“petsafe bark kontrol krave pbc 302 hvordan man stopper en hund fra angst barking”

Det med at lukke den ind i et andet rum, gør jo egentlig heller ikke noget for at stoppe dens adfærd. Generelt går jeg ikke ind for at vi straffer forkert adfærd, hellere korrigere på hundens adfærd, så man ender op en positiv oplevelse for hunden.

166 den paa Barnet, naar det vilde skrige i Kirken. De sagde ellers om et Barn, der skreg meget i Kirken, at det blev en gui Senge (en god Sanger). Det var gerne en gift Mand og Kone, der stow Parre (stod faddere) tillige med en ung Karl og en Pige. Var der et Par Bruifolk (forlovede) i familien, kom de gerne til at sto Ungtarre (staa Ungfaddere). fattige folk tog somme Tider dobbelte faddere; for fadderne gav jo gerne en Giaw (Gave) til Barnet. Naar Daabssalrnert blev sunget, stillede fadderne sig ud paa Kirkegulvet ( e Gang), og den, der skulde holde Barnet til Daabs, Gudfaderen eller Gudmoderen, fik af Barneføreren Barnet lagt saaledes, at dets Hoved hvilede paa hans højre Arm. Det var en Mand, der holdt Barnet til Daabs, naar det var en Dreng, og en Kone eller Pige, naar det var et Pigebarn. Barneholderen traadte nu frem for Præsten og Handlingen udførtes. Efter Daaben overgaves Barnet igen til Barneføreren, som lagde det i»puden«, hvori der skulde ligge en Salmebog, for at Barnet skulde blive letlært og kristeligt. Under Afsyngelsen af den sidste Daabssalme gik fadderne med Barneholderen (d. v. s. Gudfader eller Gudmoder) foran, og somme Tider ogsaa Moderen, op om Alteret og ofrede til Præst og Degn; til sidst ofredes der til Barnet. – Det var Skik, at Moderen tit holdt Kirkegang, samtidig med at Barnet blev døbt; hun fulgtes af en Nabokone. Kirkegangskonen bliver i Vaabenhuset, til Præsten kommer, og lian holder da en lille Tale til hende eller beder en Bøn, medens Indgangssalrnen synges Naar man var kommen hjem fra Kirken, skulde man lade Barnet sove i sit Kristentøi hvilende paa Daabspuden. – Naar fadderne og de øvrige medvirkende blev budt til Bords, maatte de villigt følge den Rang, de havde ved Daabshandlingen. Lod nogen sig ved den Lejlighed nøde, blev Barnet vreden (cl. e. uroligt). Maaltidet bestod af Suppe og Kød med Mærærek (Peberrod). Senere paa Dagen fik de Kaffe og til sidst en god Meldonnen (Mellemmad). Og somme Steder kunde det nok ske, at de fik nogle Punse, før de skulde hjem, saa de»korn til Syngen«. Det var ogsaa ret alminde-

75 sat ind til op paa Dagen. Naar der saa blev Tid, kogtes der noget haard Vandgrød af Byggryn; der rørtes Blodet i; nogle hakkede Løg og nogle Kryderier blev rørt i Grøden sammen med Salt. Imidlertid havde Slagteren Iaaet Skindet trukket af de slagtede f aar, og de hængtes saa op paa Kroge ved Hjælp af en Svingel, der var stukket gennem Bagbenene. Indvoldene toges ud paa flade Trug, og saa maatte vi skynde os at faa dem skilt ad, før de blev kolde. Alle de tynde Tarme kunde hales, og det kunde gaa rask, naar man var forsigtig. Tarmene blev saa omhyggeligt rensede og lagt i Vand, hvori man kom en Visk af Suppeurter, Laurbærblade og Salt. Der var en tyk Tarm, der var lukket i den ene Ende; den blev omhyggeligt skrabet med en Kniv, og den blev stoppet med noget af Kødet, mest Hjørner og Trevler, der blev skaaret fra ved de Stykker, der skulde røges. – Al Kødpølsemaden. blev, før man fik Kødhakkemaskine, hakket med en Økse og sakset med en Sakser, en Krumkniv, hvorefter der kom Kryderier, især Peber, Salt og lidt Salpeter, i, og derefter blev det dygtig æltet. Det blev saa stoppet i de Tarme, der havde staaet i Vand. Naar de blev godt fast stoppet og saltet nogle Dage og derefter røget, var det rare Pølser at have til Brødet om Sommeren. Lungerne af faarene brugtes ikke; men Hjærter, Nyrer, Lever og hvad Kød der sad ved Indvoldene blev kogt, hakket, æltet med Krydderi og Salt, lidt af Greverne og dygtig med Løg, og saa blev det stoppet til en Slags Pølse, der spistes frisk (fersk) og smagte ganske godt paa Brød. – Somme Tider blev Indvoldsmaden skaaret i Smaastykker og sammen med Maverne sat hen i en Potte med fedt og Eddike, og det blev spist til Kartofler. I Maverne skar vi for det meste et Hul paa den ene Side og fik Urenheden ud; saa vendte vi dem og syede dem til; de blev puttede i Kalkvand, hvor de stod en halv Times Tid, saa kunde man skrabe dem godt rene. Og saa kunde de stoppes med Pølsemad. – Hen paa Eftermiddagen kom Slagteren igen og skar de slagtede Dyr i Stykker. Om Af-

Lad ikke en hund, der gør overdrevent, være udenfor. Hunde der er i haven, garage eller i en løbegård, er meget mere udsat for forstyrrelser og de gør lettere, hvilket gennemtrænger lydmuren i nabolaget. Efterlad din hund i et komfortabelt rum (væk fra gaden) med radioen tændt for at maskere forstyrrelserne udefra. Hvis du har efterladt din hund udendørs, fordi den ikke er renlig eller ødelægger dit hjem, bør du træne hunden i at være stueren og hjælpe den til at finde ud af, hvad hunden gerne må tygge i, således at din hund kan nyde det at være inden døre, når du ikke er der. (Se også vores Stueren og Alene hjemme adfærds guider).

The PetSafe Bark Control Collar in a non-harmful, effective way to control and cease a dog’s excessive barking. The collar provides a warning beep and mild correction upon first offense and then automatically increases in strength for every offense thereafter.

206 var nogen nede i hans Skov for at stjæle Brænde. Et Øjeblik holdt han inde med Prædikenen og bandt Tyven. Og saa fortsatte han, hvor han havde sluppet Ordet. I den sydøstlige Udkant af Gammelgaards Marker er der et Sted, som kaldes e Præsthiern: her grænser tre Kirkesogne sammen: Tandslet, Hørup og Ketting. – Præsterne i de tre Sogne blev enige om, at de vilde have al Trolddom og alt Hekseri uddryddet blandt deres Sognefolk. De valgte dette Hjørne til deres Raadslagninger; for hvis de skulde blive uenige, kunde hver Præst staa inden for sit Sogns Grænse, – da kunde de onde Magter intet gøre dem. – Saa var det en Nat, at Smeden i Mjang (der var en arg Vildttyv) saa sort som han var, gik ud for at se til nogle Snarer, som han havde anbragt i Hegnene. Da han kom nær hen til Hjørnet, hvor alle tre Præster stod i ivrig Samtale, blev han saa forskrækket over disse sortklædte Skikkelser, at han skyndsomt løb tilbage. Dog, Præsterne blev ham var, og da de straks var enige om, at det var den Onde selv, som havde luret til deres Samtale, satte de efter ham og omringede ham i det andet Hjørne af Marken. Smeden, som paa sin Side troede, at han var omringet af Djævle, faldt paa Knæ og bad ynkeligt for sig; men Præsterne vilde have ham ned manet paa Stedet. De begyndte ogsaa at remse op; men da Smeden mærkede, at det blev Alvor, og at Jorden sank under ham, besluttede han at sælge sit Liv saa dyrt som muligt, og da han var en Kæmpekarl, rev han sig med en Kraftanstrengelse løs af Jorden, for løs paa Præsterne og plantede hver af dem sin store Næve lige i Synet, saa de væltede. Ingen kunde i den følgende Tid forstaa, hvor det kunde være, at de tre Nabopræster paa een Gang gik med»blaa Øine«; men Smeden, som nu begyndte at forstaa Sammenhængen, fortalte det hele til falkene i Byen, og de kaldte siden dette Hjørne af Marken»e Smeihiern«- et Navn, som det bærer den Dag i Dag. folk havde den Tro, at man kunde fordrive Rotter og andet Utøj eller standse Ild eller Blod ved at sige nogle hemmelighedsfulde Ord. At standse Ild paa den Maade kaldtes at forsejj (forsige) Ilden. Da det en Gang brændte i Norborg,

Denne kommando er ligesom “bliv” kommandoen og man træner det faktisk på næsten samme måde. Du vælger bare at bruge “vent” hver gang hunden skal fortage sig noget. Lad os sige i står på en græsplæne og du har din hunds yndlings bamse og din hund hopper og gø’er for den kan jo bare SLET ikke vente med at få sin bamse. Her får du hunden til at sætte sig ned og så laver du håndtegnet “vent” (flad hånd mod hunden, ligesom når du giver en high five) når hunden er stille og sidder pænt så kaster du legetøjet. På den måde opnår din hund en helt ny selv kontrol og den lære også at slappe af i situationer og mindsker sin risiko for at blive stresset.

65 – 65- meret for det meste er svært, ret tæt og anbragt i pyntelige Konstruktioner, hører til Danmarks smukkeste. En frodig Have indrammer gerne de anselige Bygninger. Alsingeren lægger i Reglen ikke sin Oaard i den regelmæssige firkant, vi kender fra Sjælland, Fyn og Østjylland. Det er ligesom han helst vil have Bolig, Stald og Lade samlet i een eneste Længe, og- for at opnaa dette gør han Taget højt og Huset Enlænget Ga~rd i Fjelby. Lysabild Sogn. bredt. Den vældige Overdel virker tungt og mægtigt; Mønningen der holdes fast med Vaardtræer (Kragetræer) afsluttes for Enderne med en Halmkrans (en Rygningskrans). Bestaar Oaardens Bygning saaledes kun af een eneste Længe, ligger lndhuset (Menneskeboligen), der tit har blyindfattede Ruder, i den ene Ende, medens Stald og Lade indtager den anden Ende, og her skaffer man sig ofte Plads ved at gøre V æggen usædvanlig høj, idet man sætter et helt Lag Bindingsværk oven paa de sædvanlige to Lag. Undertiden 5

81 -81- HØR OG ULD. Det var i de Tider et vigtigt Spørgsrnaal, om Hørren vilde lykkes og blive godt lang, for den blev jo brugt baade til Klæder og Sengetøj: Bliæ (Lagener), Haanterre (Haandklæder), Purresvaarre (Pudevaar), Bous (Bukser) til Karlfolkene, Skivvte (Skjorter) og Særke. Gerne vilde de have noget henlagt i Kisterne, som Børnene kunde faa, naar de fløj ud af Reden. Hvert Aar blev der altsaa dyrket Hør. foruden Husbonden havde baade Karl og Pige Hør saaet; de bedste Tjenestefolk fik hver en halv Skæppe Hørfrø saaet, yngre Karle og Piger fik saaet hver et f ierdingkar frø, og en Kone, som gjorde Høstarbejde, kunde ligeledes faa et f’ierdlngkar Hørfrø saaet, – og alt dette skulde Bonden»iorarbeide«, til Hørren var braadet og skagt. – Tit havde den bedste Karl og Pige hver et faar ved Husbondens faareflok. Tyendet fik jo kun lille Pengetørt, men desmere i Tøj. Ilusmoderen kunde nok have Behov, at Pigerne kom hurtigt over Rengøring, Madlavning o. s. v., saa de kunde»komrne til fliulene«d. v. s. Rokken. Alt Linden og Ulden var jo hjemmelavet, og det tog Tid og Arbejde at spinde, blege og vinde det, og mange Steder vævede de oven i Købet selv; i den nordre Del af Als var der Vævestol (Vøvul) næsten i hvert Hus. Desuden var der jo alle Strømper og Vanter at strikke. – Om det saa var Sytraad (Svtroi), spandt de den selv af Ifør, noget deraf blev bleget, til den var hvid, og noget blev farvet, sommetider hjemmefarvet, til at sømme Snapduge (Lommetørklæder) og til at sy Kvindehuer ( Hølle) med. Naar Hørren var saa moden, at Frøene kunde du at saa igen, blev den rusket (roske), d. e. rykket op med Rode; det var for det meste, naar den værste Travle var ovre med Høsten. Alt for moden maatte den ikke gerne være, saa blev den grovere og stridere i Taven; den kunde da ikke lade sig spinde saa fint, og den var heller ikke saa stærk, – saa somme Tider kunde det ske, vi kunde faa den rusket og reelt {ribbet) før Høst; vi tyk te altid, det var et Let, naar den var 6

37 Givt), og Karlene og Drengene kunde gaa til Sengs; men Pigen maatte de meste Steder holde ud med Spinde rokken til KL 10. JORDENS DRIFT OG AARETS ARBEJDER. Straks efter at fællesskabet var hævet, skete der ikke store forandringer fra den gamle Drift. I en Del Aar var det især svært for Udflytterne; de skulde jo baade have Bygninger, Indhegning af Markerne og meget andet ordnet. De, som blev boende i Byerne, havde en hel Del Ilovarbeide at gøre for Udflytterne og skulde selv have deres Marker indhegnede. – En hel Del Aar gik Driften altsaa efter gammel Skik. Et Boel gav ikke noget Overskud; af Kreaturholdet var der ikke synderlig Indtægt, og der skulde holdes mange Heste, da der altid maatte fire for Ploven. Markerne var ofte inddelte i Slag, og en stor Del Jaa til Græs. De pløjede Marker fik en haard Omgang; de maatte give seks lange Straa (langstraaet Afgrøde) efter hinanden. Naar der saa kun var lidt og mager Gødning, blev Avlen kun lille. Smaafolk fik deres Jord drevet af Bønderne, og Smaafolks Jord blev endnu ringere drevet end Bøndernes; thi Bonden vilde jo først være færdig med sit eget. Bonden skulde foruden at pløje hos Smaamanden ogsaa køre hans Korn ind, køre ham et Par Læs Brænde hjem o. s. v. Mange Steder gjorde Smaamanden til Gengæld Høstarbejde o. lign. først hen i 1830’erne kom der rigtig forbedring i Driften. Da begyndte man paa Mergling af Jorden. De fleste Steder laa Mergelen i Mandens egen Mark, men lidt dybt. Merglingen foregik om Sommeren, for ellers kom der Vand i Graven. – Det Stykke Jord, der skulde mergles, blev brakket; derved blev Jorden mere bekvem til Merglingen. Efter dette gav det mere Korn og mere Gødning, og fra den Tid af blev der fremgang i Driften. Regelmæssig Brak blev almindelig, indtil den afskaffedes igen som følge af Roddyrkning,

Hvad der er meget nødvendig ved udvælgelse af en hvalp, er at få udskilt den aggressive, den udadvendte, den afhængige, eller den passive, hvilket er det sociale aspekt. Også jagtinstinktet er vigtig at undersøge, og jægeren må tage stilling til, skal jeg vælge førerhunden eller den tilbageholdende og sky hund, eller måske en midt imellem.

Selve tilvænningen gøres bedst i små doser og til steder, hvor hvalpen er glad for at komme. Hvis den er utryg ved bilen, kan den første træning blot være at sidde i bilen eller hoppe ind og få lidt mad eller en godbid. Kør små ture til skov eller strand eller blot andre spændende steder, hvor hvalpen kan snuse og få nogle gode oplevelser. Det er så ærgerligt, hvis hvalpen kun kommer til at kæde bilkørsel sammen med besøg hos dyrlægen, som måske ikke altid er helt så populært.

Selvom de fleste hunde ikke bryder sig om at blive forladt, er det ofte muligt gradvist at vænne dem til at være alene hjemme. Hunden lærer som nævnt ovenfor hurtigt, hvad du foretager dig, lige før du går hjemmefra. Derfor kan den begynde at blive urolig, når du forbereder dig på at gå. Derfor skal hunden først vænnes til, at du forbereder dig på at forlade den. Det kan gøres på følgende måde:

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *