“anmeldelse af petsafe bark afskrækkende krave kontrol når han vil spille”

217 op imod Hagenbjærg Kirke staar der en Tornebusk. De Kirkeældste i Lavensbv vilde have den ryddet; det blev dog ikke til noget; men Kirkeværgen lod Kirketjeneren hugge den ned til Jorden. Det blev Præsten meget ked af, for naar den gik ud, skulde Præstegaarden brænde. Hans Clausen i Hagenbjærg mente imidlertid, at det var noget Vrøvl, for han kunde selv huske, at den Torn begyndte at gro der, og for Resten gror Tornen godt nok igen, saa Præsten kunde trøste sig. – I en Torn paa Brandsbei Mark skal der ligeledes være væksat lid. I Hørup Sogn er der en Mængde Træer, som der er sat»brand«i; flere Gange er det sket, at Gaarden virkelig er brændt, naar et Brandtræ er hugget om, eller det er faldet af Ælde. Ved en Boelsmands Hus i Hørup staar der saaledes et Birketræ, som der er»sat Brand i«; naar Træet hugges om, skal Huset brænde. Huset skal for Resten ogsaa brænde, naar Brødet slipper op. Indtil Begyndelsen af I870’erne stod en stor og meget gammel Tjørn paa en lille Høj ved Degnegaarden i Hørup. For at støtte Rødderne var der sat store Sten i en Kreds om Højen. Der var nemlig»sat Brand«i Tjørnen;»Skolens Ild var hensat ved den«. Men Træet kunde ikke holdes længer; det faldt i en Storm, og kort derefter brændte Degnegaarden. – I Bro var der et lignende Træ; da det blev fældet, brændte tre Gaarde, og Konen i den ene indebrændte. Paa en Høj i Nærheden af Ærtebjærg staar der en stor, ældgammel Hvidtjørn. Den ses langt ude paa Havet, og Skipperne benytter den som Sømærke. – Omkring Stammen Jigger der store Stenblokke. Efter gammel fortælling skal der her være blevet begravet Pestlig i den store Pesttid. – Det fortælles ogsaa, at der er»sat Brand’«i Træet, og Ejerens Gaard skal brænde, hvis Træet en Gang skulde blive hugget. Paa Herregaarden Yertemine staar to gamle, knudrede, halvt udgaaede Egetræer; der var før tre Træer, og i dem var der hensat Brand for Gaardens tre Længer. En Vinternat for en Del Aar siden blæste det en vældig Orkan, og det største af Træerne faldt for Stormen. Gamle folk sagde da:»nu er det østlige Træ falden, nu brænder snart Gaardens

116 rene hen til hinanden for at ønske hinanden glædelig Jul og smage hinandens Æbleskiver. Desuden bagtes Pebernødder, der kaldtes Knæpnedder, samt Julebukke, runde Kager med et»øre«til hver Side. Under alt dette maatte det sædvanlige Spindearbejde høre op; Lille Juleaften blev Pigerne fri for at spinde; Rok og Garnvinde stilledes til Side, helt fyldte med Garn; saaledes skulde de staa Julen over, for at man kunde vente godt Udbytte af Spind næste Aar. Juleaftens Dag blev der syslet bedre og grundigere end andre Dage; der blev overalt fejet og støvet bedre af end til Hverdag. – Karlen og Drengen skulde kun tærske eet Udlæg Korn; om Eftermiddagen blev der skaaret Hakkelse for hele Julen, fejet Gaardsplads og muget i Stalden; der blev ryddet op og stillet paa Plads overalt; der blev fejet under hver Hest og Ko, og der blev strøet hvidt Sand. I Kostalden hjalp Pigerne til, og Køerne strigledes og børstedes. Karlene spændte et Par Heste for fjælevognen og tog ud i Marken for at hente de løsgaaende f aar hjem til Helligdagene. De fangede dem ved Hjælp af en lang Line og et Stykke Brød. De unge f aar snærede Karlene ned med Linen, som de løb med mellem sig. De gamle Faar fik de ved at lokke dem til sig med Brødet. Og saa blev der lagt Strikker baade paa de unge og de gamle. Paa Hjemvejen læssede Karlene Harven og Ploven paa Vognen og tog dem med hjem; de maatte ikke staa Julen over paa Marken; ellers kom Heksene og red paa dem. Kom Jerusalems Skomager (»e Skomager«) forbi, kunde han ogsaa let hitte paa at sætte sig paa dem, og det var ikke godt for Høsten. Plov og Harve kom i Hus, og faarene sattes i Stalden, og blev fodrede med Boghvedehalm. – Køerne fik en rigelig Givt Hø eller Havrerivning i Stedet for den sædvanlige Halm. Og der blev ogsaa kastet f o der ned fra Slyden til de følgende Dage. Katten og Hunden fik rigelig Sødmælk; Nissen fik sin Grød med Smør i; det besørgedes gerne af førstepigen; det var en Glæde for Husbonden, naar Grøden var spist næste Dag, og det var den

Jeg stiller gerne op til en gang hilsetræning (dog uden hund, for Thailo vil blive bange for Cujo) hvis 4900 er postnummeret i Hellerup (det mener jeg det er). Send mig bare en PM hvis du er interesseret.

70 Kl. 8 fik vi Nadver, det var Vandgrød med Mælk; Grøden var om Aftenen nykogt, og da kunde Drengene i rigtig gamle Dage faa Lov at spise sig helt mætte; ved de øvrige Maaltider var det stundom lidt Smalhans. Saa blev Hestene affodrede og Køerne fik om Vinteren en Gang Halm; men det blev senere aflagt. Var der Køer, der nylig havde kælvet, blev de ogsaa malket Kl. 8 om Aftenen. I Tidens Løb, navnlig efter 3-Aars Krigen, blev Kosten lidt bedre og mere afvekslende; da blev Kaffe mere almindelig, og der kom stundom en Slagter med fersk Kød, saa der kunde koges Suppe en Gang imellem; før i Tiden vankede den Slags jo yderst sjælden – ud over Slaarugsutmen i Høsttiden. I det hele taget var Kosten god, og Tjenestefolkene spiste paa Bøndergaardene sammen med Husbonden og hans familie. BAGNING OG BRYGNING. De bagte altid en hel Tønde Rug (Row) og lidt Hvede, som de selv fimsede (sigtede). Rugbægten ( e Rowbeit) til Brød rørte de den meste Tid til om formiddagen paa Dagen før Bagningen, og saa sagde de:»monal (Morgen aarle) ska vi tile op.«det var gerne, før Klokken var fire, at der blev gjort Ild i Ovnen. Brændet var lagt i Lave Dagen før: der blev to eller fire lige Stykker Bazvei (Bageved) lagt»ende for hverandre«, og derimellem lagde de noget Halm med nogle Stikker (fint Brænde) og siden tyndt Bageved ovenpaa: derpaa fuldstabledes Ovnen med grovt Ved. I dette blev der tændt Ild, og saa brændte det, til Ovnen var klar og god; en halv Stund ettere (Time senere) kunde Ovnen rages og fejes. – I det lav blev Brødet æltet to Gange igennem, og der kom Miel (Mel) i, til det var tilpas at slaa op, og det skete ved, at vi stak Stykker af, saa hvert Brød kom til at veje Pd., fortæller Kirsten Eriksen. De Klumper stod vi saa og klaskede ind paa Siderne af Bagetruget ( e Bagtrov ), til de

Disse hunde er fremavlet til at opsøge og tage stand ved fuglevildt samt jage vildtet op på kommando, når jægeren er på skudhold. Hundene er meget udholdende, og arbejder meget hurtigt, på stor afstand af føreren.

Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Du kan bl.a. tilegne dig mere viden om racernes baggrund, mentalitet og særlige egenskaber fra forskellige hundebøger, via racens specialklub, på internettet, samt på hundeudstillinger, og du kan kontakte Dansk Kennel Klub. Se også listen over henvisninger bagerst i folderen.

En måde at lære din hund en “ti-stille-kommando” er at tysse på den eller distrahere den, hver gang den gør. Brug noget der laver en høj lyd, som en dåse med mønter, for at få dens opmærksomhed og giv den så en bestemt “ti-stille-kommando”

Sikkerhed bevidst mennesker bruger en gøende hunde for at informere dem om en potentiel ubuden gæst. Disse økonomiske kraver anti-hund gør er perfekt, når det anvendes i overensstemmelse med ejerne ønsker, og giver mulighed for fred og ro og sikkerhed.

Brug af godbidder, skab fokus, dække hunden af, sætte hunden i bur… Der er mange øvelser, man kan bruge for at lære sin hund at falde til ro, at lære dem, at de ikke behøver at reagere på alt, hvad der sker omkring dem. Hunde har lige som mennesker brug for fokus og opmærksomhed for at lære.

Når det kommer til hundeejere, og hvordan de får deres hunde til at holde op med at grave, der som regel to ekstremer for udtalelse: enten hundeejer mener, at vi skal lade hunden være en hund og give ham lov til at udtrykke sin sande hundens adfærd ved at give ham frie tøjler over græsplænen og haver, eller hundens ejer mener, at deres hund ikke har nogen virksomhed, også selv tænke på at grave op i gården og haven, de har arbejdet så hårdt på. Jeg er tilbøjelig til at favorisere den midterste jorden, dog. Hunde har et naturligt instinkt for at grave, men jeg tror ikke, at en hundeejer skal have til at ofre sin græs og blomster til hans hund enten. Jeg ved nu, at hunde og en flot værftet kan sameksistere.

Når vinteren melder sin ankomst med frost, is og sne skal vi være ekstra opmærksomme på vores hundes poter. Ofte bliver der spredt salt ud på veje og fortove, og det kan jo være en god ting for os mennesker, så vi ikke kører galt eller …

men hvordan kunne han nå den med stokken, han var vel ikke løbet over til hunden, så har han om ikke andet snydt systemmet med hensyn til behov for rollator, måske han også har hjemmehjælp, 3 min hver anden uge. det er jo helt galt når manden åbentbart kan løbe rundt og slå på uskyldige hund.

Skulle din hund falde tilbage i vanen med at gø og løbe langs hegnet, går du stille og roligt hen imod den. Har du tidligere været meget vred, når du er gået hen imod din hund i denne situation, vil den naturligt løbe væk fra dig. Ved at have en lang line på din hund, kan du stille og roligt tage fat i den anden ende, uden at din hund oplever ubehag ved, at du nærmer dig. Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde mellem dig og din hund, at du bevarer ro og tålmodighed. Når din hund gør, er konsekvensen, at hunden kommer ind, belønningen bliver altså fjernet.

Står den på bilferie hen over sommeren, og er planen, at hunden skal med, kræver det lidt mere træningsforberedelse. Alt efter, hvor langt man skal køre, er det nødvendigt med indlagte pauser. Der skal dels være korte tissepauser, og dels andre længere pauser med indlagte gåture og masser af luft. Er der brug for overnatning undervejs, er det også vigtigt at undersøge, om hunde er velkomne, så man ikke kommer til at stå med håret i postkassen og en hund, der må overnatte i bilen.

Derfor vil vi fokusere på at blive i plads, siddende går det ok indtil folk kommer tæt på og blive i plads når vi går forbi nogen, samt at han skal hilse når vi hilse og/eller peger, så han ikke “går i flæsket” på dem uden de ved det eller har indbudt til at ville snakke.

209 Borde og Stole hopper paa Gulvet, ja, Billederne paa Væggen svinger frem og tilbage. De arme folk hentede en Gang en klog Kone fra Nørborg, for at hun skulde hjælpe dem. Hun spurgte Manden, om han havde sortbroget Kvæg i Stalden, og da han svarede ja, sagde hun, at dem skulde han skaffe sig af med, saa vilde de faa Ro. Det gjorde han, og siden den Tid er Spøgeriet ophørt. Der var en Del kloge Koner, der som alt fortalt gik om og helbredede baade Mennesker og Dyr; tit hjalp de, naar hverken Læge eller Dyrlæge kunde hjælpe. De havde Bøger, hvor de læste i, først og fremmest Cvorianus. Kvinderne brugte Urter, som de selv samlede, eller de strøg paa de daarlige Steder og mumlede nogle Ord. De kunde f. Eks. hjælpe, naar folk havde faaet et Lem vredet af Led. -»Ven e Blod slog løst ved Folk«, og de ikke kunde faa det standset, som nu stærk Næseblod, saa var der en gammel Mand i Stevning, der kunde standse det ved Ord, og han behøvede ikke at komme til den, der led af Blødningen. Kloge Mænd og Koner kan ogsaa binde en Tyv; det kunde min Mor, fortæller Hans Smed i Stevrung, men hun vilde ikke lære mig det.» Vi skal bruge Ord«, sagde hun,»sorn vi kun nødig udtaler«. Naar en Tyv blev bundet, blev han staaende ved den Genstand, han vilde stjæle, og kunde ikke slippe bort. Den samme, som bandt Tyven, skulde ogsaa løse ham. Hvis en Tyv er bunden, og den, som har bundet ham, bliver ude af Stand til at løse ham igen, saa kan Tyven slet ikke løses, men maa blive staaende til han styrter. Hans Smeds Moder har selv oplevet, at en Tyv er blevet bundet hos en Nabo. Der kom der i Gaarden en Mand, som lavede store Bagetrug; de blev hulet ud af Blokke af store Træer. Han stod i Gaarden og huggede det groveste af saadan en Blok; men han blev opmærksom paa, at alt det Træ, han huggede af om Dagen, forsvandt om Natten. Han kendte, hvorledes man skal binde en Tyv, og han sagde til sig selv:»du kender, hvorledes en skal binde en Tyv, og nu vil jeg da prøve«. Han gjorde det ogsaa: men om Morgenen, da han kom ud til sit Arbejde igen, stod hans Broders Kone der med forklædet fuldt af Spiolter (Spaaner}: de boede nemlig tæt 14

Der findes mange hunderacer der er glade for børn. For at få en rigtig god børnehund, er det dog vigtigt at lære hunden og børnene en gensidig respekt og sikre sig at lege ikke tager overhånd. Ligesom du som forældre altså ikke ønsker at hunden leger voldsomt med børnene, er det vigtigt, at børnene ikke får lov til at lege alt for voldsomt med den nye hvalp, idet den herved kan få et lidt usikkert gemyt. Hvalpen kan nemlig ikke vide hvornår “legen stopper”. Det er vigtigt at fortælle dine børn (og også nabobørnene) at hunden ikke må forstyrres når den sover eller hviler sig, ligesom dens kurv er dens egen. Kurven skal stå et rimeligt uforstyrret sted, så hvalpen kan være i fred og ro, når den ønsker sig det.

En anden fremgangsmåde er at belønne hvis hunden efter barken igen er tavs. Du kan lære hunden at gø på kommando ved at uddanne dette eksempel på dørklokken eller i andre situationer, hvor hunden er stille. Kommandoen ?? tale ?? eller ?? bark ?? bruges ofte til aktiviteter. Hvis hunden er stille derefter lære dig kommandoen ?? stille ?? og belønner hunden med en kiks eller noget dyret finder meget velsmagende. Kan vente et par sekunder efter at gø med belønning; Hunden skal ikke tro, at han eller hun får en belønning for gøen.

266 Den følgende Samling er skrevet med en anden Slags Blæk paa en anden Slags Papir. Paa denne Samlings første Side staar der langs op ad Randen skrevet Jørgen Matzen; dette Navn er dog skrevet med andet Blæk end Teksten paa samme Side. Paa Side 213 staar der, ligeledes langs op ad Randen, Jørgen Matzen in Seldrop. Denne Jørgen Madsen har da vist ejet begge de to Visebøger og ladet dem sy sammen; han er vist ogsaa den, der har ned tegnet de fleste af Viserne; dog har han som alt nævnt haft et Par Medhjælpere. Under nogle af Viserne i den første Samling staar der nogle Skrifttræk, der maaske kan tydes som V. Rasmussen. – Efter Optegnelser i Egen Sogns Kirkebog kan man følge Hovedtrækkene i Jørgen Madsens Liv. Hans fader hed Mads Jørgensen og havde fra 1674 til 1736 en Gaard i Sieilerup (Seldrup); her fødtes Jørgen Madsen i Syvogtyve Aa r gammel giftede han sig i 1714 og- fik samme Aar en Søn, der nævntes Mads Jørgensen som sin Bedstefader. Den gamle Mads Jørgensen beholdt Gaarden til sin Død i 1736, og derefter overtog Jørgen Madsen den (saaledes som jeg har faaet oplyst af Agent Jørgen Nielsen, Gunderup), og han havde den saa i 10 Aar, til 1746; da overtoges Gaarden af den yngre Mads Jørgensen, som nu van et Par og tredive Aar, mens Jørgen Madsen var blevet 59 Aar. Mads Jørgensen døde imidlertid, kun 42 Aar gammel, i Aaret 1756, og den 69-aarige Jørgen Madsen overtog da vist Gaarden igen. To Aar efter begravedes hans lille Sønnedatter. Selv levede han til 1769, da han døde i en Alder af 82 Aar og i sit Ægteskabs 55de Aar. Hans Kone overlevede ham altsaa. Ved sin Død kaldes han Bohlsmand, hvad der vel tyder paa, at han selv havde Gaarden ved sin Død. Denne Mand var det altsaa, som i sine unge Dage, da han var omkring en Snes Aar og lidt mere, nedtegnede og samlede Viserne i den gamle Visebog, mens han opholdt sig hjemme i sin Fødeby. Der kan vel næppe være Tvivl om, at han selv beholdt Bogen, saa længe han levede. Fra Gaarden i Siellerup kom Bogen i det følgende 100 Aar til det nærliggende Ledhus i Nabosognet for saa foreløbig at ende hos Smeden i Stevning. f orhaabent-

7. Træning. Der findes mange muligheder for at træne sin hvalp til f.eks. at dække, rulle rundt, osv. Lær hvalpen fra den er en hvalp hvordan det er i orden at opføre sig og hvad der ikke er i orden for den at gøre. Der findes hundetrænere overalt i landet.

I hundebøger står der ofte, at den pågældende race er “børnevenlig”. Alle racer er som udgangspunkt “børnevenlige”, såfremt de tilvænnes og får gode oplevelser med børn fra hvalpestadiet. For at en hund skal blive glad og tryg ved både fremmede børn og voksne, er det derfor vigtigt at den præges og socialiseres som hvalp. Husk også på, at man aldrig må lade mindre børn og hunde være alene sammen.

72 tappe Øllet i Kruset; – alle de Dele blev skrubbede og godt rengjorte i det kogende Vand; Tønderne blev henlagt paa et rent Bøtrek (en Bænk med Spoler til at lægge afvaskede Bøtter paa) og alle de andre Dele sides ved for at tørres, og det gik i en Fart, naar de var saa varme. Tønderne blev ogsaa godt rengjorte uden om, og ligeledes rensedes det store Mæskekar og en mindre Balje (Tapkarret eller Rosekarret) med et Gaf (Hul) i lige over Bunden til at sætte en Hannike i. Malten blev fyldt i det store Kar; var der en»ilink«pige, hentede hun ogsaa lidt af det gruttede Korn, der stod til at fodre Svinene med; men det maatte Manden ikke vide; vi tog da med e Bruerø en temmelig stor Glød under Kedlen og lagde den i Malten. Nu fyldtes der kogende Vand paa, til det alt var godt vaadt. Vi lagde et Laag over, der var lavet af Straa (ffalmsimer) med et Trækors paa den øverste Side og med et Haandfang til at tage fat i. Kedlen fyldtes stadig paany med Vand, der skulde koges. Vi satte nu den lille Balje (Posekarret) og paa Skraven (en trebenet Buk), satte Hanniken i Baljen og lagde derover de to rene Splinde, og oven paa dem den lille Kurv med Bunden opad, for at Løbet ikke skulde stoppes; over Kurven lagdes en lille Klat rent Hø eller et Havreneg; det var den saakaldte Rose, som holdtes fast med e Iiiesteen, saa den kunde virke som en Si. Nu hældtes den mæskede Malt fra det store Mæskekar over i Posekarret, og derpaa tog vi Tappen af dette og lod Urten ( e Ut) løbe ned i Ølkarret fra Rosekarret. Imidlertid blev der inde i Køkkenet i en Messingkedel kogt omtrent 1 /2 Pund Humle, hvori der blev lagt en lille Stilk Malurt, og saa hældtes det i Mæskekarret. Naar vi igen havde en Kedelfuld kogende Vand. satte vi Hanniken og Tappen i Tønden; der puttedes en god Stilk Malurt i hver Tønde, og en Spand kogende Vand hældtes paa; vi skvulpede dem paa ny godt nogle Gange, og Tønderne laa derpaa med det i et Par Stunde. Vi hældte da Vandet ud og lagde dem med Hullet nedad, saa de kunde være godt tørre til næste Dag, Øllet skulde tylles.

Du skal til at træne dine hunde enkeltvis. Enten kan du melde dig på et træningskursus, der er helt med på, at du skifter hund midtvejs i træningen, eller også skal du have private timer. Det bestemmer du.

33 -33 – fleste Byer paa Als. Byens Mænd og Koner kom om Eftermiddagen sammen i en af Bøndergaardene, hvor de holdt et lille Gilde. først fik man Kaffe; længere hen paa Eftermiddagen beværtedes de med Steg eller med Skinke og Langkaal. Om Aftenen fik de sig en lille Svingom. Dette Gilde er bl. a. tidligere blevet holdt i Elstrup og de andre Byer i Egen Sogn, i lf azenbiærz og i Lavensby : men i nyere. Tid har det endnu holdt sig i Brandstel, Elsmark, Lunden, Himmark, Svenstrup og Torup. I Vibøge, Skovby og Lvsabild er der ned til vor Tid holdt Gilde den 15de Juni; det kaldes der Fittesdans. – Til den 15de Juni skulde i gammel Tid Bindingsværket i alle Huse være malet og Tiørnehækkene klippet. Dagen før Vitusdag sendtes der en Mand ud fra hvert Boel for at hjælpe med at gøre Bygaden i Stand. Om Formiddagen den 15. Juni blev der kørt Grus paa Gaden, og Bønderne selv spredte og jævnede Gruset. Naar de var færdige med det, spiste de kogt Skinke med Brød i Gildesgaarden, og efter at have taget sig en Middagslur mødte de saa med Kone, Karle og Piger til Flttesgilde. – Enkelte Steder benyttes nu Navnet Fittesgilde om et fælles Høstgilde, der holdes naar Afgrøden er kommet i Lade; her har man altsaa glemt, at fittesgilde havde Navnet fra Vitus Dag. d. Mortensøl. Mattensdav (Mortensdag, den lode November) blev der ikke alle Steder husket synderlig paa ; men der var flere Steder, de havde Gilde, i Kroen og fik sig em god Gaasesteg, og ved den Lejlighed blev de Penge drukken op, som var brøt (bødet), naar de ikke møt te Mue (mødte til Møde [Bystævne]). Nogle Steder var det Skik, at de skulde gi Bro (give Bøde), naar de ikke mødte et Par fra hvert Hus at følge Lig hen; saadanne Penge vidste de ikke at gøre Brug af paa anden Maade end at drikke dem, op. Hvert Aar ved Mortensdags-Tid blev der sine Steder af Kaadnerne betalt en Afgift til Bønderne af det Land, som ved Udskiftningen var udlagt af Bøndernes Jord til Kaadnerne. Der blev da bestemt en Aften, da Kaadnerne skulde betale deres Afgift til Synsmanden, senere Kommuneforstanderen. 3

Første gang du besøger kuldet vil være, når kuldet er et til to uger, ikke for at bedømme hvalpene, men mere for at se stedet hvor hvalpen skal leve og have sin påvirkning de første 8-9 uger af sit liv.

Selv om din nye hvalp uden tvivl er utrolig sød og kær, er den ikke født med en god opførsel. Opdrætteren kan selvfølgelig have lært den de indledende faser i renlighed, men det er helt op til dig at forme hvalpens adfærd som din hund. Det gode er, at hvalpe lærer hurtigt, så jo hurtigere du begynder træningen, desto bedre. Hvis du følger nogle grundlæggende regler, venter der dig et givende forhold til din hund i årene fremover.

at du øger risikoen for at lave en ryg- eller nakkeskade på din hund. Sætninger som “bare ryk, til hovedet falder ikke af – det tager hunden ikke skade af” skal du ikke købe. Nej, hovedet falder ikke af. Men hunden får højst sandsynligt ondt i ryggen og nakken. Samtidig skaber denne form for behandling afstand, og nogle hunden trækker : hunde bliver ligefrem angste for halsbåndet.

Når du er hjemme, hjælper du din hund ind i dens opholdssted med 2-4 foderfyldte stykker tyggelegetøj, som du binder fast inde i hulen (dvs. fx transportkassen). Det er bare de første gange du binder dem fast, således at hvalpen kommer til at holde af hulen. Hvalpe sover meget og derfor vil den hurtigt vælge at tage en lur efter et dejligt måltid. Et transportabelt bur eller transportkasse er en ideel hundehule (ikke anderledes end et barns tremmeseng eller kravlegård), men du skal ikke lukke og derfor fjerner du lågen. På denne måde lærer din hund at slappe af ved siden dig, mens du læser, arbejder ved computeren eller ser Tv.

Bark Control

One Reply to ““anmeldelse af petsafe bark afskrækkende krave kontrol når han vil spille””

  1. Free Standard Shipping automatically applies to your qualifying minimum online purchase subtotal of $49. No promotion code necessary. Subtotal refers to amount of order before taxes and shipping. All Free Shipping is based on Standard Shipping rates.
    Der er flere måder at lære sin hund et stop-ord på, og det er bestemt meget afgørende, at man er bevidst om, hvorvidt man har en blid/blød hund mellem hænderne, som hurtigt vil give efter for et stopord, eller om man sidder i den modsatte situation, med en meget vilje- og karakterstærk hund.
    270 Det var Herben Stoldener, kom i den Borgstue ind; mødte hannem Kong Christoffer saa mindeli(g)t hilser han ham: 7.»Velkornrnen lierben Stoldener! Vær velkommen her! Hvor stander det til i Norr iges Land? Jeg har hørt, du skalt være min Svoger«, 8.»Ak nej, ak nej, Danerkongen, det vil jeg ikke begær: Et Ord at tale med liden Kirstin og sin [siden) ret aldrig mer!«9.»du maat snakke med liden Kirstin fra Morgen og til Middags Tid; men hør du, Herben Stoldener, den Galge og den er red [rede). 10. Du maat snak med liden Kirstin fra Morgen og til Aftens End, og hør du, Herben Stoldener, i Dag skalt du for hind heng [hænge]«, 11. Det var Herben Stoldener, kom i den fruerstu ind; hilser han fruer og stolte Jomfruer, saa mindeligt hilser han dem. 12. Hil ser han fruer og stolte Jomfruer, saa mange som der var ind(e), og først og sidst danske Dronning, var klæd i Kjortelen rød. 13. Og først og sidst danske Dronning, var ‘klæd i Kjortel rød:»og hvor saa er hun liden Kirstin? I Dag skal je~ for hind dø«. 14. Det svarde danske Dronning, var klæd i Kjortel rød:»det forbyde den overste Gud, nogen Ridder skuld for hind dø«. 15. Det var liden Kirstin, hun gik sig til den Kram [Kramboden). kiufte [købte) hun sig en Sølver-Bos! [Børste). dertil en forgyldene Kam.
    Det er ikke alle hunde der har behov for at få klippet negle, da nogle hunde selv slider deres negle tilstrækkeligt. Hvor meget hunden selv slider sine negle, kommer an på hvor meget den bevæger sig, men hovedsageligt hvor hårdt underlag den går på. Tunge hunde der går meget på asfalt, har sjældent behov for at få klippet negle. Dog skal man altid holde øje med ulve- og eventuelle vildtklør, da de ikke slides.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *