“kæledyr smart bark kontrol hvordan man stopper en hund fra angst barking”

Gode hundevenner er guld værd! Hav nogen rare, trygge hundevenner, som din hund stoler på og har gode oplevelser med.           Gå en masse gode, rolige ture i ”sikre” områder, og igen – beløn din hund rigeligt for al høflig hundeadfærd.

I alle tilfælde – husk bare, at Cujo ikke kan overskride grænser hvis han ikke ved hvad de er. Siden han ikke har lært, endnu, at når man ser fremmede så hilser man på dem roligt – så kan han heller ikke beskyldes for noget.

Det er lettere at lære din hund at være stille, når hunden er rolig og fokuseret. Derfor, vil det første skridt i ”Schhh” træningen være at lære din hund at sige ”Vuf” på kommando og på denne måde give dig mulighed for at indlære ”Schhh” på din forespørgsel og ikke på tidspunkter, hvor hunden har bestemt sig for at gø. Derudover vil det at lære ”Schhh” være meget lettere, fordi din hund ikke gør ukontrollabelt – gøen var jo din ide!

Hvordan opdrager man bedst sin hund, så den og resten af familien kan få en dejlig hverdag sammen? Hvad har hunden brug for at lære, så den bliver en nem, glad og velopdragen familiehund, der kender husreglerne, samt forstår hvad der forve…

184 lupper og andre festlige Lejligheder. Dette gælder saaledes en alsisk Nodebog, der nu ejes af Hr. Købmand Hans M. Michelsen, Aabenraa. Denne Bog bærer paa Bindets Side 2 Paaskriften: Hans H. Nielsen. Holm d, 6. April Hans Nielsen i Holm ved Nørborg har da i 1844 begyndt at optegne de Melodier, han kendte fra tidligere Tid, og som han havde Brug for som Musiker; dertil har han saa føjet ny Melodier, efterhaanden som han lærte dem at kende. – Hans Nielsen var en meget haandsnild Mand, der lavede al Slags Husflid, River, Violiner og mange andre Ting. J sine unge Dage var han Tjener hos en Major i Nørborg ; han var en vittig Fyr og fortalte senere mange Anekdoter fra sine Tjenerdage. Han var i højeste Grad musikalsk, og hans Violiner skal have været udmærkede. fra Hans Nielsens Nodebog meddeles nedenfor følgende Stykker:»Den lille Engelsk med K fori«,»oldernors«og»flarnborger«. Musiker Hans Møller, der stammer fra Stevning og er udgaaet af den ovenfor nævnte Musikerslægt, men som nu bor i København, har foræret»dansk Folkernindesarnling«en interessant Nodebog, der bærer Aars tallet 1811; Melodierne deri er optegnede af Lærer Jurgen Jurgensen i Dyndved, Efter denne Nodebog meddeles nedenfor»menuet«,»den lille svv-.»liflig Sang «,»Polsk eller Skrædderdans«. Musiker Hans Møller har desuden i April 1926, for største Delen efter Hukommelsen; optegnet 30 Melodier til Turdanse og Runddanse fra Nørreherred. Derefter er nedenfor meddelt»oldeiaers Duns«.

95 -95 – med e Obygen. Noget Soda kom der ogsaa i, men naar det var Aske af frisk Bøg eller Torn (Tvan), gjorde de god Virkning paa det skidne Tøj. – Dagen efter blev Tøjet taget op af Karret, alt uden Bleerne (Lagenerne); saa blev det neien (gnedet) med Hænderne, og noget grøn Sæbe ( Siet) blev paasmurt, hvor det trængte til det. Derpaa kom Tøjet i Karret igen og blev paabygt ( obygt) nogle Stunder. Men sidste Gang var Asken taget væk. Saa stod det med Luden paa til næste Dag; da blev det banket mede Tæskil (Tærskelen) paa e Tobret, et smalt Bord, dannet af en Planke, og derpaa skul (skyllet) i fire Gange Vand. Saa var Tøjet godt rent; men Vasken tog megen Tid og meget Brænde. Det hed: E Hiedpig (Bryggepigen) skal vær sinne (langsom). E Bygpig (Vaskepigen) skal vær rask. E 01 skal kun tinder (løbe langsomt); E Byg (Vasketøjet) skal ha Klask. Der vaskedes dog ikke saa tit som nu om Stunder. Snavset saas ikke saa meget paa en hel Del af de Ting, som den Gang brugtes. Alt var jo hjemmelavet uden lidt til de mindste Børn; Pudebetræk ( Purresvaar) var af Vørbel; det var tærnet eller stribet Linned, der ogsaa brugtes til fork læder. Og Karlene havde altid under Vesten en ulden Trøje, der var ganske glat syet og var knappet ned for Brystet og tæt tilknappet ved Hænderne. – Den Slags Sengetøj og Undertøj blev kun vasket med store Mellemrum. Naar Tøjet var tørt, blev det sammenlagt og manglet; var der et Par finere Duge med i Vask, fik man dem rullet hos en eller anden Nabo, der havde en Trækrulle. Det kan synes uforstaaeligt, at Kvinderne kunde overkomme alt det Arbejde, der paahvilede dem, og sikkert er det, at de gjorde fyldest for føden; men der var jo ikke saa meget at holde rent og gøre i Stand i de gamle Huse, hvor der var Lergulv i de fleste Rum og Brolægning i Tokammer og Fremgulv, lave Vinduer og aaben Skorsten, der ikke skulde pudses o. s. v. Man blev snart færdig med at feje og skrubbe og strø lidt Sand. Og Maden blev der ikke gjort nær saa megen Stads af som nu til Dags, og navnlig blev Opvask-

Man kommer ikke let omkring at vænne sin hund af med at gø – hverken i haven eller i lejligheden. Det første du bliver nødt til at kigge på er, hvorfor? Er din hunds daglige behov dækket ind – fysisk og mental stimulering, omsorgsbehov, og det positive fællesskab sammen med dig og din familie? Er din hund generelt en usikker og bange hund? Eller reagerer den aggressivt på sine omgivelser i det daglige? Det er vigtigt for dig at finde en rød tråd i, hvad årsagen kan være. I mange tilfælde kan årsagen være kedsomhed eller en udefinerbar angst eller stresstilstand. Dette skal derfor tilgodeses og behandles samtidigt med, at du forebygger, håndterer og træner i af gø-situationen.

Men ja han er meget dygtig og træneren er hellere ikek i tvivl om at selvom han er en omplacerings hund har vi gjort godt stykke arbejde selvom vores forudsætninger ikke er perfekte i og med det er vores første hund.

Når hvalpen som voksen hund sættes overfor nye ting og situationer, vil den prøve at matche de nye oplevelser med de oplevelser den kan huske fra socialiseringsperioden. En dårlig oplevelse kan således præge resten af hvalpens liv, mens en god oplevelse vil give hvalpen en positiv tilgang til den nye situation. Hvis hvalpen kender til sine omgivelser og lærer at ting og individer ikke er farlige, vil den som voksen blive en mere rolig og afbalanceret hund.

54 Af vore Markarbejdsredskaber vare mange hjemmelavede; man havde Møggrebe af Træ og Skovle af Træ, dog undertiden med Jernbeslag foran. Spaderne vare hjemmesmedede og ofte meget tunge, og da vi fik Jern-Møggrebe, var disse ogsaa tunge og ofte meget klodsede. Senere da de amerikanske Redskaber kom, blev Arbeidet meget lettere. Men ældre folk kunde ikke rigtig faa i Hovedet, at disse lette og meget tynde Redskaber kunde holde; de ansaa dem mere som Legetøj for Børn. Smedene gav sig ligeledes til at lave Møggrebe og forker af Staal, og- de biev ogsaa bedre i Tidens Løb. Leerne var oprindelig for en stor Del hjemmesmedede og tunge; senere fik vi fabriksleer, der var lettere. Leskafterne var alle hjemmelavede; det ansaas i mine unge Dage, siger Hans Thomsen, næsten for en Skam, naar en Karl ikke kunde lave sit eget Leskaft; ligeledes blev der lavet en hel Del River og and re Træredskaber. Plejlen bestod af Handvol, Plejlskappe og Slagel; Plejlskappen lavedes tit af Orneskind og Aaleskind. Slaglen var næsten altid hjemmelavet, Kappen blev tit købt hos Sadelmageren. ttandvolten, som gerne skulde være rund og glat, blev mest lavet af Snedkerdrenge, som derved fik sig en lille Ekstrafortjeneste. Loriven var lidt anderledes lavet end almindelige River. Rivetænderne sad næppe saa tæt og tilmed lige ned; dermed kunde man bedre faa Af rivningen skilt fra Kornet. Saa var der Vende- og Rystegaflen; det var en Slags togrenet fork helst af Hassel, som blev bagt i Ovnen og bøjet til Rette. Mens Ilden brændte i Bagerovnen, blev Stokken eller hvad Træsager der skulde bages, lagt ind, indtil Barken begyndte at brænde; saa var den Træting saa gennemvarm, at den med Lethed lod sig bøje og danne; saaledes blev Riveskaf ter, forkestager og meget andet Træ tøj dannet. Tøjrene til Kreaturerne lavedes af Hamp, som Bønderne selv avlede. De kunde dog ogsaa sno Tøjr af Hør. Hesten blev brugt til alt Trækarbejde, til Kørsel og Markarbejde; men da vore Heste i gammel Tid ikke vare saa kraftige og saa godt fodrede som nu til Dags, kunde de heller ikke gøre saa svært et Arbejde, som vi nu fordrer. Alle Steder maatte der 4 Heste for Ploven. Der var ligesom nu 2

152 Langt tilbage i Tiden var der ogsaa et Par Brudeførere ( e Bruitrækkere), for det meste et Par unge Krambodsvende, som kørte i den bageste Vogn. Saa snart Vognen var standset, hjalp de Bruden af Vognen, og en ved hver Side førte de hende op til Kirken, hvor Brudgommen saa først fik sin Brud. Men det gik af Brug. Brudgommen vilde dog helst føre sin Brud op til Kirken. – Skafferen var den sidste. til Kirke og den første hjem. Undertiden kunde der være en Snes Vogne eller flere, der fulgte med til Kirken. forved Brudetoget var der ridende Svende, ligesom e Kostmand havde de hvide Bukser og blaa Trøje paa OR Buket baade paa Bryst og Hat. De kappedes om, hvem der kunde slaa de højeste Skrald med deres langsnærtede Piske – uden dog at ramme de andre forridere eller deres Heste. l fuldt firspring red de to og to forved Brudefolkene, frem og tilbage mellem Brudeskaren og Kirken. De skulde vende tre Gange ved Kirken, saa de kunde naa at møde Bruden tre Gange paa hendes Kirkefærd. – Der holdtes strengt over, at Brudetoget ikke maatte standses paa sin Vej; thi det regnedes for et daarligt Varsel. – forriderne holdt uden for Kirken under Vielsen..Efter Brudevielsen gik hele Skaren op og ofrede paaalteret; derefter gik Brudeparret atter til Vognene, og lige som paa Vejen til Kirken kørte Brud og Brudgom hver i sin Vogn. Musikken spillede paa ny, og forriderne jog nu af Sted til Brudehuset og varede ad, at nu kom Brudefolkene tilbage. l e Kostgaard blev de modtaget af begge Kostmænd i Skjorteærmer og af Skafferen, der bar en hvid Serviet som forklæde. Disse tog sig af de ankomne, sørgede for, at der blev skænket Vin for Kuskene; i det hele taget var det Kostmændenes Pligt at sørge for, at ingen kørte bort fra Brudegaarden uden at faa»et Skiænk«. Naar alle Bryllupsgæsterne var kommet til Gaarde, og hvert Vognlæs havde faaet sit Velkomststykke af Musikken, fik Kostmænd og Skaffersvende først rigtig travlt med at faa alt ordnet til Oildesmaaltidet. – Imidlertid skulde Bruden efter Hjemkomsten fra Kirken hilse paa Gæsterne og især paa de gamle Koner i Køkkenet. Paa Bryllupsdagen

Det bedste, man kan gøre, når hunden hopper op, er at vende ryggen til den. På den måde viser man hunden – med sit kropssprog – at man ikke ønsker eller billiger dens adfærd. Når man vender den ryggen,uden at sige et ord eller kigge på den, afbryder man kontakten. Når hunden så står stille med alle fire poter på jorden, kan man klappe den og snakke til den.

Det er ikke alle hunde der har behov for at få klippet negle, da nogle hunde selv slider deres negle tilstrækkeligt. Hvor meget hunden selv slider sine negle, kommer an på hvor meget den bevæger sig, men hovedsageligt hvor hårdt underlag den går på. Tunge hunde der går meget på asfalt, har sjældent behov for at få klippet negle. Dog skal man altid holde øje med ulve- og eventuelle vildtklør, da de ikke slides.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *