“citronella bark krave med fjernbetjening hvordan man stopper en hund fra at gøe på dig”

Men så må jeg ellers sige, at der begyndte at komme gang i mine ”røde lamper”, for umiddelbart efter kunne man læse adfærdsbehandlerens næste råd: ”Hvis hvalpen bider så hårdt, at du ikke kan lade være med at reagere, så sørg for altid at have handsker og en trøje liggende i nærheden af dig. Det tager du på i dét øjeblik du ser, at den har narrestreger i øjnene.”

36 hans Lo, og der var kun een Spillemand, og han spillede Violin. Kvinderne gjorde paa Als som andre Steder meget Arbejde. Bønderne havde i Almindelighed to Piger, en lndpige og en Udpige. Udpigen skulde passe Kreaturerne og malke. og Indpigen skulde gøre alt forefaldende inden Døre, som henhørte til Husholdningen. Pigerne maatte hænge i tidlig og sildig; de fik ikke Fyraften som Karlene; om Vinteren maatte Pigen hver Aften til 9-10 spinde eller gøre andet Arbejde for Husmoderen. Hun var heller ikke fri for hvad vi nu kalder Mandfolkearbejde; mange Steder maatte hun muge Kostalden og for det meste fodre baade Køer, Faar og Svin; ja, i endnu ældre Tid maatte hun tit læsse Gødning, sprede Møg paa Marken o. lign. I Høsttiden skulde Pigen malke saa tidligt, at hun kunde følge med Karlen i Marken, naar der skulde høstes, og det var et strengt Arbejde at tage op d. e. binde det mejede Korn sammen..en.enepige gik en Times Tid før Middag fra Høstageren til Malkning, hvorefter hun trak Køerne til Vands. Middagssøvn var der for hendes Vedkommende ikke Tale om; thi i Middagslaget skulde hun vaske op efter Bordet. Naar Piger ikke blev gift og ikke kunde tjene længer for Alderdom, ernærede de sig kummerligt af Spinderi og tilfældigt Arbejde om Sommeren; om Vinteren gik de meget om og tiggede. – Paa en Maade havde Karlene det bedre; thi for dem gaves der dog fritid. Men ogsaa for dem var der drøje Tørn at tage. I rigtig gamle Dage malede Folk selv baade Gryn, Malt og deslige. Da maatte de stundom begynde at male Gryn Kl. 2 om Natten; men det var jo ikke hver Dag. Karlene havde ikke noget bestemt Arbejde om Aftenen; mange Steder drev de Aftenen hen; men andre Steder, og nok mere i Nørreherred end i Sønderherred, tog Karlene sig ogsaa noget nyttigt for om Aftenen. De lavede Træskeer, og de udskar»brikker«(det var tynde, runde Træplader, som Pigerne lod flyde i Mælkespanden, naar den bares hjem fra Marken). Der blev bundet Piskoste og snoet Tække reb; det skete ogsaa, at Karlene vandt Roller, d. e. vandt Garnet af e Roll (Tenen). Kl. 9 blev der affodret (Hestene fik sidste

Når du er ude og lufte din hund, kan du se på den, hvornår den har tænkt sig at defækere. Den vil begynde at trippe og snurre rundt om sig selv. Når den laver det den skal, skal du rose hunden, og gerne give den en godbid bagefter. Forsæt gerne med at rose den, efter den har lært den grundlæggende renlighed. Med ros og godbider vil din hund hurtigt finde ud af, hvilken adfærd der belønner sig og gentage den. Rosen skal være stille og rolig, ellers forstyrrer det hunden, og den vil måske afbryde sin handling.

Opsætning af planen. Find nogen, der kan hjælpe dig med at træne din hund. Det kunne være en elsket eller en ven. Du vil blive reenacting en banke og ringetoner doorbell situationen på din dør, og du får brug for denne person at være udenfor og gøre denne del af scenarie for dig. Du ønsker ikke at træne din hund på en rigtig besøgende. Det kunne føre til katastrofale resultater.

Alt for mange hunde må hvert år betale prisen for menneskets impulshandlinger og dårlige beslutninger. De heldige hunde bliver omplaceret eller havner på internater. De uheldige forbliver ulykkelige i hjemmet eller må lade livet hos dyrlægen. Spørg derfor altid dig selv, om du kan give en hund et godt liv, og om det at have hund er noget for dig? Hvis svaret er JA, så skal du bl.a. også gøre dig overvejelser om størrelse, køn og race. Vi vil gerne hjælpe dig til at træffe det rette valg. Overvejer du at købe hund – eller kender du nogen der gør – så læs disse gode råd om køb af hund, Før du køber hund!

Denne kommando er ligesom “bliv” kommandoen og man træner det faktisk på næsten samme måde. Du vælger bare at bruge “vent” hver gang hunden skal fortage sig noget. Lad os sige i står på en græsplæne og du har din hunds yndlings bamse og din hund hopper og gø’er for den kan jo bare SLET ikke vente med at få sin bamse. Her får du hunden til at sætte sig ned og så laver du håndtegnet “vent” (flad hånd mod hunden, ligesom når du giver en high five) når hunden er stille og sidder pænt så kaster du legetøjet. På den måde opnår din hund en helt ny selv kontrol og den lære også at slappe af i situationer og mindsker sin risiko for at blive stresset.

159 vækket ved, at Skaffer og alle»oppasserpiger«og de øvrige Bestillingsfolk brød ind til dem med»e Pot«. Kogekonen kogte nemlig en Slags Øllebrød med Svedsker i til Brudeparret at nyde paa fastende Hiærte. Dette Øllebrød hældtes i en trebenet Potte, og deri sattes en stor Grydeske eller Slev, og nu søgte Skafferen og hans Ledsagere paa en eller anden Maade at trænge ind til Brudeparret, mens de endnu Jaa i deres søde Søvn. Under munter Sang stillede det lystige Optog med Øllebrødspotten forved Sengen, og naar»de unge Folk«var vækket, overbragte Skafferen de besøgendes Lykønskning samtidig med, at han rakte Brudeparret Potten, og denne maatte de saa – under Skæmt og Løjer fra Selskabet – tømme med den store Ske, idet de skiftevis tog en Skefuld. Det var ikke nemt for de unge Ægtefolk at holde disse næsvise Gæster ude fra Brudekammeret; for kunde de ikke komme ind ad( Døren, blev en Rude taget ud, og saa krøb en ind ad. Vinduet for at bane Vej for de andre. Om Lørdagen, der kaldtes e Knavdav (Gnavedagen) eller e Knogdav (Bendagen), blev der ryddet op og gjort i Stand efter første Bryllupsdag og truffet forberedelser til anden Bryllupsdag, der holdtes om Søndagen. Til Andendags, der ogsaa kaldtes Ungrnandsbrylluppet, kom der ikke saa mange ældre folk, mest den nærmeste Slægt og Naboerne; men Drenge og Lillepiger fik Lov ’til at komme med»o e Sænd«(paa Sendet); de gav nemlig ingen Giav, Om Søndagen blev der saa spist og danset og siovet igen til den lyse Dag. Brudefolkene var i Kirke, og der fulgte et Par folk med dem, og de sad hos dem ved Middagsbordet. Kirstine Eriksen fortæller: En Gang jeg var med at skænke Øl (det var før jeg ho opbeie [var konfirmeret]), da vilde det om fredagen ikke lykkes for de unge at komme ind til Brudefolkene; saa maatte de alle ind om Søndagen og staa og æde det her Øllebrød med kun een Ske; de skiftedes jo til. Saa var der ordentlig Sjov, og der blev endda nogle Glas Vin drukken. – Dengang var der en af Padkonerne, der hittede paa at komme ind i en hvid ulden Pi (Underskørt) med røde Baand, der sad i Emmer neden ved Kanten, og med en morsom gammel Kyse paa: hun kom med et let

14 svarede ham da:»ja, da fanden tog Dem, tog han ogsaa Vlldtet«. Naar Hertug Christian August vilde afholde Klapjagt, blev der en Dag eller to i forvejen sendt Hovbud om at møde som Klappere til et vist Klokkeslet og paa et fastsat Sted. Herskabet mødte saa der med Jægerne, som dels var indbundne fremmede, dels f orstbetiente og nogle Embedsmænd. Planen blev meddelt, og Jagtføreren, der red en stor engelsk Hest, afsatte Klapper linierne. Jagtføreren var en meget forvoven Rytter og fulgte Klapperne over Marker, over Grøfter og over Hegn, ofte til stor Morskab for Klapperne, navnlig Drengene; desuden fulgte hver Bys Synsmand (Lavsformand) med sin Bys Mandskab, og det var ikke saa sjælden, en Dreng fik hans Pisk at føle. – En stor Jagt gav et Udbytte af en 200 Harer, 8-10 Ræve, Paadvr og Storhjorte. De blev om Aftenen hentede i en Vogn, som var indrettet dertil. – Hertugen var en stor Hesteelsker, og han havde paa Augustenborg et Stuteri, mest engelske Køre- og Rideheste. Han holdt ogsaa Væddeløbsheste, og der var en Væddeløbsbane udlagt i Rumohrsgaard Kobbel, en Alen lang. Der holdtes hvert Aar paa Hertugindens fødselsdag, 22. September, et Væddeløb, hvortil der kom en hel Del fremmede baade fra Danmark og Tyskland. Det var for Byen en hel folkeforlystelse. Der spilledes af Militærmusikken fra Slesvig, hvor Prinsen af Nor, Broder til Hertugen, var Statholder en Tid.. Til visse Tider blev der øvet en Del Godgørenhed af Hertugen. Til Jul kom der en Mængde. gamle Koner til Augustenborg for at hente Ris, som Hertugen lod uddele til fattige. :En stor flok Kvinder ledsaget af Børn gik da stille op ad den brede Vej, som førte ind til Slottet. Her stod Ridefogeden med en stor Sæk Ris og øste deraf i enhver lille Pose, som blev rakt frem. Hertuginden traadte frem til Vinduet og nikkede venligt ned til den store Sværm. Der raabtes Hurra for Hertuginden, og en og anden gammel Mand, der var med i flokken, sang for med en af de gamle Julesalmer. Hertuginden nejede og forsvandt, og Skaren vandrede bort

61 – 61 derpaa Kakkelovnen, o~ ved Siden af den sad der en Jærnplade i Væggen med et»skoilaat«(en Skuffe) under, der altid var varmt fra Skorstenen i Køkkenet; paa den vestre Væg var der igen to indelukkede Senge med en Dør imellem; ud til Sønders var der tre Vinduer, to dobbelte og et enkelt; langs dem stod en Bænk og et smalt Bord, Disk, som de kunde trække ud ved begge Ender. I den østre Væg var der En Dønsk l (fra Skovby, nu paa Sønderborg Slot). oppe ved Loftet et Vindu, der var omtrent en Alen i firkant; ved Siden af det gik der en Dør ind til e Lildønsk, og ved den anden Side af Døren stod en Bornholmer. I e Dawledønsk sov Pigen og nogle af Børnene og i e Lildønsk sov Husbond og Madmoder og de mindste Børn. De to andre Kammere eller Stuer mod Syd var fulde af Kister, Skrin og Skabe. Alsingerne har altid øvet megen Husflid og har næsten samlet alt for meget sammen ud over det nødvendige. Uldent og Linned gemtes i disse Stuer; der var Jærnstænger for Vinduerne for at hindre Indbrud, og en Dør førte ud til Haven.

68 -68 – kastet derind, og paa den Maade fik man en Del tørret frugt, der brugtes til Mad. Mosten blev dels drukken, mens den var ny; dels blev den tilberedt og opbevaret til Vinteren, og naar den var god, var den en meget kærkommen Drik, som ogsaa bødes fremmede. DAGENS GANG OG MAALTIDER. Om Sommeren stod vi op om Morgenen Kl. halvfem; den yngste Karl rensede bag Heste og Ungkreaturer, mens den ældste skar Hakkelse; for det meste slog de ogsaa noget Græs og trillede det ind; Hestene blev striglede og vandede, og saa blev der i ældre Tid spist Mælk-og-Grød; det var Grød, der var opvarmet i Mælk; senere i Tiden drak folkene Kaffe og spiste Smørrebrød til. Pigerne gik, straks de stod op, ud i Marken for at malke. Naar de kom hjem, havde Moder taget fløden af den Mælk, der havde staaet i saadan noget som 36 Timer. Efter at Pigerne havde siet og hensat den nyrnalkede Mælk, fik de Morgenmad, og naar der var vasket op, skulde der hveranden Dag kærnes Smør, og i Sommerens Løb blev der lavet en Snes Oste. Det gav meget Arbejde at behandle Mælken og holde Mælkefade, Sibøtter, Kærne o. s. v. rene. Disse Bøtter var af Træ og hvidskurede, og de maatte renses grundigt for hver Gang de blev brugte; var man ikke omhyggelig med det, havde man vanskeligt ved at faa Smør. Af Kerner havde man flere Slags, baade almindelige Stampekerner, hvor fløden bearbejdedes med Kernestav, og Svingkerner, der hang under Loftet, og hvor fløden skvulpedes frem og tilbage. Kl. 9 blev der spist Brød, det var mest Smørrebrød med Ost; blev der netop, kogt flæsk til Middag, fik de gerne Duebrød ( due = dyppe); det var temmelig tykt skaaret Brød, der et Par Minutter blev lagt ned i e Spai (Suppen) ved det kogende flæsk. Duebrødet blev fisket op og lagt paa et fad, og saa fik hver et Stykke flæsk dertil. – En stor Del af Sommeren

240 Derefter skulde Lvsabild have faaet sit Navn. – Der var samtidig en Mand i Nærheden af Sønderborg, som ogsaa tændte Lys, og derefter fik Lvsmose Navn. Paa Lysholm Mark har der i gamle Dage ligget en Landsby, der hed Bosted. Den sorte Død huserede slemt i denne By, saa alle Byens folk døde bort. Herremanden paa Østerholm tog da den øde By til sig, lod den nedbryde og dens Jorder lægge ind under sin Oaard, hvorved denne fra en almindelig Bondegaard blev forøget til en Herregaard. Men endnu mindes den gamle Bondeby i flere Stednavne: Bostedhoved, Bostedskov, Bostedvraa og Bostedager. Vest for Kirken i Ketting laa to Klokhøie, store og lille Klokhøi ; Navnet skal de have faaet paa følgende Maade: Da man en Gang ringede med de to Klokker i Ketting, svang man den ene saa voldsomt, at den gik løs, fløj ud af Lugen og tog en saadan fart, at den først faldt ned i Marken Vest for Kirken; heraf fik Højene Navnet Klokhøie. Medens den fløj, sang den et Vers om Thomas Sture, der havde skænket den til Kirken. Paa det Sted, hvor Klokken faldt, findes endnu en mager Plet, hvor der intet Græs kan gro. – En Gang havde to Karle fra Ketting i Sinde at grave den bortfløjne Klokke op af Jorden; det skulde ske stiltiende. Men medens de bedst var i Gang dermed, kørte en Karet forbi ned ad Vejen, og paa Vognen myldrede det af Rotter og Mus. Den ene Mand kunde ikke længer vare sig, men raabte til den anden:»nei, se, se!«da sank Klokken straks dybere ned i Jorden. – Den ene af Hagenbjærg Kirkeklokker skal ogsaa være fløjet ud og være faldet ned i en Mark Syd for Kirken, hvor der fremkom et dybt Hul, der endnu fører Navn af Klokkekiær : mens den sang den: Dengang de drog mig fra Engelland over, derfor saa maatte jeg flygte! Vest for Hørup Kirke, ved Foden af Kirkebakken, ligger en Eng, som kaldes Klokkekær. Engang blev der ringet saa heftigt med Kirkens Klokke, at den fløj ud af Taarnet og rullede ned ad Skrænten i Sumpen, hvor den sank til Bunds. Efter den Begivenhed har Kæret faaet Navn.

Hvis hunden ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret, når familien er sammen med den, vil den reagere ekstra stærkt, når den bliver frustreret. Der er derfor større risiko for, at hunden giver sig til at ødelægge noget, når den er alene hjemme. Det betyder, at hunde, som er avlet til at være aktive, kræver mere stimulation. Det er derfor hyppigt, at denne type hunde giver problemer i form at ødelæggelse af genstande i hjemmet, når de lades alene.

Et eksempel på gøen for en genkendelse af en person kan være en invitation af hunden til at lege. Dette sker sammen med at hunden logre med halen og holder hovedet lavt og bagpartiet rejst. Hunden vil normalt stoppe sin gøen når dens invitation er blevet besvaret og legen begynder. Hvis invitationen forbliver ubesvaret giver hunden som regel op og stopper sin gøen.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *