“anmeldelse af solstråle bark afskrækkende krave kontrol hvordan man stopper en hund fra at gøe efter at have forladt”

55 forskellige Raser af Heste. Den Nørreherred-Hest var større og mere»udlagt«end den Sønderherreds. Dette havde sin Grund i, at Hesteavlere i Sønderherred kunde faa deres følhopper frit bedækkede i Augustenborg af ttertugens Stuteri Hingste. Hertugen og hans engelske Staldmester bestemte, hvilken tlingst der skulde dække, og Eieren af Hoppen maatte forpligte sig til at tilbyde ttertugen føllet, hvis det skulde sælges. Men da Stuteriet mest var beregnet paa at faa lette Ride- og Køreheste, udartede vore fleste i den Retning, saa de blev mindre og ikke fik den kraftige Legemsbygning, som den Nørreherreds tiest. Nu er der imidlertid ikke længer nogen synderlig forskel. Vore Køer var smaa og daarligt fordrede; men de har i de sidste Aar undergaaet store forbedringer, navnlig siden Mejeriet blev drevet i Fællesskab; da begyndte det at blive almindeligt, at Køerne blev bedre fodrede; Rodfrugtavlen kom i en anden Gænge, og den ene Mejeri-Interessent vilde ikke gerne staa tilbage for den anden, saa vi kan vel nok sige, at den gode alsiske Ko staar paa Høide med Køerne i det gamle Danmark. – Naturligvis havde man i gammel Tid mange Skikke med Køerne, som bundede i folketroen. Naar Køerne om Efteraaret kom ind for sidste Gang inden Vinterens Ophold i Stalden, skulde de gaa over en Hestesko: ellers blev de ikke»gode i Stalden«;»Smaatøi kunde gaa ved dern.«- Naar Køerne i den Tid af Aaret, de stod paa Stald, skulde vandes, blev de gerne jaget ud til en Dam eller et Vandingssted nær ved Gaarden. Paarenes Tal er bleven meget stærkt formindsket. Den væsentlige Grund er den, at der efterhaanden ikke blev brugt saa megen Uld. Ulden blev billig, og af den Grund kunde vi købe Tøj til meget billige Priser. Saa blev det afskaffet med, at Tjenestefolkene havde et f aar, og efterhaanden gik vore faarebesætninger ned til 0. I gamle Dage holdtes der nærmest kun Svin til Gaardens forbrug af flæsk og Skinke. Lige før Krigen udbrød i 1914 var der meget store Svinebesætninger her paa Als, det var ikke saa siælden.at en Bonde havde ja 100 Svin og maaske derover;

Hvis den voksne hund tidligere har gjort sig mindre gode erfaringer med biler og måske har været køresyg, kan det hænge ved. Derfor er det vigtigt at tilvænne i så små doser, at mønstret kan ændres, og der kan kædes positive oplevelser sammen med bilen i stedet. Nogle gange er det nødvendigt simpelt hen at servere aftenmåltidet i bilen i en længere periode for at få en tryghed om det at køre i bil ind hos hunden.

The Dogtek Bird House is built to withstand rain outdoors – so it’s one of the few that you can confidently place somewhere outside that puts it within a suitable distance to where the barking dog is. The amount of rain and moisture the bird house can tolerate however, is debatable. Ideally it should be placed where there’s some protection from constant direct rain, such as under an eave or a sheltered roof.

210 derved. lian løste hende da.»havde jeg tænkt, det var dig, havde jeg aldrig bundet dig«, sagde han,»rnen befat dig ikke med saadant mere.«naar nogen vilde lære de sorte Kunstner, skulde han (eller hun) de tre første Torsdag Aftener i Maj Maaned gaa ud til et Tremandsskel (hvor tre Mænds Ejendomme stødte sammen) og bie, til Midnatstimen var forbi. Den første Aften vilde han intet mærke; den anden gav en usynlig Haand ham et Stød for Brystet; men den tredje rejste der sig en sort Skikkelse op af Jorden. Han bavde Horn i Panden, en lang Hale og den ene Fod som en Hestehov. Den lærelystne, som da har Mod til at blive, faar grundig Undervisning i Heksekunstens Hemmeligheder; men han maa til Gengæld med sit eget Blod forskrive sin Sjæl til den Onde. I Slutningen af det 17de Aarhundrede boede der i Ketting to Søstre, der hed Engel og Lop : de skyldtes begge for Hekseri. Ved deres Tryllekunster gjorde de Æg, som de afsatte til Hertugens Køkken paa Augustenborg. – En Dag, da Køkkendrengen kom for at hente deres Æg, hørte han dem kagle som virkelige Høns. Da han vilde gaa ud af Døren, saa han en svær Gryde, der stod over Ilden; han blev nysgerrig og gik hen og kiggede ned i den, og da kom han selv til at kagle. Det var da tydeligt, at det ikke hang rigtigt sammen der i Huset, og Drengen var jo ikke den, der holdt Tand for Tunge. Da Historien rygtedes ved Hoffet paa Augustenborg, lod man anlægge Sag for Hekseri mod de to Søstre. De blev dømt til Døden og levende brændt uden for Byen paa et Sted, der siden den Tid kaldes Askhe), og Agrene der omkring kaldtes de brændte Agre, fordi Engel og Lop blev brændt der. – Da Præsten i Ketting tog hjem fra Henrettelsen, saa han to Ravne, og det var Bevis paa, at de begge var skyldige og var kommet til Helvede. I Hundslev boede paa samme Tid en Mand ved Navn Jep Lou: han var af samme familie som de to Søstre og drev samme Handel. Han blev brændt i Byen i en Grav, som endnu kaldes Jep Lops Grav. En Dag kørte Hertugen – hvad for en det nu var – op ad Egen Bakke og der mødte han en gammel Mand, der

90 han paa Hovedet den røde Høll, der røde strikkede Hue med tieset (flosset) Kant og en lang Kvast, der som oftest hang ned i Nakken. – Ogsaa min Morfader gik den første Tid, jeg kan huske, om Sommeren i Knæbukser. – Naar man i gamle Dage Juleaften samledes i e Dønsk om det lange Bord med svære, drejede Ben og den tykke Egetræsplanke, var enhver klædt i sit pæne Vintertøi. Karlene, der sad paa Rad ned ad Langbænken ved Vinduet, Kone ved sin Væveld. havde da paa fødderne Træsko med Jærnkrampe over; hvide Strømper med fin Brodering naaede til Knæerne; de havde korte Bukser med Knapper paa Siden ved Knæet. De bar rød Vest med blanke Knapper i to Rækker forpaa. Og derover havde de en stribet. glat forarbejdet, ulden Kjole med Snip bagpaa, en saakaldt Bukskinds Spirrevinrok: Paa Hovedet sad den røde Hue lidt paa Snur. (Sammenlign Billederne Side 19 og 39). Pigerne var ved samme Lejlighed ikke mindre fine; de stod eller sad ved den inderste Side af Bordet. De havde blanke Sko med Messingspænder paa fødderne. Røde Strømper stak frem under de stumpede Skørter. fra Midjen

40 Naar Engene skulde slaas, begyndtes der i R.eglen meget tidligt om Morgenen, sine Steder Kl Karlene gik forrest, derefter e Storslup, en ung Karl paa en Aar, og Husbonden gik bagest. Strengt Arbejde var det at slaa alt Høet med Leen; men det gik med Liv og Lyst. Vi blev ikke færdige med Græshøsten, før Kornhøsten begyndte. I fællestiden var der Græsmarker, hvor der kun blev Heste græsset; det var Steder, hvor der var lidt Kratskov. Hestene skulde Storslupperne passe; naar der var flere af dem ude at passe Heste paa samme Tid, blev der dreven mange Løjer. En Gang i den ledige. Sommertid, naar Vejret var bekvemt, skulde der stryges Tørv (stryges Taarre). I Tørvemosen havde alle Bønderne hver et Skifte, og nogle Smaafolk havde ogsaa et Stykke. Det var svært Arbejde at være med i Tørvemosen: at ælte Dyndet og køre det paa Trillebøre hen til Læggepladsen og stryge det i forme. Men mange havde alligevel Lyst til det; om det saa var Pigerne, vilde de gerne. ud aa kant Taarre, rejse Tørvene paa Kant. for at de bedre kunde tørres. Efter at Tørvene var blevet halvtørre, skulde man paany i Mosen for at haak Taarre; det er at sætte Tørvene op ligesom en lille Skorsten, to paa den ene Led og to paa den anden derovenpaa. Man kunde ogsaa ringle Tørvene, d. v. s. sætte dem op i luftige Kegler. Og til sidst satte de Tørvene i Klamp, d. v. s. satte flere Tusind tæt sammen i en Stak. En Klamp er omtrent en Meter i Bredden, l1/ 2 Meter i Højden, og Længden kan være forskellig. Klampen spidses af for oven som et Tag, og saa bliver der hængt Halrnbaand paa tværs øverst paa Klampen, og de holdes fast med Græstørv. Paa smukke Sommerdage kom der mange Piger og Karle, og ældre folk og Børn da for den Sags Skyld ogsaa, sammen til Tørvearbeidet i Moserne. Der fik de meget nyt at vide, og der kunde man opleve mange Ting. Utallige er de Løjer, der blev drevet af de unge i Tørvemosen, og somme Tider var de lovlig grovkornede. En Gang var der en gammel Mand, der kom gaaende i Mosen med et

Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Vi behøver ikke være Alfa, dominant eller flokleder. Det eneste vi behøver er at være den der tager ansvar ved at vejlede og påvirke dens adfærd gennem socialisering og træning så den kan leve fredsommeligt sammen med os. Vi bør også lære så meget som muligt om hundeadfærd så vi har mulighed for at forstå vores hund bedre. Og ved at følge disse regler burde vi ikke have grund til at frygte at hunden vil overtage lederskabet i familien og slet ikke at de vil overtage verden!

Ja what to do ? Jeg slog bedømmelser fra da jeg havde min gamle hund oprettet, det var da hg havde det gamle udseende. Nu når jeg har fået oprettet reba, synes jeg det kunne være vildt hyggeligt bå…

• Spray hundens poter med en lys frakke af bitter spray. Dette er almindeligt anvendt til at forebygge hunde fra tygge på møbler. Sprayen vil ikke skade hunden og offensiv smag vil holde hunden væk fra sine poter. Sprayen kan findes på ethvert dyrehandel.

16 mester Wernig og Norske-Hansen vilde vise Dannebrog. Tiden blev Fregatkaptajnen lidt lang, og saa lagde han Bredsiden af Korvetten til og aabnede Kanonportene. Da gav Borgmesteren efter, Dannebrog blev hejst, og fregattens Kaptajn kom i Land. Alt dette gik for sig om formiddagen. Da Bønderne om Eftermiddagen kom til Byen til Marked, blev der stort Røre, og det blev da besluttet, at Andendagen vilde de have det danske Flag hejst paa Augustenborg Slot. At Hertugen og hele Familien var rejst, var en kendt Sag. Næste Dag kom Bønderne til Augustenborg og forlangte hos en af de Hofraader, som endnu var der, at faa det danske Flag hejst paa Slottet, og- der faldt stærke Ord om Liv og Død. Men der var i hele Augustenborg ikke et dansk flag. Folket blev uroligt, og der lød Trusler om Død. Da traadte Præsten i Ulkebel. Krog-Meyer, frem og sagde:»berollzer jer, Folkens, om en Time skal mit danske flag være her«, Hans Kusk steg til Hest med Ordre til at være tilbage med flaget om en Time. Da han kom til Ulkebøl Præstezaard, blev Fruen noget forskrækket og kunde ikke straks finde Flaget, og derved blev Kusken lidt forsinket, saa at han ikke naaede Augustenborg til den bestemte Tid. Den store forsamling begyndte igen at blive urolig. Men saa raabte en gammel Sømand ned fra Taarnet, at nu kunde han se den hvide Hest ovre paa Dæmningen. Der var stor Begejstring, da flaget hejsedes, og derpaa gik Bønderne roligt enhver til sit.»selv kan jeg huske noget om disse Tildragelser; men her er det fortalt, som jeg har det fra min fader,«siger Hans Thomsen. Krog-Meyer fik jo sit flag igen, og det vajede ofte i Præstegaardshaven, ogsaa den Dag da Prøjserne tog Als i Præstegaarden i Ulkebøl var det danske Hovedkvarter. Da Prøjserne kom til Præstegaarden, befalede de, at Præsten skulde stryge flaget. Men han nægtede at Jyde Befalingen, da flaget vajede over en dansk Præstegaard. Der blev da givet Befaling til at skyde det ned; men det vilde ikke lykkes. Saa blev det revet ned, traadt under fod og slæbt i Støvet. Da Prøjserne var borte, samlede Præsten sit flag op og gemte det og tog det siden med til Snoldelev Præstegaa rd paa Sjælland. Her laa det, da Genforeningen fandt

Det gode ved alle disse teknikker er, at de ikke er afhængige af, at du er til stede. Men selvfølgelig skal du være til stede, når du træner din hunds opførsel Når du er hjemme ved din hund, så læg mærke til de tidspunkter, hvor din hund IKKE reagerer på ting, eller når han blot reagerer hensigtsmæssigt. For eksempel kan han vågne kortvarigt for derefter at lægge sig igen. Uanset hvad, skal du rose hunden stille og roligt, for at markere den gode adfærd. Når din hunds gøren ikke altid er vanvittigt ude af kontrol, vil det være nemmere for ham at lære nye adfærdsmønstre. På det tidspunkt kan du lære ham “vær stille” kommandoen.

99 – gg – fra ‘Forfædrenes Tid, Redskaber, der til Dels har gjort Tieste i flere Hundrede Aar. I Nørreherredet blev Oaardene, som jo hørte under Kronen, udskiftede, og Kongen overlod saa Jagten til Hertugen af Augustenborg. Hven der var nogen og røg Tobak paa Hertugens Jagt, saa skulde Smeden være rede med en glødende Sømten til at tænde, naar Jagtselskabet kom i Nærheden af Smedjen. Da Hertug Kristian August nogle Aar før Oprøret var paa Jagt gennem Stevrung, holdt han og hans ‘Følge uden for den gamle Smedje. Smeden gik rask ud. Hertugen spurgte ‘Følget, om Skoene laa godt under Hestene; det svarede de ja til. Og dernæst spurgte han, om nogen skulde have Piben tændt, for saa var Smeden til Tjeneste med sin glødende Sømten.»For det her, det er min Srned«, sagde Hertugen, og saa red han med sit Følge.«Hertugen skænkede ogsaa en Gang sit Billede til Smeden, og Sønnen har det endnu. By smeden ( e Smei) var fri for»consens«(tilladelse af Øvrigheden); vilde der nedsætte sig en anden Smed, maatte han have Consens, og mod ham havde Bønderne ikke nogen ‘Forpligtelse. Hjulmanden ( e Jolmand) maatte have»consens«: han havde i Reglen nok at bestille; han havde sædvanlig en Husmands-Lod, og der var da, naar der ved Hjulmandsarbejdet ikke var noget at gøre, Arbejde nok. De fleste Bønder lavede selv baade ‘Fælg, Steller og Kæpstokke, saa Hjulmanden fik Træ fra dem; det var da heller kun sielden, at en Hjulmand havde tørt Træ, og hvis han skulle bruge noget, kunde han let faa noget hos en Bonde. Naar Bønderne om Vinteren var i Skoven at fælde Træer og kløve dem, var Hjulmanden tit med og stod for, hvorledes Træet blev slaaet. Om Foraaret gik Hjulmanden fra den ene Bonde til den anden og huggede ‘Fælg op og andet Vogntræ; det blev med Rødkridt mærket med Aarstal, for at det kunde staa, til det var rigtig tørt, og det maatte jo heller ikke blive for gammelt. Som Eksempel paa Driften af et Husmands- og Haandværkersted kan anføres, hvad Peter Holm, Stevning, meddeler om sit fødehjem: Jeg er udgaaet fra et Husmandshjem 7*

Uanset årsagen til, at din hund har disse udbrud, vil du bemærke hvor relevant ordet ophidselse er. Det er ikke en “tilbagelænet” hund, der springer op og gør, hver eneste gang nogen går forbi. Gør det derfor lettere for din hund at slappe af ved at give hende masser af fysisk og mental gymnastik, så han i stedet for at bruge sin energi på at være på vagt i stedet ligger roligt og slapper af eller sover. En rettesnor for unge raske hunde er mindst en time løb, trav eller snusen – måske med et par runder af aport til at starte dagen med.

130 holdt Værten, Peder Keelsen, en lille meget god Tale, hvori han udviklede festens Betydning og viste, hvorledes Guds Almagt og Godhed aabenbarede sig i den hele Natur, nu vi havde faaet foraaret frem; navnlig kom dette til Skue i Løvets Pragt og Blomsternes Dejlighed. Gæsterne var selv smykkede med Blomster og Huset med Grønt. – 1 Ketting stod endnu ved 1780 et gammelt højt Træ nede i Byen ved Boelsmand Laurids Petersens Gaard, det kaldtes Majtræet. Her plejede en af de første Dage i Maj Maaned Byens Ungdom at forsamle sig hen imod Aften, at danse og more sig, naar det friske Løv var udsprunget og smykkede Træet. før Pinse blev Huset kalket og gjort rent, der kom frisk Halm i alle Sengene, og Haverne blev ligeledes gjort i Stand. Pinsedag fik vi Hønsesuppe til Middag. I Pinsen var der ikke saa megen Morskab som nu om Stunder. Enkelte Steder gik folk en lille Tur i Skoven; der kunde der være en Kagekone med lidt Kager, eller der var et Bord, hvor der skænkedes en Snaps Brændevin eller Mjød. – Nu er Pinsen en stor folkefest, hvor man mødes fra alle Kanter; den ene V ært overbyder den anden. Der er Koncert, Karusse), Skydetelt, Dans o. s. v. Og nu endes festen ikke i to Dage; men tredje Pinsedag er for mange Hoveddagen. De gamle Ringridergilder, hvor Byfolkene fra hver By morede sig med Ringridning, begyndte gerne lste Maj eller ved Pinsetid, men kunde ellers holdes Sommerens igennem. Naar Kragerne havde Æg i Reden, holdtes der Kraggild, hvor der blev givet ØJ, Brændevin, Kaffe og Kage. Det var et Ungdomsgilde, som Karlene gav. Længere hen paa Sommeren kunde der holdes Pigegilde, hvor Pigerne gjorde Gengæld. Disse Gilder omfattede to Dage: Søndagsgildet og Lørdag Aften derefter, Regnskabsaftenen, hvor Gildets Regnskab opgiordes, og hvor der ogsaa holdtes Lystighed. – Ved saadanne Gilder var der altid Dans; men Musikken udførtes altid af en enkelt Spillemand, der ikke kunde mange Melodier. Den ældgamle Skik at tænde Blus paa Marken Skt. Hans Aften fandt og finder endnu Sted i de fleste Byer paa

Hos racer som for eksempel Siberian Husky, der ligner deres forfader ulven, kan de mørke mundvige tydeligt ses, og øjnene er markeret ved mørke øjenomgivelser samt mørke pletter over øjnene. Desuden kan racen rejse ørerne, som er fremhævet af en mørk rand. En sort hund med hængeører er berøvet disse vigtige signaler – det vil sige, at dens “ordforråd” er blevet begrænset, når den skal kommunikere med andre hunde. Andre racer udsender direkte forkerte signaler – for eksempel Foxterrier, som altid går på stive ben, og spidshunde, der har oprullet hale, hvorfor halen altid ser ud til at være rejst.

En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

261 blev staaende lidt i Afstand; men det var dog ikke mørkere, end at han kunde se, at det var en af hans værste fjender, der sad i Saksen. Jægeren raabte da til ham:» Kom og hjælp mig, din lange Rad! det er jo dig selv, der har stillet Saksen«. Men Lars lod, som om han ikke hørte det, og sagde:»jeg har i mine Dage set mange Slags Vildt; men at Hertugen havde Abekatte i sine Skove, har jeg aldrig vidst; – dem tør jeg ikke binde an med«, Derpaa gik han og lod Jægeren skøtte sig selv. En Aften sad fem af Hertugens Skytter paa Lur for at tage Lars paa fersk Gerning. Han kom ozsaa ganske rigtig gaaende med Bøssen under Armen tværs over en Mark ned mod det Hegn, hvor Skytterne sad paa Lur. Da Lars imidlertid hørte det pusle i Uegnet et Stykke bort, anede han straks, at der var Ugler. i Mosen. Han gemte da hastigt Bøssen i Hegnet, brød en Gærdestavr af og løb, alt hvad han kunde, ned mod en Mose. Da Skytterne i Mørket ansaa Gærdestavren for en Bøsse, satte de straks efter ham. Lars løb lige hen til Mosekanten og stak Stavren ned i Mudderet, mens Jægerne omringede Mosen. En af dem gik saa hen til ham og sagde:»den Gang tog vi dig, Lars!Det gjorde I«, svarede han.»flvor har du1 Bøssen, Lars?«spurgte Jægeren.»Ja, hvis du kalder det en Bøsse«, svarede han,»saa sidder den dernede i Mudderet«.»Hal den op!«kommanderede Jægeren.»Gør det selv!«svarede Lars. Jægeren bøjede sig da ned og greb om Gærdestavren. Men Lars gav ham i det samme et Spark i Enden, saa han gik paa Hovedet ud i Mosegraven. Lars, der altid kunde stole paa sine lange Ben, løb saa tilbage og samlede sin Bøsse op. Da de fire andre Jægere var paa den anden Side af Mosen, havde han et godt forspring, og han gav sig derfor Tid til at undersøge deres Jagttasker, som de havde ladet ligge. I den ene Taske fandt han en Hare, som han tog med sig, og gik saa ad Hjemmet til. Jægerne gik slukørede tilbage; men da de ikke kunde bevise, at Lars havde haft Bøsse med, og heller ikke, at han havde taget Haren, kunde de ikke gøre ham noget. Naar Krybskytter paa Hertugens Jagtornraade blev fanget, blev Bøssen altid taget fra dem og Sagen meldt til

Essentially, there are many variables that contribute whether ANY bark control device will work – including the individual dog, your training methods, how and where you use the devices and so on. Stating that “it didn’t work” without making the effort makes it easy to give up – but time and again, when people do make the effort with ultrasonic products, they often notice a more positive outcome.

Hvis hunden ikke har vist tegn på uro, øger du den maksimale tid, hvor den er alene, – til det dobbelte hver 3. dag – igen således at den tid, som hunden bliver ladt alene, varierer tilfældigt op til den maksimale. Samtidigt reducerer du det antal gange, du forlader pr. dag med 1 (ligeledes hver 3. dag).

12 Naboer kom kørende til den forfaldne Gaard med ham og lidt Bohave og Redskaber til at begynde med, da græd den stakkels Mand ved Synet af Bygningerne. – Nu er samme Gaard en smuk Ejendom, der for en Del Aar siden kostede 70,000 Mark. Naar der kom tiovbud, maatte det øjeblikkelig sendes videre til Naboen. flusmoderen fik da travlt med at sørge for Madkurven; den skulde forsynes rigeligt med Pandekager, et Stykke raat Flæsk, nogle Pølser o.s. v.; Madkurven blev paa flovmarken meget nøje undersøgt af flovfolkene og strengt kritiseret, og det var en Skam for en flusmoder, hvis hendes Kurv saa blev»veiet og funden for let«. Det var derfor ikke sært, at flovfolkene var godt forsynede baade med Fødevarer og Brændevin; men der maatte ikke føres noget af det med hjem, for saa fik Karlene og Pigerne e Kold’ (Koldfeberen); naar de i. Eks. kom fra flovarbejde paa Gammelgaard, standsede Tandsletfolkene ved Skoven mellem Iestrup og Tandslet for at drikke det sidste Brændevin _, baade Piger og Karle! – I fløsttlden maatte Karl og Pige møde paa flerregaarden til flove Kl. 6 om Morgenen. I Reglen maatte Pigen have malket først hjemme hos hendes Husbond, saa hun maatte saadan en Dag tidligt paa Tæerne. – Men endnu værre var det, naar der kom flovbud til at køre ind; thi saa skulde baade og Pige, fleste og Vogn bort; saa stod fløstarbeidet næsten helt stille paa mindre Gaarde ; det kunde være meget slemt i en regnfuld Tid. Ifusbond, Kone og større Børn maatte saa se at faa lidt udrettet, det bedste de kunde. Da Ilertugen boede paa Augustenborg Slot, tilhørte Jagten paa Als: og i store Dele af Sønderjylland ham, og der maatte ikke løsnes et Skud uden af ham selv eller hans Skytter. Der var den Gang vældige Mængder af Vildt; Hjorte og Raadyr gik i store Flokke paa Bøndernes Marker og gjorde uhyre Skade; flarer, Fasaner og Agerhøns var der i Tusindvis, og Ræve og Grævlinger gjorde lyst i Hønse- og Gaaseflokke; men ingen maatte skyde eller fange noget af disse Dyr. Naar Jagttiden var inde, blev Bønderne tilsagt til at sende deres Karle som Klappere til Jagten, og saa gik det løs;

Desværre har det ingen effekt på lige netop min hund – men det er jo nok ikke halsbåndets skyld. Hundens gøen er udløst af stress og af konkurrence med mine andre hunde, så jeg har valgt at løse problemet ad anden vej. Men det var interessant at prøve med halsbåndet.

14 svarede ham da:»ja, da fanden tog Dem, tog han ogsaa Vlldtet«. Naar Hertug Christian August vilde afholde Klapjagt, blev der en Dag eller to i forvejen sendt Hovbud om at møde som Klappere til et vist Klokkeslet og paa et fastsat Sted. Herskabet mødte saa der med Jægerne, som dels var indbundne fremmede, dels f orstbetiente og nogle Embedsmænd. Planen blev meddelt, og Jagtføreren, der red en stor engelsk Hest, afsatte Klapper linierne. Jagtføreren var en meget forvoven Rytter og fulgte Klapperne over Marker, over Grøfter og over Hegn, ofte til stor Morskab for Klapperne, navnlig Drengene; desuden fulgte hver Bys Synsmand (Lavsformand) med sin Bys Mandskab, og det var ikke saa sjælden, en Dreng fik hans Pisk at føle. – En stor Jagt gav et Udbytte af en 200 Harer, 8-10 Ræve, Paadvr og Storhjorte. De blev om Aftenen hentede i en Vogn, som var indrettet dertil. – Hertugen var en stor Hesteelsker, og han havde paa Augustenborg et Stuteri, mest engelske Køre- og Rideheste. Han holdt ogsaa Væddeløbsheste, og der var en Væddeløbsbane udlagt i Rumohrsgaard Kobbel, en Alen lang. Der holdtes hvert Aar paa Hertugindens fødselsdag, 22. September, et Væddeløb, hvortil der kom en hel Del fremmede baade fra Danmark og Tyskland. Det var for Byen en hel folkeforlystelse. Der spilledes af Militærmusikken fra Slesvig, hvor Prinsen af Nor, Broder til Hertugen, var Statholder en Tid.. Til visse Tider blev der øvet en Del Godgørenhed af Hertugen. Til Jul kom der en Mængde. gamle Koner til Augustenborg for at hente Ris, som Hertugen lod uddele til fattige. :En stor flok Kvinder ledsaget af Børn gik da stille op ad den brede Vej, som førte ind til Slottet. Her stod Ridefogeden med en stor Sæk Ris og øste deraf i enhver lille Pose, som blev rakt frem. Hertuginden traadte frem til Vinduet og nikkede venligt ned til den store Sværm. Der raabtes Hurra for Hertuginden, og en og anden gammel Mand, der var med i flokken, sang for med en af de gamle Julesalmer. Hertuginden nejede og forsvandt, og Skaren vandrede bort

Men i generelle træk kan jeg sige, at det handler om at undgå situationerne til at starte med. Så længe adfærden vedligeholdes er det nærmest umuligt at ændre på. Og for at få det løst, skal man ind og ændre hundens “syn” på egern – så synet af et egern får ham til evt. at tage kontakt til Jer – men det kræver at han ikke er aå kørt op over det – og kan handle om både jagtinstinkt og stressniveau i det hele taget. Så løsningen kan være en bred vifte af tiltag, alt efter alder, temperament, dagligdag, stressniveau – og alt derimellem…

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvalpene ikke fødes med et færdigt sprog, men med evnen til at lære sproget. Selve sprogudviklingen starter, efter hvalpen er født. Det er hundemoderen, som giver hvalpene de første lektioner, men også omgangen med kuldsøskende er med til at opbygge sproget. Hvalpen skal på et tidligt tidspunkt i sit liv møde og omgås andre hunde, for herved at udvikle og træne sit hundeordforråd. Når hunden er voksen, er det tillige vigtigt,  at den fortsat møder andre hunde for at vedligeholde dette ordforråd.

It doesn’t necessarily mean that the device doesn’t work well, but looking at both sides of the coin I have (through my extensive research across a wide range of platforms) come across a relatively high number of people who’ve had some operational issues with this device; namely that it can tend to malfunction with no sound being emitted when activated.

Hvis du bor i lejlighed, skal du tænke på, at hunden skal luftes flere gange hver dag uanset vejret – dels fordi den skal ud at besørge, dels fordi den har behov for motion og mental stimulering. Selvom du bor i hus og derfor kan lukke hunden ud i haven, når den skal besørge, er det nødvendigt at gå tur med hunden mindst 1-2 timer hver dag. Det er begrænset hvor megen motion, hunden kan få ved at gå alene rundt ude i haven. Desuden lærer den hurtigt alle lugtene i haven at kende. Hunde har behov for nye oplevelser. Det vil den kun få, hvis den kommer ud at gå steder, hvor der er fremmede lugte.

9 -9- Birkerød, har optegnet det Afsnit, der handler om folkedansen; min Kollega Organist Tscherning har været mig behjælpelig med Udvalget af Dansemelodierne og Afskrivningen af dem. Arkitekt H. Zangenberg har gennemset Stykket om Bygningerne og tegnet Grundplan dertil. Ligesom jeg takker alle de nævnte Kvinder og Mænd for den Hjælp, de har ydet mig ved Stoffets Tilvejebringelse, takker jeg ogsaa de Institutioner, der ved Pengehiælp har ydet mig Støtte til Rejser og Ophold paa Als, til Bogens Udarbejdelse og til dens Udgivelse: Undervisningsministeriet, Carlsbergfondet, Carlsen-Langes Legatstiftelse og Den Raben Levetzau’ske fond. Sorø, den 29. Mai Henrik U ssing,

Hver gang hunden prøver at tage godbidden, blokerer man med hånden og gentager stop-ordet. Prøver hunden at ”fedte for dig, – hoppe op af dig, – slikke dig i ansigtet osv. skal du bare være venlig og rose den, – men uden at den får godbidden.

Det er muligt jeg slet ikke har ret, jeg har jo ikke set ham, men ofte er en så voldsom hilsen og det at hunden ikke kan koncentrere sig med nogen bagved, tegn på en hund, der ikke er helt tryg ved fremmede. Han bliver liiige nødt til at fortælle dem at han bare er en lille sød hvalp.

Jeg har sagt det mange gange til mange hold, og bogstavelig talt set en omgående forandring, en mere blød håndtering, en given slip på spændinger, og en mere forstående tilgang til hundene fra mine kunder. Handlingerne ændrer sig egentlig ikke, men det gør attituden og de vibrationer/følelser personerne udsender til hunden.

Prøv at ændre hundens omstændigheder – hvis den f.eks. er indendørs det meste af dagen, kan du prøve at opholde dig udendørs med den en hel dag; hvis det hjælper, er det sandsynligvis fordi den ikke trives inden døre. Du kan også prøve at ændre foderrutine, finde andre hunde den kan omgås med, skifte hundefoder osv. Kun du kan finde ud af, hvad der er galt med lige netop din hunds hverdag

Bark Control

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *