“bark løsning bark kontrol krave manuel hvordan man stopper en hund hund fra at bjeffe”

Gener, uhensigtsmæssig og overdreven gøen, kan følges op med dette halsbånd, der frigiver en spray med naturlig plantebaseret citronella, når hunden gør. Duften er ikke en normal duft for hunden, og det distraherer ham fra hans gøen.

8 -8- drift begyndte. Der gives en Fremstilling baade af den materielle Kultur og af folkets Tankeliv, der paa det nøieste er knyttet sammen med de ydre Livsforhold. Als fremviser en kraftigt udpræget dansk Kulturform, der usædvanlig længe har bevaret sin Oprindelighed. For sytten Aar siden begyndte jeg at indsamle Stoffet til denne Bog. Paa en Rejse, jeg foretog sammen med Dr. Marius Kristensen for at undersøge Øens Sprog, gjorde jeg de første Optegnelser om Alsingernes gamle Kulturliv og folketro. Efter Genforeningen har jeg omtrent hver Sommer foretaget Undersøgelsesreiser, og jeg er kommet i Forbindelse med mange alsiske Mænd og Kvinder, hvem jeg skylder Tak baade for mundtlige og skriftlige Meddelelser og for Hiælp paa anden Maade. Særlig vil jeg fremhæve nu afdøde Veteran lians Thomsen fra Sundsmark; Fru Kirsten Eriksen, Almsted; Agent Jørgen Nielsen, Guderup; Smed lians Schmidt, Stevning ; Husejer Peter li olm, Stevning ; og Smed Jørgen Hansen, Asserballe. Musæumsforstander J. Paben, Sønderborg Slot, bringer jeg min Tak baade for Illælp med Fremskaffelse af Billeder til Bogen og for den Nytte, jeg har haft af»ffeimat-blåtter«og af»folkesagn og gamle Fortællinger fra Als og Sundeved«. Fra»Dansk Folkernindesarnling«har jeg laant de Optegnelser, man har der fra ældre og nyere Tid; blandt disse maa særlig fremhæves de mange Optegnelser af den gamle alsiske Præst Chr. Knudsen. En lang Række haandskrevne Hefter om Ais’s Historie, som han har efterladt, findes nu i Ny kgl. Samling paa Det kgl. Bibliotek; af dem har Pastor C. Ludvigsen til folkemindesamlingen uddraget det Stof, som vedrører folketro og folkesagn. Som 90-aarig Mand har Pastor Knudsen selv til folkemindesamlingen skrevet et Jiefte med folkeminder. Blandt folkemindesamlingens mange andre Optegnelser om folkelivet paa Als findes ogsaa et Nodehefte, optegnet ai Lærer Jiirgen Jurgensen i Dvndved i 1811, og et Jiefte med Dansemusik, der i 1926 er optegnet efter Hukommelsen af Musiklærer Jians Møller, tidligere i Stevning, nu i København. For lliælp ved Benyttelsen af Folkemindesamlingens Stof takker jeg Arkivarerne Grtiner Nielsen og Jians Ellekilde samt Assistent August f. Schmidt. lir. Købmand ttans M. Michelsen, Aabenraa, har laant mig en alsisk Nodebog fra 1844, og lir. cand. mag. J. Egedal,

Hylen: Du må forstå, at hvis du trøster hvalpen, når den hyler, bliver problemet kun værre. Den vil tro, at den får belønning for at hyle og gøre det til en vane. Du kan faktisk hjælpe den med at lære at holde op ved ikke at gå hen til hvalpen, når den hyler. Ved at ignorere hvalpen og kun give den opmærksomhed og ros, når den holder op med at hyle, lærer den, at det ikke hjælper noget at hyle.

Det er vigtigt, at få hunden dirigeret hen til et passende sted, hvor den kan besørge. Hunde vægter selv renlighed højt, og ønsker ikke at besørge der hvor den spiser og sover. Derfor skal du gennemføre toilettræningen væk herfra. Luft gerne hunden et sted, hvor der er plads til at den kan løbe frit omkring. Leg og bevægelse fremmer hundens fordøjelse og giver den nemmere afføring.

155 Rum kom Musikanterne og spillede et Stykke; naar Musikken var rigtig fin, var der to Violiner, en fløjte og en Bas; men sædvanligvis var der kun 3 Spillemænd. Efter Suppekødet spistes der kogte og stegte Høns med Saftsovs, hvori der var mange Korender. Naar Suppen, Suppekødet og Hønsene var sat til Livs, gjordes der et lille Ophold. Brudeparret gik da rundt i alle Gildesrummene og hilste paa Gæsterne, og mange af disse benyttede Lejligheden til at rette Benene et Øjeblik og gaa et lille Vend. Nu kom Stegen paa Bordet, og Gæsterne strømmede til igen. Til Stegen fik de Kartofler, Sovs af Svedsker og somme Tider anden tørret Frugt, der var sovset ligesom Svedskerne. Præsten holdt en Bordtale for Brudefolkene, og før han havde talt, maatte ingen anden holde Tale; maaske Degnen eller en af Købmændene ogsaa holdt en Tale; men ellers blev der mest»sunget Skaaler«(sangen Skalle). En af Selskabet sagde:»skal vi ikke synge Brudeparrets Skaal?«Den første Skaal var jo altid Brudefolkenes; saa kom Skaaler for Brudeførerne for Brudgomsførerne og for Brudesmykkerne. Der skulde gerne et Par Ord siges til hver Skaal, og hver Gang skulde der et Glas Vin drikkes. Hver Skaal var ledsaget af Sang og Ord som disse: :/:Og dette skal være vort Bruifolkes Skaalc, Hurra’:/: Ja, Skam for den, som ikke vort Bruifolkes Skaale vil drikke. Hurra, Hurra, den Skaale var bra Hurra! Vort Bruifolk leve, vort Bruifolk leve, Vort Bruifolk leve vel! At vi det kars se og kjende, Glasset paa sin ravgal Ende lad dem faa, lad dem Iaa, hej Kammerater, lad dem faa. Vort Brudepar leve Hurra, Hurra, Hurra!«Ved hvert Hurra faldt Musikken ind med en lille Fanfare. For hver Ret spillede Musikken; den gik fra det ene Rum til det andet, men begyndte for hver ny Ret i Brudeværelset. Mens Stegen blev spist, gik der fire eller fem Kop-

129 Men. I jo os undskylde maa, fordi vi rundt med Katten gaa; thi I jo alle Grunden ved: der findes ej et Ukræ mer. Naar Husmoderen saa havde givet os nogle Æg, sang vi: Nu vil vi jer takke for disse Paaskeæg ; Nu kan vi os holde en rigtig Glædesfest. Og saa vil vi jer ønske, at I maa bo i fred, og have god Lykke med Høns og Kyllinger. Gid jer Kaal godt maa vokse og alt j ert Smaafrø (Suppeurter) med! Tillige god Lykke med gode Hummele! Gud fri jer fra Trikiner og alt hvad smitsomt er, fra Lus, og fra Lopper. og hvad der gives rner! Anden Paaskedags Aften blev der saa holdt Gilde med Paaskeøl og Æggekage, Kaffe, Puns og Dans. lille Volbersdag er lste Maj; Store Volbersdag er 12te Maj ; da skulde Byggen være saaet. Majgilde er i ældgammel Tid blevet holdt hist og her i nogle Byer. Anno 1757 den 28de April drak vi Majøl i Elsmark, hedder det i en gammel Dagbog. Anno 1759 den 18de April var der Majøl hos Johan Jesper i Elsrnark. Anno 1802 den 4de Maj var der Majgilde i Elsmark. – det var et aarligt Gilde, der gik paa Omgang iblandt Byens Mænd. En af Byens Mænd, Peder Keelsen, holdt gerne ved en saadan Lejligheden lille Tale til de forsamlede Gæster. Da det engang stod hos ham, og Præsten Nylandt og Degnen Johan Johansen af Hagenbjærg var indbudte med deres familier, gik det saaledes til ved denne fest: Ved Ankomsten fik man Kaffe eller The, og lidt længere hen paa :Eftermiddagen nød man kogt Skinke med Brød. Ved Bordet gik Majglasset omkring med godt gammelt Øl til alle Gæster. Det var et meget stort Glas, smykket med alle Slags Blomster, og bag ved var anbragt et lille Spejl, saa at man kunde spejle sig, medens man drak af Glasset. førend det gik omkring til Gæsterne, 9

Hund Idet din hund ikke kan tale, bruger den i stedet sin tunge til at fortælle dig en hel del. Her har vi samlet en oversigt over, hvorfor din hund slikker på alt og alle. Kan du genkende din hunds signaler? 

Det virker måske omvendt, men denne metode indledes med at du lærer din hund at gø på kommando. Giv hunden kommandoen ”tal” (eller et andet enkelt ord) og lad hunden gø et par gange, hvorefter du lader den snuse til en godbid, og når hunden så holder op med at gø, kan du give den godbiden. Dette gentages, indtil hunden har lært at gø på kommandoen ”tal” (eller andet). Nu kan du så lære din hund en ”stille”-kommando. Find rolige omgivelser og giv kommando for at gø. Når din hund så gør, skal du sige ”stille” (eller et andet enkelt ord som ikke minder om det andet ord for at gø) og placere en godbid foran hundens næse. Ros hunden, når den bliver stille og giv den godbiden.

Selv ikke jeg går inn i buret til hunden min, Cumulus. Hvis han er der, vel å merke. Skal jeg ha noe som ligger der, eller vil ha ham ut derfra, så ber jeg ham om å komme ut. Ikke fordi han ville blitt aggressiv om jeg hadde tatt hendene mine inn dit mens han lå der – det ville bare ikke skjedd – men fordi han skal vite at det er et helt «hellig» sted. Ja, for hvis ikke jeg krabber inn dit, så vi selvsagt ingen andre gjøre det heller.

Det er især vigtigt, når man træner sin hund i den forstærkende fase. Så selvom din hund er 100 % stabil uden snor i din have, er den det ikke nødvendigvis et nyt sted eller hvis der dukker nye stimuli op. Så sæt snoren i igen, og sikre dig at alt fungerer, som det skal, før du går videre i din træning.

• Giv hunden med flere legetøj til distraktion. Hund legetøj kan cyklede ind og ud på daglig eller ugentlig basis. Dette vil sikre at hunden ikke bliver træt af de samme gamle legetøj. Du ønsker ikke hunden tygge sine poter som en form for underholdning.

166 den paa Barnet, naar det vilde skrige i Kirken. De sagde om et Barn, der skreg meget i Kirken, at det blev en gui Senge (en god Sanger). Det var gerne en gift Mand og Kone, der stow Parre (stod faddere) tillige med en ung Karl og en Pige. Var der et Par Bruifolk (forlovede) i familien, kom de gerne til at sto Ungtarre (staa Ungfaddere). fattige folk tog somme Tider dobbelte faddere; for fadderne gav jo gerne en Giaw (Gave) til Barnet. Naar Daabssalrnert blev sunget, stillede fadderne sig ud paa Kirkegulvet ( e Gang), og den, der skulde holde Barnet til Daabs, Gudfaderen eller Gudmoderen, fik af Barneføreren Barnet lagt saaledes, at dets Hoved hvilede paa hans højre Arm. Det var en Mand, der holdt Barnet til Daabs, naar det var en Dreng, og en Kone eller Pige, naar det var et Pigebarn. Barneholderen traadte nu frem for Præsten og Handlingen udførtes. Efter Daaben overgaves Barnet igen til Barneføreren, som lagde det i»puden«, hvori der skulde ligge en Salmebog, for at Barnet skulde blive letlært og kristeligt. Under Afsyngelsen af den sidste Daabssalme gik fadderne med Barneholderen (d. v. s. Gudfader eller Gudmoder) foran, og somme Tider ogsaa Moderen, op om Alteret og ofrede til Præst og Degn; til sidst ofredes der til Barnet. – Det var Skik, at Moderen tit holdt Kirkegang, samtidig med at Barnet blev døbt; hun fulgtes af en Nabokone. Kirkegangskonen bliver i Vaabenhuset, til Præsten kommer, og lian holder da en lille Tale til hende eller beder en Bøn, medens Indgangssalrnen synges Naar man var kommen hjem fra Kirken, skulde man lade Barnet sove i sit Kristentøi hvilende paa Daabspuden. – Naar fadderne og de øvrige medvirkende blev budt til Bords, maatte de villigt følge efter den Rang, de havde ved Daabshandlingen. Lod nogen sig ved den Lejlighed nøde, blev Barnet vreden (cl. e. uroligt). Maaltidet bestod af Suppe og Kød med Mærærek (Peberrod). Senere paa Dagen fik de Kaffe og til sidst en god Meldonnen (Mellemmad). Og somme Steder kunde det nok ske, at de fik nogle Punse, før de skulde hjem, saa de»korn til Syngen«. Det var ogsaa ret alminde-

Ved gentagelse efter gentagelse af ”Vuf” og ”Schhh” forsøg, øger du tiden efter du har sagt ”Schhh” før du giver din hund guffen – først 2 sekunder, så tre, så fire, otte, 12, 20 osv. Ved skiftevist at give instruktionerne ”Vuf” og ”Schhh”, bliver hunden rost og belønnet for at gø på din forespørgsel og for at være stille på din anmodning.

1) Sig kort og kontant “NEJ!”, ligeså snart hunden begynder at tigge om opmærksom, drej siden til den i en rask bevægelse, og gå omgående væk fra den. Forlad om nødvendigt lokalet. Efterhånden vil hunden lære, at et “NEJ” betyder, at du afbryder kontakten med den.

En underlegen hund har ørerne lagt tilbage, og dens mundvige er “lange”. Desuden er hundens øjne “smalle”. Hovedet vil være sænket, så ansigtet nærmest flugter med ryggen. Hunden forsøger at gøre sig så lille som muligt, og dens hale vil være sænket. En underlegen hund er ikke nødvendigvis frygtsom eller angst – med mindre dens underlegenhed er resultatet af en konflikt med andre hunde (eller med mennesker) eller af generel frygtsomhed. Hvis hunden er angst, kan den vise det ved at holde halen mellem benene og gispe. En underlegen og frygtsom hund vil, hvis den samtidigt er aggressiv, typisk komme med korte udfald, hvorefter den trækker sig tilbage. Hunden vil typisk have rejst børsterne langs hele ryggen. Hvis den fortsat føler sig truet, vil den forsøge at flygte eller angribe.

212 Saa snart en Kone fik røde Øjne, var hun udsat for at blive taget for en Heks. I Hørup var der en gammel Heks, der tog Skikkelse af en Hare. Den Hare var folk noget bange for. De kunde kun skyde den med en Sølvknap af den Slags, som Mandfolk den Gang bar paa deres Søndagsdragt. – En saadan mistænkelig Hare drev sit Spil i Mintebiærg: Saa var der en Mand, der ladede sin Bøsse med en Sølvknap, og han fik ogsaa Ram paa Haren, men saarede den kun i det ene Bagben. Den næste Morgen traf han en gammel Kone, der var stærkt lam paa det ene Ben. Der kunde ingen Tvivl være om, at hun var Heks, og hun var den Hare, som var blevet saaret. – Naar en Heks skabte sig om til en Hare, var den ikke bange for Mennesker. Naar man saa en Hare, der ikke var sky, skulde man derfor agte sig for den. Det kunde gerne være en Heks, der havde skabt sig om. l Himmark boede der en Gang en Mand, som af en Taterkvinde havde lært de sorte Kunstner. Han kunde gøre, at der ikke kunde kærnes Smør af Fløden; han kunde iorsige Ilden i Bagerovnen og under Vadske- og Bryggekedelen, saa at folk hverken kunde bage, vaske eller brygge. lian kunde ogsaa forvandle sig til en Krage og til en Hare. Mange prøvede paa at skyde ham, naar han var i en Krages eller Itares Skikkelse; men ingen kunde skade ham. Da han havde drevet sit Uvæsen i mange Aar, kom der en klog Kone til Egnen, og en Bonde fortalte hende hele Historien. Konen gav ham det Paad, at han skulde lade sin Bøsse med gammelt Arvesølv, liste sig ud om Natten og se at faa Ram paa Heksemesteren, saa kunde han ingen Skade gøre mere. Bonden pillede saa et Sølvspænde af sin Oldemors Salmebog og fik Bøssen ladet dermed. Den allerførste Nat, han lagde sig paa Lur, kom der ganske rigtigt en stor ttare hoppende over ttegnet og tog Retning hen imod en Flok Køer. Bonden sigtede og skød. Haren faldt, men sprang straks op igen og humpede saa raskt, den kunde, efter Byen til. I lang Tid derefter saa man ikke Manden. Men da han endelig kom ud, var han lam i den ene Hofte, og det vedblev han at være Resten af sit Liv. Byen blev herefter fri for hans Heksekunster.

88 l. Der gaar en Dans rundt omkring vor By, liim, trim, trimmelimme – leia. Og der er Peder Jensen deri, for Skue – lue – leia l O! Gid Anna Peters laa i din Seng! for Skue – lue – leia. 2. I grønne Eng der stander en Seng, den er vel saa skøn – med Silkehæng. foran den Seng der stander en Stol, der sidder Jørgen og skinner som Sol. lian vinker med sine fingre fem: “Kom! kom! Allerkæreste, nu gaar vi i Seng.«lian vinker med sine fingre ti: “Kom! kom nu! min Anne Mari, saa springer vi op dcr«, 3. Oven over vort Kammerloft der staar eru opredt Seng, og den skal Hans og Kirsten ligge i og sove sammen i den. Og de laa der den Nat saa lang og kunde slet ikke sove. De snakked saa mange Kærligheds Ord, der gjaldt om Tro og Love. Aarle Morgen, før det blev Dag, da saa sig Jørgen om 4. lier er Lam i li ave! [Indhegning] ringle – dangle – du! Hvem saa skal de Lam vare? Ringle – dangle –; du! Og det skal Jill’ Peder var’! Ringle – darigle – du! Og hvem skal hjælp’ at jag’ dem ind? Ringle – dangle – du! Og det saa skal lille Anne gjør Ringle – dan gie – du! 5. Den lystelig og frydefuld Sommerens Tid med al sin Herlighed – den glæder og fryder saa mangen een, det vi jo alle ved. Den fører frem hver Blomst saa skøn, den røde Rose saa dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se.

Når hvalpe undersøger ting, tygger de i dem. Hvis en hvalp tygger i noget, som den ikke må ødelægge, kan problemet oftest klares ved en mild irettesættelse, hvis man tager den på fersk gerning. Derefter skal man give hunden nogle ting, der er velegnede til at bide i, og som kan holde til det. Hvis hvalpen fortsætter med at ødelægge ting, som den ikke må røre, når der ikke er nogen hjemme, kan det være tegn på, at den er ved at udvikle et alene-hjemme problem.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *