“godt liv bark kontrol pro hvordan man holder op med at stoppe en hund fra at gøe ud af frygt”

Ens for dem alle er, at de kræver tålmodighed og overskud. Det er ikke noget, du skal træne, når du er på vej et eller andet sted hen. For så kommer det til at tage alt for lang tid. Du bliver også stresset og mister tålmodigheden. Og uden tålmodighed går den ikke. Derfor er det noget, du skal træne selvstændigt.

174 Skolegang: »Op, lil Jeise, op, li! Jeise, naa skal do te Skoel«,»Nej, lil Mua, nej, lil Mua, de ær olt faa tile«.»jo, lil Jeise, jo, lil Jeise, no begynder e Lærke«.»Nej, lil Mua, nej, lil Mua, det er e Dør, dæ knerke«. Man havde en.remse der lød: Hr. Hertug Hans har hundrede hvide Heste; hans Heste har hundrede hvide Hoveder; hvert Hoved har hundrede hvide Haar; hvert Haar har hundrede hvide Ender. I Skolen morede vi os med at skrive paa Tavlen et gammel-dansk / (Bogstavet h) for hvert af Ordene i denne Remse. indtil vi endte med et e med Krølle; vi fik altsaa saadan en Figur ud af det ~ – blot meget længere. I en anden Remse begyndte alle Ordene med g: Gammel graa Giæs gi(d) gjæn gnawe got garnmilt Oa(d)egræs. En tredje Pemse indeholder betydelig Livsvisdom: ttven somm vest, va’somm sæle om somm, saa saa somm it saa møje om somm, som somm sæie om somm. Æventvr blev der ogsaa fortalt; et Æventyr for de allermindste lød saadan: Dæ va jengang en Mand, han haa et Kid, aa de skuld lit Met ud o e Mark aa pas. Da de saa va Ovden (Aften), vild e Kid it med hjem. Saa so (sagde) Met te e ttund:»lfund, vil do Kid bie (bide)? Kid vil it hjem gaa, sæl le Met kaand ingen Nare (Nadver) Iaa«.»Nej«, so e Hund. Saa so hun te e Kiæp:»Kiæp, vil do Hund slaa? Hund vil it Kid bie, Kid vil it hjem gaa, sælle Met kaand ingen Nare faa«.»nej«, so e Kjæp.

199 J-Ieste; men da han skulde spænde dem for, løb den ene fra ham, og det var helt umuligt at faa den fanget igen. Nu var der ikke andet for end, at man maatte spænde den gamle Skimmel for, og saaledes gik Karlens Syn Opfyldelse. Pastor Bruhn i Gram var fra Als. Han havde en Slægtning, der førte et Amerikaskib. Om Bord havde han en Skibsdreng, som var en flink og rask Gut. En Aften gav Kapteinen ham en Ordre; men da Drengen kom hen til Rælingen for at udføre den, for han pludselig tilbage. Kapteinen raabte:»ifvad gaar der af dig?«og gav ham en Lussing. Drengen svarede:»æ so min Oldmor i e Sø.«Da Skibet kom tilbage. viste det sig, at Oldemoderen var død i den Time, da hun havde vist sig for Drengen paa Atlanterhavet. LÆGEDOM OG TROLDDOM. før 1848 var der ikke ret mange Læger; der var to i Sønderborg og to i Augustenborg, hvoraf den ene var Hertugens J-Ioflæge; han praktiserede ogsaa, men blev nok kun lidt søgt af Befolkningen; han var temmelig dyr. Paa Nørborg var der ogsaa en Læge. Under Krigen var der med Soldaterne Læger, og de blev søgt af Befolkningen; de vare billige; thi de havde jo Deres Løn fra Militæret. Efter Krigen kom der flere Læger, og i Sønderborg nedsatte der sig to, hvoraf den ene havde været med til en Verdens-Omsejling. og de fik straks en temmelig stor Praksis. Men der blev ellers ikke hentet Doktor for saa lidt. De fleste folk brugte Hjemmeraad, og for Børnesygdom som Mæslinger o. lign. blev der kun brugt fliemrneraad. for Mæslinger fik Barnet varm Mjød, og saa maatte det til Sengs. for Kighoste blev der næsten ingen Ting brugt. Skarlagensfeber blev ogsaa for det meste kun behandlet med Hlemmeraad, men der var kloge Koner til at tilse de syge. Der var en gammel Mand, der kunde kurere for Gigt; paa en Torsdag Aften kom folk med en sort Høne, og der blev af den udtaget et Led, en lille Benstump, som den Gigtsvage saa bar i en lille Pose om Halsen. Der siges, at denne Mand havde meget god Søgning.

4. Afled opmærksomheden. Når hunden viser interesse for at bide i dig eller noget andet uønsket, henleder du i stedet hundens opmærksomhed på noget, den gerne må bære på og tygge i. Hunden kan ikke bide og have bold i munden på samme tid.

Problemet er, at ikke én, men fem hunde !!! Vi har lært at leve og acceptere dette som vores nabo er en 80-årig kvinde, der bor næsten alene, bortset fra lejlighedsvise besøg fra familiemedlemmer og huset rent.

43 lien paa Eftermiddagen var Arbejdet tilendebragt, og Rapsen var rengiort og i Sække bragt hjem paabondens Loft. Imidlertid var Gaardens Kvinder tilligemed en hel Del indbudte lijælpersker travlt optagne af Tillavning af Mad og Drikke. Okse- og Hønsekødsuppe maatte staa dampende paa Bordet, til Mandskabet kom hjem fra Marken. I Stuen var der dækket til de ældre og i Loen til- de unge Karle. Byens Piger var indbudte til Kaffe og Puns. Med Løjer og Morskab gik Tiden til ud paa Natten, hvor man brød af for at faa nogle Timers Ro, før Arbejdet skulde fortsættes i Nabogaarden. Der var Karle, som var ude at tærske 14 Dage paa den Vis; de fik megen god Mad og Drikke og havde stor Morskab, men fik meget lidt Søvn. Naar Kornhøsten nærmede sig, samledes Byens Bønder i fællesskabets Tid til et Grandemøde, som de fleste Steder ( ved Sommertid) holdtes paa Byens Gade, hvor der kunde være sat nogle Sten til at sidde paa, eller de tog Plads paa et Dige. Der blev det saa aftalt, hvilken Dag Høsten skulde begynde. Den fastsatte Dag mødte hver Bonde med sit Mandskab ved Enden af sin Ager, og paa et givet Tegn huggede alle ind. Tegnet kunde være en Trommehvirvel eller et Trompetsignal, der blev blæst af en forhenværende Soldat. Efter Udskiftningen bestemte jo enhver, naar han vilde begynde sin Høst. Hvor der var en hovpligtig Indeste, var han og Kone tilsagt til Høstarbejde. Manden mødte med hvide Lærredsbukser og Konen med hvidt Lærredsforklæde og stor Solhat. Arbejdet udførtes i Skjorteærmer og Særkeærmer, og Karlene og Pigerne var klædt som Husmandsfolkene. Den første Dag, vi høstede Rug, var en Højtidsdag. ttøstfolkene var pyntede med Blomster i Hattene; det var Pigerne, som sørgede for det; man kaldte Dagen Slorows Dagen (Slaa-Rug-Dagen). Høstfolkene stillede sig op ved Kornet. Husbonden tog sin Kasket af og sagde:»stryg saa Leen og begynd Høsten i Guds Navn«. – Til Middag fik vi Slorovsop, d. e. Slaarugsuppe (det var Kødsuppe), og derefter Peberrodssovs. Det var ikke Smaating, der blev krævet af Høstfolkene; til Gengæld gentoges den gode Beværtning med Suppe og

Jeg læser dog videre og kommer til den 3. – 4. og 5. side, som omhandler et ungt par og deres cocker spaniel samt deres problemer med denne spaniels hvalpebiderier. Det beskrives, hvordan denne hvalp fra start af havde været meget bideivrig. Kvinden i parret havde så at sige fulgt de anvisninger, man netop på de to foregående sider havde fået foreskrevet. Hun havde nemlig ”flere gange om dagen måtte have svejsehandsker og gummistøvler på for ikke at blive bidt til blods! Og om natten sov hun med svejsehandsker på”. Men intet af dette hjalp! Først da det unge par fik hjælp til, hvordan man sætter grænser for sin hund, blev problemet løst på ikke mindre end to dage!!!

Der er ikke noget unaturligt i, at hunde gør. Det er dog ikke naturlig adfærd for hunde at gø uhæmmet i lang tid ad gangen. Derfor gør du både dig selv og din hund en tjeneste ved at lære den op til at begrænse sin gøen.

Deter lurt å venne valpen til å gå i bånd så fort som mulig. For veldig straks skal vi ut og treffe folk, fe og biltrafikk. Blant annet. Da er det en forutsetning at den har vent seg til å være i bånd.

Labrador Retrieveren er én af verdens mest populære allround hunde – og det er ikke svært at forstå! Racen er intelligent, samarbejdsvillig, kærlig og tålmodig. Den er meget kontaktsøgende og har derfor brug for en familie, der er inte…

Brug i stedet hundegåturen til at lave øvelser med elementer, du møder på vej ud i naturen. Lad hunden hoppe op på en sten, over forhindringer eller gå balance på en træstammme eller en lav mur – kun fantasien sætter grænser. 

1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

122 gjorde Iioldt ved hvert Hus, hvor der boede velhavende folk, en medfølgende Musikant spillede op, og»e Dien«med hele Lavet sang: I lukke op jer Stuedør, Lad Nvtaar ind til jer gaa! Velkommen Nvtaar og velkommen her. Vi ere velkomne i lierrens Aar og velkomne her. Med Glæde og med Gammen med lielbred allesammen’ Velkommen Nvtaar o. s. v. Med Plommer og med Pærer, som Sommeren frembærer. Velkommen o. s. v. Med lange Rug paa tljolde (Stænge) og favre foiler i Stolde (Foler paa Stalden). Med fisk udi vor fænge og smukke Piger i Senge. Saa Vuggen den kan gange med dejlige Børn og mange. Nu har den Vise Ende; alt ondt Gud fra os vende! Lavets Præst holdt derpaa en Tale:»Giver Rum her i li uset! Husbond og Ilustru maa ikke fortænke os i, at vi bruge den gamle Sej (Sæd, Skik) og Sædvane, som de unge Karle pleje at bruge en Nytaarsaften. Saa vil jeg sige, som den gamle Bernhardus haver sagt:»ilvo som giver en liden Del, giver Gud en fuld Del ig en«. Vi er alle Slags Ilaandværksmænd: Skræddere, Skomagere, Suddere (Skoflikkere), jeg er selv en Sudder, jeg har en Syl i min fik, og vil I ikke tro det, kan I faa den at se. Vi rejste alligevel fyrretyve Mil, før vi fik et Styng syed paa vores egne Sko. Vi rejste igennem Rusland, Tyskland, Roland, Poland, Rotland, Skotland, og

258 Engang var Stærke Iians kommen ind paa Østerholm med fisk. De havde lige slagtet en Kalv, og som foræring puttede de et Stykke Kalvekød i Stærke Iians’ Kurv. Paa Hiemvelen kom han forbi Kodarn, et stort Vandsted for Iierregaardens Køer, der ligger mellem Østerholm og Frydendal i Iielleved. lier vilde han se nøjere paa, hvad han havde faaet i sin Kurv. Men da han opdagede, at det kun var Spædkalvskød, slængte han det med Afsky ud i Dammen.»Plurnp«, sagde det;»kalas (Kalvears)! «sagde Stærke Iians. I Sønderborg stod Iians engang og saa paa, at fire Karle var i færd med at løfte en Tønde Salt op paa en Vogn; da det ikke rigtig vilde lykkes for dem, bad de Hans om Hjælp. Han lo ad dem og mente, at det var en Skam, at fire saadanne Karle ikke kunde sætte en saadan Yrtmoel (et lille Træ til 16 Pund Smør) op paa Vognen.»Er jeres Vogn stærk, Karle?«spurgte han. Da de sagde ja, tog han med Lethed Tønden og satte den op paa Vognen; men da han slap den, knuste den Vognen og gik igennem den ned paa Stenbroen.»Tænkte jeg det ikke nok«, sagde Stærke Hans,»at jeres Vogn ikke kunde bære den Vrimpel.«Kort Tid efter var Iians atter i Sønderborg. Der var da netop kommet nogle fremmede Iiververe til Byen. Hans Nielsen var en Karl for dem; det saa de straks, og de bød ham derfor Øl og andre Drikkevarer i svære Maader. Men da Stærke Hans mærkede, at f ormaalet var at faa ham listet i Soldatertrøjen, bad han Værten om en Stol. Da han fik den, brugte han Bagdelen af den saa eftertrykkeligt paa Hververnes Ryg, at de maatte være evig glade ved at slippe ud af Huset med hele Lemmer. Deres Penge fik de ikke Tid at tage med; men Hans kastede dem gennem Vinduet ud paa Gaden. Et Aar var Ærterne slaaet fejl i Iielleved; men Hans Nielsen fik at vide, at der var gode Ærter at faa i Iiimmark. Hans Tænder løb i Vand, og han af Sted! Han bestilte sig en hel Tønde Ærter hos en Bonde i Himmark. Da Manden spurgte Hans, hvor han havde sin Vogn, svarede han, at det var hans Mening at bære dem.»det er ikke muligt«,

Efter 12. leveuge begynder hvalpen at finde stor interesse i sine omgivelser. Hvor hvalpen i socia-liseringsperioden lærte ting og individer at kende, går den nu selv på opdagelse og interesserer sig for nye steder. Det er i denne periode hunden udvikler sit sande jagtinstinkt.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *