“bark kontrol krave til hvalpe hvordan man stopper en hund fra at gøe når folk går forbi”

Tilvænningen er den samme, hvis det er en voksen hund, som ikke tidligere har lært at køre med i bil. De kan jo være lidt mindre åbne for nye ting, alt efter om der er lidt ubehagelige oplevelser med i opvæksten eller blot manglende indlæring. Også her skal det kædes sammen med noget positivt, og den voksne hund må på ingen måde tvinges ind i bilen. (Det må hvalpen altså heller ikke – blot nævnt for en god ordens skyld).

Og hvad så, når den bider i de forkerte ting? Ignorerer det. Ja, netop, ignorer den “slemme” adfærd. Ikke noget med at råbe op, klapse, eller vise et vredt ansigt. Lad bare, som om hvalpen slet ikke er der, så skal den nok hurtigt fatte, hvad det drejer sig om.

73 Der kom kogende Vand paa Malten hver Time, til der var tappet den ønskede Mængde Urt af. For hver Gang vi tappede af, blev Vædsken lysere; de to første Gange, var den ganske mørk og smagte rigtig sødt. Naar Urten var tilpas afkølet, blev Gæren sat til; det var da et afgørende Spørgsmaal, om Øllet vilde gære eller det vilde kastes (blive surt). Efter Gæringen tørredes det meste af Gæren for at bruges næste Gang ved Brygningen; men noget af Gæren holdt vi fugtig; den blev brugt til at hæve Kage og Æbleskiver med. – Tit maatte den ene Nabokone hjælpe den anden med Gær. Vi bryggede omtrent en Tønde Øl hver Gang, og det smagte fortrinligt og blev næsten aldrig surt. Naar Øllet var tyllet i Tønderne, sattes en rund Prop af Piletræ i Spundshullet, og saa smurte vi, den til med Surdej for at tætte Hullet fuldstændig. – I Marts Maaned blev der brygget meget kraftigt Øl, som blev henlagt og gemt til Høsttiden. Øl og Most gjorde ved selskabelige Lejligheder deres gode Virkning. Omkring 1830 begyndte enkelte Købmænd i Sønderborg at falbyde raa Kaiie : men paa Landet var Kaffe helt ukendt af Almuen. – Paa den Tid boede i Svenstrup en særdeles dygtig Smed, der hed Christen; han købte – som det dengang var Skik og Brug – sit Jærn i Partier i Sønderborg og kom i den Anledning enkelte Gange om Aaret»ud til Stais«(til Staden). – Ved saadan en Lejlighed falbød Købmanden ham en ny Artikel i Kolonial, som var blevet indført fra det fremmede og kaldtes Kaffe. Han købte et Fjerdingspund for at overraske og glæde sin Kone. Lidt Underretning om, hvorledes hun skulde tilberede den ny Vare, fik han jo af Købmanden, men dog ikke fyldestgørende, som det senere viste sig. Christen Smed kom hjem:»flør, Mutter, nu skal æ sige dig Besked med denneher Kaffe, hvordan du skal bære dig ad. Først skal du over e lid komme den i en Gryde og røre rundt i den saa længe, til den bliver sort og spratter ; saa tager du den af e Ild og kommer den i en Møse (Morter) og

277 Den yngeste hun sit Sværd uddrog, den ældste hun saa rnandelig hoch [hog, huggede]. 16.»Jeg beder Eder for Eders Jomfru-Ær(e), I lader mig paa den Kiergaard bær(e). 17. Jeg beder Eder for Eders Jomfru-Navn I lader mig ikke ligge for liunde og Ravn«. 18.»Saa vel beholde vi vores Ær(e); men her saa skal din Kergaard vær(e). 19. Saa vel beholde vi vores Jomfru-Navn, men her skal dei æde baade liund og Ravn«. 20. De visked deres Sværd og stak dem i Ske(de): – To skønne Jomfruer -»Kom nu kær Søster, vi vil os hjem-ri(d)e«. – Med der drauen Sværd de rei, lir. Iver og liden Kirstin. 1. Jeg var mig oppaa Riber Port – med en Ær(e) -, der spottet de mæ, for jeg var sort. – I danser vel mit Hjærtens Kærte). 2. Der spottet mæ stor, og der spotttet mæ smaa – med en Ær(e) -, og lidelen Kjerstin hun spottet mæ mest – I danser vel. mit Hjærtens Kær(e) Hr. Iver og svever [svøber] han sig udi Skind, saa gaar han i Loft for sin Fostermor ind: 4.»Kær Fostermor, I give mæ god R.aad, hvor jeg skal liden Kjerstens Mening forstaa«. 5.»Saa gik (gak] du dig til Skræder og fraa, og lad dig skære Klæder baade brune og blaa. 6. Da lad dig skær Klæder baade brune og blaa, saa kanst du liden Kjerstens Mening forstaa. 7. Saa kyf [køb] du dig en lide(n) hvide liund, saa kanst du rid(e) som lir. Peder i Lund. 8. Saa kyl du dig en snehvide Hest, saa kanst du rid(e) som Hr. Peder Præst«. 9. Han gik sig til Skræder og for, han lod sig skær Klæder baade brune og blaa.

292 Z. Paa Jorden og deslige [ligeledes] vi hører mange Sted vist Tegn, som monne sige, at Gud er vislig vred for vores Synder grove, hvori vi søler os, ja, ynkelig mon sove, som os er ingen Ros. 3. Stockholm har sligt anskuet paa himmelsk Firmament, hvorfor hun hiærtlig grued, da hun saa der opspændt fir(e) store Regnebuer; den ene større var; de to til Himmel skuer; to saa til Jorden bar. 4. Om Middagstid sligt skede syvend Janvar ii, da Solen sig betede med Straaler sine fri, saa den paa begge Sider to Sole havde nær, den tredje under skride [skred], Triangel sig beter. 5. Mirakkel det mon være, som Gud os viser der, at han er Himlens Herre, al jordisk Synd beser. Hans Ris [en Komet] har og nok truet, som vi nu uyssen saa ; dog faa sig derfor gruer, de store med de smaa. 6. Den havde lange Grene, som alle skuet har, til Straf skal ej vær(e) sene, slet ingen Mand vil snarfc): den tegner Herrens Plage, vi selver har paaført ved Syndens stor Umage, som Himlen haver hørt. 7. Paa Jorden Gud os viser i vores Nabolag, at vi vor Gud ej priser, fuld slem er vores Sag. I Rønneby i Skaane korn en g raahærdet Mand, han viist dem deres Yaane for [før] deres lidebrand. 8. Med Borgemester tvende og nogle andre med til Bjærget han sig vende, der viste dennem net Parykkers Tal i Mængde, utallig visslig var; Kvindfolks Pandhaar i flængde saa de med Øjne klar. 9. Den ene Borgemester forskrækket blev derved, paarnindte sine Præster, de skulde Menighed Hoffærdighed aflægge og gøre Pligt og Bod; sligt og mon alle sige, de stod paa syndig Rod. JO. Men se, ak, ak, desvære l de gav kun trodsig Ord; de vilde sig ej kerre [vende] fra deres Hofart stor;»thi deres Stand tilhørte den Klædedragt, de bar: de deres egen førte for alle aabenbar«. 11. Se til, hvad der da skede, den ganske Rønneby saa lidebrand berede, at ingen havde Ly. Guds Varsel, som de hørte, foragtede kun slet; den Ilden haardlig rørte, slet intet blev forgæt.

depression skønhed opsparing pris penge kunst og kultur lidelser dyr bil have skat opskrifter fodbold historie børn musik og film livsstil religion kommunikation fordele sygdomme kæledyr menneske og samfund spil kost ferie uddannelse andre sportsgrene diverse tips

Såfremt hunden gerne vil ud af døren, kan du blot vente med at åbne døren, til den sætter sig ned eller blot slapper af uden brug af kommandoer. Dermed bruger du det ‘at åbne døren’, som en belønning for at hunden gør som du vil have.

Da hunde er flokdyr, bryder de sig ikke om at være alene hjemme. De reagerer dog på forskellig måde, når de bliver forladt. Nogle hunde lægger sig til at sove. Men mere end 1/5 af alle hunde er meget aktive, og de ødelægger genstande i hjemmet, gør overdreven meget, hyler eller er urenlige, når de lades alene. Nedenfor vil vi fortælle om, hvorfor disse hunde reagerer, som de gør, samt hvad man kan gøre, hvis din hund ikke kan være alene hjemme.

Altså du fortæller hunden at hvis vi skal frem skal vi gå pænt ellers stopper vi bare. På den måde vender vi billedet om og fortæller at det er nytter at trække for at komme frem for så stopper vi bare, så den eneste måde for at gå tur er at gå pænt. Vi giver dermed hunden et valg gå pænt eller vi bliver her.

• Se hunden nøje. Hver gang det begynder at tygge på sine poter, fortæl det “NEJ!” i en hæk stemme. Når hunden stopper tygge, tilbyder det en godbid og ros. Fortsæt med at disciplinere hunden, hver gang det begynder at tygge på sine poter. Til sidst, vil den begynde at stoppe denne uønskede adfærd, fordi den ikke ønsker den disciplin.

Det nytter heller ikke at forsøge at gøre hunden fysisk træt ved at motionere den ekstra meget lige før, du forlader den. Du risikerer at problemet bliver værre, fordi du går fra hunden, inden den er faldet til ro. Det eneste du får ud af at motionere hunden mere, er en hund i god kondition. Når du lufter hunden, før du skal gå, skal det ske i hundens eget tempo, og skal du give den tid til at snuse. Desuden bør der gå mindst 20-25 minutter, før du forlader hunden, så den får mulighed for at falde til ro.

124 Nu vi ud af Døren gaa, vi vores Tak vil yde, og ønske vil et godt Nvtaar. Gid vi alle leve vel og os tilsammen fryde. lavets Præst slutter saaledes:»saa e I saa gui Nyaarsdau om Audenen aa kom te vos ved N. N. i N. (f. Eks. Jes Mincus i Fleskdarnsmai, ellen ved Ann Rytters i Trørnperløen). Hop! høj! aall’ min rlest!«ved Nyaars- og Helligtrekongers Tid kommer paa Keinæs Smaadrenge og Smaapiger og lister ind i e Frangol (fremgulvet, forstuen), hvor de stiller sig op og synger: De hellige tre Konger saa lystelig og glad fra Hjemmet de droge til Betlehems Stad. De rejste, de toge sig saa lystelig og glad for at finde Her Jesum i Krybben Jagt. De bliver da bed1i ind og bliver trakteret, t. Eks. med et Glas Mjød, og faar lidt godt i deres Tasker eller Kurve. Derefter synger de, inden de gaar: Nu har vi faaet vore Skænker og Gaver, stor Ære og Tak skal De nu have. Og kunne vi ej takke Dem, som det sig bør, Saa maa Gud Eder lønne, som han vil gjør’. Paa Helligtrekongers Aften kom mange Steder Piger og Drenge udklædte i store flokke. Piger tog Drengeklæder paa, og Drenge tog Pigeklæder paa, og saa tog de et Stykke Papir med Huller til Øjne, Næse og Mund for Ansigtet; de gik i Besøg til Naboerne; men i Reglen blev de hurtigt kendte. Nogle Drenge havde en Stiærne paa en Stage; Stiærnen drejede de rundt som en Mølle, og paa Stiærnens Straaler var der klinet Billeder; de sang da:»de hellig tre Konger saa lystig og glad«. – Helt ned i den tyske Tid holdt det sig at løbe om i forklædning. En Gang var der et Par, der havde

Selvom din hund til en vis grad kan lære at forstå din måde at opføre dig på, vil du gøre det meget lettere for både dig selv og for din hund, hvis du forstår dens måde at reagere på, og taler dens “sprog”. Hvis du er opmærksom på de signaler, som din hund udsender, kan du i mange tilfælde se, hvorfor den er aggressiv. Hvis den er aggressiv på grund af frygtsomhed, vil den udsende de signaler, som er typiske for underlegne hunde, og hvis hunden er angst vil den desuden have halen mellem benene og gispe. Hvis hunden er aggressiv, fordi den ikke vil acceptere sin position i familien, vil den udsende flere af de signaler, som er typiske for overlegne hunde. Når hunden udfordrer medlemmer af familien, kan den dog veksle mellem tegn på over- og underlegenhed – hvis den ikke er sikker på udfaldet eller møder modstand.

65 – 65- meret for det meste er svært, ret tæt og anbragt i pyntelige Konstruktioner, hører til Danmarks smukkeste. En frodig Have indrammer gerne de anselige Bygninger. Alsingeren lægger i Reglen ikke sin Oaard i den regelmæssige firkant, vi kender fra Sjælland, Fyn og Østjylland. Det er ligesom han helst vil have Bolig, Stald og Lade samlet i een eneste Længe, og- for at opnaa dette gør han Taget højt og Huset Enlænget Ga~rd i Fjelby. Lysabild Sogn. bredt. Den vældige Overdel virker tungt og mægtigt; Mønningen der holdes fast med Vaardtræer (Kragetræer) afsluttes for Enderne med en Halmkrans (en Rygningskrans). Bestaar Oaardens Bygning saaledes kun af een eneste Længe, ligger lndhuset (Menneskeboligen), der tit har blyindfattede Ruder, i den ene Ende, medens Stald og Lade indtager den anden Ende, og her skaffer man sig ofte Plads ved at gøre V æggen usædvanlig høj, idet man sætter et helt Lag Bindingsværk oven paa de sædvanlige to Lag. Undertiden 5

Beskyttelse af ejendom er en almindelig årsag til at hunde bider – og i denne forbindelse kan ejendom være alt fra lejetøj eller mad til et territorie eller endda et menneske. Vagthunde og hyrdehunde er typisk dem, der bider mest for at beskytte deres ejendom, men adfærden ses blandt alle hunderacer.

32 pagtet, er der endnu ikke saa faa Rester tilbage af den gamle fælles Udnyttelse af de omtalte Strækninger. Endnu for godt en halv Snes Aar siden er der optegnet følgende: I de sumpede Strækninger i Udkanten af Skovby Jorder er Skifterne stadig mærkede med Ejernes Bomærker, der ogsaa er indridsede i Bomærke-Stokken. Nogle Skifter er delte paa tværs i mindre Dele for at udligne, hvad nogen har faaet for lidt ved, at Stykkerne er kortere i den ene Ende af PøJ end i den anden. Disse Stykker kaldes Lodskiiter ( Laaskvwt), Det Kvæg, som gaar løst i Uføret ( e Uføe), skal ogsaa bære Bomærket paa en Plæii, et Træmærke, som bindes om Hals eller liorn, foruden at det skal have Ejerens Klipmærke i Øret. Taber det sin Flæii, mulkteres Ejeren. Der er stadig to forstandere for Pøl og Uføret, og hos disse opbevares Bestemmelserne og Afbildning af Bomærker og Øreklip. Aaret rundt var der en Række Gilder, der havde deres Oprindelse i fællesskabets Tid, eller som hidrørte fra Ejendomsforhold i gamle Dage. a. Kvndeimisseel. Ved Kvndemes-Yui (2den februar) fik Byrnændene nogle faa Mark fra Præsten som en Erkendtlighed for Tienden. I den Anledning holdt de Kvndemesel med Brændevin, Øl, Mellemmad og Kortspil. Med Tiendeafløsningen 1878 hørte disse Gilder op. b. Skiftegilde. Man overtog altid en ny Gaard til Pedersdag (22de februar). Den ny tiltrædende Ejer af Gaarden gav et Skiftegilde for de andre Bønder og Kaadnere i Byen. Der blev da spist, drukket og danset til langt ud paa Natten; først naar den ny Ejer havde givet et saadant Gilde, betragtedes han som virkeligt Medlem af Nabolaget. c. Pittesgilde. Den 15de Juni er det Vitus Dag eller som den her kaldes: Fittes Daw. Denne Dag har tidligere været festligholdt i de

Det er klinisk dokumenteret, at Hill’s™ Prescription Diet™ Canine j/d™ forbedrer bevægeligheden på kun 3 uger med den rette balance af sunde næringsstoffer, EPA (en speciel omega-3 olie) og total omega-3 fedtsyrer.

To get the best performance out of this device (and any other ultrasonic detection system), you’ll need to place it where there are no or at least minimal obstacles in the “line of hearing” of the microphone. It won’t work through a brick wall or other solid structures and fences, and things like trees and foliage may somewhat hamper its ability to be accurate in detecting a bark all of the time – but these environmental factors will vary in each situation.

266 Den følgende Samling er skrevet med en anden Slags Blæk paa en anden Slags Papir. Paa denne Samlings første Side staar der langs op ad Randen skrevet Jørgen Matzen; dette Navn er dog skrevet med andet Blæk end Teksten paa samme Side. Paa Side 213 staar der, ligeledes langs op ad Randen, Jørgen Matzen in Seldrop. Denne Jørgen Madsen har da vist ejet begge de to Visebøger og ladet dem sy sammen; han er vist ogsaa den, der har ned tegnet de fleste af Viserne; dog har han som alt nævnt haft et Par Medhjælpere. Under nogle af Viserne i den første Samling staar der nogle Skrifttræk, der maaske kan tydes som V. Rasmussen. – Efter Optegnelser i Egen Sogns Kirkebog kan man følge Hovedtrækkene i Jørgen Madsens Liv. Hans fader hed Mads Jørgensen og havde fra 1674 til 1736 en Gaard i Sieilerup (Seldrup); her fødtes Jørgen Madsen i Syvogtyve Aa r gammel giftede han sig i 1714 og- fik samme Aar en Søn, der nævntes Mads Jørgensen som sin Bedstefader. Den gamle Mads Jørgensen beholdt Gaarden til sin Død i 1736, og derefter overtog Jørgen Madsen den (saaledes som jeg har faaet oplyst af Agent Jørgen Nielsen, Gunderup), og han havde den saa i 10 Aar, til 1746; da overtoges Gaarden af den yngre Mads Jørgensen, som nu van et Par og tredive Aar, mens Jørgen Madsen var blevet 59 Aar. Mads Jørgensen døde imidlertid, kun 42 Aar gammel, i Aaret 1756, og den 69-aarige Jørgen Madsen overtog da vist Gaarden igen. To Aar efter begravedes hans lille Sønnedatter. Selv levede han til 1769, da han døde i en Alder af 82 Aar og i sit Ægteskabs 55de Aar. Hans Kone overlevede ham altsaa. Ved sin Død kaldes han Bohlsmand, hvad der vel tyder paa, at han selv havde Gaarden ved sin Død. Denne Mand var det altsaa, som i sine unge Dage, da han var omkring en Snes Aar og lidt mere, nedtegnede og samlede Viserne i den gamle Visebog, mens han opholdt sig hjemme i sin Fødeby. Der kan vel næppe være Tvivl om, at han selv beholdt Bogen, saa længe han levede. Fra Gaarden i Siellerup kom Bogen i det følgende 100 Aar til det nærliggende Ledhus i Nabosognet for saa foreløbig at ende hos Smeden i Stevning. f orhaabent-

Film, tv & radio 17 min. siden Blev smidt ud af Paradise: Sådan afslørede de mig Badminton 2 timer siden Dansk badmintonhåb ryger tidligt ud af All England Samfund 42 min. siden Amerikansk detailkæmpe lukker og slukker i USA Champions League 41 min. siden Stakkels ‘AC’: Magiske Messi skrev historie Intl. kendte 29 min. siden Miley Cyrus sagsøgt for 1,8 milliarder Film, tv & radio 17 min. siden Blev smidt ud af Paradise: Sådan afslørede de mig

»Og hvis du er nabo til en hund, der gør meget, er det forståeligt nok, at du er træt af det. Og det kan være svært at løse. Man skal bare huske på, at hunden ikke gør for at genere nogen – ligesom børn ikke larmer for at genere nogen, når de leger. Men derfor kan det jo også godt være forstyrrende,« siger hun. »Nogle hunde gør ganske enkelt, fordi de er en gøende race, der er avlet til at holde vagt og advisere det via gøen.

When using it as a training tool with your own dog, whether to stop barking or other purposes, it’s important to remember that the device is intended to get the dog’s immediate attention so you can then administer commands or other actions. This is where a lot of people mistakenly think it doesn’t work, and are then disappointed or frustrated, bceause they haven’t followed up by issuing a command or positive reinforcement after the dog hears the sound – hence the dog becomes used to the sound and stops reacting to it after a while.

det er farligt at leve. men vi skal leve så godt som muligt, og jeg tror kun man får et dårligere liv af at bekymre sig og tage en masse forholdsregler. selvfølgelig skal man da leve sundt osv, men det er farligere for dig at gå over gaden end det er at spise oksekød – langt farligere. set i det perspektiv, synes jeg det er lidt hysterisk, din søn ikke må få oksekød.

Så skulle der være noget, din hund ikke er helt tryg ved, så er det også vigtigt at have det med i planlægningen af køreturen, så et par ’afledningsmanøvrer’ kan være klar, og turen blive så god, at hunden måske frivilligt eller ligefrem glad springer ind i bilen næste gang.

Vil den ikke gå framover, men bare er opptatt av å bite i båndet, prøv å få oppmerksomhet med noen oppmuntrende ord, gjør deg selv interessant med noen rare lyder eller lokk valpen framover med noen godbiter. Det tar ikke lange tiden før den skjønner at det er morsommere å gå tur enn å bite i bånd.

209 Borde og Stole hopper paa Gulvet, ja, Billederne paa Væggen svinger frem og tilbage. De arme folk hentede en Gang en klog Kone fra Nørborg, for at hun skulde hjælpe dem. Hun spurgte Manden, om han havde sortbroget Kvæg i Stalden, og da han svarede ja, sagde hun, at dem skulde han skaffe sig af med, saa vilde de faa Ro. Det gjorde han, og siden den Tid er Spøgeriet ophørt. Der var en Del kloge Koner, der som alt fortalt gik om og helbredede baade Mennesker og Dyr; tit hjalp de, naar hverken Læge eller Dyrlæge kunde hjælpe. De havde Bøger, hvor de læste i, først og fremmest Cvorianus. Kvinderne brugte Urter, som de selv samlede, eller de strøg paa de daarlige Steder og mumlede nogle Ord. De kunde f. Eks. hjælpe, naar folk havde faaet et Lem vredet af Led. -»Ven e Blod slog løst ved Folk«, og de ikke kunde faa det standset, som nu stærk Næseblod, saa var der en gammel Mand i Stevning, der kunde standse det ved Ord, og han behøvede ikke at komme til den, der led af Blødningen. Kloge Mænd og Koner kan ogsaa binde en Tyv; det kunde min Mor, fortæller Hans Smed i Stevrung, men hun vilde ikke lære mig det.» Vi skal bruge Ord«, sagde hun,»sorn vi kun nødig udtaler«. Naar en Tyv blev bundet, blev han staaende ved den Genstand, han vilde stjæle, og kunde ikke slippe bort. Den samme, som bandt Tyven, skulde ogsaa løse ham. Hvis en Tyv er bunden, og den, som har bundet ham, bliver ude af Stand til at løse ham igen, saa kan Tyven slet ikke løses, men maa blive staaende til han styrter. Hans Smeds Moder har selv oplevet, at en Tyv er blevet bundet hos en Nabo. Der kom der i Gaarden en Mand, som lavede store Bagetrug; de blev hulet ud af Blokke af store Træer. Han stod i Gaarden og huggede det groveste af saadan en Blok; men han blev opmærksom paa, at alt det Træ, han huggede af om Dagen, forsvandt om Natten. Han kendte, hvorledes man skal binde en Tyv, og han sagde til sig selv:»du kender, hvorledes en skal binde en Tyv, og nu vil jeg da prøve«. Han gjorde det ogsaa: men om Morgenen, da han kom ud til sit Arbejde igen, stod hans Broders Kone der med forklædet fuldt af Spiolter (Spaaner}: de boede nemlig tæt 14

48 -48 – Under Lystigheden var det snart hele Viser, de sang, snart enkelte Vers som dette: Aa, hør lille Mor, kom Smør i e Grøe, dæ kømme saa maanne Soldaatere, di ærre (æder) vort flæsk og drikker vort Øl og vil vor Dætter forføe (forføre). En yndet Vise var den om Skræderen. En Pibe Tobak det fryder en Mand i disse Land og Stæder, man drikker hellere Vin end Vand, – saa gik det med vor Skræder : lian drak saa længe rundten om, som han kunde se en flue; men da han ud af Kroen kom, saa faldt han i en Grue. Med Næsen i Jord, med Enden i Vejr han blev jo ret saa grimet [snavset i Ansigtet]: men da man fik hans, Hag at se, man havde nær besvimet. De kjørt ham Vejen saa lystig af Sted, saa det lille bitte Hjul det snurred; men da de kom for Skrædderens Dør, hans Kone stod og knurred:»jeg’ ment, du var i Amsterdam og lære ny Modeller, saa har du været blandt Svin i Nat, som andre mig fortæller.aa, hør min lille bitte søde Kon, du har ej behov at bande!«- Saa tog han op sit Persejærn og slog hende for hendes Pande. Naar de fremmede saa gik hjem efter fløstgtldet, skulde Oaardens unge Piger og Karle gerne med, og saa drev de tit Spilopper et og andet Sted. Engang tog de saaledes en Mergelkarre hos Smeden og trak den i fuld Galop ned for

Uvanen med at stjæle ting starter oftest i hvalpealderen, hvor hunden naturligt skal undersøge alt omkring sig. På et tidspunkt får den fat i noget uønsket, og vi begår den fejl at løbe efter, lave trækkeleg eller andet, som kun gør det mere sjovt for hvalpen.

Gode hundevenner er guld værd! Hav nogen rare, trygge hundevenner, som din hund stoler på og har gode oplevelser med.           Gå en masse gode, rolige ture i ”sikre” områder, og igen – beløn din hund rigeligt for al høflig hundeadfærd.

En overlegen hund vil rette ørerne fremad og have “korte” mundvige. Hundens øjne vil være “store” og “runde”. Hovedet vil være rejst og let nedadbøjet, så ansigtets signaler tydeligt ses. Hunden vil desuden forsøge at se så stor ud som muligt ved at gå eller stå på stive ben, og dens hale vil være rejst. En overlegen hund er ikke nødvendigvis mere aggressiv end andre hunde. Ofte er den mere tolerant, og der skal mere til, før den føler sig truet. En overlegen hund, som er aggressiv, vil dog ikke vige, hvis den føler sig truet eller vil forsvare et eller andet, men forsøge at advare endnu stærkere ved at knurre og blotte tænderne endnu mere. Desuden vil hunden typisk have rejst børsterne på den forreste del af ryggen. Hvis denne advarsel overhøres, kan hunden snappe eller gå til angreb og bide.

283 som [d. e. end] den nu gør, der Bogen lær, – enddog den lider Hungers Nød her. Hvad Gud og Lykken før [bringer], de dog det lide bør. 3. Du Christen! som ret betænker, hvortil dit Embede hør, du dennem vist noget skænker, som komme for din Dør: En klattet fole kan blive en Hest, en fattig Pebling kan blive en Præst; – hvad Gud og Lykken vil, det gaar endnu saa til. 4. Et frit Mod er halv Tæring, og Haabet det er halv føde! Hvi ville vi sørge for Næring? Vi ved, Gud vil os ej øde», Vort Skib det skrider, vor Plov den gaar; Vandet løber, mens Mølleren sover; – hvi ville vi sørge daa? Gud vil os ej forsmaa. 5. Ret ligesom Vandet monne Iige [skynde sig) og stunde alt sammen til Strand, saa gør og Pertding dislige alt til den rige Mands Hand. ingen æder en andens Mad, foruden at han bliver deraf uglad: – man faar dog noget af Ben, men bekommer intet af Sten. 6. Hvo intet ondt vil naar han er liden og ung, han intet godt kan bide [ vente], naar han bliver gammel og tung. Skulle vi dog lide Sorrig og Nød, en liden Krumme det er dog Brød; – dem bør taalmodelig herved at bevæge sig. 7. Alle de, som før os have været i Verden trindt omkring, de ere saa kommen til Ære, paa Lærdom lagt stor Vind: ingen Hund løber gal i femten Aar, ikke gør jeg heller ihvor det gaar; den Ko hun kommer dog, som til Bys bisser bag. 8. Nydelig Retter og Drikke med bar Nats [Barnets] Leje paa Seng vil nu ikke til os række i denne vor Ungdoms Trang;

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *