“fjernbetjening bark krave til pomeranian hvordan man stopper en hund fra at gø i biler”

Jeg ved ikke lige med det kogalskab. Det er selvfølgelig noget der skal tages alvorligt, men jeg tror også, at noget af det er hysteri. Tror i ikke at den sydom har eksisteret, så længe der har været køer til?

Halen siges at være hundens humørbarometer: Når halen vifter fra side til side, er hunden glad og forventningsfuld og når hunden trækker halen ind mellem bagbenene, er den bange og ked af det. Begge dele er sandt, men en sandhed med modifikationer. Man kan aldrig helt vurdere en hunds humør, alene ud fra halen. Halen understreger blot de øvrige mimiske, kropslige og verbale signaler.

I artiklen “gå pænt i snor” er der beskrevet med billeder og tekst, hvordan du løser problemet. Den er supernem at gå til. Husk på, at du skal træne en hund ad gangen i at gå pænt. Du kan ikke træne det med to samtidig. Så du må lade luftetur være luftetur – ud skal de jo. Men den reelle træning må foregå enkeltvis.

Hunden kan også vise anden adfærd, hvor det ikke er så indlysende, at den forsøger at få din opmærksomhed. Når en hund har lopper, vil den ofte få eksem ved haleroden. Da denne eksem klør voldsomt, vil hunden forsøge at bide sig ved haleroden, og den vil måske løbe rundt om sig selv. Hvis hunden finder ud af, at den kan få din opmærksomhed, når den opfører sig på denne måde, kan den fortsætte med det, efter den er blevet behandlet for lopper og medfølgende eksem. Hvis hunden bider sig i benet, kan det ligeledes have startet med, at hunden var generet af et eller andet, og så fandt ud af, at den på denne måde kunne få din opmærksomhed. Hvis din hund begynder at opføre sig underligt, bør du derfor straks gå til dyrlægen for at få undersøgt, om der er noget fysisk galt med den.  

I alle møder med andre hunde, skal du vurdere om der er plads nok til at passere, uden at din hund stresser op. Er du usikker på det, så hold mere end rigelig afstand. Undgå så vidt det overhovedet er muligt, at din hund bliver anspændt/stresset.

Måske kunne det være godt bare at sidde et sted hvor der sker meget i længere tid. Ligesom vi gjorde, da hunden var helt lille. Bare sidde stille, evt. med et frossent leverpostejben eller lign. og nusse og se folk/hunde gå forbi uden kontakt til dem.

Jeg har en tendens til at knytte dem til en straf enhed. Og ‘grusom og kan føre til andre problemer. Det burde jo ikke være din første mulighed. Hunde er smart og ved, hvordan man kan overvinde disse begrænsninger. Det bedste er at prøve træningsmetoder ovenfor, få professionelle trænere eller få eBook og CD om hvilken uddannelse ordentlig hund.

Husk altid at tale blidt og lavt, når du instruerer din hund om at være stille og forstærk din hunds stilhed ved at hviske-rose. Jo mere blidt og lavt du taler, jo mere vil din hund anstrenge sig for at være opmærksom og lytte (og derfor ikke gø). Råber du, kører du bare din hund op i voldsom gøen igen.

Man kan hjælpe en usikker hund til ikke at gø helt så meget ved at træne med menneskefiguranter, altså “træningsgæster”. Dermed kan man på forhånd aftale, hvornår gæsten ringer eller banker på eller kommer ind på området. Når du træner udendørs, er det en god idé at have hunden i snor, så den ikke kan løbe frem mod gæsten, og du dermed ikke kan styre situationen og træningen. Forebyg så vidt muligt, at problemet opstår, hvilket betyder, at du er i gang med at træne eller lege en stille og rolig leg med hunden, når gæsten ankommer.

72 tappe Øllet i Kruset; – alle de Dele blev skrubbede og godt rengjorte i det kogende Vand; Tønderne blev henlagt paa et rent Bøtrek (en Bænk med Spoler til at lægge afvaskede Bøtter paa) og alle de andre Dele sides ved for at tørres, og det gik i en Fart, naar de var saa varme. Tønderne blev ogsaa godt rengjorte uden om, og ligeledes rensedes det store Mæskekar og en mindre Balje (Tapkarret eller Rosekarret) med et Gaf (Hul) i lige over Bunden til at sætte en Hannike i. Malten blev fyldt i det store Kar; var der en»ilink«pige, hentede hun ogsaa lidt af det gruttede Korn, der stod til at fodre Svinene med; men det maatte Manden ikke vide; vi tog da med e Bruerø en temmelig stor Glød under Kedlen og lagde den i Malten. Nu fyldtes der kogende Vand paa, til det alt var godt vaadt. Vi lagde et Laag over, der var lavet af Straa (ffalmsimer) med et Trækors paa den øverste Side og med et Haandfang til at tage fat i. Kedlen fyldtes stadig paany med Vand, der skulde koges. Vi satte nu den lille Balje (Posekarret) og paa Skraven (en trebenet Buk), satte Hanniken i Baljen og lagde derover de to rene Splinde, og oven paa dem den lille Kurv med Bunden opad, for at Løbet ikke skulde stoppes; over Kurven lagdes en lille Klat rent Hø eller et Havreneg; det var den saakaldte Rose, som holdtes fast med e Iiiesteen, saa den kunde virke som en Si. Nu hældtes den mæskede Malt fra det store Mæskekar over i Posekarret, og derpaa tog vi Tappen af dette og lod Urten ( e Ut) løbe ned i Ølkarret fra Rosekarret. Imidlertid blev der inde i Køkkenet i en Messingkedel kogt omtrent 1 /2 Pund Humle, hvori der blev lagt en lille Stilk Malurt, og saa hældtes det i Mæskekarret. Naar vi igen havde en Kedelfuld kogende Vand. satte vi Hanniken og Tappen i Tønden; der puttedes en god Stilk Malurt i hver Tønde, og en Spand kogende Vand hældtes paa; vi skvulpede dem paa ny godt nogle Gange, og Tønderne laa derpaa med det i et Par Stunde. Vi hældte da Vandet ud og lagde dem med Hullet nedad, saa de kunde være godt tørre til næste Dag, Øllet skulde tylles.

Hvis Cujo hilser overstrømmende, netop fordi Cujo selv er lidt utryg og derfor viser større hvalpeadfærd – så er det jo heller ikke en positiv oplevelse, at blive skubbet, der fjerner eventuelt utryghed.

trækker mere. Så lav snoren lidt længere. Hvis hunden ikke kommer ud og løbe frit, så køb en flexline. Hunde har brug for at undersøge deres omgivelser. Det er en del af deres naturlige adfærd. Hvis snoren er for kort, bliver de nødt til at trække i den for at komme omkring.

237 dem. Da nu Køerne skulde ind igen, fandt enhver af dem jo ind ad den rigtige Dør og hen i sin Baas; men Koen fra Skaane sprang omkring og kunde ikke finde ind igen, og det hjalp ikke, hvor meget de gennede og jagede ad den. Da stak Nis Hovedet frem fra Loftslugen og raabte:»tæi en ve æ Hvan (Hornene) og led en ind, for den er kommen fra Skaane i Nat«. Saa forstod de først, at der var kommen en ny Ko i Gaarde. En gammel Mand i Herup fortalte: I 1852 overtog mine Forældre min Moders Fødegaard. Den første Juleaften, de var paa Gaarden, lagde min Fader Mærke til, at der var en sær Uro i Kostalden. Da han vilde se efter, holdt min Morfader ham tilbage og sagde:»lad væe, min Dreng, saan hæ et aaldtiens væt o Jylowten«. Den næste Morgen var Køerne bundet sammen to og to paa en Maade, som Mennesker ikke vilde have gjort det. Men Lykken boede i denne. Stald; saadanne Heste og Køer fandt man ikke andre Steder. Og naar der engang forsvandt en Ting i Stuen eller Køkkenet, søgte man aldrig derefter, for naar Pigen om Aftenen sad ved Malkningen, gav det lige med eet et Plump i Spanden, og naar man saa hældte Mælken ud, laa den savnede Genstand i Spanden. – Stalden var meget gammel, og min Fader besluttede at bygge en ny. Min Morfader var meget imod denne Plan; men fader byggede alligevel. I den gamle Stald havde Nis Puk haft hjemme og regeret; men nu forsvandt han, for Nisser flytter aldrig ind i en Nybygning. For Fader var den gode Tid nu forbi. Snart døde en Hest, snart en Ko, og saadan kom den ene Ulykke efter den anden. Man søgte Raad; men intet hjalp. En Gang begravede de en levende Hund. Den blev lagt ned paa Ryggen under Dørtrinet foran Stalden, og ingen maatte tale et Ord under denne højtidelige Handling. Men det hjalp heller ikke. Naar Folk i gamle Dage for vild ved Nattetide, hed det altid, at det var Nisser og Smaatrolde, der løb dem om Benene og drejede Fødderne den gale Vej. Man skulde da blot trække Trøjen af, vende den og trække den paa med Vrangen udad; saa fandt man igen den rette Vej.

266 Den følgende Samling er skrevet med en anden Slags Blæk paa en anden Slags Papir. Paa denne Samlings første Side staar der langs op ad Randen skrevet Jørgen Matzen; dette Navn er dog skrevet med andet Blæk end Teksten paa samme Side. Paa Side 213 staar der, ligeledes langs op ad Randen, Jørgen Matzen in Seldrop. Denne Jørgen Madsen har da vist ejet begge de to Visebøger og ladet dem sy sammen; han er vist ogsaa den, der har ned tegnet de fleste af Viserne; dog har han som alt nævnt haft et Par Medhjælpere. Under nogle af Viserne i den første Samling staar der nogle Skrifttræk, der maaske kan tydes som V. Rasmussen. – Efter Optegnelser i Egen Sogns Kirkebog kan man følge Hovedtrækkene i Jørgen Madsens Liv. Hans fader hed Mads Jørgensen og havde fra 1674 til 1736 en Gaard i Sieilerup (Seldrup); her fødtes Jørgen Madsen i Syvogtyve Aa r gammel giftede han sig i 1714 og- fik samme Aar en Søn, der nævntes Mads Jørgensen som sin Bedstefader. Den gamle Mads Jørgensen beholdt Gaarden til sin Død i 1736, og derefter overtog Jørgen Madsen den (saaledes som jeg har faaet oplyst af Agent Jørgen Nielsen, Gunderup), og han havde den saa i 10 Aar, til 1746; da overtoges Gaarden af den yngre Mads Jørgensen, som nu van et Par og tredive Aar, mens Jørgen Madsen var blevet 59 Aar. Mads Jørgensen døde imidlertid, kun 42 Aar gammel, i Aaret 1756, og den 69-aarige Jørgen Madsen overtog da vist Gaarden igen. To Aar efter begravedes hans lille Sønnedatter. Selv levede han til 1769, da han døde i en Alder af 82 Aar og i sit Ægteskabs 55de Aar. Hans Kone overlevede ham altsaa. Ved sin Død kaldes han Bohlsmand, hvad der vel tyder paa, at han selv havde Gaarden ved sin Død. Denne Mand var det altsaa, som i sine unge Dage, da han var omkring en Snes Aar og lidt mere, nedtegnede og samlede Viserne i den gamle Visebog, mens han opholdt sig hjemme i sin Fødeby. Der kan vel næppe være Tvivl om, at han selv beholdt Bogen, saa længe han levede. Fra Gaarden i Siellerup kom Bogen i det følgende 100 Aar til det nærliggende Ledhus i Nabosognet for saa foreløbig at ende hos Smeden i Stevning. f orhaabent-

Hvad er en hund så? Den er et individ som har rigtig mange lighedspunkter med mennesket, men med et helt andet sprog og med en tankegang der svarer til et barns. Dens måde at være på formes til dels af dens gener, altså hvilken race det er, samt dens erfaringer i livet. Din hund bliver det du gør den til.

Der er mange årsager til, hvorfor hunde gør. Dette kan være i leg, ved at signalere, at de går i offensiven eller for at få vores opmærksomhed. De gør, når de er er stressede, keder sig eller føler sig ensomme. Det er normalt ikke svært at se forskellen. For eksempel gør hunde som regel højere i leg eller når hunden opfatter en situation som potentielt farlig. Ved kedsomhed er gøen typisk monoton og den samme i flere minutter – endda timer. Hunde, der lider af separationsangst kan lyde temmelig desperate, når de gør. Læs mere om separationsangst her.

It’s not specifically made for bark control, but rather as the name suggests – as a deterrent to dogs. So people use it for warding off potentially aggressive dogs when out and about when walking or cycling.

Derfor er det vigtigt, at kommunikationen er en del af en korrekt dannelse af en lille hund; Ikke blot vil dette sikre, at din lille hund ikke bide eller bark, men vil sikre, at hunden altid vil være lydig.

Det er især vigtigt, når man træner sin hund i den forstærkende fase. Så selvom din hund er 100 % stabil uden snor i din have, er den det ikke nødvendigvis et nyt sted eller hvis der dukker nye stimuli op. Så sæt snoren i igen, og sikre dig at alt fungerer, som det skal, før du går videre i din træning.

Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

111 Købmand derom, før Manden kom til den anden, og der blev Prisen endnu mindre. Disse Forhold blev dog efter 3-Aarskrigen bedre. Men Bønderne havde kun lidt at handle med; Køerne gav kun lidt Mælk, og det var kun om Sommeren, at der kunde sælges Smør, og Prisen for Bøndersmør var lille. Svin blev der kun fedet til egen Slagtning; det kunde ske, at Grisesoen, naar Grisene var tagne fra den, og den riavde gaaet en lille Tid, blev solgt, for en meget lille Pris. Saa var der de saakaldte Græskøer, og de kostede heller kun smaa Penge. Hesteavlen var i Sønderherred ikke saa stor som i Nørreherred; der var Gaardene større, og Hestene var ikke lette at sælge før med 3-4 Aars Alderen, saa at en Hesteopdrætter fik en stor Hestebestand, og det lod sig bedre gennemføre paa en større Gaard. I Kiøbstaden og i Landsbyerne længere borte fra Staden var der Kolonialvarehandel; i Staden kaldtes Købmanden e Kræmer, paa Landet»e Hekker«. Høkerne fik deres Varer fra Kræmmerne, som gav dem en Smule Rabat, naar der købtes lidt større Partier. Kræmmerne fik deres Varer fra Grossisterne dels fra København og dels fra Flensborg og Hamborg; ‘etter 1864 kom alt fra Tyskland. Der holdtes Hestemarkeder og»kriemæreke«, Kreaturmarkeder; der blev handlet lidt her paa Als; naar der var Marked i Sønderborg, kom der en Mængde folk til Byen, men det var ikke for at handle; det var mere for at more sig, ja paa de saakaldte store Dage kunde der være flere Hundrede Vogne til Sønderborg. Der var ogsaa Marked i Nerborg, i Dvndved og Bromølle; til disse Landsbymarkeder kom der ikke saa lidt af Varer og folk; til Bromølle kom der til en Tid, før 1864, mange Ærøboere med deres Heste, og der var med dem en farlig Sjov. Alle Beboerne havde Beværtning, og hos de fleste Bønder blev der kogt Suppe, saa at Markedsgæsterne for en billig Betaling kunde faa Mad. Efter endt Marked var der Dans, og Omegnens Ungdom havde alle forlov til at gaa til Marked. I Dyndved var forholdene de samme, kun kom der ikke saa mange Ærøboere.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

16 mester Wernig og Norske-Hansen vilde vise Dannebrog. Tiden blev Fregatkaptajnen lidt lang, og saa lagde han Bredsiden af Korvetten til og aabnede Kanonportene. Da gav Borgmesteren efter, Dannebrog blev hejst, og fregattens Kaptajn kom i Land. Alt dette gik for sig om formiddagen. Da Bønderne om Eftermiddagen kom til Byen til Marked, blev der stort Røre, og det blev da besluttet, at Andendagen vilde de have det danske Flag hejst paa Augustenborg Slot. At Hertugen og hele Familien var rejst, var en kendt Sag. Næste Dag kom Bønderne til Augustenborg og forlangte hos en af de Hofraader, som endnu var der, at faa det danske Flag hejst paa Slottet, og- der faldt stærke Ord om Liv og Død. Men der var i hele Augustenborg ikke et dansk flag. Folket blev uroligt, og der lød Trusler om Død. Da traadte Præsten i Ulkebel. Krog-Meyer, frem og sagde:»berollzer jer, Folkens, om en Time skal mit danske flag være her«, Hans Kusk steg til Hest med Ordre til at være tilbage med flaget om en Time. Da han kom til Ulkebøl Præstezaard, blev Fruen noget forskrækket og kunde ikke straks finde Flaget, og derved blev Kusken lidt forsinket, saa at han ikke naaede Augustenborg til den bestemte Tid. Den store forsamling begyndte igen at blive urolig. Men saa raabte en gammel Sømand ned fra Taarnet, at nu kunde han se den hvide Hest ovre paa Dæmningen. Der var stor Begejstring, da flaget hejsedes, og derpaa gik Bønderne roligt enhver til sit.»selv kan jeg huske noget om disse Tildragelser; men her er det fortalt, som jeg har det fra min fader,«siger Hans Thomsen. Krog-Meyer fik jo sit flag igen, og det vajede ofte i Præstegaardshaven, ogsaa den Dag da Prøjserne tog Als i Præstegaarden i Ulkebøl var det danske Hovedkvarter. Da Prøjserne kom til Præstegaarden, befalede de, at Præsten skulde stryge flaget. Men han nægtede at Jyde Befalingen, da flaget vajede over en dansk Præstegaard. Der blev da givet Befaling til at skyde det ned; men det vilde ikke lykkes. Saa blev det revet ned, traadt under fod og slæbt i Støvet. Da Prøjserne var borte, samlede Præsten sit flag op og gemte det og tog det siden med til Snoldelev Præstegaa rd paa Sjælland. Her laa det, da Genforeningen fandt

22 Man samledes i den Gaard, hvor Gildet skulde holdes, og Beværtningen var omtrent den samme som til et Bryllup: Suppe, ttøns, Kød med Peberrodssovs, Steg, Risengrød og Vin, senere Kaffe og om Aftenen koldt Bord med kogt Skinke og Steg. Var det et smukt Vejr, kørte man ud i Skov og Mark; ellers spadserede de lidt omkring i Byen. Det kunde være et temmelig stort Gilde; thi foruden Præstens og Degnens familier mødte Tolvmændene med deres Koner; Slægt og Venner og en Del af Byens nærmeste Naboer var indbudne. De samlede Gæsters Antal kunde derfor løbe op til en 80 Personer. Undertiden dansedes der lidt om Aftenen, og da Selskabet mest bestod af ældre, kunde man bedre more sig indbyrdes, og det hed altid, at det var et af de pæneste og smukkeste Gilder, hvor alt gik saa roligt og skæmtsomt til. Som til de andre Gilder blev der ogsaa til dette baaret Fann eller Skikkels, Bøste, Høns, Smør, Æg og Mælk. Og ved Tillavningen gik en Del Koner af Nabolaget i Køkkenet og hjalp til. Naar der i dette Menighedsraad optoges en ny Mand, og der holdtes Tolvmandsgilde, maatte den ny Mand vise sin Dygtighed ved at fremsige et Rim, han selv havde lavet. Navnlig anvendtes de saakaldte Leve rim; f. Eks.: I) Liiwer (Lever) aaw en ttøn’, men it aaw en Saal’ (Svale), Kristen Jep (en kendt Jæger) faald o Knæ for de Lambjerre Baal (Tyr). 2) Liiwer aaw en ltøn’, aa it aaw en Kapun, i Sæiieliiw (Sebelev) bor der en ravgal Kun’ (Kone)..Engang hun skuld’ til en Kost (Bryllup), da va hun jo en ravgal Tosk; hun for i spoten Galop og [awe (jog) en fatte Bejrnand (»Bedemand«, Tigger) i en Kiel Sop (Kedel Suppe). Tolvmændene skiftedes til at bære Tavlen eller Klingpungene. om i Kirken. I de fleste Sogne blev dette efterhaanden afskaffet, og Degnen besørgede det, eller en anden Mand lejedes til dette Arbejde. I Ifagenbiærz Sogn vedblev Tolvmændene at gaa omkring dermed. Ved Lysabild og Egen Kirker ligger en hel Mængde Kirkestalde, saaledes at hver By i Sognet ejer sin Kirkestald, og hver Mand i Byen sin hele eller halve Baas i Stalden.

Der er mere end 200 racer at vælge imellem i Danmark og ca. 400 racer globalt. Hundene er ikke bare forskellige af udseende, de er også meget forskellige af mentalitet. Hundene er oprindeligt fremavlet til at udfylde en bestemt funktion for mennesket – for eksempel som jagthunde, hyrdehunde, vagthunde eller slædehunde. De fleste hunde holdes i dag primært som familiehunde, men de har stadigvæk behov for at anvende deres naturlige og nedarvede egenskaber, fra deres tid som arbejdende hunde. Det er vigtigt, at du vælger en race, som har de egenskaber, der svarer til familiens forventninger og livsmønster.

5) Kan du af den ene eller anden årsag ikke benytte nogle af de oven over beskrevne metoder, kan du forsøge dig med at sprøjte hvalpen med en vandforstøver. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at man siger ”Nej”, lige inden man sprøjter vand på hunden. Man skal selvfølgelig reagere prompte. Det nytter ikke noget at prøve at forfølge hvalpen med en vandforstøver. Hvis denne metode skal virke, skal vandet sprøjtes på i selv samme sekund, som hunden bider.

I en flok vil der derfor ofte være en leder, som tager initiativ til det, som der skal foregå i flokken. Der vil endvidere være rangorden blandt medlemmerne, som bestemmer, hvilke individer, som har forrang til de ressourcer, som der er knaphed på. Hos mange dyr er forholdet mellem medlemmerne i en flok dog ikke afgjort en gang for alle. Blandt hundene i en flok er det ikke altid den samme hund, der optræder som leder ved at tage initiativet, når der skal ske et eller andet. Desuden vil forholdet mellem hundene afhænge af den situation, som de er i, og deres indbyrdes rangorden kan ændre sig med tiden. Hvis en hund ikke længere vil acceptere dens position i flokken, vil dette midlertidigt give anledning til stridigheder inden for flokken.

Vi har en Beagle og den gør hver gang den ser et egern i haven, op til flere gange om dagen og det er MEGET belastende for os og vores naboer. jeg kan slet ikke flytte dens forkus før eller efter, den er næsten paralyseret og hvis jeg prøver at trække den ind i huset så napper den efter mig. Jeg går tur på stranden morgen og aften og lige så snart den er tilbage i haven ligger den sig tilrette på vagt på terrassen og holder vagt. Jeg laver søge lege i haven men føler faktisk det nu er blevet et fuldtidsjob. Det skal lige siges at vi flyttede ind i dette hus for 1 mdr siden og der er mange nye indtryk men har oplevet noget ligne situation i vores gamle hus, med den stædig gøen og ingen kontakt. jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg håber du kan hjælpe.

Fra valpen er ca. 3 uker til den er ca. 12 uker er den inne i det som kalles sosialiseringsperioden. Har den ikke møtt og samhandlet med andre hunder og mennesker i denne perioden, vil den for alltid være redd dem.

For at undgå frygtrelaterede hundbid, bør man socialisere sin hvalp tidligt, så den vænner sig til forskellige mennesker, dyr og situationer. Herved mindskes risikoen for angstlidelser og andre adfærdsproblemer også, hvilket i enden kan mindske risikoen for at hunden bider (både som hvalp og som voksen).

Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

136 havde vi da et lille Bord staaende indenfor Køkkendøren i Dagligstuen. Der sattes Kaffekedlen ind og en Kumme kogt fløde med en gammeldags flødeske i; der stod Moder saa og skænkede Kaffen af Kedlen og fyldte fløde i. Naar Kaffen var drukken, skulde Kreaturerne ses, og i Mørkningen fik Selskabet stegt lstebond (Pølse) og Ribbenssteg med Kartofler og Rødbeder og derefter noget hjemmetørret frugt, der var kogt og jævnet, med noget Saftsaus. Karlene (Mandfolkene) spillede Kort, og Kvinderne strikkede, og naar de henved Kl. 10 skulde hjem, fik man Kaffe med Tvebakker til. LIVETS HØJTIDER. Naar Børnene havde naaet den voksne Alder, laa det de fleste forældre paa lijærte at faa dem godt gifte og forsørgede. Det var ikke saa sjælden, at de Unge i den lienseende selv vilde gøre deres Valg og kun tage den, de havde fattet Godhed for, og syntes deres forældre om Partiet, gav de med Glæde deres Velsignelse til forbindelsen. Men tit var det forældrene, der havde det første og det afgørende Ord ved en Forlovelse. I saa fald var det Velstand og Medgift, der blev set mest paa. En ung Mand, der var Arving til en Gaard, skulde gerne ægte en Gaardmandsdatter med god Medgift og stort Udstyr. Og kunde der paa den Maade forenes to Gaarde, var det saa meget bedre. At en Gaardmands Søn eller Datter blev gift med en Husmands, eller at en flusmandsdatter kom ind paa en Gaard, blev betragtet som et forfejlet Giftermaal. For at faa en retskaffen Forlovelse bragt i Stand, benyttedes tit en gammel Faster eller Moster i f arnilien; hun havde Indsigt i familielivet og var egnet til at gribe ind med Omtanke. Var der ikke saadan en familietante, benyttedes Landsbyens Skrædder. lian gik jo i sit liaandværk fra Iius til flus. og han vidste altid Besked med, hvor der var Velstand. Naar Skrædderen sad og syede paa Dagligstuens Bord, kunde han nemt finde Lejlighed til at give Konen i liuset gode Raad og faa Sagen bragt i Orden mellem Forældrene og de ældre

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *