengesteder og Bilæggerovn foruden Borde og Bænke. Gulvet var i Dagligstuen ofte lagt af Teglsten: V æggene var kalkede, og Træværket i Stuen var hvidskuret. I Dagligstuen blev der spist og drukket, og i Alkoverne sov familiens Medlemmer. Den rummeligste Stue, e Pisel, benyttedes ved selskabelige Lejligheder. Gulvet her var sædvanligvis lerstampet. I forstuen og Vaskerummet var Gulvene undertiden lagte af smaa Granitsten. Naar Gæssene hen imod foraaret lagde Æg og begyndte at ruge, blev de sat i en Slags Bænk, Gaasebænken, der var indrettet med 3-4 Reder, hvor Gæssene laa helt fornøjeligt hver for sig. I Bænkens Laag var der for hver Gaas lavet et rundt Hul til Luft for Gæssene. Disse Bænke stilledes undertiden i forstuen eller Køkkenet, hvor de tillige kunde bruges til Siddeplads. Kom der saa en fremmed og satte sig paa Bænken, hændte det ofte, at Oaasen stak Hovedet gennem Hullet og snappede efter 11am. Der var for Husets og Gaardens forskellige Dele mange særlige Navne: Heststold og Kostold er jo omtrent som i almindelig Dansk; Lue om Loen er jo ogsaa blot en forskellig Udtale; men saa har man mere særlige Ord Svinestald bliver Svinlai, faaresti: f oalai, Huggehus Hoglai; Stuehuset kaldes lndhus: dets forskellige Rum: Frungol, Dansk, Pisset, Kieller o. s. v. Vognport: Yunskiul, Kornlo: Kvanhist (Kornkiste); Rugloen hed altsaa Rovkist, Høstænget over Loen hed Jold (Hjald); Høstænget over Stalden hed Hild. Et Stætuierhus er et Bindingsværkshus. De alsiske Bindingsværksbygninger, hvor Vægtømmeret er malet med andre farver end Væg tavlene, og hvor Tøm-

Hvad hjælper det at vi holder op med at spise oksekød NU, jeg er da mere bekymret over det jeg har spist de sidste 30 år, jeg er sikker på at der også var ko-galskab tidligere – blot blev der ikke snakket om det, dengang.

165 lig med at faa Puden saaledes anbragt, at Barnet nemt kunde komme op, naar det blev hændet til Daabs. De fleste af Fadderne hørte gerne til f arni lien. Til Barselgildet indbødes foruden Naboer og Slægtninge undertiden saa mange, at Gæsternes Antal kunde løbe op til en 80 Personer. I ældgammel Tid (for 100 Aar siden) blev Barnet gerne den første (eller anden) Søndag bragt i Kirke for at døbes, og senere, naar Moderen var blevet rask, holdt hun sin Kirkegang, ledsaget af et helt Antal af Byens Koner, og saa holdt man Gilde. Senere i Tiden opsatte man tit Daaben en 5-6 Uger, og saa holdt Moderen samtidig Kirkegang, men kun ledsaget af een Kone. Barsel'(Bassel) holdtes altid om Søndagen. Gæsterne kom og fik Kaffe og Tvebakker, før de kørte eller gik til Kirke. Den Kone, der førte Barnet kom med e Pud, en fin Silkedug til at lægge Barnets ttoved i. Barnet iførtes Kristentøjet, det var en lang Kjole, som kunde hænge ned over Ar- Kristentøj fra Almsted (nu paa men paa Barneholderen. Kri- Sønderborg Slot). stentøjet blev mange Steder laant hos Præstekonen, som da fik en lille Betaling for Laanet. De lavede nogle Sukkerpolde med Tvebak, Smør og Sukker i, som de kunde putte i Mun-

Now there’s the answer to the problem barker! This tastefully designed tabletop device can help safely control your dogs barking from up to 25 feet away. Whenever your pet barks, a 2-second ultrasonic tone correction can be delivered either automatically or manually. Soon your dog will learn to associate his barking with the unpleasant sound (inaudible to most humans), and you can enjoy the peace of a quiet house.

Indholdet på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse samt cookiepolitik.

Lær hunden at arbejde selvstændigt. Gå til træning med hunden. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Streng dressur vil blot gøre problemet værre. Ved træningen kan du lære, hvorledes du kan lægge spor til hunden, som den skal følge. Sporsøgning, søg efter genstande eller godbidder inde og ude samt agility øger hundens selvstændighed samt stimulerer og trætter den mentalt på en sund og naturlig måde.   

At smaske eller slikke sig om munden betyder for hunden venlighed, og har en særdeles tydelig effekt på samtlige hunde. Gaben kan ligeledes være tegn på venlighed. Den kan dog også være udtryk for usikkerhed.

60 har ligget indknebent bag en anden gam mel Oaard: m in mødrene Slægts Gaard blev altsaa udflyttet og kaldes nu flagelbiergmose (Hålbierremues), fordi den Jigger tæt ved en Mose af det Navn; denne Beliggenhed blev vist valgt for nemt at faa Vand. Det var i de Tider ikke al tid, man havde det bekvemt med Vand; saaledes har min Mor fortalt, at da hun kom til Almsted, havde de de tre første Aar slet ingen Kæel (Brønd), men hentede alt deres Vand temmelig langt fra Bolet ( e Buet) i et Hølk, en Kilde under en stor Æsk, hvor de kunde tage Vandet med flaanden. Naar vi skulde til min»oldeiars«boel drejede vi af til højre fra Vejen til Asserballeskov og kom ned imod Gaardens Bygninger. Til venstre laa da en gammel Iiiælm (et Bindingsværkshus beklædt med Brædder), der laa med deri ene Ende i Sønder. Saadan en Hiælm ses endnu enkelte Steder. I den østligste Gaard i Stevning er der saaledes en Hjælrn, en høj Kornlade med Vægge af Træ. Det har høje f’gestolper, og derimellem er der sat Planker med Enderne op og ned. ~ Op til Hjælmen i min»oldefars«gaard stødte Loen ( e Lue), dernæst kom Hestestalden ( e Heststold) og fodergulvet ( e Fuagoi): i Kostalden ( e Kostald) stod Køerne ved den ene Side med Luger for Hovederne ud til fodergulvet, hvor baade Hestene og Køerne blev fodret fra. Og saa stod der Ungkræ ved den anden Side; men den Rad var ikke saa lang, for der gik en Dør ind til en Gang, der førte hen til framgulvet (e Frangol), d. e. forstuen, og Nord for Gangen var Karlekammeret ( e Kalkamme). Ind i forstuen, der var temmelig stor, kom man ude fra Gaardspladsen nordfra; for Enden var der to Døre, hvoraf den venstre førte ind til e Lildensk, hvor der ved den inderste Væg var to»indelukte Sengesteder«(Alkover), og ud til Sønders to Vinduer, hvor de kunde se over til et stort»bierg«, de kaldte Hålbjerre. Den anden Dør fra forstuen førte ind til Dagligstuen (e Dawledønsk). Ved Siden af Døren var der ved Indervæggen et Skab, hvor de havde de Kopper og Kummer staaende, som de brugte til daglig; saa kom Døren ud ad Køkkenet,

Man skal altid passe på med ikke at tillægge hunden(og alle andre dyr) menneskelige egenskaber. Din hund gør det ikke for at provokere selvom det kan virke sådan.. Du må også se på årsagen på hvorfor han gør. Der er milevidt til forskel fra om den gør fordi den er skræmt, eller om det er af ren og skær kedsomhed eller noget helt tredje…

196 I gamle Dage var der mange paa Als, som kunde se forud, naar der skulde ske noget af Betydning. De skulde være født i Midnatstimen før en Tarnperdag. Hvad de saa forud, gik altid i Opfyldelse enten 3 Dage eller 3 Uger eller 3 Maaneder derefter. Gamle folk har fortalt om flere, der kunde sige:»nu brænder det snart hos den eller den, for jeg har set Luer slaa ud af Ladeporten«, —, eller:»jeg saa flammer danse hen ad Husets Tag«. Og det slog heller aldrig fejl. – Somme kunde ogsaa se Ligskarer færdes ved Nattetide. De skulde da se at komme af Vejen (dog ikke til højre Side), da de ellers blev nedkørte af Ligvognen og overtrampet af hele Ligfølget eller trængt ned i Grøften. – En gammel Kone fortalte saaledes om et underligt Syn, som hun havde set. Hun saa to Ligskarer følge lige efter hinanden; men da de kom til et Sted, hvor Vejen delte sig og gik i to Retninger, drog hver Ligskare sin Vej. Skønt hun havde set meget overnaturligt, var dette hende uforstaeligt. Men da skete det, at en Aftægtsmand og en Karl paa een og samme Gaard døde samtidig. Aftægtsmanden blev begravet paa Sognets Kirkegaard; men Karlen blev begravet paa Kirkegaarden i det Sogn, hvor han hørte hjemme. Og saa var Gaaden løst. Paa Blæsborz Mølle, kunde man altid forud vide, naar der kom Lig fra Augustenborg; thi da hørte man gerne en Rumlen forbi Huset, ligesom naar Ligvognen kørte forbi fra Augustenborg By til Ketting Kirkegaard. Paa Broballe Mølle tjente i mange Aar en gammel Karl, som kaldtes gamle Daniel. Han havde i sine yngre Dage været to Aar paa Slesvigs Sindssygeanstalt; men efter den Tid blev han en Særling. Han var meget synsk og kunde tit forudsige større Begivenheder. En Dag kom han løbende ind i Møllegaardens Stald og kastede sig i en Bunke Halm. Da man spurgte ham, hvad der var i Vejen med ham, raabte han:»min Broder ovre paa Sund ved er død; han var her just nu og tog Afsked med mig«. Næste Dag kom der Bud, at Broderen var død af et Hjerteslag, just paa samme Tid, som Daniel havde sagt det. – En anden Gang forudsagde han en stor Ildebrand i Byen. – En Morgen, da Daniel kom ind til Davre, sagde han, at der snart blev Lig i Gaarden; thi han

 »Tal stille og roligt med naboen om det. Og lad for alt i verden være med at råbe ad hunden. Det gør bare problemet meget værre, fordi det enten gør hunden bange eller endnu mere intens i sin vogten – og så gør den bare endnu mere. I stedet kan du aftale med hundeejeren, at du venligt og snakkende kommer hen og hilser på og giver hunden en godbid, når I møder hinanden, hvis det er dig, den gør ad. Så begynder den efterhånden at forbinde dig med godbid i stedet for gøen,« siger hun.

Da hunde er flokdyr, bryder de sig ikke om at være alene hjemme. De reagerer dog på forskellig måde, når de bliver forladt. Nogle hunde lægger sig til at sove. Men mere end 1/5 af alle hunde er meget aktive, og de ødelægger genstande i hjemmet, gør overdreven meget, hyler eller er urenlige, når de lades alene. Nedenfor vil vi fortælle om, hvorfor disse hunde reagerer, som de gør, samt hvad man kan gøre, hvis din hund ikke kan være alene hjemme.

skønhed hemmeligheder skønhed tips og tricks retsmidler forholdet rådgivning kolonner hår hjem behandle behandling Stop mave sunde tips fedt du skønhed tips til piger årsager Pige hjem retsmidler ar skønhed tips til kvinder forholdet rådgivning Forkæl hurtige makeup tips RID acne Få selvfølgelig hurtig Dating Tips skønhed tips

Brug i stedet hundegåturen til at lave øvelser med elementer, du møder på vej ud i naturen. Lad hunden hoppe op på en sten, over forhindringer eller gå balance på en træstammme eller en lav mur – kun fantasien sætter grænser. 

Baggrunden for hundens adfærd kan til tider ligge i, at man selv er med til at piske en stemning op på de første køreture. Det klassiske eksempel er, når man skal til træning de første gange. Man begynder måske med at snakke glad og forventningsfuldt til hunden om det, der skal ske forude. Hunden oplever træningspladsen, samvær med artsfæller og masser af sjov og ballade. Nogle dage går, og så skal man måske afsted igen. De samme rutiner gentager sig, og der er glæde og forventning over feltet. På et tidspunkt har hunden så lært, at det gælder om at komme op i gear hurtigt, for NU skal vi af sted til træning. Det kan så med tiden godt blive en smule uønsket adfærd, fordi nyhedens interesse omkring træning og den vilde glæde efterhånden er i overkanten.

76 – 76- tenen blev Blodgrøden varmet i fedt i Panden og spist med Kartofler eller tørt Brød og Æblemos til. Faarekødet blev nedsaltet en tre Uger; Laarene blev røget, og det var lækkert Paalæg paa Smørrebrødet om Sommeren. De Dele af Dyrene, som ikke kunde skæres i ordentlige Stykker, blev kogt og hakket med Løg og lidt flæsk; det var ogsaa dejligt Paalæg. Af de større faar kunde man lave 2 Rullepølser af hver Side. Siderne skiltes med en Kniv; ellers var de for tykke og kunde ikke godt holdes friske; naar Pølserne blev godt rullede med Krydderier, Salt og Salpeter, var de det dejligste Paalæg. Alt det øvrige Kød, der for Resten er meget fedt, saltedes godt og afgav Sul til mange gode Maaltider. En af de nærmeste Aftener fik vi hver et halvt Hoved af f aarene; først kogtes Hovederne, og den Aften, vi skulde spise dem, blev de varmet paa en Rist over nogle Gløder; vi spiste Kartofler til dem, og vi regnede dem for en Lækkerbid. Talgen blev skaaret i Smaastykker og kogt saa længe der var noget at pine ud. Naar f aaretalgen var afkogt, hældtes den i en Haandkedel, og et Ben ( en Knaaz) blev bunden i et Baand og hængt ned i Talgen. Naar Talgen skulde bruges, blev Kedlen varmet lidt paa Siderne, og hele Stykket kunde da tages op. Lysene kunde laves paa lidt forskellig Maade med Anvendelse af forskellige Redskaber. Hans Thomsen, Sundsmark, kender følgende f rerngangsmaade: Et Par Aftener før Støbningen blev Vægegarnet taget frem. Det var i den ældre Tid af Blaargarn, som vi selv havde spundet; det skulde være særlig løst spundet, og der maatte ikke være for mange Skæver i det, da Lyset saa vilde stirette (gniste); senere var det en Slags købt Bomuldsgarn, der kaldtes Lysgarn. Man vandt Vægegarnet om de to Pinde paa e Vøgbret; Vægebrættet var et Stykke Træ, hvori der lodret var stukket et Par Pinde med en Afstand som Længden af et Lys. Naar nu Vægegarnet var vundet uden om de to Pinde, skar man det over ved hver Pind, og man havde da Vøger af den rette Længde. – Vægen blev snoet lidt og-

Du bør aldrig acceptere, at hunden optræder truende over for eller snapper efter børn i familien – også selvom det er deres egen skyld, eller det kun sker en gang imellem. Du skal omgående søge hjælp til at få løst problemet, hvis hunden opfører på denne måde. Både børnenes adfærd over for hunden og hundens adfærd over for børnene bør ændres. Du skal tænke på, at børn er særlig udsatte. Hvis hunden bider, er ansigtet udsat, da børn ofte er i hovedhøjde med hunden. Lad aldrig mindre børn og hunde være sammen uden, at de er under opsyn.

Jeps det må man da, jeg så det også kun an og vurderede udefra det om man kun skal ignorer eller skubbe væk med kroppen, ikke med armene, det forklarede hun ed at med armene kunne det betegnes som et “overgreb/leg” men ikke hvis det var med kroppen.

87 Lærredet var dejlig hvidt og fint, var Moder en Smule stolt og glad; nu havde hun noget at klippe i Stykker af til alle Slags. Naar faarene skulde klippes, blev de taget et for et, lagt op paa et Bord og bundet; naar saa blot Uldsaksen var god og skarp, gik Klipningen ofte med lidt Løjer. Konen maatte selv være med ved saa vigtig en Lejlighed. Ulden blev straks sorteret, saa den fine Uld kunde blive vasket og tørret for sig og den grove for sig. Naar Ulden skulde kartes, blev Byens Piger sammenbedt om Aftenen, og saa hjalp de hinanden med Arbejdet; det ka Id tes et Kartegilde. Ka rtningen foregik saaledes: Ulden blev først mænget i store Mængetøjler, og siden blev det bearbejdet med Kartene og formet i srnaa runde Spindetøjler (som korte Pølser), og disse lagdes i et Trug eller i e Uldkaarre (Uldkurven), det var en Tremmekurv, som kun var til det Brug. Pigerne blev da opvartet med Torregre (Boghvedegrød) med Most til, og under Arbejdet sang de Viser:»Jeg elsket har en fattig Pige«:»l:n Jæger gik at iage«;»en Pige vandrede udi en Have«og mange andre Viser. EJier ogsaa fortalte de Spøgelseshistorier; en havde mødt en Ligskare, og en havde ved Nattetid set et hovedløst føl; tit køs de hverandre med deres Historier, saa de knap turde gaa hjem. Der blev ogsaa gættet Oaader (Gættelser) eller drevet andre Lege. En ejendommelig forlystelse ved Skagegilder og Kartegilder har fremkaldt. en hel Del Smaavers, som er blevet husket ned i Tiden. Man tilsang hverandre et lille Vers, der kaldtes Skaglam (ved Skagegilder) og Karlam (ved Kartegilder). Disse»Larn«indeholdt Drilleri mod den Person, til hvem de var rettet, og Hentydninger til en Karl eller Pige, med hvem Bysnakken havde knyttet vedkommende sammen. Kom en Karl eller en anden uvedkommende Person hen til den Lo, hvor Pigerne var i færd med at skage, skulde han ogsaa have sit Skagelam. Mangen»hernmelig«forlovelse er pludselig blevet bragt frem for Dagens Lys i et saadant Rim Af saadanne Rim opstod i Tidens Løb utallige. Deres Indhold hentydede i Regelen til Brudesengen.

Som sagt kræver hunde individuelle løsninger og man skal gøre hvad der virker for ens hund, men det er klart at foretrække træningen med leg i stedet for træningen med fare og forsvar. Forsøg dig derfor med træning med leg, inden du begynder på træning med fx en græsslåmaskine.

69 -69- var Karlene paa Tørvemosen, saa spiste de Brød derude, og dertil havde de Øl i et Leili e), et lille Øl træ af form som en tyk Ost, og Brændevin. lienimod Middag gik Pigerne ud i Marken for at flytte Køerne og malke anden Gang samt vande. Kl. 12 spistes der Mad; Byggrød var en meget almindelig Ret. Der blev tit stegt en god Pandefuld af Flæsk, der var skaaret i Terninger, med Løg ved; vi sad da alle om Panden og dyppede Brødet og tog os et Stykke flæsk dertil. Somme Tider var der ogsaa nogle Kartofler i Panden. Om Søndagen brugtes ofte hakket Kaal med flæsk og Kartofler til; denne Ret fik vi da to Dage i Rad. Af og til fik vi Ærter og flæsk, det kaldtes Madning, naar vi fik Ærter og flæsk eller Kaal. Den første Dag fik vi tykke Ærter, kogt som Grød, med Fedt i et Hul. i Midten til at dyppe i, og saa fik vi næste Dag tynde Ærter med Kartofler, Gulerødder og Persille i, og derefter spistes tørt Brød og flæsk med Sennep og somme Tider Rødbeder til. – Tit fik vi Boghvedegrød, og dertil spi- ste vi om Sommeren Tykmælk, og altid var deri en god Klat Smør midt i fadet. Naar Grøden var spist, blev der gerne paa Bordet sat et fad med Kartofler, som vi selv pillede, og ved Siden af blev der stillet en Pande med stegt flæsk. En Gang om Ugen var Middagsmaden Pandekage eller Æbleskiver og Sødsuppe eller Suram (Syre). – Husmoderen og Husets andre Kvinder sad ikke ved Bordet undtagen Juleaften. Om Sommeren var der efter Middagen Hviletid til halvto. Kl. halvfem spistes der Brød, Meldonnen, der blev da givet Smørrebrød baade med Ost og Kød; eller de spiste flæsk til tørt Brød; til flæsket brugtes Sennep, vi selv malede paa en lille ttaandkværn og rørte ud i Kernemælk. KL 7 gik Pigerne ud at malke sidste Gang. Karlene havde egentlig fyraften Kl. 7; men derefter var der dog tit et og andet at gøre med at hente Græs til Hestene eller flytte og vande dem. Midt om Vinteren, i den Tid Dagene var kortest, blev der spist Brød, naa r Dagens Arbejde var endt; men fra Kyndelmisse, 2den februar, spistes Meldonnen Kl. halvfem.

1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

En anden mindre foretrækkelig måde er, at ignorere gøen og vente på det går væk. I et bur eller lukket område, kan dette arbejde (især med en hvalp, der skal lære at bosætte sig) være godt, men hvis hunden er udenfor eller i et stort område, så kan gøen i sig selv være selvgivende. I mange tilfælde er der flere stimuli forekommende, som vil tilskynde hunden til at gø. Efter min mening bør hunde aldrig efterlades uden opsyn eller uledsaget. Gå derimod ud med din hund, og tillad den ikke at løbe op og ned af hegnet, løbe ned ad gaden efter biler, eller gø efter den person, der går forbi. Vis din kontrol og tillid er til at håndtere disse situationer og være leder af din flok, så er det den bedste løsning. Hav den på en snor eller en lang line, så du kan styrke dine kommandoer og bevare kontrollen uden at råbe eller blive ophidset, når den forsøger uønsket adfærd.

96 – 96- ningen meget mindre, fordi Maden fremsattes og spistes i ganske faa fade. Paa det lange Bord fremsattes i Reglen kun to fade. Og fik man Grød i fadene, sattes der tre Skaale til at dyppe i, paa Række med fadene. Kartofler og stegt flæsk fremsattes paa den Maade, at Kartoflerne sattes paa Bordet i eet Fad, og flæsket skaaret i smaa Terninger stilledes i Panden ved Siden af. Enhver forsynede sig med Kartofler af Fadet, pillede dem, og alle dyppede sammen i Panden. – Et saadant Maaltid gav kun lille Opvaskning. Knive, Gafler og Skeer blev for det meste kun omhyggelig slikkede og tørrede af Brugeren. HAANDV ÆRK OG FISKERI. Til Smeden og Hjulmanden var der ved Udskiftningen foruden deres Kaadnerland, der blev Ejendom, udlagt noget laand (Jord) af Bøndernes, som Haandværkerne dog ingen Købesum gav for. Denne Jord kaldtes Smedeland el. Ii iulmandsland. For denne Jord skulde Haandværkerne gratis gøre en Del Arbejde for Bønderne, medens andet Arbejde skulde udføres for en forud aftalt Betaling. Paa den anden Side skulde Bønderne ogsaa pløje, køre Gødning og iorarbe (behandle) det Land for dem; hver Bonde vidste, hvilken Ager paa Smedens og Hjulmandens Mark han havde at behandle. Desuden skulde Bønderne køre i Skoven efter Brændsel for dem begge og hente Sand ved e ff av til Smeden. Af det Træ, som Bønderne hvert Aar fik udvist af Overførsteren, skulde de levere Smeden en Stempeblok. et tykt Stykke Træ til at sternpe Huller paa. En Dag om Vinteren var Bonden med sin Karl i e Smirre (Smedjen), og begge skulde hjælpe Smeden med det Arbejde, han skulde udføre for vedkommende Bonde. Bonden medbragte selv Jærn og Kul, som vi havde faaet ved Bagningen, og hans Karl skulde trække Blæsebælgen og slaa for (bruge Forhammeren). De tog saa fat paa at hvæsse Harvetænder, lave Hestesko, smede Hesteskosøm og andet lignende. Allerede fra Kl. 5 Morgen drønede Hammerslagene fra Smedjen.

Herefter kan du gå over til at lære hunden “stille”-kommandoen. Find nogle rolige omgivelse uden distraktioner. Giv kommandoen “tal”. Når hunden begynder at gø, skal du sige “stille” og og placere en godbid foran hundens næse. Ros hunden, når den bliver stille og giv den godbiden. 

119 Juleaften sætter Børnene nogle Steder et Par Tøfler hen i Vinduet, og de venter da, at Julemanden skal komme med Gaver til dem. De gaar jævnlig hen og kigger til Tøflerne, og Juledags Morgen er der gerne en Gave i dem. Første Juledag gik de ældre i Kirke, og der blev ofret til Præsten og Degnen; til Middag spistes der gerne Grøn Iangkaal og Flæsk. Anden Juledag mødte ogsaa de Yngre i Kirken, og den Dag kunde det give til Middag, hvad det skulde være. Dans holdtes aldrig Juleaften eller første Juledag, medens det var ret almindeligt, at der 2den Juledag var Dans i Kroerne. I Helligdagene aflagdes Besøg af Slægt og Venner for at ønske hinanden gældelig fest, og ingen maatte»bære Julen ud.«i e Melldau, Mellemdagene d. e. Ugen mellem Jul og Nyaar, spiste man»ifvedebrød«om Morgenen. J den Tid maaite der ikke spindes eller vindes eller slibes; ingenting maatte»gaa rundt«, ttvem der sliber i e Melldau skal flaa i Fast (fasten mellem Fastelavn og Paaske); der vil da dø et Kreatur. Spinderi og Vinden giver Uheld med Gæssene. Og hvem der syer i disse Dage, faar buldne fingre. De unge kom sammen i Legestuer, der holdtes i Hjemmene, og morede sig med forskellige Lege:»Skære Ilavre«,»Veie Salt«,»Gaa omkring med Knuden«,»Passe Ringen op«0. S. V. Til Nyaarsaften blev der paa ny fejet og gjort rent alle Steder. Kreaturerne fik ligesom Juleaften et særlig godt Foder, og Nvaarsaiten maatte alt ligesom Juleaftens Dag bringes paa sin rette Plads; men ellers var der altid den Aften en gyselig Ilaløi. Mor havde bagt et stort Trugfuld af Etelkage (Æbleskiver), fortæller Kirsten Eriksen, og lstebond, Risbe og Svinhoi (Pølser, Ribbenssteg og Svinehoved) var der kogt dygtigt af; det fik vi saa lang Grønkol ( Grønlangkaal) til. Til Aftensmad fik vi først Risgrød med rigelig Smør i og Kanel og Sukker paa, og den dyppede vi i 01, derefter Pølser, Flæsk og Kaal, og endelig fik vi Æbleskiver og en Snaps Mjød til, – altsaa omtrent som Juleaften. Mange Steder fik de dog ogsaa Klipfisk Nyaarsaften. Og der blev læst og sunget Nyaarssalrner.

Vores artikler er fyldt med information – og nogle skiller sig så meget ud, at vi har givet dem deres egen kategori. Her kan du finde artikler med masser af nyttige tips og råd om en bred vifte af emner.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *