“bark kontrol birdhouse anmeldelser der gøer fra separationsangst”

238 Mellem Ketting og Gammelgaard ligger der et Højdedrag, der kaldes Skakkenborg, Hele Egnen der omkring var før som oversaaet med Kæmpehøje. Alle disse Høje var beboede af Nisser. Men efterhaanden som man har sløjfet dem, har Nisserne maattet flygte i Huj og Hast og har efterladt deres Vaaben af Sten og Bronze, ja endog Guldsmykker har de ladet ligge. Nogle af de gamle har set Nisserne drage Syd paa, maaske til Bloksbjerg. – Nu er der kun een Høj tilbage, Knoldhei. Her bor endnu den gamle Nissekonge Knold. Til Held for ham er Højen fredet. Hver Midsommernat, naar Blussene tændes, skjuler han sig dybt inde i Højen. Men hver fuldmaanenat sidder han paa Høiens Top og ser ud over sit ødelagte Kongerige; mange Gamle har set ham deroppe: han ryster paa Hovedet, saa hans ildrøde Hue luer i Maanelyset. HISTORISKE SAGN. En Mængde Sagn fortæller om Kulturgenstandes Ophav, f. Eks. hvorledes et Stednavn er blevet til, hvorledes en Kirke eller et Slot er blevet bygget og smykket med Kostbarheder; andre Sagn beretter om Junkere, Herremænd og Præster, og endelig er der ogsaa en hel Del fortællinger om Almuesfolk, som har udmærket sig ved en særlig Styrke eller Snildhed, f. Eks. Krybskytter og lignende folk. Sagn om, hvorledes et Sted har faaet sit Navn: Mjang Sø (eller Mjang Dam) har tidligere været en fortsættelse af Augustenborg fjord, og man skal have kunnet sejle derind. Engang kom en svensk Konge sejlende derind med sit Skib; men han strandede; hans Skib brændte, han selv blev dræbt, og han blev. jordet i en Høj ved Mjang Sø, der siden den Tid kaldes Kongehel. Om den samme Høj fortæller Smed Jørgen Hansen, Asserballe, følgende: Nede i de store Enge ved Miang Sø ligger der en stor Høj, bevokset med gamle, knudrede Egetræer. En gammel

Chris: Bark control staff were very helpful and knowledgeable about their products. Gave great followup advice when I was setting up the system. The product is very good and really works well when you spend the time and train your dog. The instructions are thorough and easy to understand, if not jus…

Hvis hunde er aggressive over for fremmede mennesker skyldes det oftest, at de er frygtsomme eller bange. Hvis din hund er frygtsom overfor fremmede, kan der være flere årsager til det. Det kan blandt andet skyldes, at hunden ikke er blevet tilstrækkeligt præget på og socialiseret til mennesker hos den opdrætter, som hunden kom fra – eller at du ikke jævnligt har ladet hunden komme ud blandt andre mennesker i en længere periode, efter du fik den hjem. Hunden har derfor ikke tidligt i livet lært at overvinde sin frygt for fremmede.

80 -80- blev givet til hver af de fattige i Byen. Slagteren fik en 3-4 Skilling lybsk og de fleste Steder et lille Stykke flæsk med sig hjem. En Del af Hovederne saltede vi for at have det til Langgrønkaal (Langkaal) baade til Jule- og til Nyaarsnadver. flæskesiderne laa i Salte 3 Uger. Pølserne kom op af Saltet efter 3-4 Dages forløb og i Røg. Siderne kom hele i Skorstenen, hvor store de end var. Af Skinkerne, som ligeledes saltedes og røgedes, gik der hvert Aar et Par med til Skik (Send) til Bryllupper. Resten blev gerne solgt, saa det rigtig fine af Svinene fik vi selv ikke saa meget af. Skuldrene (Bovene) er jo næsten lige saa gode; men Skinkerne er der mere V ægt i, og de var de dyreste; derfor maatte de sælges, da Pengene tit var sløje. Det fede flæsk steg tes der meget fedt af, og baade det stegte flæsk og fedtet spistes gerne sammen med Brød. Somme Tider var der mere som 20 Pd. fedt i hvert Svin. Saa vankede der Blodpølse; de blev ristede over Ilden, til de var skøre paa Skindet, og naar vi spiste dem, dyppede vi dem i fedt og Sirup. Hvor mange vi end lavede af dem, fik vi aldrig for mange af dem. – Saa lavede de Svinost (Sylte) af Hovedet; det blev hensat med Eddike paa, og den kunde vi have lang Tid. Ja, det var en Tid vi levede højt: en Dag fik vi Suppe med Kjedklump (Kødboller) og en Dag lstebon (Isterbaand) og Rlsbe (Ribbenssteg), og det allerbedste skulde endda gemmes til Jul. Al Slagtning fandt Sted før Jul. Og efter Jul vankede der i lange Tider ikke noget friskt Kied (ferskt Kød), uden en nyfødt Kalv i Ny og Næ. Alle Smaakalve slagtedes med Undtagelse af dem, der skulde otidreies (opdrættes) til Køer. fersk Suppe med Kød fik vi saa til Slorovsup i Høsten, og til Posk (Paaske) og Pintsdav fik vi altid Hønsesuppe, ligesom vi selv spiste alle de Høns, der skulde ovlegges (slagtes paa Grund af Alderdom); men hele Hønseflokken var kun en Stykker.

En hund vil tygge på egne poter af flere grunde. Det kan have en allergi, en infektion eller en skade, der er irriterende – eller det kan simpelthen tygge fordi dens keder. Når en hund begynder at slikke eller bide på sine poter uophørligt, bør det første besøg være at en dyrlæge. Han vil være i stand til at diagnosticere eventuelle problemer hunden kan have med sine poter. Hvis der ikke er underliggende medicinsk problem, der er flere andre måder at stoppe en hund fra konstant bider sine poter.

The time it takes to curb nuisance barking will vary from pet to pet. A survey conducted by PetSafe concluded electronic training devices, including bark collars, are effective. Over 2/3 of the 1,025 dog owners responded that their dogs’ overall behavior had, in fact, improved since using the electronic equipment.

132 gaa forbi. – Alt maa det ske i den dybeste Hemmelighed og Tavshed. I Stedet for Fittesgilde (Vitusgilde) den 15de Juni kunde der ogsaa holdes Midsommersgilde omkring den 23de, 24de Juni; eller der holdtes Mesmesdaans (Midsommerdans), der gik paa Omgang i Gaardene. Senere er Midsommersdansen holdt i Kroen. Ringridning er den Dag i Dag Alsingernes fornemste Idræt. Af Peter Grau fra Pøl i Nørborg Sogn findes fra omkring 1885 følgende Optegnelse om Ringridning: Naar den Tid nærmede sig, at man i en Landsby vilde have et Ridegilde, samledes Byens Karle og Piger en Søgnedags Aften for at holde Mue (Møde) og tale om det. Her blev det aftalt, hvem der skulde staa for det, og hvor det skulde holdes. Naar de var blevet enige herom, gik hele farsamlingen hen til den Gaardrnand, hos hvem man havde besluttet, at det skulde staa, og bad ham om Tilladelse dertil. Som Regel var der heller intet i Vejen fra hans Side, og hermed var Mødet sluttet. De Udvalgte, som skulde staa for Ridegildet, maatte saa hen til en Købmand og købe ind, af hvad der medgik til det: Kaffe, Cikorie, Hvedebrød, Sukker og Brændevin. – De unge Karle fik i de følgende Dage deres hvide Bukser vadsket og en Trælandse paa 3 Alen lavet, hvis de ikke havde en fra tidligere Tid, mens Pigerne maatte lave smaa flag til Karlenes Landser. Søndag Eftermiddag samledes man ved Galgen, hvor Ringen var ophængt. Karlene var til Hest og havde hvide Bukser og lange Støvler med Sporer. Pigerne havde hvide fork læder paa. Der rides gennem Galgen i Galop, og den af Karlene, som først faar Ringen tre Gange.ier Konge. Det er slet ikke saa let at tage den, da Landsen er 3 Alen lang og Hullet i Ringen knap er saa stort som en Tokrone. Undertiden maa der da ogsaa rides mange Gange igennem, inden en har naaet at faa den tre Gange. Er det saa naaet, raaber man Hurra, og Kongen faar et Silketørklæde bundet om sin Kasket. flagene foldes ud fra Lansen, og man rider med Kongen i Spidsen rundt til alle Byens Gaardrnænd. Her faar man en Snaps og en Tvebak med Smør paa, og naar man paa den Maade har været Byen

Det er ikke en let opgave at stoppe disse problemer, men adfærdsændring er en måde at behandle og løse disse problemer. Selvom lydighedstræning har været anvendt med henblik herpå, der er mere vedholdende måder at konfrontere disse problemer. En kontroversiel fremgangsmåde er halsbånd med stød, som ikke længere er lovlige, men der er andre, blidere og lige så effektive metoder også.

Når Cujo kigger op på dig, synes jeg du altid bør give ham en eller anden form for positiv oplevelse, uanset i hvilken situation. Det vil styrke hans tilbøjelighed til at tage øjenkontakt og det kan man jo næsten ikke få for meget af. Det er jo ligemeget om det er hunden der selv tilbyder en adfærd som man forstærker eller om man selv får sat adfærden igang. Resultatet bliver det samme, at der finder en indlæring sted.

for 2 år siden var det så slut. det var først da jeg sad på kirkebænken og kiggede ud gennem mine tårer på den hvide kiste, hvor hendes 33 kg tunge (eller lette, hun var 175 cm høj) legeme lå, det gik op for mig hvad der egentlig var sket. hun havde aldrig fået lov til at være en selvstændigt individ, der havde medbestemmelse og indflydelse. nej hendes forældre bestemte ALT for hende, selvfølgelig i den aller bedste mening. det var ikke hendes liv – det var deres. hun manglede frihed, retten til at træffe egne beslutninger, hun manglede at være sigselv !!!!!!!!! fx. kom hendes mor med varm mad til hende hver dag i spisefrikvarteret – og blev der til hun havde spist det !!!!! Hun døde af anoreksi, efter 1½ på hospitalet.

En hunds hjerne er opbygget som vores – de har også det neocortex og det limbiske system indeholdende amygdala; dele af hjernen som alle har med vores følelser at gøre, så som angst, frygt, glæde, sorg, forventning osv. Vi ved at hunde ligesom os producerer stresshormoner som adrenalin og cortisol og at humør og helbred afhænger af niveauet af disse hormoner. Det vil sige at hunde lligesom os kan føle glæde, forventning, angst osv. og hunde kan ligeledes lide af stress, angst og depression.

adfærd alene hjemme allergi altså apport Beløn hunden belønning bevæge bider bilen blive i positionen blive siddende buret bør børn cortisol DAGLIGDAGSØVELSE dutte døren dårlige efterhånden ejer eksempelvis familien finde fordel forskellige fysisk følgende første fået genstanden Gentag øvelsen gerne Giv hunden godt gøre halsbånd helt hjælp holde hovedet hundeejer hunden bliver hunden lærer hunden sidde hundens næse hunderacer hurtigt Husk hvalpen HYGGEØVELSE hånd imens indlært kamphund kastrering kigge kontakt kosttilskud kropssprog kræver køresyge labrador Labrador retriever Lad hunden lave legetøj lige så snart lægge længere og længere lære hunden lært løbe masser mennesker måde nemmere Nogle gange nogle godbidder ofte opdrætteren opmærksom person nummer PRAKTISK ØVELSE problemer prøve psykisk race reagerer Respiration Ros hunden schæfer schæferhund selen selvfølgelig selvom SELVTILLIDS signalet små snor stedet stimulere stopper stresset stresshormoner stresshormonniveau stå sætte søge sørge tage Testosteron tilfælde TILLIDSØVELSE tryg trække træning tæppet tæve udgangsstilling undgå vaccination væk vælger åbne

150 skulde. Det var ikke sært, at der maatte»srnøres med Vin og Kaffepunse, saa det kunde glide«. lien paa Eftermiddagen redtes Brudesengen. Brudens Moder tog den nærmeste kvindelige Slægt og Nabokonerne med sig ind til den Alkoveseng, hvor Brudesengen skulde redes. Sengetøjet blev fremtaget af Kisterne. Den friske Sengehalm lagdes til rette, saa at Sengeklæderne, naar de lagdes derovenpaa næsten naaede Loftet. Bruden maatte ikke være til Stede, hun holdt sig skjult eller sad ude i Abildgaarden. Iivad Sengetøj der hørte til Udstyret, men som ikke kunde finde Plads i Brudesengen, blev redt op paa de tomme Kister i Stuen, og ligeledes fremlagdes alt det, som Brudgommen efter gammel Skik fik af Svigermoderen: Brudgomsskjorten, ny, hvide Strømper, brogede Strørnpebaand, Kravetøj og sort Silke-Halstørklæde, tillige med Lommeklæde og andre Smaating, som Bruden selv havde syet og strikket. Brudgommen kaldtes nu ind, og hans Svigermoder rakte ham nu hver Del, idet hun for hvert Stykke spurgte, om han nu var tilfreds og fornøjet; men han maatte vare sig for at sige ja, saa blev han til Latter for Konerne. Til sidst spurgte Brudens Moder:»Ilvorfor er du da ikke tilfreds?«. Brudgommen svarede da:»alt er godt, og alt er smukt, men det vigtigste mangler, min Brud«. Saa blev der en Leden og Spørgen efter Bruden, indtil hun endelig fandtes. Men imidlertid var Brudgommen Skive for megen Skæmt og mange Løjer fra de lystige Køkkenkoner, der var stimlet til. Var Brudgommen bly af sig, var det en drøj Tørn at gaa igennem. Naar Moderen saa endelig kom med Bruden og spurgte paany, svarede Brudgommen:»Nu er jeg tilireds«. Og til Stadfæstelse skænkede han Vin til hele Selskabet. Konerne sang de forlovedes Skaal. Saa var Brudesengen opredt, og alle besaa og lovpriste Herligheden. Det var et helt stort Selskab, der var samlet Brudesengsdagens Aften: Køkkenkoner og Tøipiger, Skaffer og Skaffersvende, Piger med Send og Mælk, Karle, der havde draget Loen o. s. v. Naar nu Travlheden var til Ende, og man havde vederkvæget sig med god Mad og Drikke – til Brudesengsgildet hørte Risvælling og finker (Plukkefinker) samt Blod-

Hvis du i begyndelsen holder snoren kortere, uden at den er stram, er det eventuelt nemmere for Cujo at se sammenhængen. Det kan være svært for ham at være obs i lang snor mens han snuser. Efterhånden kan du forlænge snoren mere og mere.

233 hvor Trolden vel havde i Sinde at drukne ham. Da Præsten var i den værste Knibe og var drevet lige til Mosekanten, kom just Præsten fra Tandslet kørende fra et Besøg i Asserballe Præstegaard. Den Tandsletter Præst, der var en meget lærd Mand, saa straks, at her var en Embedsbroder i fortvivlet Kamp med et overnaturligt Væsen. Han sprang straks af Vognen og ilede ind paa Marken og begyndte at læse saa kraftigt over Trolden, at denne maatte vige. Ved forenet Hjælp fik de to Præster Uhyret drevet ud i Sumpen, hvor de manede ham forsvarligt ned. Præsten fra Tandslet tog ingen Skade derved; men han fra Ketting kom fra den Tid til at ryste, saa at han aldrig mere kunde holde en Bog i Haanden. Mosen, hvor Trolden blev nedmanet, kaldes den Dag i Dag»e Trolds Moos«. Paa Ketting Mark ligger en Bondegaard, som har Navnet Troldborg; om dette Navns Oprindelse fortælles følgende: Oaarden laa før Udskiftningens Tid inde i Ketting By. Der var altid Vanheld paa denne Oaard, stadig Sygdom blandt Folk og Fæ, Køerne kastede, der kunde ikke kærnes Smør af Fløden, ja, der skete alt hvad ondt der kunde times en Bonde. Folk var enige om, at det hele kom af Trolderi; Manden lod lærde Præster og kloge Mænd og kloge Koner hente; men de formaaede ikke at fordrive den Onde. I sin Fortvivlelse besluttede Manden at nedrive Oaarden og bygge paa en Mark uden for Byen. I Ketting var Folk glade derved, da de troede, at Trolden saa nok vilde forlade Byen og drage med hen i den nybyggede Oaard. Dette skete imidlertid ikke; men heller ikke i Ketting blev Trolden boende; – alligevel gav Folk den nybyggede Oaard Navnet Troldborg. Svenstrup Sogn havde naturligvis i gamle Dage sin Trold; – i Egebiærg i dette Sogn er der en Lavning, og i Bunden af den staar der Vand; det kaldes e Pugpet, I gamle Dage var der i Sognet en Præst, der kunde mere end sit Fadervor; han manede e Trold ned i Pugpet, og der sidder han, og siden den Tid er der ingen Trold i Sognet. En gammel Mand i Hørup har fortalt: Det var ikke sjælden, at man saa Lygtemanden som et hoppende Lys

Du kan overveje “Ti stille” som kommando frem for at skælde ud. Lad hunden gø to-tre gange, ros den for at advare dig, og sig så “ti stille” og hold en godbid op. Hunden vil omgående stoppe med at gø, fordi den kan lugte godbidden, mens den gør. Giv den belønningen efter et par sekunder. Forlæng gradvist tiden fra den stopper med at gø, til du giver På den måde kan du få din hund til at holde op med at gø i helt op til to minutter på en enkelt træningsrunde, se clicker træning. Men hvis du bliver bekymret over overdreven gøen, som du ikke kan kontrollere, bør du tale med dyrlægen om, hvad du så kan gøre, for eksempel træning med en specialist på området eller terapi.

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Den går ind og trykker på nerver og blodåre under hundens forben. Der er eksempler med hunde, der har fået kramper af den. Prøv at forestille dig, at du får spændt noget rundt om armen ved armhulen. Meget hurtigt vil armen begynde at sove, og det er en ret ubehagelig følelse. En anden Et andet modargument er, at når du bruger gå pænt selen, arbejder man med negativ forstærkning, altså noget hunden vil slippe for, i stedet for positiv forstærkning, noget hunden gerne vil have.

men hvis meretes barns vuggestues holdning (?) er at de ikke køber økologisk fordi det er svært at få fat i, jamen så synes jeg de er helt forkert på den. For det passer jo ikke… Og hvis det er fordi det er dyrere…den holder heller ikke. Det drejer sig om planlægning. Spørg bare vuggestuerne i Roskilde amt. Avs de havde problemer da de skulle være økologiske. Det var et krav, men de fik ikke flere penge. Men ved I hvad…det kunne lade sig gøre. Det kræver bare lidt mere. Leverpostejen må man jo nok lave selv….Den står på grød/suppe en gang om ugen osv.

263 to Vognstiærte. Steg var godt tilfreds med dem og betalte Lars hans Mark. Steg vilde nu have at vide, i hvis Skov Lars havde taget dem. Han frittede saa længe, til Lars omsider sagde:»jeg huggede dem saamænd i Stegs Skov; – men du maa endelig tie med det.«lange Lars gjorde en Gang Havearbejde i Præstegaarden i Hagenbjærg. Præsten havde en stor Kalkunhane, som Larses Tænder løb i Vand efter. En Morgen kom Hanen spankende ind i Haven, hvor Lars arbejdede. Han kastede da en stor Sten og ramte den paa Hovedet, saa den var død med det samme. Lars bar den da hen til Havestakittet og pressede dens Hoved ind mellem Tremmerne, saa det saa ud, som om den havde hængt sig. Lars gav sig noget at sysle med der i Nærheden, indtil Præsten gjorde sin sædvanlige Rundgang gennem Haven. Præsten standsede og talte med Lars, og denne nærmede, sig ligesom tilfældigt mere og mere den døde Hane. Nu blev Præsten omsider Hanen var og spurgte, hvad det mon var, der laa derinde mellem Buskene. Lars gik hen og saa efter og sagde saa:»ja, Hr. Pastor, det er den store kalkunske Hane, som har hængt sig mellem Tremmerne; den maa have ligget der i flere Dage, for den stinker Iælt«. Præsten bad da Lars begrave den i Møddingen, og saa gik han. Lars tog da Hanen og svøbte den ind i sin Trøje, og om Aftenen tog han den med sig hjem. Lange Lars var engang med til at grave en Brønd udenfor Køkkenvinduet i Hagenbjærg Præstegaard. Vinduet sad højt oppe, og da Præstefruen, som var meget lille, en Dag vilde give de ni Mand, som arbejdede ved Brønden, hver en Snaps, kaldte hun paa Lars, som var den længste, at han skulde lange op efter Snapsene, efterhaanden som Fruen skænkede dem i Glasset. Lars havde nok Lyst til at spille Fruen, der var meget gerrig, et Puds. Da hun nu ikke kunde se Folkene, der stod ved V æggen lige under Vinduet, tog Lars selv og stak Snapsene ud en for en, efterhaanden som de raktes ham. Da hun saa havde skænket ni Snapse og vilde gaa med Flasken, raabte Lars:»Nei, stop lidt, Frue, nu er jeg færdig, nu kommer den næste paa Tur«.

267 lig sikres Bogens fremtidige Tilværelse ved, at den indlemmes i Musæet i Sønderborg elle_r i folkemindesamlingen i København. I sin nuværende Tilstand indeholder ttaandskriftet 63 Viser. Den mindre Halvdel af disse er gengivet efter Anders Sørensen Vedels Visebog eller efter trykte flyveblade (Markedsviser o. lign.), som i forvejen kendes; men den større Halvdel af Viserne er ikke kendt i den foreliggende form. Deraf kan nogle godt være afskrevne eller gengivne efter flyveblade; men de er nu tabte eller er ikke fremdragne. Mindst otte af Viserne er optegnede fra folkemunde, og af disse er der nogle, der giver en Sagnform, som hidtil ikke er kendt. ttaandskriftet indeholder altsaa godt 30 helt eller delvis ukendte Viser, og adskillige af dem har aldrig været trykt før. De Viser, som er opskrevne fra folkemunde, røber sig først og fremmest derved, at de mange Steder viser gamle Alsiske Udtryk og gammel Alsinger- Udtale. Som Helhed giver Bogen et Billede af den Rigdom af Viser, som blev sunget paa Als i Aarene omkr Viserne stamme.r fra meget forskellig Tid og bærer Vidne om en højst vekslende Smag til de forskellige Tider. I det følgende gives der Prøver af Bogens brogede Indhold. Der er gamle folkeviser fra Middelalderen som den om»hr. Bjørn Stoldener og Liden Kirsten«, der er en Omdigtning af Oldtidssagnet om Hagbard og Signe; i Visen er det stedfæstet til Sønderborg og Als. Og der er andre gamle f olkeviser med mere eller mindre selvstændigt Indhold, om»oluf Strangesøn og flavburd«,»terningspillet«og»søstre hævner Broder«. folkeviser af et yngre, mere spottende eller klagende Præg har vi i»hr. Iver og liden Kirsten«,»Sorgen, du maat tilbage staa!«og»ungrnø underviser Ungersvend«. Der er en Nyaarsvise til at synge ved Karlenes Nyaarsoptog (»Velkommen Nytaar«) og en Vise, som Peblingene sang ved Godtfolks Døre. Der er en Prøve paa det 17 de Aarhundredes Viser i Hyrdestil (»fiolen blaa«), og der er moraliserende og satiriserende Viser om»modens Daarskab«og giftesyge Piger (»Pigernes Aftensang«), og endelig er der

Det er især vigtigt, når man træner sin hund i den forstærkende fase. Så selvom din hund er 100 % stabil uden snor i din have, er den det ikke nødvendigvis et nyt sted eller hvis der dukker nye stimuli op. Så sæt snoren i igen, og sikre dig at alt fungerer, som det skal, før du går videre i din træning.

Stumphaler taler selvsagt ikke så tydeligt et sprog som lange haler. Men da kropssproget er en helhed, og i og med at hundene er så dygtige til at kommunikere, volder det dem sjældent alvorlige problemer.

Alle hunde reagerer på lyde og synsindtryk, men nogle hunderacer gør mere end andre. Hvis du bor i et boligkompleks, bør du tage hensyn til dette ved valget at race, så hunden ikke bliver til gene for naboerne. Man kan lære en hund at tie stille på kommando, men det er ofte svært og det hjælper ikke, hvis hunden gør, når den er alene. Man bør under ingen omstændigheder fare op og skælde ud, hvis hunden gør, da det kun vil gøre problemet værre.

203 Hud fast ved fingeren; han var ved Konen, og hun bandt Saaret godt sammen og lagde et Talgplaster paa, og Stykket groede fast i ganske kort Tid. Af Dyrlæger var der kun faa. Hjemmeboende Mænd, som havde en Dvrlægebog, blev søgt af Befolkningen næsten i alle Tilfælde. – Der kom hvert Aar en Hesteskærer, og til ham søgte alle med deres Hingstplage og fik dem kastreret; han udbødede ogsaa Svin; Moderen blev udtaget,. og saa blev Svinene ikke mere vrai, de fik ikke mere Parrelyst. for Krop og Kværk brugtes meget at dampe Hesten; der blev kogt noget Byg, som kom i en lille Pose; den blev trukket op over Hestens Mule, og den stod da med det varme Omslag en Tid lang; saa blev der ogsaa bundet et vaadt Omslag om Halsen, og det hjalp i Regelen godt. – Naar der var Vanskelighed ved Kælvning, blev der ogsaa sendt Bud efter en af de hjemmelærte Dyrlæger eller efter en Nabo, som havde været med ved sligt før. Jeg selv, har ofte været med ved disse Tilfælde. Naar Koen skød»moderen«ud, blev der ogsaa sjælden hentet Dyrlæge. Det var et slemt Stykke Arbejde at bringe det i Orden igen; men i Regelen gik det godt. for at forebygge, at den igen kunde skyde ud, brugtes saa en Art Sele; men var det slemt, blev der syet; med en Naal syede man nogle Sting ved Siden af Moderskeden, hvor der blev dannet nogle Løkker, og saa blev der med Hvsing (Sejlgarn) trukket et Net for; naar det blev gjort godt, var der ikke mere fare for, at Koen kunde skyde»moderen«ud. Naar faarene om Sommeren blev skidne ved Bagen, var det første Raad at skære et lille Stykke af Øret; det blev jo en Art Aareladning : hjalp det ikke, fik de et Stykke flæsk: for»pest«fik Svinene trukket en Pestrod i Øret; Pestrod var en lille tynd Rod af en Plante, som dengang fandtes næsten i hver Have, og saa blev der skaaren et Stykke af Halen, saa Blodet kom til at løbe. Ogsaa ved Køer blev det brugt»at trække Pestrod i«. Det blev gjort i det tynde Stykke Hud, som hænger ned fra Brystet mellem forbenene. Det kunde hovne op som et stort Brød, og naar saa Pestroden

For at overleve, må man sikre sig adgang til nødvendige ressourcer som for eksempel mad, vand og sikre opholdssteder. Og for at have mulighed for at få afkom må hanner sikre sig adgang til parringsvillige hunner. I de tilfælde, hvor der er knaphed på disse ressourcer, vil der være en konkurrence om at få adgang til dem. Derfor vil de individer, som kan tvinge sig adgang til de nødvendige ressourcer og er i stand til forsvare dem over for andre, have størst chance for at overleve. Dette gælder både for de dyr, som lever i flok, og de der ikke gør. Blandt dyr, som lever i flok, er det dog vigtigt, at flokkens medlemmer undgår konfrontationer, hvor de kan skade hinanden. Floklevende dyr har derfor udviklet et system af adfærdsformer, som bidrager til at regulere deres indbyrdes forhold.

JO , jeg forstår godt din holdning , men nu sådan noget som uheld kan man sjældent gardere sig imod, og jeg vil give dig ret i at jeg nok er lidt overhysterisk , men jeg føler meget at jeg må tage alle de forholdsregler jeg kan for at sikre min søn.

Men ja han er meget dygtig og træneren er hellere ikek i tvivl om at selvom han er en omplacerings hund har vi gjort godt stykke arbejde selvom vores forudsætninger ikke er perfekte i og med det er vores første hund.

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *