“bark kontrol udendørs hvordan man stopper en nabos hund fra at gø i mad”

Gæslinger og hundehvalpe Måske husker nogen at have læst om adfærdsbiologen Konrad Lorenz og hans adfærdsstudier med ny udklækkede gæslinger. Konrad Lorenz ville observere, hvordan gæslinger opførte s…

Du skal vide, at hvis din hund ER begyndt at gø vagt i gevær, og du så begynder at skælde ud, på hunden, så tror hunden at du hjælper den med at gø vagt i gevær. Det er derfor det ikke hjælper at skælde ud, når den er startet.

De foretrukne ting at bide i er puder, sko og forskellige møbler som stoleben, så det er vigtigt at lære hvalpen, hvad den må bide i, og hvad den ikke må. Den er jo ikke født med et gen, som hedder “må ikke bide i børnenes hjemmesko”.

© Copyright 2018 Harbor Freight Tools. All Rights Reserved. MATERIAL AND PHOTOS ON THIS SITE ARE THE COPYRIGHTED PROPERTY OF HARBOR FREIGHT TOOLS AND MAY NOT BE USED WITHOUT THE PRIOR WRITTEN PERMISSION OF HARBOR FREIGHT TOOLS.

· Giv hunden nogle absolutte forbud – for eksempel, at den ikke må springe op i bestemte møbler. Hvis hunden gerne må ligge i et møbel, så læg et tæppe i møblet, og lær hunden, at den ikke må hoppe op, før end den får lov.

160 Dokkelsban (en lille Dukke) paa et Telle, og rundt om det laa Hovederne af de mange Høns, og hun bad om en Skilling til det lille Barn; – hun fik sig’ ogsaa en god Dagløn ved at gaa og være Nar. Om Mandagen var der ikke saa lidt at rydde op, og saa kom der nogen fra hvert Sted for at hente det Tøj, man havde laant i Bryllupsgaarden, og de blev opvartede med Levninger, derfor kaldtes ogsaa denne Dag i Nørreherred for Knavgilde eller Knagegilde, d. e. Gnavegilde eller Knokkelgilde. Det skete ogsaa, at der var lidt Dans denne Dags Aften. Der var stor Ulejlighed ved saadan et Gilde; men Omkostningerne formindskedes ved, at man i Bryllupsgaarden bagefter havde mange Skinker at sælge, og Musikken betalte de dansende jo selv. I nyere Tid brugtes ofte til Bryllupper et meget stort Telt, som kunde rumme omkr. 150 Personer; men ved Regnvejr kunde Teltet ikke altid holde tæt, og ved alt for stærk Varme var det heller ikke behageligt. Naar man betænker al den Uro og Sjov det voldte i en Gaard, hvor familien, der maaske havde Børn og gamle Folk i Huset, ikke fik ordentlig Søvn eller Hvile i hele otte Dage, naar man betænker de mange Mennesker, der hver Dag skulde bespises, hvormeget der gik til af alle Slags Ting, kan man godt forstaa, at de fleste falk efterhaanden blev kede af at holde Bryllup hjemme i Gaarden. I Ulkebøl Sogn begyndte man først med efter Vielsen i Sognekirken at køre ind til Sønderborg og holde Bryllupsgilde i en Gæstgivergaard; i de nordlige Sogne tog man til Nørborg. Men efterhaanden som Kromændene paa Landet fik indrettet flere store Sale i deres fluse, holdtes Brylluppet i en saadan større Kro paa Landet I Aarene blev det især i Sønderherred mere og mere Brug at afholde Bryllup i en Kro med Dansesal. Der blev saa truffet Aftale med Værten, hvad han skulde have for hver Person at beværte fra Middag til Morgen. flan gav saa Suppe, Kød, Steg, Tærte, Vin, Kaffe, Punsch, Tobak, Cigarer o. s. v., alt for en Pris af 4 Kr. for hver. Ved saadanne Bryllupper blev der givet en Del Foræringer af for-

187 Den lille Syv. (}b ~ Etfr I r E f G I r r E r I r r r Cl I [t f r I ffib JJ=l? ltf cp I J j:lll=c F r GI fj J I.~b ftu1rrr~1urr21ø r 1tlEi1n Liflig Sang. r’~, ,~~; tr rj-itl [J r I Gr ~I EU{ t I J 1 ~ trti’tr1 CtrJ I Ettfl r] I ~.i =li, ø ~~ “r ; – EJ I [r t1 r I tt.p UkF 1.CJ.P r I ~r ~~ Ø El CJ.1J r ø UP ggj r. ti I I 148 J ~ ~ r-. ~ r ~ r ~ r ~ ~ r-. f1gfl~ ~ ‘ – IDtr r1 Ct frp11f4 w-~ [!d1 Etfil, I r J =H

Du skal tænke på, at din hund er meget opmærksom på de signaler, som du udsender. Hvis du for eksempel altid strammer linen til, når du er ude at gå tur med hunden, og I møder fremmede, kan den opfatte som, der grund til at være agtpågivende. Dette vil påvirke hundens forhold til fremmede. Hunden vil også straks mærke det, hvis du er usikker eller anspændt. Du skal derfor altid optræde roligt og behersket, så hunden mærker, at du har kontrol over situationen.

Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Under et skybrud, når vandmasserne overstiger kloakkernes kapacitet, kommer rotter og kloakvand op og blander sig med regnvandet. Ud over at kloakvand er uhygiejnisk og kan bære på mange smittekilder…

193 Ustandselig lød der Raad som disse: Du maa ikke fløjte om Aftenen, saa fløjter du fanden til dig. Du maa ikke lege med, Ild eller Lys, saa pisser du i Sengen. Du skal være god. ved Katten, go Pige; saa faar du godt Vejr til dit Bryllup. Peger man med fingren op imod Maanen, vil den bulne. Staar en ung Pige første Gang Fadder, maa det helst være for et Drengebarn; thi ellers bliver hun let Gammeljomfru. Strør man Sand paa Gulvet, maa man omhyggeligt passe, at der ikke kommer det mindste paa en ugift Person i Stuen; thi da bliver vedkommende ikke gift i det Aar. Et ungt Menneske maa drilles dygtigt førend sin forlovelse; ellers bliver hans første Børn let fjollede. Man maa ikke røre en tom Vugge; thi da bliver Barnet uroligt og kan ikke let igen falde i Søvn. – Naar man nyser eller ser et Stjerneskud, skal man ønske i samme Øjeblik; da vil det gaa i Opfyldelse. Ligeledes har man Lykke med sig, naar man har Held til at finde firkløver, Femkløver o. s. v. Skriger et Barn, medens det bliver døbt, bliver det en god Sanger. Vil man vide sin Skæbne, maa man slaa op i Salmebogen Nvaarsaiten, eller man maa huske sin Drøm vel, man har Nvtaarsnat: thi den vil gaa i Opfyldelse, inden Aaret løber om. Man tog Varsler af Dyrenes Færd og Skrig. Hørte man om Efteraaret Ræven hyle, sagde man:»de ska nok gi en va (værre) Vinte e-joa ( i Aar).«Naar man ser en Hare løbe over Vejen, møder der een en Ulykke. Kom Skaden skræppende i Nærheden af Huset, hed det:»e Daw (i Dag) kømme dæ fremme, for e Ska hæ væt hæ u aa skræp«. Gjorde Kragerne for megen Støj, kunde man sige:»bare dæ it skiæ noue, fo di Krage æ saa gale Daw«. – Der var en Mand, den somme Tider tog sig en høj Snaps, naar han kom ad By. En Dag, som han sad og barberede sig, inden han tog ud, kom hans Kone ind og sagde til ham:»pas nu paa, at du ikke bliver fuld i Dag, for hør, som den Krage skriger«.»saa -? Ved den det?«svarede Manden, og i en Fart sprang han hen og tog sin Bøsse og skød Kragen.»Det 13

Jeg har kender som er sådan , vedkommende kører med sit barn i bil uden at spænde det fast, det er fuldstændig sindsygt efter min mening , vedkommende overøser tøsen med legetøj og tøj men der er ikke penge til et autosæde , tøsen har astma og kroniske problemer med ørene alligevel bliver der dagligt pustet røg i hovedet på det stakkels barn, under sin graviditet drak hun sig i starten af perioden stang stiv ret ofte og røg også.

Han vil hilse meget, forstået på den måde at lidt klap og nussen er ikke nok, når vi kommer hjem er bedst hvis vi kan hilse/snakke med ham i 10 min, men overvejer at prøve at begrænse det så han måske kan lære at hilse behøver ikke vare lang tid.

198 198 – sad en Mand baglæns paa Sædet med et Bind for Øjnene, og lige overfor ham sad to Præster i fuldt Ornat syngende en gammel bekendt Salme, man plejede at bruge ved Henrettelser. Dette usædvanlige Optog paa denne Tid af Døgnet forfærdede ham meget, og hurtigt ilede han derfor ind til Byen og kom ad en Gensti bag ind til det gamle Hus, der Jigger nede under Kirken, og hvis Ejer var lidt i Slægt med ham. Da han var meget bleg i Ansigtet og saa meget forvirret ud, spurgte man ham om Grunden, og han fortalte dem nu, hvad han havde set undervejs. Konen i Huset mente, at dette maatte være en Ligskare, og at det betød, at der om kort Tid vilde foregaa en Henrettelse der. Dette gik ogsaa kort Tid efter i Opfyldelse; nogen Tid derefter blev der stiaalen V æv paa Augustenborg fra Hertuginde Augustas Blege, og da man havde to Mænd mistænkte for dette Tyveri, blev de straks uden Naade og Barmhjertighed ført af Sted, som Manden havde set, og hængt paa Galgehøien ved Ketting. En Mand i Hørup laa en Gang syg. Hans Datter og hendes Mand vilde da en Aften hjem at besøge ham. Paa Vejen derhen greb Konen pludselig Manden i Armen og trak ham til Side. Hun saa en Rytter komme jagende forbi paa en Skimmel i Retning af hendes faders Hus, Manden derimod saa ikke noget. – Da de naaede Huset var faderen død. Den samme Kone saa en Aften i Pisselen et smukt pyntet Kvindelig. Da hun ventede sig, troede hun, at hun havde set sit eget Lig. Tjenestepigen sad imens i Stalden og malkede og sang lystige Viser. Men fjorten Dage senere stod Pigens smykkede Lig i Pisselen. I Højgaard i Stevtung var der en Mand, der kunde se Ligskarer og Brvllupsskarer ; en Dag, som de sad ved e Onnen (Middagsmaden), saa han en Bryllupsskare, der kom kørende ind i Gaarden; ingen anden saa den. – Andre er kommet ind i Ligskaret paa Vejen fra Stevning til Svenstrup. En Karl i Ærtebjærg saa en Nat for mange Aar siden en Ligskåre drage ud af Gaarden, hvor han tjente. Ligvoznen var forspændt med en sort og en hvid Hest, hvad der forekom ham underligt. Nogle Dage senere døde Aftægtsmanden paa Gaarden; Karlen skulde køre Ligvognen med de to sorte

276 »Skøn Ridder, skøn Ridder, jeg falder eder til Føi(e), med min Guldkron lader I eder nøj(e)«. 18.»Det bør ingen Ungersvend at gør(e) og saa tage Guld for skøn Jomfruernes Ær(e)«. 19. Han fæster hind [hende] Mø, han fører hind hjem, – Roser og ædelige Blommer – Han lagde hind i sin egen Seng, – De Tjener de var – Han lagde hind i sin egen Seng. – De Tjener de maatte vider kom(me). Søstre hævner Broder. Mel.: Mettelil gik op ad Ager, nu gror Lind. I. Dætter hun spu(r)d Moder ad – To skønne Jomfruer -,»om vi had aldrig Broder?«- Med der drauen Sværd de rel [med deres dragne Sværd de red]. 2.»I had Broder bolde – To skønne Jomfruer -, han blev vaved [vejet, dræbt] o Volde [paa Sletten, Kamppladsen]”. – Med der draven o. s. v. 3. Dætter hun spu(r )d Moder ad, – To skønne Jomfruer -,»Orn vi ikke maa vores Broders Død hævne?«- Med der draven o. s. v. 4.»Saa vel maa I hans Død hævne, er I saa stærk, I evner«, 5. De drau [drog] dem til Skræddere-By, de bade deres Havklæder [Hovklæder] skære og sy. 6. Da drau dem til Smide [Smedje l, de lade deres søl(v)buntlen Sværd om-srnei [smede oml. 7. Sværd var au det (h)viden Søllv), hal(v)t var au det rødene Guld. 8. De ging(e) dem ad Stalde [til Stalden], de skoede de Foler saa bolde. 9. De skoe de brun(e), de skee de bio, de Ieiest [feireste, smukkeste] legger de Gud-Sail o [Sadel paa]. 10. De saieled der Hest(e), og ud de rei [red]

109 at de spiste bed re i Nørreherred; men de brugte mere til Stads og Klæder i Sønderherred. Der var ogsaa en Del Forskel i Sproget, ja næsten byviis var der forskellige Udtryk. Ellers var hele Befolkningen lig med den øvrige danske. Naar der fra Nørreherred skulde køres til Sønderborg, var det en hel Dagsrejse, og da Vejene var daarlige, blev det til en hel Begivenhed. – En ældre Mand der hed Hans og hans Kone, Maren Han ses, vilde engang til Sønderborg; de var meget tidlig paa Færde; alt var Dagen i Forvejen gjort i Stand, Brød til dem selv og- til Hestene var skaaren, og de kørte da hjemme fra, endnu før det var lyst; men da de saa havde kørt en god Tur, og det blev rigtig Dag, opdagede Konen, at Manden havde sin»rede ff el«paa, og gjorde Manden opmærksom derpaa ; han havde heller ikke faaet sig toet, men det havde mindre at betyde, for han spyttede i Haanden og gned sig lidt, saa var det godt. De kørte ikke ind i nogen Kro, men holdt ved et højt Hegn, gav Hestene Brød, spiste selv et Stykke Brød, og’ saa gik Turen med Faders røde Høl videre til Sønderborg, hvor Manden saa maatte købe sig en Kasket. Da Forbindelsen var saa daarlig, var der i Nørreherred gamle Koner, som ikke havde været i Sønderborg, og mange Mænd, som aldrig havde været fra Als, og det havde til Følge, at vi blev mere Øboere, end godt var, og naar vi kom imellem Sundeveds Beboere, var vi lidt til Bedste for vort Sprog og andre Maader at være paa. Als havde i ældre Tider kun en daarlig forbindelse med fastlandet. Der var i Sønderborg en Færgeforbindelse med Sundeved, og det var det eneste Sted, hvor der kunde komme Køretøjer over, som det ogsaa er endnu; men nu er der jo en Pontonbro, og: derpaa kan da alt let komme over. Da tilmed Vejene var i en daarlig Stand, er det let at forstaa, at Samkvemmet med Fastlandet kun blev sparsomt. færgen var en Trækfærge som det tog mindst en Timestid for at hale over. Der var i Nørreherred en Færgebaadsforbindelse fra ff adershei, men det var kun Personforbindelse. Det er da let at forstaa, at vi levede vort meste Liv for os selv. Siden Krigen er der i den Retning foregaaet en stor forandring;

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *